Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 22-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

12. mødedag, mandag den 29. april 2002, kl. 10:03

 

 

Dagsordenspunkt 22

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2001.

(Landsstyremedlem for Økonomi)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi

Jeg fremsætter hermed på Landsstyrets vegne Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2001. Det fremgår af bestemmelserne i ' 26 i Budgetloven, at nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af budgetåret optages på en tillægsbevillingslov som fremsættes det følgende år. Der er således tale om en efterbevillingslov som formalisere Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

 

Da der er tale om en efterbevillingslov vil Finansloven for 2001 og tillægsbevillingen for 2001 som måtte den blive vedtaget tilsammen viser hvilke bevillinger og tekstanmærkninger der var gældende for 2001.  For de konti der er meddelt tillægsbevilling viser tillægsbevil­lingsloven bilag 1, hvad den samlede bevilling for 2001 herefter udgjorde.

 

Denne Tillægsbevillingslov er der følgende former for bevillingsændringer. Bevillingsændrin­ger som m ed hjemmel i tekstanmærkninger er godkendt af Landsstyret. Bevillingsændringer

som er godkendt af Landstinget den 30. maj 2001, og bevillingsændringer som er godkendt af Landstingets Finansudvalg. Herudover indeholder lovforslaget et bilag 2 med ændringer til tekstanmærkninger. Der er på normalt vis medtaget almindelige bemærkninger og bemærk­ninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget. Endelig er der medtaget budgetbidrag til bevillingsændringerne samt bemærkninger til tekstanmærkningerne.

 

Det fremlagte forslag til tillægsbevilling 2001 viser et DAU, nemlig Drifts, Anlægs, og Ud­låns underskud på 115.149.000 kr. Da Finansloven for 2001 udviste et DAU-overskud på 35 mio. kr. betyder det, at det samlede budgetterede DAU-underskud for 2001 er 80.149.000 kr.

 

Hovedårsagen til forværringen på ca. 115 mio. kr. er at der er givet en ekstraordinært anlægs­bevilling på 111.536.000 kr. for at udligne den tilsvarende bevilling med negativ fortegn, der blev givet i 2000 for at finansiere genbevillinger fra 1999. Bevillingen på ca. 111  mio. kr. er overfør til Anlægs- og renoveringsfonden, og har nulstillet den tidligere negative bevilling på samme størrelser. Herefter er der i Anlægs- og renoveringsfonden udelukkende optaget pro­jektbevillinger til anlægs- og renoveringsprojekter.

 

Merbevillingen på ca. 111 mio. kr. i 2001 havde ingen umiddelbart likviditetsmæssig virk­ning. Jeg skal i øvrigt oplyse, at den nævnte løsning er valgt efter anbefaling fra ekstern revi­sion. Den resterende forværring af DAU-resultatet med 3.613.000 kr. skyldes, at Landstingets Udvalg for Forretningsorden har godkendt ufinansierede bevillinger på 3.613.000 kr. i 2001 under Aktivtetsområde 01. Landstingets Formandsskab.

 

Jeg skal i øvrigt henvise til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til budgetbidrag og bemærkningerne til tekstanmærkningerne. Med disse bemærkninger vil jeg overlade forsla­get til behandling i Landstinget, og anbefale at det herefter overgives til behandling i Finans­udvalget. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorfor vi nu går videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Da indholdet af landstingstillægsbevillingslov 2001 er blevet grundigt behandlet tidligere i Finansudvalget, hvor i der sidder repræsentanter fra alle partier samt Kandidatforbundet, så tager vi forslaget til efterretning, og skal fra Siumut indstille, at forslaget behandles i Finans­udvalget.

Vi siger tak til Simon Olsen, og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vedrørende Landstingets landstingstillægsbevillingslov for 2001, der har vi så fra Atassut følgende bemærkninger.

 

En forelæggelse efter en efterbevillingslov sker meget sjældent fra Landsstyrets side, og det sker, når der ikke er en sammenhæng i tekstanmærkninger eller såfremt der ikke er balance i det forgangne finansår. Punktet har et udgangspunkt i at udligne, at Landskassen for finansåret 1999 har haft et merunderskud på 111.536.000,00 kr. som er givet som en ekstraordinær be­villing til anlægs- og renoveringsprojekter, og at det er for at kunne gøre det fysisk muligt, at overføre penge til anlægs- og renoveringsarbejder og at dette forslag til landstingstillægsbevil­lingslov er fremkommet.

 

Da denne landstingstillægsbevillingslov vil indebære, at det med den negative fortegn bevil­ling, der er på 11.536.000,00 kr., der ellers er givet for 2000, og som er anbefalet som en løsning på problemet fra ekstern revision ser vi fra Atassuts side det som en nødvendig løs­ning på problemet.

 

Da dette forslag til landstingstillægsbevillingslov der er fremkommet fra Landsstyret er i overensstemmelse med de i Budgetlovens ' 26 stk. 3, om at nye eller ændrede bevillinger skal fremsættes af Landsstyret under forårsmøderne er opfyldt kan vi i Atassut kun være fuldstæn­dig enig med Landsstyret i dette.

 

Det af Landsstyrets fremsatte forslag til landstingstillægsbevillingslov har fuldt lovens be­stemmelser f.eks. har Landsstyret fuldt de procedurer de skal følge, hvad angår tekstanmærk­ninger og har fuldt det af den 3. marts 2001 af Landstingets vedtagne Bevillingslov, og vi skal også bemærke, at man har været omhyggelig under udarbejdelsen af dette forslag, og under hensyntagen til de beslutninger der er foretaget af Landstingets Finansudvalg.

 

Vi skal uden yderligere kommentarer tilkendegive vores fulde støtte til forslaget. Med disse ord skal vi anbefale, at forslaget viderebehandles i Finansudvalget, og samtidig give udtryk for vores glæde til at være med i dette arbejde. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og inden vi går videre skal jeg lige meddele, som jeg desværre glemte under indledningen, at Landstingsmedlem Per Rosing Petersen på grund af sygdom ikke kan deltage under dagens møde, der bliver ikke indkaldt en suppleant.

 

Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit takker Landsstyret for fremlæggelsen af forslag til landstingstillægsbevil­lingslov for 2001. Vi skal indledningsvis meddele, at Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget i sin helhed, og vi ønsker endvidere, at forslaget overgives til Finansudvalgets videre behand­ling inden 2. behandlingen her i Landstinget.

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 indeholder en række elementer som Inuit Ata­qatigiit finder relevante at se tilbage på for at tage ved lære. Vi tænker her på de relativt store bevillingsrokeringer, der skete i løbet af Finansåret 2001. Vi tænker blandt andet på de bevil­lingsændringer der blev vedtaget af et enigt Landsting sidste forår til fordel for sundhedsvæse­net og fiskeriet. Vi tænker også på de bevillingsforskydninger og rokeringer inden for anlægs- og renoveringsområdet som skete henover sommeren 2001 efter godkendelse af Finansudval­get.

 

Ud over at kommentere dette har vi nogle opfølgende spørgsmål til Landsstyret vedrørende flere konkrete hovedkonti for tillægsbevillingslovforslaget.

 

Den samlede økonomiske prioritering foretages 1 gang årligt, nemlig på Finansloven. I Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at forberedelserne til prioriteringen på finansloven bygger på grundige behovsanalyser og veldokumenteret data, at prioriteringen og respekteres og så vidt muligt fastholdes, for ellers risikerer vi at miste det økonomiske overblik over økonomien.

 

Vil Landsstyret af væsentlige og uforudsete årsager ændre i disse prioriteringer, så har Lands­styret imidlertid mulighed for at forelægge Finansudvalget en ansøgning Visse mindre ændrin­ger har Landsstyret lov til selv at foretage. Den 11. maj 2001 fremsendte Landsstyret 2 ansøg­ninger til Finansudvalget. Den ene ansøgning omhandlede genopretningen af driftsreserven med 54.400.000 mio. kr., mens den anden drejede sig om tilførsel af merbevilling til sund­hedsvæsenet for 46.565.000 mio. kr.

 

Det var hensigten at de øgede udgifter i sundhedsvæsenet skulle finansieres primært ved for­højelse af Landskassens indtægter. Inuit Ataqatigiit finder det væsentligt at erindre om bag­grunden for behovet for merbevillingen til sundhedsvæsenet. Stigende billetpriser hos Grøn­landsfly og øgede lønudgifter som følge af fornyede overenskomster. Disse forhold lagde en masse pres på en sundhedsvæsen, hvor det i forvejen er vanskeligt at få ressourcerne til at strække.

 

De øgede udgifter til patientevakueringer og personaleændringer i de bevillingsmæssige for­udsætninger i forhold til den vedtagne Finanslov. For at fastholde serviceniveauet indenfor sundhedsvæsenet som Landstinget med Finansloven havde lagt sig fast på var det nødvendigt, at tilføre sundhedsvæsenet bedre ressourcer.

 

Ansøgningerne til merbevillingen til sundhedsvæsenet indebar imidlertid et brud med Budget­lovens intentioner fordi man som udgangspunkt ikke kan øge driftsudgifter under henvisning til at der kommer flere indtægter, se ' 4 stk. 3. Det erindres alle såvel Landsstyre som Lands­ting af denne årsag, og fordi ansøgningerne beløbsmæssigt var ganske omfattende benyttede Finansudvalget sig af Budgetlovens ' 25 stk. 2, som giver Udvalget adgang til at henvise sager til behandling i det samlede Landsting. Landstinget blev dermed en erfaring rigere, for så vidt angår praksis i forhold til Budgetlovens regler. Landstinget bevilligede 46,5 mio. kr. til sundhedsvæsenet.

 

Ligeledes bevilligede Landstinget 11,4 mio. kr. til gas-, olie- og benzintilskud til fiskeriet. Denne sag henviste Finansudvalget af principielle årsager til behandling i Landstinget. Hvad angår tilskud til gas, olie og benzin var det Landsstyrets vurdering at det var nødvendigt med en hurtig indsats til afhjælpning af en uholdbar situation i det indenskærs fiskeri. Landsstyret havde endvidere nedsat et hurtigt arbejdende udvalg som havde til formål at anvise en langsig­tet løsning på fiskeriets problemer. Det samlede Landsting valgte at bevilge tilskud netop af hensyn til behovet for en hurtigt indsats samt tilskud af midlertidig karakter.

 

Med Finansloven for 2001 havde Landstinget vedtaget en driftsreserve på 24,3 mio. kr., hvor­af godt 10 mio. kr. var øremærket. Driftsreserven udgør det beløb som Landstinget har afsat til uforudsete udgifter. Samlet bevilligede Landstinget, Landstingets Finansudvalg i 2001 en samlet udvidelse af driftsudgiftsrammen med ca. 90 mio. kr. Det skal dog gøres klart at bevil­lingerne er givet på et veldokumenteret grundlag og som led i bestræbelserne på at finde vari­ge løsninger på eksisterende problemstillinger

 

I skærende kontrast hertil står det overforbrug vi kan se i Landskassens regnskaber for 2001. Overforbruget knytter sig til 2 landsstyreområder, men fremgår ikke af nærværende forslag. I Inuit Ataqatigiit har vi fundet det relevant at se tilbage på nogle af de aktiviteter som er berørt at tillægsbevillingslovforslaget, og til hvilke vi vil knytte nogle spørgsmål til Landsstyret.

 

Først vil vi komme ind på Sæsonledighed 30.16.21. Ved Finanslovens vedtagelse blev det ved en tekstanmærkning besluttet, at udmøntningen af midler på denne konto først kunne ske når Landsstyret havde fremsendt en samlet målrettet handlingsplan for området til Finansudvalget. Den er blevet fremsendt i foråret 2001 med en ansøgning om udmøntning af 1.875.000 mio. kr. Af Landskassens regnskab fremgår, at man kun har forbrugt 47,6 % af det ansøgte beløb. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi spørge Landsstyret, hvad der har gjort det muligt.

 

Så er det Ittoqqortoormiit 30.14.24. Landsstyret søgte om et beløb på 2.710.000 mio. kr. til den ekstraordinære indsats i Ittoqqortoormiit. der blev til ansøgningen vedlagt en handlings­plan for kort sigt. I september 2001 orienteredes relevante fagudvalg om den langsigtede plan for indsatsen. I et følgebrev nævnes, at styregruppen i 2002, at komiteen vil fremlægge en justeret handlingsplan i foråret 2002. Vi vil gerne spørge Landsstyret om på hvilke områder der er sket justeringer i forhold til den langsigtede plan, og hvornår fagudvalgene får orien­tering om den justerede plan.

 

Så er det NUKA A/S. om det fremgår af tillægsbevillingsloven er der knyttet en betingelse i forhold til bevillingen på 40 mio. kr. til NUKA A/S, som gik ud på, at der for ejerne skulle fremlægges en forretningsplan senest den 1. marts 2002. Inuit Ataqatigiit vil gerne vide om denne er modtaget.

 

Så er det Uddannelsesstøtte. Finansudvalget modtog i maj 2001 en ansøgning fra Landsstyret om, at de uddannelsessøgende der ikke medtager deres samlever og børn skulle tilbydes 2 ekstra besøgsrejser. Finansudvalget godkendte denne ansøgning med den klare betingelse, at merudgifterne skulle afholdes indenfor bevillingsrammen. Ser man imidlertid på landskas­seregnskabet 2001 fremgår et merforbrug på 26 % i forhold til bevillingen. Inuit Ataqatigiit kræver en forklaring.

 

Det er bekendt at bygge- og anlæggsektoren har været præget af manglende styring og over­blik, hvilket blandt andet medførte forsinkelse på en række byggeopgaver. Landsstyret tog initiativ til en større oprydning i sommeren 2001, for at komme ud af problemet. Inuit Ataqati­giit skal bede Landsstyret kort om at gøre rede for målene hermed, og ønsker en vurdering af om der er høstet nye erfaringer, der kan forbedre procedurerne for styringen af byggeaktiviter­ne også fremover.

 

Betydelig beløb er givet i tillægsbevillinger. Som det allerede er sagt er det givet på et doku­menteret grundlag og som led i bestræbelserne på at finde varige løsninger på eksisterende problemstillinger.

 

Opgaverne for Landstingets Finansudvalg har ikke været let. Tungtvejende argumenter for udgifternes afholdelse har været fremført. I skærende kontrast hertil står Landsstyrets uhjelme­de forbrug af op i mod 65 mio. kr.

 

Med disse ord overlader vi forslaget til tillægsbevillingslov til Finansudvalgets viderebehand­ling.

 

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter at have undersøgt forslaget med omhu har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Vi skal som det første meddele, at Kandidatforbundet ikke har yderligere at bemærkningerne, idet tillægsbevillingsloven allerede er godkendt at Landstingets Finansudvalg.

 

Hvis vi skal have en stabil økonomi anser Kandidatforbundet det som yderst vigtigt, at Lands­styret ændrer sin uacceptabel økonomiske politik. Landsstyret har meldt ud, at det er nødven­digt med en stram økonomi politik, og selvom det fortsat er Landsstyrets politik, at der skal føres stram økonomisk politik så følges denne endnu ikke af nogle landsstyremedlemmer.

 

Kandidatforbundet kan på ingen måde acceptere Landsstyrets nuværende styring af økonomi­en. Kandidatforbundet mener, at Landsstyret bør føre en stabil økonomisk politik. Hvis der skal handling bag Landsstyrets udmelding om stram økonomisk styring, er det nødvendigt, at Landstingets bevillinger følges af Landsstyret.

 

Når vi ser på bevillingerne fra 2001, så er der afsat 2.574.758.000 mio. kr. til drift, og når vi lægger tillægsbevillingerne oven i drejer det sig om 2.689.907.000 mio. kr. Landsstyret har ansøgt Finansudvalget om en tillægsbevilling på 47 mio. kr. for 2001, og det ansøgte er blevet godkendt af Finansudvalget, men hvorfor er rundt regnet 67 mio. kr. blevet brugt i nogle af landsstyreområderne uden ansøgning. Hvorfor har man ikke søgt om tillægsbevilling hos Finansudvalget i henhold til gældende retningslinier, da man konstaterede at et overforbrug ville blive en realitet. Landsstyret er jo klar over, at et overforbrug uden godkendelse fra Lands­tinget er et brud på gældende regler.

 

Det blev meddelt, at der er sket et overbrug på 6 mio. kr. på administrationen. Yderligere har 2 direktoratet haft et overforbrug på sammenlagt 59 mio. kr. Socialdirektoratet har forbrugt 25 mio. kr. mere i forhold til Landstingets bevillinger. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forsk­ning og Kirke har haft et overforbrug på 34 mio. kr. i forhold til Landstingets bevillin­ger. Kandidatforbundet kan på ingen måde acceptere, at nogle landsstyreområder fører denne form for økonomisk styring, det er jo faktum, at Landsstyreområderne skal følge Landstingets bevillinger.

 

Når vi ser på retningslinierne for økonomisk styring findes der ingen hjemmel for, at lands­styreområder må overskride bevillingerne uden om Landstinget, og hvis overforbrug bliver aktuelt har landsstyreområderne pligt til at søge om tillægsbevilling. Kandidatforbundet vil anmode Landsstyremedlemmet for Økonomi om at redegøre for, hvorfor man ikke i tide har stoppet nogle landsstyreområders overskridelser af bevillingerne. Vi mener ikke i Kandidat­forbundet, at det er passende, og kan heller ej acceptere, at midler bruges af Landsstyret før Landstinget eller Landstingets Finansudvalg er blevet ansøgt. Vi mener således, at forbrug af nævnte midler bør have konsekvenser for nogle.

 

Landsstyreområderne har jo i forvejen mulighed for at søge om tillægsbevilling, hvorfor har landsstyreområderne ikke benyttet sig af denne mulighed, Landsstyret har jo pligt til at følge Landstingets bevillinger.

 

Når vi ser på økonomistyringen i landsstyreområdet for Kultur kan Kandidatforbundet aldeles ikke tolerer måden de styrer økonomien på når vi f.eks. kikker på kollegieadministrationen har direktoratet været ude af stand til at styre forbruget, og det til trods for, at uddannelsesstederne er bekendt med, hvor mange elever der bliver optaget, og er i stand til at beregne kollegi­epladsudgifterne. Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere Kulturdirektoratets fejldispositioner, vi mener således, at dette skal have en politisk konsekvens.

 

Vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at Socialdirektoratets overforbrug ikke kan accep­teres. Kandidatforbundet vil heller ej kunne acceptere, at hvis bevillingerne for i år også bliver overskredet tilsvarende. Der er bevilliget midler til tiltag der foregår i disse år på at forbedre servicen inden for det sociale område, hvis overskridelserne betyder, at man bliver nødt til at spare på allerede bevilgede bevillinger for i år, vil det være svært for Kandidatforbundet at acceptere dette.

 

Kandidatforbundet kan på ingen måde acceptere denne ansvarsløse styring af økonomien, og årsagen til vores manglende accept af dette skyldes, at Landsstyret har overskredet deres befø­jelser i helhed til den gældende Forretningsorden for Landstinget.

 

I ' 1 stk. 3 i landstingsforordningen vedrørende Grønlands Hjemmestyres budgetlægninger står der, og jeg citerer AUdgifter må ikke afholdes før end der er blevet bevilliget midler@, citat slut. Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, at nogle af landsstyreområderne ulovligt har forbrugt midler, og mener, at Landsstyret som konsekvens af dette bør afskediges.

 

Når vi ser på landsstyreområdernes økonomiske drift er det sådan, at hvis afsatte midler i givet år ikke er nok, så har Landsstyret mulighed for at finde de manglende midler i det eksisterende budget, men hvis dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre, kan de respektere landsstyreområ­der ansøge Finansudvalget om en tillægsbevilling. Men i nævnte tilfælde har udgiftsfrekven­sen varseret uden at der blev søgt om de manglende midler. Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, at nogle landsstyreområder har ført denne praksis, og vi vil ikke deltage i det. Og når vi ser på praksis i forbindelse med Landstingets Finanslov bliver der kun afsat begrænsede midler.

 

Eksempelvis kan vi se på folkeskoleområdet, hvor Landstinget kun har bevilget en del af den nødvendige bevilling til renoveringer, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre, at stoppe nogle landsstyreområders overforbrug trods begrænsede midler. Kandidatforbundet er af den over­bevisning af nogle landsstyreområders manglende styring af økonomien vil betyde, at den samlede økonomi på sigt bliver ødelagt, hvis det får lov til at fortsætte.

 

Det kan ses, at landsstyreområders udgifter fortsat er stigende, og det til trods for, at man samtidig bestræber sig på at reducere driftsudgifterne, og det kan vi samtidig konstatere når vi ser på tillægsbevillingsloven for landsstyreområderne tilfører udgifter oven på bevillingerne. Hvis Landsstyrets stigende udgifter ikke bliver stoppet af Landstinget kan den udmeldte stram­me økonomiske politik ikke blive realiseret mener vi i Kandidatforbundet. Det er derfor nødvendigt, at Landstingets bevillinger bliver fulgt mere nøje af Landsstyret da økono­mistyringen kun kan rettes op på denne måde.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet kræve, at Landsstyret redegøre for, hvor langt man er noget med Landstinget og Finansudvalgets opstillede krav til Royal Greenland A/S i forbindelse med bevillingerne på 200 mio. kr. og vi tænker naturligvis også på ekstra bevillingerne til NUKA A/S. Vi har i Kandidatforbundet flere gange rettet henvendelse til Grønlands Hjemmestyre vedrørende anlægsplanerne for når vi ser på opførelsesplanerne for et givet år bliver en del af projekterne udskudt på grund af ikke færdiggjort planlægningsarbejde i direktoraterne.

Hvis anlægsplanlægningerne skal effektiviseres fremover er det nødvendigt, at kommunerne i højere grad bliver involveret, da man på den måde vil opnå en forbedring af byggefrekvensen. Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis vores lands økonomi skal forbedres, så kan det ikke undgås at der strammes op på økonomistyringen i de enkelte landsstyreområder.

 

Det blev af Landsstyret oplyst, at Landskassen sidste år, nemlig i år 2001 havde et overskud på 5 mio. kr. Hvis Landsstyret havde ført en stram økonomisk politik ville Landskassen været kommet ud af dette regnskabsår med et overskud på 35 mio. kr., og sidste år budgetterede Landsstyret med et landskasseoverskud på 35 mio. kr. Hvis altså landsstyreområderne havde ført en stram økonomisk politik og ikke bare meldt ud med floskler.

 

Direktoratet for Økonomi meddeler, at vi i de kommende år må regne med stigende driftsud­gifter og Kandidatforbundet mener, at beslutningen om overskud på Landskassen må fasthol­des politisk, hvis der fortsat skal være dækning til de stigende driftsudgifter. Landsstyremed­lemmet for Økonomi og Landsstyreformandens manglende initiativer for at sikre en bedre styring af økonomien viser, at landsstyreområderne endnu ikke evner at føre en fornuftig økonomisk politik, og den førte politiske styring kan Kandidatforbundet på ingen måde accep­tere.

 

Vi er i Kandidatforbundet aldeles forundret over, at Landsstyret ved fuldstændigt at ignorere Landstingets forordning om budgetlægninger i Grønlands Hjemmestyre har haft overforbrug, hvad har Landstingets Præsidium i sinde at gøre ved Landsstyrets manglende styring. For det er nødvendigt, at der bliver foretaget noget, når Landsstyret ikke kan følge Landstingets for­ordninger.

 

Med disse bemærkninger til forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 skal Kandidatfor­bundet anbefale, at punktet vedlagt vores bemærkninger henvises til Finansudvalgets behand­ling inden 2. behandlingen her i salen.

 

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold, og den næste der får ordet er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

I slutningen af 2001 kunne vi se, at Landstinget havde afsat nogle midler som ikke var til­strækkelige. I lovforslaget stod der, at Landstinget og Finansudvalget i løbet af 2001 sammen har bevilliget 90 mio. kr. ud over det der er bevilget. Det betyder så, at Landskassens udgifter har været oversteget med 90 mio. kr., som man ikke har kunne regne med i forbindelse med budgetlægningen vedrørende Finansloven.

 

Landstingets Finansudvalg har bevilget til drift på 47 mio. kr., og derudover så har andre forhøjelse på omkring 43 mio. kr. som Landstinget så efterfølgende har bevilget. Finansudval­get er i det hele taget dem der skal bevilge økonomiske midler, men i 2001 så har Finansud­valget, også videresendt nogle opgaver til Landstinget, da sundhedsvæsenet ansøgte om flere midler. Finansudvalget og Landstinget arbejdede videre med sagen, idet af ansøgningen frem­gik, fordi man regnede med at skulle bruge flere midler til flere aktiviteter. og såfremt man var gået ind på det, så ville man være gået væk fra den økonomiske stramme politik man var gået ind i, hvilket ville betyde, at man ville komme uden om den forordning man har.

 

Og jeg skal understrege, at der var afsat 14 mio. kr. som reserve, men brugt 90 mio. kr. Og ser vi på Grønlands stramme økonomiske politik, hvorfor vi må se meget kritisk på denne ord­ning. Vi skal nemlig heller ikke glemme, at Landsstyret og Finansudvalget da de så godkendte Finansloven også kom med en løftet pegefinger og sagde, at der skulle være en stram økono­misk politik. Det kan ikke blot være tomme ord, og det må ikke blive tilfældet.

 

For 2002 var der afsat til driftsreserven omkring 14,5 mio. kr., og man har allerede forbrugt mere end de afsatte midler. Og en overforbrug i 2002, og såfremt vi ikke skal komme med en ny rekord, så må vi være meget tilbageholdende med tillægsbevillinger hvilket vi må stå fast ved, selvom det måske kan gøre ondt, også selv om det så også betyder, at vi må være tilbage­holdende med støtteværdige projekter. Det er jo i sig selv en dårlig ting at man overskrider, også selvom Landstinget også går ind for det med åbne øjne, men det værste vil være, at Lands­styret fra deres arbejdsgivere nemlig Landstinget og uden Landstingets godkendelse har haft et overforbrug på 60 mio. kr. især når vi tænker på Grundloven.

 

Og derfor har Landsstyreområdet for Sociale Anliggender haft et overforbrug på 27 mio. kr. Og selvom det er underligt, så er det ikke det Landsstyreområde der har haft et størst overfor­brug, idet Landsstyreområdet for Kultur og Undervisning har haft et overforbrug på 34 mio. kr. og dermed haft en rekord i overforbrug, men det vil jeg ikke ønske dem tillykke med. Men skal blot understrege, at overforbruget på de 34 mio. kr. er et tilsvarende beløb som man hav­de stilet skulle have været et overskud for Landskassen for i år.

 

Det betyder så at driftsudgifterne i det hele taget har øget med 90 mio. kr., hvorefter Lands­styret også har haft et overforbrug for omtrent 60 mio. kr. Og det betyder så, at Landstingets godkendte bevillinger har været overskredet med ca. 150 mio. kr. Og det betyder så, at vi blot har et overskud på 5 mio. kr., som blot må være et resultat af rent held. Målet har været 35 mio. kr., og det har man overhovedet ikke opnået. Vi ved, at vi i den kommende tid vil kom­me til at have en del udgifter og vi ved, at lige meget hvad vi gør, så er økonomien nedadgåen­de, hvorfor vi må lære, at vi må sætter nogle reserver til side ved de gode år til de dårligere år.

 

2001 har været et godt økonomisk år, og til trods herfor, så har vi kun kunne afsætte 5 mio. kr. til driften, og det kan vi ikke være stolte af. Og fordeler vi dem til befolkningen, så betyder det blot til hundrede kroner pr. person i Grønland, og hvad betyder det for et hele år, det svarer til 2 pakker smøger pr. person i hele Grønland. Vi må være mere effektive, vi kan være mere effektive, og vi må også kunne vise os værdige til denne opgave. Skal vi opnå det må vi have målrettede målsætninger og fysisk viser, at det er en ansvarlig politik vi fører.  Lad os love os selv, at år 2002 skal være det år, hvor det vente til den positive side, hvor vi så kan afsætte midler til de dårligere år.

 

I 2000 var det målet, at have et overskud på 34 mio. kr., og det var ikke et for stort sat mål. Lad os love hinanden, at næste år når vi skal godkende Landskassens regnskaber for næste år, så må vi se et mål med et overskud på 34 mio. kr.

 

Med disse bemærkninger indstiller jeg, at sagen bliver behandlet i Finansudvalget forud for 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2002. Jeg har ikke tænkt mig, at holde en lang tale. Der er blevet lovet 111 mio. kr. til dækning af eventuelle underskud, og det er meget lovende bare ved at høre tallene, men med hensyn til anlægsbevillinger var der 316 mio. kr... men uanset vores økonomiske styring kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vores for­fædre samlede op, og opretholdte et forråd til resten af året.

 

Vi har alle godkendt Landstingets Finanslov for 2001, og under denne samling følger vi op på denne Finanslov der dengang blev vedtaget. Det gør vi i dag med tillægsbevillingsloven, og i næste uge med Landskassens regnskaber. Men hvad er tillægsbevillingsloven egentlig for en størrelse. Men Finansloven sætter Landstinget de økonomiske rammer for Landsstyrets virk­somhed. Pengene fordeles efter Landstingets prioritering. Alle de udgifter der kan forudses indarbejdes i Finansloven - alt efter hvordan Landstinget ønsker at fordele pengene.

 

Men ikke alle udgifter kan forudses. Og det er også derfor vi har et Finansudvalg der på vegne af Landstinget kan godkende bevillingsansøgninger fra Landsstyret. Forudsætningen for Finans­udvalgets godkendelse er, at udgiften er væsentlig, at udgiften er uforudset og at den ikke kan afvente næste Finanslov. Samtidig har Landsstyret nogle bemyndigelser der giver mulighed for i begrænset omfang, at flytte penge fra en aktivitet til andre aktiviteter inden for samme område. Vores opgave i dag er formelt at godkende Finansudvalgets afgørelser og Landsstyrets rokeringer.

 

Uventede udgifter kan vi ikke undgå. Tillægsbevillinger ændrer på Finanslovens rammer, men det er vigtigt, at vi ikke underminere Finansloven. Ændringer må ikke have et omfang der fuldstændigt undergraver Landstingets samlede prioriteringer. Landstingets vedtog med Finans­loven for 2001 en økonomisk ansvarlig prioritering og fastholdt et overskudsmål på 35 mio. kr. Vi besluttede i fællesskab at ligge penge til side, at spare op til de dårligere tider som vi forudså ville indfinde sig. Sådan har vi grønlændere altid gjort, vi har samlet vinterforråd, og lagt depoter ud til vores lange slæderejser.

 

Vores kloge forfædre viste, at fangsten kan slå fejl, og manglende forudseenhed kan koste livet. Ligesom vores forfædre gik vinteren i møde går vi nu en tid i møde, hvor det økonomi­ske opsving ser ud til at fortone sig. Fangsten truer med at slå fejl, udgifterne bliver større, en større del af befolkningen udgøres af mennesker der ikke længere er unge mennesker, som jeg selv. Det medfører øgede udgifter til sundhedsvæsenet, ældreforsorg o.s.v. Derfor er det vig­tigt, at vi er forudsigende og ligger vinterforråd i depoterne. Det er vigtigt, at vi sparer op og ligger til side.

 

Det besluttede Landstinget da vi også med vedtagelsen af Finansloven for 2001. Vi besluttede at ligger 35 mio. kr. til side, men når man ser på Landskassens regnskaber så opdager man at de 35 mio. kr. er svunden ind til sølle 5 mio. kr. Der er nogle der har spist af forrådet, det må man sige.

 

Finansudvalget har bevilget 47 mio. kr. i tillægsbevillinger og Landstinget har bevilget yderli­gere 43 mio. kr. til sundhedsvæsenet. Vi har ikke haft viljestyrken til at lade forrådene ligge til der for alvor opstod behov. Hvad gjorde man i gamle dage når nogen forgreb sig på vinterfor­rådene ? Hvordan kan vi få synderne til at forstå, at vi sætter hele samfundets eksistens på spil, det er den erkendelse vi skal nå til i dag, erkendelsen af selvdisciplin er nødvendigt, og vi må tænke på fremtiden.

 

Det gælder også når naboen kommer og siger, at hans familie sulter Og hvis vi har lidt at give, kan vi give ham lidt, men ikke så meget, at vi sætter alles liv på spil, for når vinteren for alvor bider og alt fangst bliver umuligt, det vil sige, at hvis vi giver må vi tages fra andres ration.

 

Landstinget har givet men det vi har givet er ikke taget fra andres rationer, vi har taget det fra forrådene. Det bliver ikke bedre når vi kan se, at Landsstyret har brugt midler, som Landstin­get ikke har bevilget. Det er ikke kun Landstinget der ikke har kunne lade forrådskamrene være i frem, også Landsstyret har forgrebet sig på de forråd der skulle sikre vores fremtid.

 

Det er det vi skal kræve af Landsstyret, men også af os selv, for Landsstyret har ikke været alene om, at tage kød fra forrådskamrene. Lad os se hinanden i øjnene, og indse, at vi har båret os tåbelig af. Den fejl må vi ikke begå igen. Det haster nu hvis vi skal samle forråd til vinteren, sidste år nåede vi kun 5 mio. kr. skønt vi havde planlagt 35 mio. kr. Det er nu vi skal yde vores bidrag til samfundet, det er nu vi skal ligge til side.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling som kommer med et svarnotat og med kommentarer til det nævnte.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes bemærkninger til min fore­læggelse. Og jeg skal nævne, at vedrørende tillægsbevillingsloven for 2001, og det som har stor relation til det er de allerede godkendte bevillinger, f.eks. de ændringer med bemærknin­ger som Landsstyret har godkendt.

 

Det vil sige at i forbindelse med godkendelsen af Finansloven og i henhold til tekstanmærk­ninger, så har Landsstyret haft nogle godkendelser, og det er dem jeg tænker på. Og det er der også mulighed for i henhold til loven.

 

Og 30. marts hvor Landstinget godkendte de ændringer og her hører jeg, at man også går ind for, at man har måtte give en ekstra bevilling, og det tredje er nogle bevillingsændringer som er godkendt af Landstingets Finansudvalg, og det betyder så, at Finansudvalget også har haft lovhjemmel til at give disse bevillinger, og derfor kan jeg forstå, at den der har haft bemærk­ningerne fremme, der kan jeg forstå, at man går ind for landstingsbevillingerne.

 

Men det man har medinddraget vedrørende overskridelserne og økonomistyringen, der mener jeg, at debatten omkring dette vedrører regnskabet for 2001, og når vi så når frem til, så må vi så nå frem til de forskellige forklaringer der er, fordi jeg mener, at vi ikke skal blande tingene sammen.

 

Og derfor er der med hensyn til de stillede spørgsmål vedrørende overskridelserne, det er ikke underligt og det er også forståeligt, og i forbindelse med fremlæggelsen af regnskaberne så vil det være på sin plads, at disse spørgsmål bliver besvaret, og derudover så skal revisionen selvfølgelig også foretage deres undersøgelser, og de vil så også fremkomme med en betænk­ning, og jeg er overbevist om, at dette så også vil blive debatteret livligt i Landstinget.

 

Men jeg siger tak til behandlingen af landstingstillægsbevillingslov, fordi jeg ser at man går ind for denne bevilling, hvilket jeg kun kan takke for.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og den næste der får ordet er Landsstyre­medlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Som jeg lige skal svare på de spørgsmål der vedrører anlægsop­gaverne, og det er et par stykker.

 

Først Inuit Ataqatigiits ordfører vedrørende anlæg- og renoveringsopgaver i 2001 sommeren, det der var formålet var vedlagt i den henvendelse til Finansudvalget, og den vil jeg så gerne henvise til. Og efterfølgende så har man udarbejdet regler for anlægsopgaverne, og det står så i budgetregulativet 2002, og i den forbindelse, så har der også i sidste uge under behandlingen af punkt 75, der blev der også redegjort for disse ting, og derudover, så er der på grund af nogle ekstraordinære projekter også opdaget nogle andre fejl, og nogle af dem er allerede blevet færdigudarbejdet, og når vi så er færdige med dem alle sammen, så vil vi selvfølgelig også inddrage Finansudvalget. Tak.

 

Den næste der får ordet er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Vedrørende de spørgsmål vedrørende uddannelsesområdet, det skal jeg lige kort redegøre for. Det blev nævnt vedrørende budgettet for 2001, som så har været fremført overfor Landsstyret, og dermed også er blevet behandlet af Landstinget, og også har været behandlet i Finansudval­get. Men til trods herfor, så er der med hensyn til de spørgsmål vedrørende uddannelse, så overskridelserne her i, der skal jeg lige redegøre for 2 ting, nemlig optagelse af nye elever. Der optager vi uden begrænsninger, det har selvfølgelig også sin indflydelse, og således så er der elever der bliver optaget, elver som allerede har familie, og som dermed også kommer til uddannelsesbyen med familie, og det er også en del af fordyrelsen på området, hvorfor Lands­styret i forbindelse med deres planer for sidste år, så må man så også regne med, at man stram­mer op omkring reglerne.

 

Og derudover har man også tænkt på, at optage i henhold til kollegiekapaciteten, men det er noget som vi også må drøfte, men det betyder så også at andre som tager på uddannelse i Danmark og til udlandet, dem må vi også tænke på, det er jo også en del af det der fordyrer området.

 

Men med hensyn til det konkrete spørgsmål blandt andet fra IA, og til det skal jeg nævne, hvor man også peger på de stigende priser, rejsepriser, så skal jeg nævne, at i maj 2001, og ser vi på den melding som Landsstyret har fået, så har der været en del fordyrelse indenfor rejse­omkostningerne. Det er noget vi ikke har kunne gardere os imod. Forhøjelsen af billetpriserne, hvor forhøjelsen har været mere end 20 %, og det har jo også haft konsekvenser der.

 

Og med hensyn til særydelser, rejseudgifter med mere, så kan vi se, at der har været en over­skridelse på 22 mio. kr., hvor bevillingen var 22 mio kr., hvor man så har brugt 26 mio., og det er et merforbrug på 20 %, og det kan så forklare det, at billetpriserne har være dyrere end vi oprindeligt havde forudset, og en del af merforbruget betyder så også at vi har haft større elevindtag end oprindeligt beregnet.

 

Og vi siger tak til Landsstyreformanden, og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph.

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Tak. Jeg vil heller ikke undlade at komme med bemærkninger angående de stillede spørgsmål, blandt andet fra Asii Chemnitz Narup manglende brug af bevilling til Sæsonledighed. Som Landstinget er bekendt drejer det sig jo om en nyordning, og implementeringen har vi også haft problemer med, også fordi samtlige planer skal godkendes af Landstingets Finansudvalg, og hvor det har medført en meget stor administrativ arbejde.

 

Og selvom kommunerne allerede har fremsendt deres ansøgninger, så på grund af manglende behandling hos de centrale myndigheder, så har disse ansøgninger ikke blevet til noget. Men vi har altså effektiviseret sagsgangen i år, og nu kan jeg også nævne, at vedrørende kontoen, så kan jeg allerede på nuværende tidspunkt sige, at halvdelen af bevillingen er brugt.

 

Jeg skal også med hensyn til fremtiden, så er der planen udarbejdet i fjor, og vi har brugt en hel masse tid på det, og så er der sket en oversættelser, og vi har fået oversættelsen og frem­sendt den til relevante udvalg.

Hvad angår Ittoqqortoormiit, så er status således, at de spørgsmål der er stillet fra Socialudval­get ikke endnu er afklaret. Vi har fået et svar, og hvis der fremsættes et ønske herom, så kan vi også fremsende disse to sager til Finansudvalget, og det kan vi også gøre.

 

Hvad angår de andre bemærkninger der vedrører Socialdirektoratets overskridelser af budget­tet på ca. 25 mio. kr., det kan vi ikke komme den om, og der bliver uværgerligt også en bud­getoverskridelse også i 2002, som jeg også har sagt det fra talerstolen her. De takster vi bruger her i 2002, det er de takster der er blevet aftalt med KANUKOKA i fjor i juli måned, således at en bevilling der ikke er dækkende skal bruges, for at rette op på dette problem arbejder man på det i direktoratet, således at vi kan fremkomme med løsningsmodeller i fremtiden.

 

Altså jeg vil ikke bruge ordet overforbrug i denne sammenhæng, idet i denne forbindelse drejer det sig om børn der er overladt til sig selv - skal vi smid dem ud af døgninstitutionerne ? De kan ikke blive boende hos deres forældre, hvis vi altså smider dem ud af døgninstitutio­nerne, så vil vi også omgang konventionerne vedrørende børnene, det er derfor jeg ikke vil nævne forbruget som et misbrug eller overforbrug. Det drejer sig om ca. 15 mio. kr. og hvad angår handicapområdet ca. 10 mio. kr.

 

Det overforbrug skyldes primært lønninger til ansatte. Der har været lønforhandlinger i foråret 2001, og den aftale er gældende med tilbagevirkende kraft for et år. Enhver kan jo deraf se, at der uvægerligt bliver et overforbrug, hvad angår de børn der bliver anbragt i døgninstitutioner behandlingen der er blevet mere krævende.

 

Vi har brug for flere ressourcer, og derfor mener jeg, at stærke ord skal vi være påpasselige med her i salen, idet jeg mener, at der ikke har været misbrug af midlerne, men hvor vi så i stedet har haft overforbrug, det er derfor vi skal prøve på at løse problemerne her i salen.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Efterfølgende er det Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Hvad angår lytterne, og hvad angår de tilstedeværende her i salen, så er det ligesom om, at der har været bemærkninger fra Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit, hvor man eventuelt kan have misforstået især med hensyn til regnskaber for 2001. Jeg skal endnu engang under­strege, at det vi snakker om i dag det har en baggrund, at Landskassen har haft 111 mio. kr, i 1999 i underskud, som så er blevet finansieret fra Anlægs- og renoveringsfonden, og disse midler skal overføres til reserven.

 

Altså det vi snakker om vedrører regnskabet for 2001. Og det vedrører heller ikke udgifter i 2002, det er derfor, at man ikke kan snakke, hvor vi andre kan misforstå det. Når regnskabet for 2001 bliver fremlagt, så skal vi nok tage debatten op. Det er derfor at vi ikke har brugt mange ord i forbindelse med vores ordførerindlæg, også fordi idet der i Budgetlovens ' 26 stk. 1. står, at hvis der skal ske en tillægsbevilling, så må Landsstyret 1. samling bruges til denne fremlæggelse, og Landsstyret har gjort det.

 

Også fordi Kandidatforbundet har vedtaget den sag, IA, Inuit Ataqatigiit og Atassut derudover har også Landsstyret og Finansudvalget vedtaget disse dispositioner, derfor har vi ikke noget at mundhugges om her i salen, fordi som allerede sagt, at når regnskabet bliver fremlagt, så kan vi tage sagen op til den tid. Tak.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Dernæst er det Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg vil også lige kommentere de andre ordførerindlæg. Jeg har ikke nogle bemærkninger til Siumut, fordi det var så tomt et ordførerindlæg, hvorfor jeg ikke har noget at reagere på. Det kan jeg også sige til Atassut. Men da Jakob Sivertsen har forklaret mere, så kan jeg godt for­stå, hvorfor de ikke har gjort det længere.

 

Men til trods herfor, så mener jeg, at uanset hvad det er vi taler om, og til Landsstyremedlem­met for Økonomi skal jeg nævne, at uanset hvad man tænker på, de ting der vedrører regnska­berne for 2001, så mener jeg alligevel, at der er god sammenhæng med hensyn til de tal, det vil vi selvfølgelig også vende tilbage til når vi vender tilbage til regnskaberne for det år.

 

Og til Atassuts Jakob Sivertsen, så skal jeg sige, at det er selvfølgelig noget, at vi tager det op og diskutere det, således at vi lærer af de fejl vi har begået, således at vi kan lære af dem. og derfor vil jeg med hensyn til IA=s ordfører, hvor man også peget på nogle hovedkonti, og det er jeg tilfreds med, og jeg er ikke helt tilfreds med, at man ikke har taget ISE med, og det der vedrører Socialpædagogisk Skole, hvor de har haft en stor overskridelse , og så kunne man eventuelt tage det op, fordi de har haft en større procentvis overskridelse af deres budget.

 

Til Kandidatforbundet, at selvom man siger, at det vedrører regnskaberne for 2001, så kan jeg godt følge Kandidatforbundet, idet de blandt andet siger, at man har forbrugt uden at have fået bevillinger, og at det bør have konsekvenser. Men det vil man tilstadighed ikke følge efter, og det bemærker jeg, og jeg synes at vi skal være vågne overfor det. Men når vi vender tilbage til regnskaberne for 2001, så vil vi også vende tilbage til det.

 

Til den anden løsgænger skal jeg blot nævne, at vi er fuldt ud enige i, at de 5 mio. kr. i over­skud er alt for lidt, fordi det netop ikke ville være noget, såfremt hvis vi ud fra rent og skært held har haft flere indtægter.

 

Jeg har allerede kommenteret Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvor hun kom ind på, at det vedrører regnskaberne for 2001, og at vi så kan komme til at diskutere dem yderligere når vi kommer til punktet.

Men jeg glæder mig til, at vi begynder at diskutere det. Men her vil jeg blot understrege her, at vi findere ud af Finansudvalgets rolle, og her tænker jeg på, at det er penge der er blevet for­brugt, og man kan jo også blive bagklog af de ting man oplever, hvorfor jeg endnu engang skal understrege Finansudvalget s vigtighed i vores demokratiske folkestyre.

 

Vedrørende Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og hans udtalelser om hvorfor der har været overskridelser, og jeg har god forståelse for, at man nogen gange kommer til at komme til at have nogle overskridelser, og det sker også i ethvert privat hjem, men de over­skridelser jeg synes er kritisabelt er de overskridelser der sker uden at der forudgående er nogle bevillinger til det, og det er det jeg gang på gang har understreget.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen, og den næste der får ordet er Mikael Petersen uden om par­tiordførerne.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg vil ikke undlade at komme herop på talerstolen, som formand for Finansudvalget. Først til de stærke bemærkninger ikke mindst fra Kandidatforbundets side, men med hensyn til de stillede spørgsmål fra de andre partier, de er allerede blevet besvaret.

 

Men der blev ikke stillet nogle direkte spørgsmål til Finansudvalget, hvorfor jeg blot skal præcisere, som Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede har været kort inde på det er, at vi arbejder ud fra nogle lovgrundlag som vi har, og dermed også tager stilling til de forskellige punkter ud fra det lovgrundlag vi har.

 

Med hensyn til Budgetloven fra den 29. oktober 1999 i ' 26 og i henhold til den, så arbejder Landstinget med disse tillægsbevillinger som vi nu også gør nu. Og det er jo netop det lov­grundlag vi har i vores arbejde her i Tinget, hvorfor jeg gerne vil præcisere, at der med hensyn til punktet her, såfremt Landsstyret også har foretaget noget forkert, så skal man selvfølgelig også påpege det, og man kan også spørge Finansudvalget, og det hele kan ses som Landstinget også har godkendt som helhed og som Finansudvalget også har godkendt ud fra Finansloven, og det hele kan ses i de første sider i vejledningen der, og derfor bør der ikke herske nogen tvivl om, hvilket lovgrundlag vi har for at arbejde med sagen, hvorfor jeg ikke kan lade være med at undre mig over, at især løsgængerne siger, at man ikke har noget grundlag for at arbej­de med sagen her.

 

Men lovgrundlaget og bemærkningerne kan ses, fordi samtlige konti der kan man også se på de tekstanmærkninger der hører til disse konti. Men noget andet er, at noget som Landstinget ikke har godkendt via Finansudvalget når så Landsstyret så bruger midler som ikke er god­kendt i de fora, så vil det være en overskridelse. Men der er ingen tvivl om, at vi også kommer til at diskutere det under behandlingen af regnskaberne for 2001.

 

Og Finansloven gælder for 1999 og i de forbindelse så kan man også se, hvad Landstinget har godkendt til sundhedsvæsenet, og det er det som Landstinget har godkendt, og det er ikke kun Finansudvalget der så har godkendt det, fordi det samlede Landsting også har godkendt det. Og man kan se, at det samlede Landsstyre, Landstinget og Finansudvalget har godkendt og hvad Landsstyret så også yderligere har kunne gøre ud fra de tekstanmærkninger der så har været.

 

Men vi skal diskutere regnskabet den 6. maj, og hvor Kandidatforbundet sågar siger, at man skal fyre noget af Landsstyret, vi må huske på at det siddende Landsstyret blev etableret i december, det vil sige at det meste af det vedrører den forrige Landsstyrekoalition nemlig Siumut og Inuit Ataqatigiit, og vi må også huske på at Finansudvalget først blev genetableret på ny her i efteråret, og den daværende formand for Finansudvalget, nuværende løsgænger Per Berthelsen skal blot have en reminder vedrørende det punkt.

 

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Tak. Vi har et par bemærkninger til Landsstyrets besvarelse. Landsstyremedlemmet Augusta Salling har sagt, at det samlede Landsting har vedtaget de bevillinger til sundhedsområdet og socialområdet, og det er rigtigt.

 

Det vi snakker om nu det er allerede bevilgede midler, altså omkostninger. Når Finansloven for 2001 allerede er godkendt, så bliver man nødt til at lave en tillægsbevillingslov, hvor Finans­udvalget bliver søgt om midler fra Landsstyret. Vi har fremlagt visse punkter som vi ikke er helt tilfredse med, hvor Landsstyret i deres arbejde har været ude for manglende bevil­linger eller for få bevillinger, det har man kunne klare ved ansøgninger til Finansudvalget, men selvom man har været ude for disse for få bevillinger, så er der stadigvæk gang i den form for behandling, hvor man så bliver nødt til at indarbejde disse problemer i tillægsbevil­lingsloven.

 

Og det vi efterlyser i denne sammenhæng det er, at de enkelte sager ikke bliver fremlagt her i forbindelse med fremlæggelsen, også fordi Landstingets Finansudvalgs formand helt klart har redegjort, at man kan bevilge midler i henhold til Budgetlovens ' 1. , hvor der blandt andet står, at der ikke kan bruges midler før en godkendelse.

 

Det er derfor, at vi har fremsat en forespørgsel om hvorfor der har været overskridelser i for­skellige direktorater og i forbindelse med uddannelsesinstitutionerne har vi spurgt med hensyn til de uddannelsessøgende som må forlade deres familier, hvor de så kan tage hjem to gange om året. Finansudvalget behandlede denne sag, og det er ikke noget nyt, at Finansudvalget godkender ansøgninger der til de tilknyttede krav. Og så er det Landsstyret der er blevet på­lagt, at skulle finde frem til disse midler indenfor bevillingerne. Og efter det ikke er sket, så er vi nødt til at spørge, hvis man i fremtiden ikke vil følge disse regler, hvad forstås der så ved Finansudvalget i fremtiden ?

 

Jeg mener også, at Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt i sin besvarelse, at det er en meget mangelfuld besvarelse og utilfredsstillende. Selvfølgelig skal såvidt muligt mange uddannelsessøgende have bedre vilkår, men hvis midlerne ikke er nok, så kan vi ikke blive ved med et såkaldt overforbrug. Allerede nu har vi haft kendskab til overforbruget, hvorfor har man så ikke prøvet på at rette op på disse problemer i 2001. Det er det vi påpeger.

 

Og Ole Dorph var også inde på, at bevillingerne til døgninstitutionsområdet er for få, og det er derfor at der har været overskridelser, og så spurgte han om man så bare kan smide børnene ud. Det er sådan et spørgsmål der er en fordrejning, selvfølgelig skal vi bevilge midler, men det er Landsstyrets pligt, at gøre et eller andet , hvis bevillingerne ikke er nok i Finansloven.  Desangående tog det daværende Landsstyremedlem et initiativ, da det kom frem, at bevillin­gerne til området er nok, og så havde vi en længere debat her i Landstinget, og det er altså en metode der er ansvarlig i politisk sammenhæng.

 

Og det er en sådan metode, vi for så vidt muligt skal bruge også fordi vi allerede har erfaringer indenfor området. Vi bliver nødt til at bruge ' 1 stk. 3 ellers kommer vil til at arbejde uden om loven i følge Mikael Petersen, som sagt af Mikael Petersen, det kan vi ikke acceptere. Derfor for snart 14 dage siden, da vi havde en udtalelse i radioavisen, at vi havde helt bestemt regnet med, at der er behov for en socialreform her i Hjemmestyret, og at vi agter at være med i dette arbejde, det er det der er lig med det der skete året før, da det pågældende Landsstyremedlem blev opmærksom at midlerne var for få i forhold til Finansloven.

 

Per Berthelsen efterlyste, at vi ikke nævnte noget om Socialpædagogisk Seminarium. Der er mange konti vi ikke har været inde på, hvor der har været overskridelser, og når vi på mandag skal til at behandle Landskassens regnskaber, så vil vi fremkomme med vores udtalelser. Det vi fokuserer på i dag er TB 2, som vi har haft bemærkninger til.

 

Og vi konstaterer et meget væsentligt i dette arbejde her i Tinget i dag, og i de forrige dage, så når vi fremkommer med spørgsmål, så får vi ikke et fyldestgørende svar fra de enkelte lands­styremedlemmer, hvor de henviser bare til andre sammenhænge. Vi skal her i salen kunne snakke om åben, hvis man altså går ind for demokratiske principper, skal vi også kunne snak­ke sammen her. Og det er derfor, at vi ikke kan være tilfredse med, at man bare henviser til de forrige punkter vi har drøftet. O g det er derfor, at vi endnu engang skal gøre opmærksom på, at vi mangler besvarelser på de spørgsmål vi har stillet, at de bliver besvaret her fra talersto­len.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Og jeg skal anbefale overfor Landstinget, at de snakker om emnet, vi snakker om forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001. Det er helt klart i den sammenhæng, at Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet går ind for vedtagel­sen af denne lov, og at sagen også overgår til udvalgsbehandling, samt at den ene løsgænger har også henvist til udvalgsbehandling.

 

Det er næsten samtlige medlemmer her i Tinget, der har taget samme standpunkt. Det er der­for, at jeg skal anbefale, at det vi snakker mere om det emne vi behandler.

 

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører,.Kandidatforbundet.

Det er ikke kotume i Kandidatforbundet når der er skæv fordeling af midlerne, at vi stiltiende acceptere det. Denne tingenes tilstand, vi plejer, at arbejde for at kunne nå dybden. I denne sammenhæng selvfølgelig er det landstingstillægsbevillingslov vi går ind for fremsættelsen, men hvis man ser på proceduren, hvor man har haft overforbrug af midler, det er det vi påpe­ger, at det er en omgåelse af en lov. Det er derfor, at det er relevant at skulle nævne dette i forbindelse med emnet, også fordi overskridelserne er sket i 2001.

 

Selvfølgelig vil vi vende tilbage til disse tilstande i forbindelse med behandlingen af regnska­bet, som sagt af Siumut og som sagt fra Kandidatforbundet, så har vi haft citater fra den lov som jeg har her i hånden, det er den lov der ikke er blevet fuldt, det er det vi harv påpeget, hvis altså disse love ikke bliver fuldt, så kan vi heller ikke rette op på økonomien her i Grøn­land.

 

Landsstyret skal tage hensyn til det der er vedtaget her i Landstinget med hensyn til midlerne, og hvis de altså ikke kan overholde det, så har vi allerede mulighederne efter denne lov, at fremkomme med yderligere ansøgninger, så kan Landstinget eventuelt give afslag, hvis de vil. Hvis vi her i Tinget skal kunne arbejde tilfredsstillende, så må vi også følge de regler og love som vi har og som vi selv har vedtaget.

 

Hvis vi ser på vores økonomiske situation i fjor, så er der 15 mio. kr. der bare kan hentes på overskuddet når man så samtidig siger, at økonomien er stagnerende, det er derfor at det er helt nødvendigt med overskud, for at være parate til de dårligere dag, som vi er på vej heni­mod.  Det er derfor, at det er nødvendigt, at skulle følge bedre med i inden for de rammer der er indenfor bevillingerne.

 

Så er der også Inuit Ataqatigiit der efterlyser klare besvarelser, f.eks. hvad angår bevillingerne til NUKA A/S og Royal Greenland meldte vi klart ud, at de skal fremkomme med en forret­ningsplan inden 1. marts. Nu er vi ved at komme ind i maj måned, uden en redegørelse desan­gående. Vi kan altså ikke fortsætte på denne måde i forhold til de bevillinger vi vedtager, og de krav der bliver stillet her i Tinget det skal kunne følges og opfølges.

 

Det er derfor jeg håber, at Landsstyret fremkommer med en besvarelse af de efterlyste be­svarelser fra Kandidatforbundet.

 

Dernæst er det Per Berthelsen for 3. gang for en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Ja det bliver ganske kort. Men jeg ligger vægt på at være ærlig, hvorfor jeg gerne vil bare når jeg bliver nævnt direkte.

 

Mikael Petersen fra Siumut siger, at nogle af de ting er sket mens jeg var formand for Finans­udvalget, jeg havde håbet på, at han havde ville have sagt mere. Og det er jo netop en af årsa­gerne til, at jeg ikke længere sidder som formand i Finansudvalget og dermed også er blevet løsgænger, og det skal man blot lade være med at blive ved med at gentage.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen, o den næste der får ordet er Landsstyreformand, Jonathan Motz­feldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup har ikke kun en enkelt gang haft nogle be­mærkninger vedrørende de ting, og siger at Landsstyret har fejlbehandlet punkterne og det samme gælder Kandidatforbundets ordfører. Jeg er glad for at Finansudvalgets formand har præciseret, hvordan sagen er blevet behandlet.

 

Det vi har grundlag for i vores arbejde er det jeg viser nu, nemlig Finansloven for 2001 og som blev behandlet i 1999, og der står der blandt andet hvad det er, hvor der blandt andet meget klart står, at man i løbet af året det vil sige 2001 og hvilke ting man så skulle, idet loven blev godkendt i 1999, at såfremt der skal være tillægsbevilling nemlig i 2001, så vil det ske gennem tillægsbevillingsloven, og ud fra det har Landsstyret arbejdet, hvor der så i bevillin­gerne står, at Landsstyret gennem omrokeringer.

 

Og Asii Chemnitz Narup, der kan man også se hvad Landstinget har godkendt den 30. maj 2001, og ekstra bevillingerne, tillægsbevillingerne som Finansudvalget har godkendt, og som andre har godkendt som Udvalget for Forretningsorden også har godkendt. Og derudover kan man også se bilag, og som er sket inden for den godkendte lov og som Landstinget den 30. maj har godkendt, og som Finansudvalget også har godkendt. alle disse ting er blevet omdelt, hvorfor vi regner med, at samtlige landstingsmedlemmer har undersøgt dem, og der er derfor overhovedet ikke noget grundlag for, at man siger, at Landsstyret har omgået loven.

 

Enhver er forpligtet til, at tjekke sit bagland. Asii Chemnitz Narup stiller en masse spørgsmål, og som Landsstyreformand skal jeg nævne, at de spørgsmål der er blevet stillet her kan vi ikke på stående fod svare på, og såfremt det ikke kan være tilstrækkelig med en skriftlig besvarelse så skal vi nok besvare dem mundtligt her fra talerstolen, og derfor er de betegnelser om, at Landsstyret blot har handlet eller famlet i blinde, det har ikke noget på sig. Se på det lov­grundlag der eksisterer og undersøg om baggrunden er god nok, og overbevis jer elv om, hvad der er.

 

Vi siger tak til Landsstyreformanden, og den næst der får ordet er Landsstyreformanden for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Vedrørende ordførernes indlæg. Per Berthelsen siger, at vi skal bruge dem til at lære af vores fejl for ikke at lave nye fejl. Jeg ønsker, at man debattere disse ting under behandlingen af regnskaberne fordi dette punkt vi nu behandler er en tillægsbevillingslov og der er ingen der har noget imod den, og jeg ser ikke punktet her som at man har begået nogle fejl under behandlingen af det.

 

Men jeg kan regne ud, at de overskridelser der ikke har nogen baggrund i nogle tillægsbevil­linger, og i den forbindelser siger jeg så, at det vil være på sin plads, at man behandler de ting under behandlingen af regnskaberne, men jeg vil gerne sige tak for, at man allerede har været inde på og berørt de ting som har været påtalt.

 

Og til Asii Chemnitz Narups bemærkninger, at overskridelserne sidste år sket mens IA var i koalition, og jeg kan sige, at man ikke har nedtrappet aktiviteterne, f.eks. kollegiemanglen, problemet eksisterer stadigvæk, og med hensyn til børn vi skal tage vare om, problemerne eksisterer stadigvæk. Og i forbindelse med finanslovsforslaget for 2002, der har man ikke tænkt på økonomien bag det.

 

Og det nye Landsstyre har taget opgaven op, og man arbejder stadigvæk med sagen, og når forberedelserne til det er færdige, så vil det blive sendt videre til Finansudvalget, hvorefter jeg må sige, at de ting man nu har taget op selvom det ikke vedrører punktet her, så kan jeg nævn­e, at Landsstyret arbejder på ting som man har påpeget, netop for at undgå at man får nogle overskridelser der ikke er bevillingsgrundlag til.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og den næste der får ordet er Josef Motz­feldt, uden om partiordførerne.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til Landsstyreformanden skal jeg meddele, at vi allerede har erfaret, at Landsstyret ikke er klar til at komme med klare besvarelser. Der sidder 7 landsstyremedlemmer her, det er ikke en gættekonkurrence vi står her, og man siger, at man vil komme med en skriftlig besvarelse.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender spørger, hvad skal vi så gøre med børnene når bevillingerne er færdige. Selvfølgelig skal vi tage vare på børnene. Og man nævner en masse lovgrundlag og den gældende lovgivning der, og det skal vi heller ikke komme uden om, og flere gange har Finansudvalgets formand påpeget, at det er noget der skete under IA=s koali­tionssamarbejde. 

 

Allerede i juni erfarede jeg sidste år, at KIIIP var ved at have en overskridelser, hvorfor jeg skrift­ligt henvendte mig til dem, og sagde til dem, at vi gerne ville rette op på det, og i sep­tember/oktober mens jeg var Landsstyremedlem også meddelte landsstyremedlemmerne, at der stadigvæk ikke var sket noget, men for sent efter tidsfristen var overskredet, så som der så en henvendelse fra et af landsstyreområderne, hvor det så var for sent at gøre arbejdet under  den normale tidsramme. Og det er derfor, at i efterlyser disse ting, fordi allerede i juni måned, da vi rettede den første henvendelse, der burde der have været sket noget.

 

(Tolken kan ikke høre hvad der bliver sagt - tolken kan ikke høre noget da mikrofonen er blevet slukket af Landstingsformanden) Men at Landsstyret henholder sig til, at det bliver behandlet i udvalget, så ser vi det blot som en undskyldning.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Årsagen til at jeg har sluttet mikrofonen er, at Landstingsformanden ikke skal behandles på den måde i henhold til vores forretningsorden. Den næste der får ordet er Simon Olsen, Siu­mut, og det skal være ganske kort da det er 3. gang, undskyld det er først 2, gang.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Med hensyn til 1. behandlingen af Per Berthelsen, der er ikke noget mærkeligt i, at han synes at Siumuts ordførerindlæg var intetsigende, men Siumut er selvfølgelig tilfredse med, at Per Berthelsen går ind for forslaget.

 

Men med hensyn til dagsordenspunktet og det der vedrører punktet her, så har Siumut ganske kort kommet med meget faste bemærkninger til det der vedrører dagsordenspunktet.

 

Og så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Der er selvfølgelig nogle der bliver ophidsede når talerstolen bliver brugt, og jeg kan bemær­ke, at Landsstyreformanden også blev ophidset over mine bemærkninger. Men det er jeg glad for, at det lovgrundlag som både Landsstyret og Landstinget skal arbejde ud fra det, det er jo fuldstændigt ens, så må der være en uenighed om, hvordan de skal forvaltes, og vi har netop gennemlæst dette lovgrundlag og behandlet det nøje, og dermed også holdt møde om, hvad det er for et ordførerindlæg som vi skulle komme frem med.

 

Og jeg skal endnu engang sige, at der i henhold til Budgetloven, så har Finansudvalget også nogle helt specielle rettigheder og forpligtigelser. Som før nævnt, at såfremt der skal være tillægsbevilling, så ansøger man Finansudvalget om disse, og man ved også, at Finansudval­gets forretningsmetode er at man nogen gange stiller nogle krav ved en given bevilling.

 

Og det som jeg også efterlyser, som også vedrører punktet her er, at de elever der bliver opta­get uden deres familie, og som så kan komme på familiebesøg 2 gange, hvor Finansudvalget så har bevilget pengene til det men nogen krav, og det er jo at arbejde efter reglerne, og derfor skal man fra Landsstyreformandens side ikke sige, at de ting vi har sagt er taget fra den tomme luft.

 

Vi for bevilget nogle bestemte antal minutter i taletid, og vi henholder os til dem, og prøver på at afholde dem, men vores opgave er jo også at holde øje med Landsstyret, og det står jo også meget klart i vores beføjelser, og det vil så også være mærkeligt, at man prøver på at være dem overhørig.

 

Vi har allerede i løbet af 2001 vist, at man ikke kan holde sig indenfor de givne budgetter, og at man så også ville have ansøgt om tillægsbevilling, og det er jo det tillægsbevillinger netop er til for at dække sådanne overskridelser.

 

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen uden om partiordførerne.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landsstyreformanden har kommet med en løftet pegefinger om, at vi skal læse vores lektier. når Landsstyreformanden ikke stoler på landstingsmedlemmerne, så bliver man selvfølgelig berørt, det er som om vi i Landstinget ikke læser vores lektier og blot kommer med tomme ord, og det er slet ikke tilfældet. Jeg synes, at Landsstyreformanden må tage sine ord til sig igen, fordi de opgaver der bliver stillet til os, dem prøver på at løse ud fra de evner som vi har.

 

Og vi læser vores lektier, og i nogle af vores lektier står der blandt andet, og jeg håber at Lands­styreformanden også har læst det, nemlig at i Hjemmestyrets Budgetlov ' 27 blandt andet står, at bevillinger, overskridelser og mindreforbrug skal først gennem Finansudvalget, hvorefter det så kan medtages i tillægsbevillingen. Det er blandt andet derfor, at vi også har påpeget sådanne nogle ting, og som Finansudvalgets formand allerede har været inde på det, så er de overskridelser som ikke er noget frem til Finansudvalget, og det er dem vi påpeger. Hvor vi sågar også har sagt, at Landsstyret ikke har gjort noget som Landstinget har bevilget dem til. Små bryder har også ører, det betyder så, at alle bure har hørt disse bemærkninger.

 

Og jeg siger disse ting, fordi jeg ikke kan acceptere, at landstingsmedlemmerne bliver stempl­et som nogen der ikke læser deres lektier. Det er jo også en af Landsstyreformandens ansvars­område, at komme med en løftet pegefinger når det ser ud som om, at der er et landsstyreom­råde der er ved at overskride deres bevillinger, og skal sige til dem, at de skal henvende sig til Finansudvalget for at komme med en ansøgning inden det blevet for sent. Det er sådanne fejl man bør rette op på.

 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste der få ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard uden om partiordførerne.

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landsstyret som sidder nu her skal selvfølgelig passe på deres ansvarsområder. Og vi i Inuit Ataqatigiit og uanset om vi er med i koalitionen, så er vores metode den, at vi også påpe­ger de ting, som bør påpeges, og det har vi så også gjort meget klart, også da vi sag i koalitio­nen.

 

Vi må udnytte de muligheder vi har, men når det ikke går efter reglerne, så skal man selvføl­gelig også pege det, og derfor er det vores primære opgave, at arbejde efter den gældende lovgivning - uanset om det er Landsstyre- eller landstingsmedlemmer. Vi ved også at vi så­fremt vi ikke passer på Landskassens midler, så ved vi hvad det kan indebærer, og det er samt også sket mens vi også sad i koalition, hvorfor vi også skal bruge hovedet i vores arbejde.

 

Og vi har heller ikke i sinde, at lukke vores mund her i salen, når noget ikke går efter som det skal - og det uanset om vi sidder i koalition eller i opposition, og derfor er der ingen der skal prøve på at give os mundkurv på. Og at vi så ikke har læst på vores lektie, det er der nogen der siger at vi ikke har. Vi har arbejdet ihærdigt med de ting som vi skal arbejde med, hvorfor vi nu er kommet med de ting, som vi har påpeget.

 

Og det samme gælder også sagen her, og det er også helt på sin plads, at vi kommer med vores meldinger. såfremt vi blot tiger stille, så vil vi ikke rette op på forholdene, og det er netop den arbejdsmetode, som vi i Inuit Ataqatigiit har.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, og der er ikke flere på talerlisten, hvorfor vi nu er færdig med 1. behandlingen af punkt 22 og her er det så Siumut, Atassut, Inuit Ataqa­tigiit og Kandidatforbundet er enige i, at gå ind for forslaget, og derudover har den ene løs­gænger Per Berthelsen givet et ønske, at gå ind for Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiits ønske om, at gå ind for at sagen overgår til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.