Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 22-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 10.02

 

Punkt 22

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001.

(Landsstyremedlemet for Økonomi)

(2. behandling)

 

Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Lanstinget, Siumut.

Jeg skal her sige, da er forbindelse at der Finansudvalget har udarbejdet en betænkning til punktet afleveret den 7. maj i betænkning af der er flere ting der er påpeges over for Lands­styret ligesom der også er henstillinger til Landstyret. Der er ikke fremsat ændringsforslag og uenigtudvalg har indstillet forlslag til Landstingetbevilling ... til godkendelse i den forelæg­ning formodet ændringer.

 

Og jeg vil her anmode finansudvalgens formand Mikael Petersen Siumut om at forelægge af et ekstrat af finansudvalgens betænkning.

 

Mikael Petersen, Formand for finansudvalget, Siumut.

Da betænkningen er forholdsvis omfattende, vil jeg hermed som formand for Finansudvalget fremlægge betænkningen i en forkortet udgave.

 

Jeg vil også komme ind på mere konkrete betragtninger, men vil ellers generelt henvise til betænkningen, som er på 48 sider i den grønlandske version og på 33 sider i den danske ver­sion.

 

Indledning

Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2001 er fremsat af Landsstyremedlemmet for Økonomi på Landstingets forårssamling 2002. Lovforslaget blev 1. behandlet den 29. april 2002 og blev herefter henvist til videre behandling i Finansudvalget.

 

Finansudvalget har behandlet lovforslaget på flere møder og afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget.

 

I afsnit 2 har Finansudvalget valgt at synliggøre hovedtræk fra Budgetloven.

 

Budgetloven er trådt i kraft den 1. januar 2001, bortset fra nogle bestemmelser om etableringen af anlægs-  og  renoveringsfonden  og  bestemmelserne  om  tillægsbevillinger, som  trådte  i  kraft den 1. januar 2000.

 

Finansloven for 2001 er imidlertid den første finanslov, der er udarbejdet i henhold til bestem­melserne i budgetloven. Som følge heraf har Finansudvalget i sin betænkning til TB 2001 gjort særligt meget ud af beskrivelsen af regelgrundlaget mv. Jeg henviser iøvrigt til afsnit 2 - 4. Jeg vil dog her præcisere, at Budgetloven fastsætter i

 

' 1, stk. 3 at Ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling.

og i

' 25, stk. 1 er det fastsat at nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.

 

Denne bestemmelse præciserer altså bl. a. at udgifter, som afviger fra det forudsatte i finanslo­ven, ikke må afholdes uden forudgående godkendelse af Finansudvalget.

 

I ' 28, stk. 2 i budgetloven er det fastsat, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner

   som er væsentlige, og

   som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.   

 

I afsnit 5 er der oplyst om ansøgningerne til Finansudvalget i 2001 jeg vil iøvrigt henvise til afsnittet i betænkningen.

 

Afsnit 6 oplyser om Finanslov 2001 og forslag til TB 2001 - hovedtal og opdeling på bevillingstyper

Finansloven forudsatte et overskud på 35 mio. kr. Ved godkendelser i Landstinget den 30. maj sidste år og i Finansudvalget i løbet af 2001 er der vedtaget nettoændringer, som har forringet resultatet med 115 mio. kr., så der herefter bevillingsmæssigt er regnet med et samlet under­skud på 80 mio. kr. i 2001.

 

Landsstyret har med hjemmel i tekstanmærkninger besluttet bevillingsændringer. Jeg henviser til betænkningens afsnit 6.2.1. Samlet set er nettovirkningen af disse ændringer 0.

 

Jeg skal henvise til afsnit 6.2.2 i betænkningen for så vidt angår Landstingets godkendelse af bevillingsændringer ved beslutningsforslag 102A og B.

 

Endelig skal jeg henvise til afsnit 6.2.3, hvor der er oplyst om Finansudvalgets godkendelse af bevilingsændringer, opdelt på de forskellige bevillingstyper.

 

I afsnit 8 oplyses om Driftsreserven.  Finansloven for 2001 blev vedtaget med en driftsreser­ve på 24.285.000 kr., hvoraf 10.168.000 kr. var Aøremærket@ til bestemte formål. Der var således 14.117.000 kr. til dækning af uforudsete udgiftsbehov.

 

Som følge af vedtagelsen af beslutningsforslag 102A og 102B den 30. maj 2001 blev der tilført brutto 100,9 mio. kr. til driftsreserven, hvorefter den brutto har været på 125.185.000 kr. i 2001. Ved årets udgang  var en bevilling på 9.439.000 kr. ikke disponeret.

 

I 2001 blev der således udmøntet hele 115.746.000 kr.  Der henvises til tabel 5 i betænknin­gen, hvor der er en oversigt over hvor store merbevillinger de enkelte landsstyreområder har fået.

 

Som hovedtræk heraf skal jeg nævne at:

   3.348.000 kr. er udmøntet til øremærkede aktiviteter,

   9.754.000 kr. er anvendt til en form for genbevilling(tilsvarende mindreudgifter i 2000),

   71.465.000 kr. som følge af vedtagelsen af beslutningsforslag 102A og B på FM 2001, sundhedsvæsenet 68 mio. kr. og brændstoftilskud 3,5 mio. kr. og resten

   31.179.000 kr. er anvendt til at finansiere uforudsete udgifter iøvrigt.­

 

I betænkningens afsnit 9 er optaget et samlet billede af anlægs- og renoveringsområdet i både 2000 og 2001.

 

I forbindelse med nærværende TB-forslag skal Finansudvalget bemærke med tilfredshed, at der har været et større afløb fra fonden end forventet i Landsstyrets Budgetorientering 2001 fra EM 2001, selv om de ikke forbrugte anlægsmidler netto er vokset med 57 mio. kr. i 2001.

 

Finansudvalget har dog erfaret, bl.a. i forbindelse med sine orienteringsrejser til kommunerne på kysten, at det fortsat kniber meget med at gennemføre de i finansloven planlagte anlægs- og renoveringsaktiviteter. Finansudvalget har også indikationer af at der mange steder er ledig kapacitet inden for anlægssektoren, hvorfor Udvalget skal opfordre Landsstyret til at forstærke sin indsats med en bedre og mere realistisk planlægning af anlægsprojekter.

 

Finansudvalget skal generelt opfordre Landsstyret til at få så meget som muligt ud af de afsat­te bevillinger. Gennemførelsen af flere byggerier i Qeqertarsuaq til Nukissiorfiit, til skolen og tilbygningen til alderdomshjemmet er eksempler på byggerier af en god standard til en billi­gere pris end andre steder.

 

Finansudvalget skal endelig påpege, at omfanget af anlægsprojekter Ai spil@ nu i indeværende år er på 717,7 mio. kr., som bevilget i FL 2002 og de 424 mio. kr. i anlægs- og renoverings­fonden pr. 31.12.2001, eller ialt 1.142 mio. kr., som det er muligt at søge gennemført i 2002 eller  senere.

 

Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer er omtalt i afsnit 10.

 

Finansudvalget har nogle særlige bemærkninger til de foretagne rokeringer under

formålskonto 30.13 Handicappede og til

formålskonto 40.11 Erhvervsskoler

 

Til de første på formålskonto 30.13 Handicappede har Finansudvalget konstateret i Land­skasseregnskabet for 2001, at de 2 konti, hvorfra der er flyttet bevillinger, har haft et ikke bevilget merforbrug på knap 12 mio. kr. Dette merforbruget ses ikke at være søgt bevilget selv om det må have været tydeligt at bevillingen ikke kunne dække udgifterne i 2001.  Budgeto­verskridelsen er på  29,6%.

Finansudvalget har bemærket sig at Landsstyreområdet for Økonomi har godkendt rokeringen den 7.12.2001.

 

Finansudvalget finder at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har manglet overblik over forbruget på disse konti. De meget store overskridelser iøvrigt inden for dette landsstyreområde, totalt set knap 27 mio. kr. på driftsbevillingskonti, som pr. definition er såkaldt styrbare udgifter, tyder også på manglende økonomisk styring og overblik, samt tillige mangel på respekt for budgetlovens bestemmelser om bevillinger.

 

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere, herunder søge vurdering af de indgåede aftaler med kommunerne, og om de overførte beløb til kommunerne har været større end budgeterfaringerne fra de tidligere år berettigede til.

 

Formålskonto 40.11 Erhvervsskoler

Det fremgår af TB-forslaget at Landsstyreområdet for Økonomi den 18.10.2001 har godkendt rokering af 950.000 kr.

fra hovedkonto 40.11.05 Vejledning; bevillingen herefter 21.000 kr.

til hovedkonto 40.11.03 Vejlederuddannelsen; bevillingen herefter 1.795.000 kr.

 

Landskasseregnskabet for 2001 viser følgende udgift for de 2 konti

514.000 kr. og 1.909.000 kr., hvilket er merforbrug på henholdsvis

493.000 kr. og 114.000 kr., eller i procent

2.349% og  6%.

 

Finansudvalget finder at disse kendsgerninger tyder på at Landsstyreområdet for Kultur, Ud­dannelse, Forskning og Kirke har manglet overblik over forbruget på disse konti. De meget store overskridelser iøvrigt inden for dette landsstyreområde, totalt set 37 mio. kr. på driftsbe­villingskonti, som pr. definition er såkaldt styrbare udgifter, tyder også på manglende økono­misk styring og overblik, samt tillige mangel på respekt for budgetlovens bestemmelser om bevillinger.

 

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

 

I betænkningens afsnit 11 er optaget Finansudvalgets bemærkninger til bevillingsæn­dringer Finansudvalget har godkendt.

 

Hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud; sag 01-66

I forbindelse med Finansudvalgets godkendelse af aktieindskuddet i Royal Greenland A/S og Nuka A/S på ialt 240 mio. kr. den 20.12.2002 blev Landsstyret pålagt at fremsende forretnings- og strategiplaner til Udvalget. Disse planer er endnu ikke modtaget, hvorfor Lands­styret skal erindres herom.

 

Formålskonto 30.10 Børn og Unge og 30.13 Handicappede; sag 01-61

Finansudvalget godkendte den 20.12.2001 at der blev udmøntet ialt 3.454.000 kr. fra hoved­konto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter til institutioner for børn og unge og for handicappede. Udmøntningen var begrundet i at der med virkning fra 1.4.2000 var blevet indgået ny overenskomst mellem PIP og Grønlands Hjemmestyre.

 

Der var i det materiale som blev fremsendt til Finansudvalgets behandling den 14. december 2001 anført merudgifterne vedrørende perioden 1.4 - 31.12.2000 og for hele 2001, det hele opdelt på de enkelte institutioner.

 

På denne baggrund undrer Finansudvalget sig over det betydelige overforbrug der er konsta­teret i Landskasseregnskabet for 2001 på institutionerne. Udvalget har bemærket sig at Lands­styreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i regnskabsforklaringerne i vidt omfang forklaret merforbruget ved indgåelsen af den nye overenskomst.

 

Med Finansudvalgets godkendelse i nærværende sag måtte Udvalget forvente og kunne for­udsætte, at der hermed var sikret bevillingsmæssig dækning for disse udgifter.

 

Finansudvalget finder at de oplysninger som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget som grundlag for behandlingen af denne sag ikke har været fuldstændige og korrekte, hvorfor Udvalget skal udbede sig Landsstyrets bemærkninger hertil.

 

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

.

Hovedkonto 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter, mm., KIIP=s institutioner; sag 01-22

Finansudvalget godkendte den 10.5.2001 at uddannelsessøgende der er i uddannelse af mere end ét års varighed og som ikke medtager deres ægtefælle/samlever og børn, tilbydes 2 ekstra besøgsrejser.

 

Ændringen var budgetneutral idet det blev forudsat at KIIP ville opnå tilsvarende besparelser på indkvarteringen. Regnskabtallet for 2001 viser nu at der på kontoen har været et overfor­brug på 5.834.000 kr., svarende til en overskridelse på 26%!

 

På denne baggrund må Finansudvalget umiddelbart konstatere, at forudsætningen for bevillin­gen ikke kan siges at være opfyldt.

 

Finansudvalget finder dette yderst betænkeligt, og skal anmode om Landsstyrets bemærknin­ger hertil samt iøvrigt opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

 

I afsnit 12 har Finansudvalget fundet det nødvendigt med bemærkninger til Landsstyrets for­valtning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlo­vens bestemmelser herom.

 

Finansudvalget finder det meget tankevækkende at Udvalget i 2001 har godkendt bevillings­ændringer til driftsbevillinger, som i princippet anses for at være styrbare bevillinger, på 43.393.0­00 kr. og Landstinget på 43.065.000 kr., mens Landsstyret uden overhovedet at søge ekstra bevillinger har brugt ca. 65 mio. kr. mere til driftsbevillinger alene inden for Lands­styreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke      .

 

Finansudvalget skal vedrørende budgetlovens bestemmelser om bevillinger henvise til be­tænkningens afsnit 3 og 4.1.

 

Finansudvalget skal påpege at budgetlovens bestemmelser naturligvis skal efterleves. Der er tale om en lov, og den skal følges.

 

Finansudvalget skal hermed forsikre Landstinget om at Udvalget i sit videre arbejde vil gøre sit yderste til at sikre at Landsstyret efterlever bestemmelserne i budgetloven.

 

Finansudvalget finder ved behandlingen af TB-forslaget, at problemet på en måde ikke så meget er de søgte TB-bevillinger, som de mange manglende ansøgninger!

 

Finansudvalget skal på denne baggrund kraftigt understrege at Udvalget forventer at Lands­styrets forslag til finanslov for 2003 specielt på det sociale og det uddannelsesmæssige områ­de bliver udarbejdet på et realistisk og gennemarbejdet grundlag.

 

Finansudvalget har i afsnit 13 synliggjort en korrespondence i november sidste år og i april i år med Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg henviser til afsnittet.

 

I afsnit 14 er problematikken omkring kommunernes manglende finansiering af døgninstitu­tionsområdet for børn og unge behandlet.

 

Da Landsstyret åbenbart ikke har sikret fastsættelse af bestemmelser om efterregulering, har overforbruget på området betydet et indirekte tilskud fra Hjemmestyret  til kommunerne til drift af området.

Efter de eksisterende regler for byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og Hjem­mestyret er der tale om et område, hvor kommunerne afholder 100% af udgifterne.

 

Henstillinger fra Finansudvalget

På baggrund af Finansudvalgets erfaringer fra behandlingen af forslaget til tillægsbevillings­lov 2001, fra Udvalgets behandling af ansøgninger fra Landsstyret om bevillingsændringer og opfølgning herpå, samt fra omfanget af bevillingsoverskridelser i 2001 uden ansøgning om bevilling, jfr. Landskasseregnskab 2001, finder Finansudvalget anledning til afgive 6 henstil­linger til Landsstyret; disse vil jeg henvise til betænkningen.

 

Indstillinger fra Finansudvalget

Efter Finansudvalgets meget grundige gennemgang af lovforslaget skal et enigt Finansudvalg indstille lovforslaget til vedtagelse i uændret form.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Finansudvalgets vegne overgive Forslag til landstingstil­lægsbevillingslov 2001 til 2. behandling.

 

Finansudvalget har følgende sammensætning: Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut formand. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut næstformand, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svarnotat.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af forslag til Tillægsbevillingslov 2001. Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Finansud­valget indstiller forslaget til vedtagelse i uændret form. Finansudvalget behandler i betænknin­gen mange emner og herunder også emner af meget teknisk karakter.

 

Der fremsættes de flere forslag og indstillinger til en forbedre budgetprocedure. Nogle af disse forslag vil blive inddraget og andre overvejet i Landsstyrets arbejde med Tillægsbevillingslov 2002 og forslag til Finanslov 2003 samt de løbende orienteringer om udviklingen i Landskas­sens økonomi.

 

Jeg vil nu kommentere nogle enkelte af Finansudvalgets henstillinger særskilt.

 

Finansudvalget indstiller til Landsstyret, at der i såvel Tillægsbevillingslov 2002 som forslag til Finanslov 2003, at der optages en tekstanmærkning so, bemyndiger Landsstyret til at ved regnskabsårets afslutning, at overføre merforbrug eller mindreforbrug på op til 2 % af bevil­lingen til næste finansår.

 

Budgetloven åbner mulighed for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kan fastsætte bestem­melser om opsparing. Det tidligere Landsstyremedlem for Økonomi indførte 1. gang konkrete bestemmelser i budgetregulativ 2001. Jeg har efterfølgende valgt at videreføre disse bestem­melser. Der er således allerede i Budgetregulativet åbnet mulighed for at få opsparet til større anskaffelser. En generel bemyndigelse til Landsstyret om at overføre merforbrug på op til 2 % til det efterfølgende år vil derimod kræve en ændring af Budgetloven. Det er Landsstyrets vurdering, at et nyt lovgivningsarbejde der sigter imod, at udligne mindre budgetoverskridelse vil være en dårlig anvendelse af ressourcerne i administrationen. Der er i højere grad et behov for, at forbedre budgetopfølgningen og den økonomiske styring indenfor den eksisterende lovgivnings rammer.

 

Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der taget de nødvendige initiativer til at sikre, at driften af døgninstitutioner for børn og unge ikke belaster Landskassens økonomi. KANUKO­KA har ikke ønsket at indgå i en forhandling om dækning af de øgede udgifter til børn- og ungeområdet i 2002. Begrundelsen er at KANUKOKA ikke har haft indflydelse på budget­lægningen for 2002.

 

Som konsekvens heraf har Landsstyret fremsendt en tillægsbevillingsansøgning til Finansud­valget som indeholder en ansøgning om yderligere midler til børne- og området i 2002. KA­NUKOKA vil blive inddraget i budgetlægningerne for børn- og unge i 2003. Herefter er det aftalt med KANUKOKA, at Landsstyret i løbet af et finansår skal have mulighed for at regu­lere taksten for anbringelse efter forhandling med KANUKOKA. Landsstyret forventer såle­des, at kommunerne fra 2003 dækker alle omkostninger ved drift af døgninstitutionerne.

 

Finansudvalget opfordrer i betænkningen Revisionsudvalget til at undersøge en række forhold nærmere. Landsstyret forventer derfor senere at f¨lejlighed til at kommentere Finansudvalgets bemærkninger på baggrund af en konkret henvendelse fra Revisionsudvalget. Desuden vil der under den efterfølgende behandling af Landskassens Regnskab 2001 blive mulighed for at drøfte mange af de spørgsmål som behandles i Finansudvalgets betænkning.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg herefter lovforslaget til Landstingets videre behand­ling.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Og nu er det partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Og jeg skal lige påminde om, at tidsfristen for talerne er for partiordførerne 30 minutter og for 2. gang 15. minutter og efterfølgende 10 minutter, og det gælder også andre landsstyremedlemmer. Der­næst er det Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Vi har følgende bemærkninger til forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 fra Siumut. Budgetloven er en fortsættelse af moderniseringen af Hjemmestyrets økonomistyring. Budget­loven er en konkretisering og præcisering af eksisterende regler for budgetforudsætninger og budgetlægning, hvor til blandt andet hører, at Landstingets økonomiske prioritering i løbet af et budgetår bør ske samlet i Finansloven.

 

Som følge heraf er Tillægsbevillingsloven blevet efter Bevillingslov der vedtages efter et finansårs udløb. I en Tillægsbevillingslov formaliseres Landstinget og Landstingets Finansud­valgs tidligere beslutninger. Fra Siumut er vi tilfredse med og er glade for at Finansudvalget har behandlet af 2 af lovforslaget på deres møder, og nu fremlægger en betænkning til Lands­tingets 2. behandling af forslaget.

 

Der citeres blandt andet fra betænkningen af Budgetloven, at der ikke kan afholdes eller dis­poneres udgifter uden forudgående bevilling. Ligeledes præciseres det, at ethvert Landsstyre­medlem på ethvert tidspunkt er ansvarlig for bevillingerne til sit eget landsstyreområde. Ved denne bestemmelse præciseres det blandt andet, at udgifterne og andre budgetforudsætninger i Finansloven ikke kan afholdes uden på forhånd at have indhentet Finansudvalgets godkendel­se.

 

Siumut ligger selvfølgelig tilstadighed vægt på, at man i økonomistyringen nøje overholder Hjemmestyrets lovgivning, og netop på den baggrund har Siumut været med til indførelsen af ny lovgivning på området med det sigte, at Vi her i Grønland havde en sikker økonomistyring, hvilket blandet andet er sket ved vedtagelsen af landstingsloven om hjemmestyrets budget i 1999.

 

Men det hedder også, at man ikke alene ved lovgivning kan sikre, at alt kommer til at virke efter hensigten, da vores krav i lovgivningen kræver noget for alle, kort sagt kræver lovgivnin­gen en god og nødvendigt og hensigtsmæssigt planlægning på den ene side og på den anden side kræver den meget af administrationen, da det blandt andet kræves at man ikke skal over­skride bevillingerne på de enkelte konto, og at hvis de rækker så skal det ansvarlige lands­styremedlem sammen med hele Landsstyret søge om flere midler fra Finansudvalget.

 

I de sidste par år har vi erfaret, at Hjemmestyret budgetbevillinger via Finansloven til flere direktorater langt fra har været nok, og her tænker vi blandt andet på bevillinger til Direktora­tet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forsk­ning og Kirke og ikke mindst Direktoratet for Sundhed og Miljø.

 

Vi kan fra Siumut i forbindelse med Tillægsbevillingsloven ikke mindst inden for 2 områder, nemlig uddannelsesområdet og det sociale område se, at der har været tydelige problemer med at overholde de givne bevillinger. Som Finansudvalget påpeget, så har der været store over­skridelser, og fra Siumut forventer, at dette vil indgå i Revisionsudvalgets behandling af Landskassens Regnskab for 2001.

 

Derfor finder Siumut det ikke på sin plads, at gå mere i dybden med dette i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt, da forholdene drejer sig om forhold uden for en Tillægsbevil­lingslov. Vi ønsker, at disse forhold behandles mere indgående i Revisionsudvalget.

 

Vi har allerede tidligere i forbindelse med behandlinger af finanslove og tillægsbevillingslov tilstadighed opfordret Landsstyret til at drage omsorg for, at bevillingerne til de enkelte direk­torater var i overensstemmelse med de faktiske behov, som også Finansudvalget adskillige gange og som også denne gang har henstillet, at man kun derigennem kan sikre, at direktora­terne undgår at overskride driftsbevillingerne.

 

Siumut er af den opfattelse, at følgende af Direktoratet for Økonomis deltagelse i styringen er negative. Det henstilles, at sagen behandles i Revisionsudvalget og vi skal henstille, at dette sammen med de forskellige forhold som Finansudvalget ønsker undersøgt nærmere tages op i Revisionsudvalget.

 

Et enigt Finansudvalg indstiller blandt andet i deres betænkning, at forslaget godkendes i den foreliggende form. Det er overfor Siumuts landstingsgruppe og deres medlemmer i Finansud­valget blevet oplyst, at Landsstyret har fremsendt en tillægsbevillingsansøgning blandt andet for at være forberedt på budgetoverskridelse indenfor bestemte konti.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille, at forslaget til Landstingstillægsbevil­lingslov her ved 2. behandling videresendes til 3. behandlingen i den foreliggende form.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Landstingets Finansudvalgs betænkning vedrørende forslaget til Landstingstillægsbevi­lingslov hermed Atassuts bemærkninger til Landstingets Finansudvalgs betænkning.

 

Vi har i Atassut efter nøje gennemgang af Finansudvalgets betænkning inden 2. behandlingen forstået at udvalget har været meget omhyggeligt i deres udarbejdelse, og har afdækket alle de spørgsmål der måtte være forekommet, dog har vi i Atassut nogle punkter som vi har fundet nødvendigt at kommentere.

Landstinget vedtog ved efterårsmødet i 1999 lov nr. 8 den 29. oktober 1999, der omhandler Budgetloven. Denne lov trådte i kraft den 1. januar 2001. Atassut fandt det naturligt, at man i denne lov af 1. januar 2001 også tilføjede at bevillingerne til bygge- og anlægs- og renoveringarbejder også omfattes af denne lov. Denne vedtagelse beror på, at Landstingets lovmæssigt og efter de forskellige forskrifter og forskellige bevillingsmetoder har godkendt en bevilling skal denne vedtagelse respekteres af Landsstyret i henhold til Budgetloven.

 

I de tilfælde Landsstyret anmoder om ekstra bevillinger er det meget nødvendigt, at de i Bud­getloven indeholdende regler overholdes. Teknisk set er der i dag sket så store fremskridt, at man ved at trykke blot på en enkelt knap kan se, hvad de enkelte konto har tilbage af midler.

 

De forskellige direktorater er blevet forsynet med alle mulige tekniske hjælpemidler, netop for at gøre deres arbejde så korrekt og så nemt som muligt, for at kunne opfylde de krav som kommer fra Landstinget. den debat vi har nu om Tillægsbevillingslov 2001 skyldes, at det merunderskud for bevillingerne for 1999 er på 111.536.000 kr., der vedrører bygge- og anlægs- og renoveringsarbejder, og det er for at udligne dette, at man beder om en tillægsbe- villing på 111.536.000 kr. som ellers er bevilget for 2000.

 

Vi er ikke forundret over de statsautoriserede revisorer som Landstingets Revisionsudvalg bemærkninger om, at Landsstyremedlemmet for Økonomi har overført midler på 111.536.000 kr. fra Bygge-, Anlægs- og Renoveringsfonden for at pynte på regnskaberne for 1999.

 

Man må respekterer, at disse midler er øremærket og at vi i Atassut er helt klart over, at dette skal respekteres. Da vi er medlem af Landstingets Finansudvalg, og således er med til det arbejde der vedrører Tillægsbevillingslov 2001 som vi snakker om nu og at det eller kan være fristende at komme med flere bemærkninger skal vi blot henvise til Revisionsudvalget der varetager den videre behandling i sagen, hvorfor vi hermed ikke vil komme med yderligere kommentarer.

 

Vi skal fra Atassut blot anbefale, at Revisionsudvalget behandler sagen som anbefalet og omhyggeligt under henvisning til Landstingets Finansudvalgs henvisninger. Med disse ord skal vi anbefale, at Tillægsbevillingsloven vedtages og anbefale, at den sendes til 3. behand­ling som den foreligger, og at Atassut vil stemme for forslaget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da Landstingsloven nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres Budget var til behandling og siden godkendte loven under Landstingets efterårssamling 1999 af det nuværende Landsting er de højtidelige taler og ansigter i alvorens folder fortsat i vores friske erindring.

 

Lovforslaget blev da forelagt af den daværende Landsstyrekoalition, for med start af den igangværende valgperiode, at efterkomme og således lovfæste Landstingets efterhånden man­geårige efterlysning af lovinitiativ for en stram om veltilrettelagt økonomistyring af Landskas­sens midler. Loven som naturligvis skal respekteres som alle andre love retter sig først og fremmest til Landstinget og Landsstyret.

 

Lovens ' 1 stk. 2 har følgende ordlyd: Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye eller ændrede bevillinger til uforudsete formål som efterføl­gende optages på en Tillægsbevillingslov. Med andre ord er der til trods for en ønsket om en stram og veltilrettelagt økonomistyring med netop denne paragraf åbnet en klar mulighed for i løbet af et finansår at foretage ændringer i Finansloven, hvis eventuelle uforudsete forhold eller totalt ændrede forudsætninger tilsiger en sådan en.

 

Denne bestemmelse giver ikke mindst Landsstyret, at uden nødvendigvis at tilsætte lovens ord og bogstaver med enten Landstinget eller Finansudvalgets godkendelse da at foretage ændrin­ger af dele af Finansloven i løbet af et finansår, hvis forholdene tilsiger dette ved eksempelvis ved at forudsætningerne ved Finanslovens vedtagelse er ændret betydeligt. ' 1 stk. 3. lyder, at ingen udgift kan afholdes og ingen indtægter oppebæres uden forudgående bevilling.

 

Inden vi kommenterer denne bestemmelse ønsker vi at henlede Landsstyret opmærksomhed på den lille, men dog ikke ubetydelige uoverensstemmelse imellem den grønlandske og dan­ske formulering af denne bestemmelse. Vi ønsker uoverensstemmelsen rettet ved førstgivende lejlighed, hvor den sidste del af stykket i den grønlandske formulering tilsyneladende ukorrekt lyder: Ingen udgift eller forbruges økonomiske midler. Lyder den danske formulering mere logiske, den bestemmelse er klar og tydeliggørelse af teksten i stk. 2. at altså ændringer for­udsætter bevilligende myndigheds Landstingets ellers Finansudvalgets godkendelse.

 

Som allerede sagt vedrører Budgetloven først og fremmest Landstinget og Landsstyret. Sker der tilsidesættelse af loven er det derfor udfra loven om Landstinget og Landsstyrets mini­steransvarlighedsloven som danner regelgrundlaget for hvad der videre kan ske. Her tænker vi naturligvis på de uhjelmede overskridelser som i stedet burde figurer i det fremlagte lovfor­slag om til Landstingstillægsbevillingslov.

 

I Budgetlovens ' 3 står nemlig følgende at læse. En bevilling er en bemyndigelse til et lands­styremedlem til at disponere efter nærmere fastsætte bestemmelser, det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger. Den omtalte bestemmelse i loven om ansvar er af flere landsstyremedlemmer ikke fuldt overholdt eller ligefrem tilsidesat. Dette spørgsmål om de enkelte landsstyremedlemmers ansvar for sine handlinger vender vi tilbage til senere.

 

Inuit Ataqatigiit kommentarer af behandling f dele af vores ordførerindlæg ved forslagets 1. behandling, som for det første kommenterer vi, at vores efterlysning efter Landsstyrets be­mærkninger til at der kun er forbrugt mindre end halvdelen af bevillingen under konto 30.16.21, Sæsonledighed har fået Finansudvalgets tilslutning. Af det fremlagte forslag til Tillægsbevillingslov 2001 fremgår det, at Finansudvalget pr. 30. april 2001 har godkendt en bevilling til formålet på knap 1,9 mio. kr. Ud fra de faldne bemærkninger vil Landsstyremed­lemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked under forslagets 1. behandling er det nær­mest som om, at der ikke har været behov for bekæmpelse af sæsonledighed efter 30. april.

 

Vi er klar over, at det nuværende landsstyremedlem ikke sad som landsstyremedlem på da­værende tidspunkt. Ud fra daværende landsstyremedlem for området kraftige understregning af det meget store behov for bekæmpelse af sæsonledigheden fik vedkommende Landstingets accept af en bevilling på 6 mio. kr. Ud fra Landskassens Regnskaber for 2001 fremgår det at der kun var forbrugt 798.000. kr. til formålet. Landstinget går naturligvis ud fra, at Lands­styrets årlige forslag til Finanslov er udarbejdet med respekt for Budgetlovens bestemmelser om veldokumenteret analyser som grundlag for finanslovsforslaget.

 

Så selvom den oprindelige bevilling på 6 mio. kr. pr. 30. marts 2001 blev nedsat med 3,5 mio. kr. til forbruget på 798.000 kr. af en restbevilling på 2,5 mio. kr. tegn på et sjusket forarbejde. Den form for fejlbudgettering bør Landsstyret være opmærksom på i deres udarbejdelse af forslag til Finanslov næste år.

 

Konto 10.13.13. Aktieindskud. Det er ligeledes med tilfredshed, at vi konstatere, at vores efterlysning af Landstingets krav i forbindelse med fornyet aktieindskud i NUKA A/S inden 1. marts indeværende år, at selskaber forelægges en strategiplan har fået Finansudvalgets tilslut­ning.

 

Konto 40.13.61. Særydelser, Rejseudgifter. Vores efterlysning under forslagets 1. behandling af Landsstyrets kommentarer til overforbrug på kontoen på 26 % er af Finansudvalget blevet udvidet. Ikke alene finder Finansudvalget denne overskridelse yderst betænkeligt men anmo­der og Landsstyrets bemærkninger og i øvrigt opfordrer Landsstyrets Revisionsudvalg om at undersøge sagen.

 

Anlægsområdet. Finansudvalgets konstatere, at Anlægs- og Renoveringsfonden ved sidste årsskifte indeholder mere end 1,1 mia. kr. anbefaler udvalget, at bevillingerne ikke mindst hvad angår renoveringen får bevillingen spredt ud på flere regioner end hidtil er tilfældet. I det Inuit Ataqatigiit op til flere gange har talt netop for denne større spredning hilser vi Finansud­valgets anbefaling med glæde. I fonden eksistens på knap 2 år viser erfaringer at der er alt for stor forsinkelse for afløb af de allerede bevilligede anlægs- og renoveringsmidler. Skal vi tage lære af denne tingenes skæve gang tyder det på, at det ikke er vejen, hvis vi fortsat bevilger anlægsmidler til kommuner som vi i forvejen ved næsten ingen afløb er eller er bagud med gennemførelse af anlægsarbejder til hvilke der er bevilget midler til.

 

Hvis Anlægs- og Renoveringsfonden ikke skal fungere som en pengesilo i større og større målestok er vi nødt til at være mere opmærksomme på den meget forskellige udnyttelse af anlægssektoren, hvor den visse steder ikke kan følge med, mens andre regioners anlægssek­torer hungrer efter opgaver.

 

Hidtil tillægger vi de enkelte kommunernes behov for anlægs- og renovering som den vigtig­ste faktor ved prioritering af anlægsmidler. Da det nu har vist sig uhensigtsmæssigt blot at overdænge anlægsmidler år efter år til de kommuner eller regioner, hvor der eksisterer store forsinkelser er det åbenbart, at vi erkender at tillægge nødvendigheden af at samtlige reno­veringsoopgaver alligevel skal gennemføres på et eller andet tidspunkt en større vægt med større spredning af anlægs- og renoveringsmidler, og dermed et hurtigere afløb for bevillinger­ne til følge.

 

Vi anbefaler, at Landsstyret er opmærksomme på dette i deres fortsatte arbejde med forslaget til Finansloven for 2003.

 

Da der er skabt mulighed for at gøre brug af denne fremgangsmåde benyttes denne i de enkel­te landsstyreområde vel og mærke når der er tekstanmærkninger angivet til den slags disposi­tioner. Herværende forslag til Tillægsbevillingslov viser desværre uhjelmet forbrug på over 60 mio. kr.

 

I de selv samme landsstyreområder er muligheden for rokeringer internt i de enkelte lands­styreområder udnyttet uden at det er nødvendigt med bemyndigelse eller godkendelse. Hvis alle formalier er i orden er det Landsstyreområdet for Økonomi der ekspedere den slags ro­keringer. Kun hvis det er tvivlsom, at den ønskede rokering er i overensstemmelse med ud­strukne retningslinier forelægges sagen for enten Landsstyremedlemmet for Økonomi eller også for Landsstyret.

 

Desværre har landsstyreområderne for Uddannelse og Sociale Anliggender gentagne gange anmodet om rokeringer fra den ene konto til den anden. Disse er foretaget selvom disse på­gældende landsstyreområder burde have vist, at de ønskede dispositioner ikke er i overens­stemmelse udstukne retningslinier. Inuit Ataqatigiit anser den form for handlinger mod bedre vidende som belastende for den gensidige tillid som burde respekteres for de enkelte lands­styreområder imellem.

Inuit Ataqatigiit støtter Finansudvalgets opfordring til Revisionsudvalget til efterårssamlingen, at have kulegravet de to landsstyreområders hjelmede overskridelser på 64 mio. kr. I den forbindelse er Landsstyreområdet for Sociale Anliggenders forsøg på at få dele af overskridel­serne til at være begrundet med den i bevillingsåret indgået overenskomst med PIP helt til grin. Man behøver ikke at være landsstyremedlem ej heller direktør for socialområdet for at have indsigt i at bevillingerne i finansloven til dækning af konsekvenser af de indgåede aftaler på i alt 20 mio. kr. aldrig har været brugt.

 

Dette fremgår af Landskassens Regnskab. Det er derfor korrekt af Finansudvalget når udval­get konstaterer, at de oplysninger som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget som grundlag for behandling af landsstyreområdets ansøgning i december måned ikke har været fuldstændigt og korrekte.

 

Hvis denne konstatering skal vise sig at være rigtigt ved Revisionsudvalgets gennemgang af regnskabet vil det være bevist, at Landsstyret har forsynet Finansudvalget med forkerte oplys­ninger. I sin betænkning påpeger Finansudvalget op til flere gange, at der er blevet foretaget dispositioner uden respekt for love og andre udstukne og instrukser med mere - korrekt ulov­ligt. Finansudvalget har i løbet af bevillingsåret måtte godkende Landsstyrets ønsker om for­højelse af driftbevillinger på sammenlagt ca.  43. mio. kr. Dette til trods for at driftsbevillin­gerne faktisk er styrbare og på det nærmeste kan følges dag for dag. Herudover har Landstin­get godkendt ansøgning om forhøjelse af bevilling til drift Denne forhøjelse svarer til også ca. 43 mio. kr,

 

Når dette er sagt, så er det Finansudvalget udtrykker mere tankevækkende at Landsstyret uden overhovedet at søge ekstra bevillinger har brugt 65 mio. kr. mere til driftbevillinger. Uden den mindste orientering, hverken til Landstinget eller Landstingets Finansudvalg i det mindste. Dette er langt fra udtryk for stram og veltilrettelagt økonomistyring.

 

Med vedtagelse af Budgetloven i 1999 er tidligere tiders forbrug igennem Finansloven uden finanslovsmæssig hjemmel for senere at blive brag til Landstingets kendskab ved fremsættelse af forslag til tillægsbevilling bragt til ophør. I dag er Tillægsbevillingsloven en efterbevillings­lov for alle de i finansåret forløbne og forgangne ændringer godkendt af enten Finansudvalget eller selve Landstinget. Hvis forholdene kræver det kan Landstinget til enhver tid i løbet af et finansår ansøge Finansudvalget til ændringer af bevillinger i Finansloven.

 

Når de betragtelig overskridelser i de to landsstyreområder i forvejen er alvorlige er dette ikke desto mindre blevet endnu mere belastende ved, at de to landsstyreområder har forsøgt at lappe hullerne hvor overskridelserne er sket ved at rokere fra konto som de ansvarlige i forve­jen burde have vist også ville udvise overskridelser.

 

Nu er spørgsmålet om, hvordan vi her kan gøre brug af Budgetlovens ' 3 om de enkelte lands­styremedlemmers ansvarlighed for bevillingernes overholdelse i deres ressort. Kan landsstyre­partierne fortsat se igennem fingre med landsstyremedlemmer der ikke magter deres ansvar. Landsstyrepartierne er jo dem der har godkendt de siddende landsstyremedlemmer. Inuit Ata­qatigiit er klar over, at muligheden for et mistillidsvotum på baggrund af forhold som vi ikke kan tolererer.

 

Men i visheden om, at en sådan afstemning nok ikke vil få landsstyrepartiernes tilslutning vil det være tale om en tom demonstration. Derfor har vi valgt ikke at gøre brug af denne mulig­hed som det første. For hele Landstingets ansvar er først og vigtigst rettet mod samfundet. Det er så samfundet der i sidste ende skal afgøre om det er legitimt, at den slags foregår blandt medlemmerne i Landsstyret.

 

Landsstyreformanden sidder centralt i vurderingen af det passerede. Landsstyreformanden mangeårige lederstatus i den politiske arena er begrænset som det også er for alle os andre. Hvor meget kan han tillade sig at snavse sit rygte til ved blot at se overtrædelserne med over­bærenhed. Landsstyreformanden sidder jo suverænt i udpegningen af de enkelte landsstyre­medlemmer, og det er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse helt på sin plads, at Hjemmestyrets krav til de udpegede ansvarlige i institutioner, virksomheder, selskaber om at vise respekt for det ansvar de får lagt på deres skuldre, og om at udføre deres ansvar på den bedste måde også skal gælde for medlemmer af Landsstyret.

 

Det er ikke fordi Inuit Ataqatigiit synes, at det er okay med de omtalte overtrædelse at vi i første omgang ikke ønsker at gøre brug af mistillidsparagraffen. Dette initiativ ligger først og fremmest hos landsstyrepartierne ikke mindst hos Atassut, partiet er jo mester i brugen af denne mulighed i hvertfald indtil den 7. december sidste år.

 

Partiet havde jo muligvis takket være deres daværende rolle som opposition igennem flere samlinger fremsat mistilidsforslag på baggrund af sager som synes mindre alvorlige end dem vi helt aktuelt har at gøre med her. Så hvis et hvilke som helst parti eller løsgænger foreslår mistillidsafstemning om mindst 3 landsstyremedlemmer, bør vi selv komme så vidt, at der ikke skal herske tvivl om, at så får forslagsstilleren Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.

 

Her til allersidst skal vi blot nævne, at Inuit Ataqatigiit ikke finder det nødvendigt, at kom­mentere Landsstyrets svarnotat, hvis denne betegnelse overhovedet er egnet til at blive brugt her til Finansudvalgets betænkning.

 

Landsstyrets omdelte det omtalte svarnotat sent i går. De forhold som Finansudvalget har påtalt, og de efterlysninger om Landsstyrets kommentarer for de mangler de har påtalt og de efterlysninger om Landsstyrets kommentarer på mange spørgsmål har Landsstyret blot skøjtet meget uelegant over dette med udset arrogance. Arrogance som blot er udtryk for rådvildhed, handlingslammelse og manglende respekt for Landstingets lovgivning som flere landsstyre­medlemmer endda har være med til at vedtage.

 

Dette er Inuit Ataqatigiits kommentarer til Finansudvalgets betænkning, påtaler, henstillinger som vi alle har kommenteret, og med dette indlæg støtter vi det fuldt ud.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi siger tak. Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Idet vi fra Kandidatforbundet henviser til vores udtalelser i forbindelse med 1. behandlingen skal vi fremkomme med følgende bemærkninger til 2. behandlingen.

 

Vi skal til at starte med fra Kandidatforbundet, at vi ikke kan acceptere, at vi efter store politi­ske fejldispositioner står i sådan en situation. Vi har i Kandidatforbundet konstateret, at Landstingets Finansudvalg i forbindelse med behandlingen af Landstingets Tillægsbevillings­lov 2001 gentagne gange har udtrykt, at Tillægsbevillingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 flere gange er blevet overtrådt.

 

Vi kan jo når vi ser Landsstyrets dispositioner i 2001 konstatere, hvor stor en ligegyldighed der er blevet udvist i nogle af direktoraterne. Flere landsstyreområders ligegyldighed i admini­strationen af midlerne forårsaget, at Landskassen i år kun har fået et overskud på 5 mio. kr. og det til trods for, at Landstinget har besluttet at Landskassen i 2000 skulle have et overskud på 35 mio. kr.

 

Men Landsstyrets fejldispositioner har betydet, at enkelte landsstyreområder har haft et over­forbrug på 65 mio. kr., og det er selvom Landsstyret ikke harm hjemmel til at foretage sådan­ne dispositioner. At Landsstyret har tilladt dette er ensbetydende med, at Landsstyret har været totalt ligegyldige med Landstingets love.

 

Vi kan fra Kandidatforbundet på ingen måde acceptere Landsstyrets disposition blandt andet på grund af følgende:

 

Landsstyret har for det første overtrådt landstingslovens ' 1 stk. 3, og denne paragraf har følgende ordlyd: ADer må ikke foretages økonomiske dispositioner uden forudgående godken­delse@ citat slut. Når der i forvejen står skrevet denne tekst, hvordan kan det så være, at Landsstyret ikke har fulgt denne. Landsstyret må jo huske på, at de har pligt til at følge Lands­tingets love i deres disposition. Hvorfor har de så ikke fulgt dem ? Vi skal erindre om, at Landskassen sidste år ville have haft et overskud på 70 mio. kr, hvis Landsstyret som tidligere udtrykt har ført en stram økonomi.

 

Kandidatforbundet undrer sig over, at Landsstyret har brugt udtrykket, at føre en stram økono­misk politik , hvordan kan dette dog ske, når Landsstyret ikke engang kan følge Landstingets love i deres arbejde ? Hvordan har Landsstyret tænkt sig at forfølge en stram økonomi ?

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at det siddende Landsstyre må træde tilbage, hvis de ikke engang kan respektere Landstingets love, idet der også i ' 3 står, Aat Landsstyremedlemmet harm pligt og ansvar til at følge gældende love. Landsstyremedlemmet har til enhver tid an­svar for den økonomiske drift i det respektive landsstyreområde@, citat slut.

 

Idet vi ikke kan acceptere følgende dispositioner fra Direktoratet for Sociale Anliggenders administration af økonomien, der er blevet oplyst at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked udover bevillingen har forbrugt 25 mio. kr. Der er udover hovedkontiene 30.13.06 og 30.13.08 brugt midler på i alt 39.712.000 kr. Sket et overforbrug på i alt 11.770.000 kr., hvilket svarer til 29 % af bevillingerne. Direktoratet har således også på andre konti haft et overforbrug på i alt 13 mio. kr.

 

Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, at Direktoratet for Sociale Anliggender på denne måde har overskredet Landstingets bevillinger. Vi mener således i Kandidatforbun­det, at Landsstyremedlemmet på området bør fyres.

 

Det blev yderligere oplyst, at bevillingerne til Direktoratet for Kultur og Uddannelse er blevet overskredet med 34 mio. kr. Der er derudover bevillingen til hovedkonto 40.01.09 Indkvar­tering af studerende 13.315.000 kr, sket et overforbrug på 10.178.000. kr. Det betyder, at Landstingets bevilling er blevet overskredet med 76 %.  Der er til hovedkonto 40.13.15, Sa­nering, Uddannelseslån af Landstinget afsat 1.100.000 kr., men direktoratet har forbrugt 15.558.000 kr., som betyder at Landstingets bevilling er bliver overskredet med over 1400 %.

 

Selvom der udover ovennævnte kan nævnes flere overskridelser i forhold til Landstingets bevillinger mener vi i Kandidatforbundet, at ovennævnte er en dokumentation nok til, at erfare hvor rodet Direktoratet for Uddannelse har administreret sin økonomi på. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at Landsstyremedlemmet også må fyres, idet vi i Kandidatforbundet me­ner, at det på ingen måde kan accepteres, at Landstingets bevilling i den grad er blevet over­skredet.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at Landstingets bevil­linger skal følges. Det er uomtvisteligt, at Landstingets love skal følges af Landsstyret. I Landstingets arbejde udføres arbejdet på baggrund af Landstingets beslutninger. Det politiske arbejde foregår på baggrund af de vedtagne love. Hvad nytter det eksempelvis at have et Finansudvalg i Landstinget, når Landsstyret ikke kan følge Landstingets love.

 

Vi mener i denne forbindelse vil det være relevant at vide, hvilke dispositioner Landsstyrefor­manden agter at gøre i denne forbindelse. Vi mener i Kandidatforbundet, at Landstingets Finansudvalg ikke kan undgås. Det må derfor sikres, at Landsstyret fremover ikke undermi­nerer Landstingets love. Hvad vil landstingsmedlemmerne foretage sig med hensyn til oven­nævnte ? Landstinget er jo arbejdsgiver for Landsstyret. Er Landstinget indstillet på at foreta­ge sig noget med hensyn til Landsstyret for at forsvare sine vedtagne love ?

 

Det blev oplyst at ikke forbrugt midler til anlæg og reparationer udgår 1.142.000.000 kr. ved årets slutning. Med det betyder naturligvis ikke, at midlerne bare kan bruges til noget andet. Midlerne er jo af Landstinget afsat til endnu ikke påbegyndt anlægsarbejder. Vi finder det i Kandidatforbundet betænkeligt, at midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden konstant bliver øget. Hvis disse midler ikke skal fortsætte med at stige mener vi i Kandidatforbundet, at an­lægsarbejderne fremover må følge den planlagte byggefrekvens mere nøje.

 

Når vi ser på anlægsfrekvensen kan vi se, at der foregår meget byggeri i visse byer og det selvom der ikke foregår meget byggeri andre steder. Hvis afsatte midler til byggeri skal opbru­ges i overslagsårene mener vi i Kandidatforbundet, at det ikke kan undgås, at Direktoratet for Anlægsarbejder må fremkomme med en mere realistisk plan, vi må jo konstatere, at den nu­værende planlægning overhovedet ikke har været realistisk. Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis planerne om anlægsarbejderne skal køre mere kontinuerligt, så er det også nødvendigt, at der også foregår planlægning i de respektive byer. Hvad har Landsstyret af planer for at imø­degå de stigende reserver i Anlægs- og Renoveringsfonden ?

 

Der er i de seneste år blevet afsat ekstra midler til Anlægsdirektoratet for blandt andet at opnå bedre planlægningsarbejder i forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejder. Men vi er kede af, at konstatere, at de afsatte midler ikke harm afstedkommet lidt bedre planlægning på områ­det.

 

Landsstyremedlemmet for Anlæg, hvad er årsagen til at planlagte anlægsarbejder endnu ikke er blevet realiseret ? Og hvad har Landsstyreområdet i sinde at gøre med hensyn til midlerne i  Anlægsfonden ?

 

Hvad angår konto 10.13.13 Aktiebeholdning. Den 20.12.2001 bevilgede Landstinget 240 mio. kr. til royal Greenland A/S og NUKA A/S. I forbindelse med bevillingen krævede Landstinget overfor Landsstyret, at der skal indhentes planer for markedstiltag og strukturtilpasningspla­ner. Vi mener i Kandidatforbundet, at Landsstyret må opfylde kravene i forbindelse med be­villingerne, og i forbindelse hermed vil vi spørge Landsstyret om med hensyn til aftalen med Royal Greenland idet deadline for strukturtilpasningen blev nået i år. hvad har Landsstyret tænkt sig at foretage sig i forbindelse med dette.

 

Med disse bemærkninger, og på baggrund af de ønsker der er fremkommet af Landstinget vedrørende Tillægsbevillingsloven, og med henvisning til de forskellige merforbrug, så har vi sat vores spørgsmålstegn ved alle disse tiltag, og til sidst skal vi anmode at sagen inden 3. behandling overgår til Revisionsudvalget, fordi visse dispositioner kan henføres til uansvarlig administration.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Indledningsvis skal jeg bemærke, at Finansudvalget har afgivet en næsten 50 siders betænk­ning. Det fremførte i betænkningen kan anses for at værende på sin plads. Dog vil det ikke være muligt at drøfte samtlige punkter under dagens debat.

 

Der er flere citater fra Finansloven med henvisning til paragraffer og afsnit, selvom man skal være taknemmelig for det mener jeg, at man i det hele taget ikke har henholdt sig til partier­nes, Kandidatforbundets og løsgængernes bemærkninger under 1. behandlingen. Idet ordfører­ne plejede at afslutte deres indlæg med at ønske sagen skal overgår til udvalgsbehandling. Det vil jo være på sin plads, hvis Finansudvalget havde anset sig selv som en modpart til Lands­styret.

 

Idet udvalget lovede følgende til Landstinget, at udvalget for så vidt muligt vil sikre, at Lands­styret følger Budgetloven, og andre bestemmelser. Disse klare bemærkninger fra et meget væsentligt udvalg sætter Landsstyrets troværdighed på spil. Det er jo sagt, at man har omgået Landstingets lovgivning. Idet man derved stemplede Landsstyret som ikke har fulgt den lov­givning der er sket her i salen. Det er nok oppositionen der har været medspiller her i denne sammenhæng.

 

Det er for Landstinget nødvendigt, at skulle kunne følge med i Landsstyrets dispositioner, og Finansudvalgets diskussioner, hvor man har flertal, så er det klart, at sætte et spørgsmålstegn ved, om Landsstyrets troværdighed ikke kan sættes på spil.

 

For mig der ikke har nogen indflydelse i de forskellige udvalg, så er det mærkeligt, at Atassut som har Økonomiministeren siddende, fremkom med en kritik at Atassuts eller Atassuts med­lem af Landsstyret, hvor Atassut repræsentant i Finansudvalget ikke har prøvet på at forsvare vedkommende Landsstyremedlem. Ikke mærkeligt er Siumut ikke tilbageholdende med den kritik, idet det siddende Landsstyremedlem ikke er med af Siumut.

 

Efter min egen mening vil koalitionspartnernes repræsentanter i udvalget burde samarbejde bedre, idet man i betænkningen mellem linierne kan læse, at de har været nødsaget til at følge de forskellige indstillinger fra Landsstyret. Landsstyremedlemmet trøster sig med i sin be­svarelse, at et enigt udvalg går ind for forslaget, og vil fremkomme med yderligere indstillin­ger i forbindelse med det videre arbejde.

 

Formanden for oppositionen blev bedt fra Landsstyremedlemmet om, at huske på, at det er det forudgående landsstyremedlems dispositioner det her drejer sig om. Hvad angår 2 % merfor­brug, så er Landsstyremedlemmet ikke meget for, at være med til sådan et overforbrug. Det er meget interessant at høre om døgninstitutionerne, idet man herved kan se, at Landskassen med den økonomi der er, har måtte love at fremkomme med bevillinger, idet KANUKOKA ikke vil være med til disse bevillinger. Selvom man godt ved, at det godt kan blive meget dyrt. Jeg mener dog, at den uvilje har vist fra KANUKOKA også afventer en anden situation, for at kunne inddrage KANUKOKA i disse dispositioner.

 

Det jeg konstaterer er, at Revisionsudvalgets arbejde ikke har været lige godt hele vejen igen­nem. Og det er alle disses forhold der skal afdækkes, men de faktiske forhold kan henføres til, at i forbindelse med valg til repræsentation udvalg og nævn, så skal man kunne udpege med­lemmerne ikke efter partifarve. Jeg vil understrege disse bemærkninger med det jeg har sagt forleden dag, at der er for mange medlemmer, hvor politikkerne er for få.

 

Jeg vil dog være med til, at gå ind for forslaget, men til sidst vil jeg påminde jer om, at punkt 16 i dagsordenen, at også udvalgsmedlemmer, ligesom prøvede på at få en afstemning igang, hvor Landsstyret så kommer i mindretal. Disse tilstande er meget forskellige, også medlem­merne i de forskellige udvalg bør have mere kontakt med deres landsstyremedlemmer, og skal kunne forsvare disse landsstyremedlemmer. Landsstyrekoalitionen burde pålægge deres med­lemmer i udvalgene om at henholde sig til deres politik.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Derefter er det Per Berthelsen, uafhængig.

 

Per Berthelsen, ordfører, løsgænger.

I forbindelse med 1. behandlingen af dette forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2001 fremlagde jeg mine meninger på en klar og tydelig måde. Jeg konstaterer med glæde, at mine formaninger ser ud til at være faldet i god jord i Landstingets Finansudvalg. Det præciseres blandt andet i udvalgets klare udmeldinger om, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på Finansloven.

 

Jeg konstaterer med glæde, at Budgetloven opremses for landstingsmedlemmerne, for jeg mindes med gru fra min tid som formand for Finansudvalget, hvor ofte jeg blev angrebet af enkelte landstingskollegaer i min bestræbelser på at arbejde retskaffen i forhold til Budgetlo­ven. Det nuværende udvalgs forelæggelse fylder mig derfor med ekstra stor glæde.

 

Det er forløsende, at løse i Finansudvalgets betænkning, at man med rette går til angreb på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender, hvor i udvalget skyder med skarpt på denne, med bemærkninger om, at der her er hersket en totalt mangel på økonomisk styring og overblik samt tillige mangel på respekt for Budgetlovens bestemmelser om bevillinger. Eller sagt på en anden måde begået lovbrud.

Udvalget slutter sine bemærkninger med fokus på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender af med at bemærke, at Landsstyret ti l enkelte punkter har givet ikke fuldstændige og korrekte informationer til udvalget, hvorved lovgivningen også er blevet brudt igen på anden vis.

 

Jeg er endvidere nærmest rørt over, at se at udvalget giver tilbage på udtalelserne for Lands­styremedlemmet for Sociale Anliggenders før der sket et skift Jørgen Wæver Johansen i for­bindelse med dennes skamløse udtalelse omkring bevilling til sæsonledighedsbekæmpelse, at der i Finansudvalget, som jeg da ledede på det tidspunkt, der er skyld i, at bevillingen ikke blev brugt op. For vi skal ikke tolerere manipulation i vores bestræbelser på at efterleve vores opgave ordentligt.

 

Ikke overraskende tages også Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse ligeledes under kærlig behandling fra Finansudvalget med kanonsalver som man ikke kan misforstå. Jeg må derfor udtrykke, at jeg finder Finansudvalgets betænkning som værende yderst retvisende. Det udtrykkes i klare vendinger, at lovgivningen skal følges, og at man ikke vil tolerer dårlige undskyldninger på området, og det er ligeledes yderst glædeligt at se, at det ikke bare er de direkte lovstridige aktiviteter der forfølges, men at man også går til berettiget angreb på med­lemmet for Økonomi, der får et par skrappe bemærkninger med på vejen for at ligefremt at have animeret til merforbrug - godt gjort.

 

Det er på tide, at få stoppet tom snak uden realiter bag, og også stoppe for de utålelige dums­marte undskyldninger som følger med i kølvandet på de irettesættelser der ellers givende løbende. Jeg skal herved med henvisning til minde udtalelser ved 1. behandlingen rose og takke Finansudvalget for dennes velstrukturerede betænkningsarbejde, fordi denne er udarbej­det i så klart et sprog, at det burde være umuligt for nogen som helst i denne sal, at kunne bagtalisere de påpegede ting, hvorfor det burde være uforståeligt, hvis man ikke forfølger de skete lovbrud med effektuering af passende konsekvenser. Men det kan vi godt gemme til næste dagsordenspunkt.

 

Med de ord skal jeg hermed meddele, at jeg følger Finansudvalgets indstilling om, at lovfor­slaget vedtages i uændret form.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. næste taler er Per Rosing Peter Siumut, som formand for Revisionsudvalget.

 

Per Rosing Petersen, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Tak. om formand for Revisionsudvalget har jeg bedt om ordet, selvom det ikke er vores opga­ve at korrigere andre udvalg, men jeg mener, at for så vidt angår 12 afsnit i side 37 i den grøn­landske er indsneget sig en lille fejl, i den grønlandske udgave, som åbenbart skyldes en over­sættelsesfejl. hvorefter formanden for Revisionsudvalget citerer den grønlandske udgave af betænkningen, hvor han men er, at der er tale om en oversætttelsesfejl, og siger hvad han mener der burde stå, det er en lille korrektion.

 

I Finansudvalgets betænkning, så er der 6 direkte henstillinger og opfordringer som man an­moder Revisionsudvalget om at tage op, og det vil vi selvfølgelig tage op i forbindelse med  vores arbejde, ligesom man også kan regne med, at vi nok også skal takke andre områder som ikke er nævnt i betænkningen op. Det skal også forventes, at Revisionsudvalget måske holder samråd sammen med Finansudvalget, således at man aftaler hvordan det videre forløb skal foregå. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med bemærkninger til partiers med videres indlæg.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes bemærkninger her i forbin­delse med forslaget til Landstingstillægsbevillingslov og jeg skal sige, at de mange påpegnin­ger der er fremkommet, og at de også har krav på et svar, men for at undgå dobbelt admini­stration og fordi vi også i vores skriftlige besvarelse har sagt, så vil vi tage punkterne omkring overskridelser op også i forbindelse med næste punkt, hvor de fleste vil blive besvaret i for­bindelse med næste punkt.

 

Jeg bemærker og er glad for, at der for så vidt angår forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2001, at alle tilslutter sig forslaget, det er der heller ikke noget mærkeligt i, da vi på bag­grund af loven er udarbejdet på grund af den lovgivning der er inden for området, mens det for så vidt angår budgetoverskridelse er en anden ting af året ubevilgede overskridelser som skal med her i nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov men skal drøftes i forbindelse med næste punkt, nemlig godkendelse af Landskassens Regnskaber. Vi har søgt at søge de to ting adskilt. Det er helt bevist at Landsstyret har valgt, at kommentere overskridelserne i for­bindelse med næste punkt og ikke i forbindelse med nærværende punkt.

 

Vores svarnotat er meget sobert, og i forstår fuldt ud, at Finansudvalget i deres betænkning påpeger forskellige forhold og henstiller, at Revisionsudvalget undersøger disse forhold nær­mere, og det er vi fuldstændigt enig i fra Landsstyrets side, således at vi til efterårssamlingen på baggrund af Revisionsudvalgets betænkning kan tage konkret stilling til de rejste spørgs­mål på baggrund af Revisionsudvalgets betænkning og de der modtagne besvarelser fra Landsstyret med mere, hvorfor det er i vores fulde interesse, at vi bruger denne arbejdsform som anbefalet af Finansudvalget i deres betænkning, således at vi kan gå mere dybden i de enkelte sager og forhold, hvorefter vi kan tage konkret stilling til de rejste spørgsmål under efterårssamlingen i forbindelse med 2. behandlingen af Revisionsudvalgets betænkning ved­rørende Landskassens Regnskab.

 

Det blev fra flere side sagt, at man i betænkningen kritiserer Atassuts medlem for Økonomi, man må også huske på, at størstedelen af 2001 der sad Josef Motzfeldt, som Landsstyremed­lem for Økonomi i mere end 11 måneder af året, hvorfor det nuværende Landsstyre er først er blevet Landsstyre den 7. december, og blev først landsstyremedlemmer efter de fleste forhold er sket, hvorfor en stor del af Inuit Ataqatigiits påpegninger også vedrører den tid, hvor Inuit Ataqatigiit har siddet i Landsstyret, men jeg regner fuldt og fast med, at vi også vil vende tilbage til dette i forbindelse med det næste punkt, nemlig Landskassens Regnskaber.

 

Jeg mener, at jeg bør sige her i forbindelse med et egentlig dagsordenspunkt, nemlig forslag til Landstingstillægsbevillingslov, at jeg er glad for, at alle støtter forslaget uden forbehold, hvor­for jeg uden yderligere bemærkninger..... Jeres forskellige spørgsmål vil selvfølgelig blive besvaret af det enkelte landsstyremedlem, hvis de ønsker det, men jeg foretrækker hellere, at de forskellige spørgsmål tages op og vendes tilbage til i forbindelse med næste punkt på dags­ordenen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Så er det Finansudvalgets formand, Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak. Først til partiernes ordførere, plus de andre ordførere, så mener jeg, at det er på sin plads, at vi fra Finansudvalget siger tak til tilslutningen til vores oplæg, ligesom det samme også gælder Per Berthelsens bemærkninger omkring arbejdet i Finansudvalget.

 

Som jeg sagde i min fremlæggelse af Finansudvalgets betænkning, så har Finansudvalget fundet det på sin plads, at fremkomme med præciserende bemærkninger med udgangspunkt i Budgetloven.

 

Det har været nødvendigt, fordi vi alle ved, at der i 2001, så var Finansloven for sidste år den første der blev udarbejdet på baggrund af Budgetloven, hvorfor vi har fundet det vigtigt, at vi sidestiller dette med Budgetloven, ligesom nærværende Landstingstillægsbevillingslov er den første der udarbejdes vedtagelsen af Budgetloven. Det er også derfor, at vi har gjort os ekstra umage med at  præcisere dette, da vi nu har en lov som skal følges, og det har vi ønsket t præcisere i vores betænkning, selvom vi måske kunne beskyldes for at gentage os selv. Men det har vi gjort fordi også det skete viser, at der vitterligt har været et behov overfor Landstin­get og Landsstyret at præcisere, at vi har en Budgetlov der skal følges, og det er der ikke noget odiøst i.

 

Uanset om hvilke partier det drejer sig om og uanset landstingets- eller landsstyremedlemmer­nes partitilhørsforhold så gælder det for alle, det er vores allesammens opgave, at Budgetloven følges.

 

Jeg skal derfor undre mig, hvis enkelte medlemmer synes det er mærkeligt, at Finansudvalget beskæftiger sig så meget med Budgetloven, det er der ikke noget odiøst i som sagt. Det skyl­des blandt andet at løsgængeren Otto Steenholdt i sit meget mærkelige ordførerindlæg angreb Finansudvalget med meget mærkelige begrundelser, og prøvede på at sætte en kile i lands­styrekoalitionens partier i Finansudvalget.

 

Hvis alt så vel, hvordan ville den politiske situation og den politiske lovløshed set ud, hvis vi blot accepterede lovbrud bare på grund af vores partitilhørsforhold, og jeg tror ikke, t der var nogle der ville acceptere det, og det er ikke en politik, som vi vil prøve. Hvis der er noget som skal påpeges, og hvis der er sket lovbrud, så er det vores pligt også at påpege dette uanset om vi sidder i samme parti. Dette land skal styres af lov, det skal ikke styres af kammerateri med mere eller beskyttelse af egen interesser. Alt dette taget under et oplever vi til daglig i vores politiske liv, det kender vi allesammen til.

 

Hvorfor til Otto Steenholts bemærkninger vedrørende Finansudvalgets arbejde, så er arbejdet i Finansudvalget et omfattende arbejde som præcist præcisere en betænkning på baggrund af deres opgaver, hvorfor vi ikke kan bruge Otto Steenholdts bemærkninger til noget som helst.

 

Det er nogle stakler der kan sige sådan noget, og jeg vil derfor henvise til, at de gennemlæser betænkningen om igen ikke mindst Hr. Otto Steenholdt, hvorefter du måske efter nøjere gennemlæsning kan fremkomme med andre bemærkninger, da betænkningen er omfattende og indeholdende forskellige opfordringer som Landsstyret vil tage videre op - ikke mindst på baggrund af vores henstillinger til Revisionsudvalget om at tage en del af disse op.

 

Til Landsstyremedlemmet for Økonomis sidste bemærkninger, så vil jeg lige kommentere en del af det. For så vidt de store overskridelser der har været inden for det sociale og det kul­turelle område, så skal jeg sige, at det alene skal drøftes i forbindelse med Landskassens Regnskaber.

 

Jeg har en lille præcisering og korrektion. Landstingets Finansudvalg har i forbindelse med forslaget til Landstingstillægsbevillingsloven for 2001 i dette arbejde påpeget følgende; at forhold der vedrører nærværende landstingstillægsbevillingslov via Landsstyrets omrokerings­konto, at de burde have været med i nærværende Landstingstillægsbevillingslov 30.13.06 indenfor det sociale område, som vedrører kommunale forsøgsordninger, rokeringer indenfor disse områder, og de er allesammen indeholdt i Landstingets Tillægsbevillingslov, som ikke har været forelagt Landstinget eller Finansudvalget, og der er tale om et beløb på 11,7 mio. kr. som således er blevet bevilget uden det nødvendige lovgrundlag.

 

Det samme gør sig gældende indenfor KIIIP område, hvor man har overskredet, og hvor man efterfølgende har rokeret bevillinger uden forudgående godkendelse, hvorfor man ikke kan sige, at de ikke hører til i forbindelse med nærværende punkt, fordi en del af disse jo vedrører forslaget, selvom det også vedrører Landskassens Regnskaber 2001, men da en del af disse indgår i Tillægsbevillingsloven, så er det vores pligt, at påpege sådanne forhold.

 

Og jeg skal atter engang præcisere, at det ikke er for sjovt, at Finansudvalget skriver som de skriver i deres betænkning, vi kender vores ansvar fuldt ud, hvorfor vi har fremført vores forskellige henvisninger og påpegninger, ligesom vi har anbefalet en del ting, som Landsstyret skal gå videre med og jeg er glad for at Landsstyret og Revisionsudvalget er positive og parate til det videre arbejde, og det er jeg meget glad for.

 

Jeg harv ikke de store bemærkninger tik de øvrige indlæg, da jeg også mener, at Finansudval­gets betænkning har fået den ros den fortjener, og jeg forstår, at partierne er glad for den, og det kan jeg kun sige tak for, og skal tilsidst blot præcisere, at et enigt Finansudvalg har indstil­let forslaget til godkendelse i den foreliggende form til overgangen til 3. behandlingen. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi siger til Finansudvalgets formand. Derefter er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ganske kort. Løsgængeren direkte påpegede mig som jeg havde haft et kammerateri med hensyn til nærværende punkt. Jeg skal præcisere, at vi har et ansvar og en pligt vi altid erindre os selv om, og derfor når vi udarbejder love og lovforslag, så har vi det selvfølgelig også med i baghovedet.

 

Det er da godt, at du ikke på en eller måde er medlem af Finansudvalget eller andre udvalg med hensyn til det finansielle område ellers ville du måske have haft et mindretal i næsten alle bemærkninger du har måtte komme med.

 

Jeg skal endnu engang præcisere, at vi efter bedste evner arbejder i Landstinget, og som land­stingsmedlemmer, og det skal vi selvfølgelig have i mente, der er selvfølgelig frit slag på om hvorvidt man vil kritisere os og vores arbejde, men vi som landstingsmedlemmer respekterer vores pligt som landstingsmedlemmer, og hvad arbejdet indebærer.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.   

Tak. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi,.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Det er til Finansudvalgets formand. Det er ikke fordi jeg modsiger dig, men som jeg også sagde i min anden bemærkning, så har i fremlagt en del spørgsmål, som selvfølgelig er forstå­elige og vi har også fra Landsstyret været glade for de bemærkninger i er fremkommet med, som udvalget også skal tage med i betragtning i deres videre arbejde, så vi har ingen punkter hvor vi har grund til tvistigheder, det generelle formål ved at arbejde i udvalget er vi enige om.

 

Selvfølgelig er der fremsat ret konkrete og præcise spørgsmål, og det vil vi selvfølgelig se videre på, og Revisionsudvalget og revisionen vil selvfølgelig også arbejde ned i detaljer på at få bedre grundlag til besvarelsen til efterårssamlingen. Det sætter vi selvfølgelig stor respekt om fra Landsstyret. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Til anlægsprojekter med videre vil jeg gerne sige tak til alle bemærkninger, og vil komme med denne bemærkning. Vi indførte 1. januar en ny planlægningsform, hvor de fleste kommu­ner får mulighed for, at lave en samarbejdsaftale med Hjemmestyret ved at henvende sig til Hjemmestyret, således at koordineringen af anlægs- og renoveringsarbejdet kan undersøges nærmere i en særskilt aftale.

Direktoratet for Anlæg er blevet styrket fra 1. januarm2002, og man har øget bevillingen fra denne dato, man har ikke forøget bevillingen tidligere, men det er først fra i år man har øget denne bevilling. Under efterårssamlingen blev det oplyst, at bevillingerne til anlægsområdet skal spredes ikke mindst med hensyn til en bedre fordeling mellem byerne. Alle disse forhold blev vil blive taget op på onsdag når vi skal drøfte Anlægs- og Renoveringsfonden, og jeg håber, at denne debat vil foregå til den tid.

 

Og jeg skal gøre opmærksom på, at denne redegørelse, så vidt muligt indeholder mange oplys­ninger som er udarbejdet af Landsstyret, og den debat ser vi frem til på onsdag.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Dernæst er det Simon Olsen for 2. gang.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Det er os i Siumut en glæde, at der er bred enighed vedrørende forslaget, idet vi finder de væsentligt fra Siumut, at vi skal forvalte på baggrund af lovgivningen, og vi er også glade for de udviste bemærkninger fra vores medlemmer, at de vil kære efter reglerne.

 

Hvad angår Kandidatforbundets bemærkninger, så håber jeg at deres repræsentant i udvalget, at hans indstillinger vil blive fulgt. Vedrørende vores punkt, nemlig Tillægsbevillingsloven og den lovgivning som vi følger, som vi allesammen har vedtaget, og som Otto Steenholdt også har været med til at vedtage, det er 1. gang at vi bruger denne lovgivning, det vil være relevant at oplyse om det, hvilke svagheder der er vi skal vurdere det, så vil vi fra Siumut håbe på, at man fremsætter et ændringsforslag blandt andet fra Otto Steenholdt. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Vi siger tak til Simon Olsen. Dernæst er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit for 2. gang.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har i deres bemærkninger som sagt af Landsstyremedlemmet, så harm vi været meget inde på det som vi skal til at drøfte, men hvad angår de forhold der er sket i fjor og som vil have følgevirkning for 2002, og det er det vi har efterlyst i forbindelse med det videre arbejde for budgetlægningen fremover, og håber, at Landsstyremedlemmet for Økono­mi vil fremkomme med sine bemærkninger desangående men som sagt, så kan vi ligesom ikke længere regne med det.

 

At Siumut går ind for, at man følger lovgivningen, at der ikke skal ske merforbrug, alle disse forhold har eksisteret, hvor man i deres bemærkninger har sagt, at de konstaterer, at oplysnin­gerne har været mangelfulde, som er afgivet til udvalget som er bevillinger, det an også blot blive en saga blot, hvis man er troende.

 

Med henvisning til tidligere debatter her i Tinget, og i min periode som Landsstyremedlem, hvis vi alle skal have råd til alle disse ønsker, så skal der være en prioritering i Landsstyret og efterfølgende kunne fremkomme med korrektioner i forbindelse med lovarbejdet. Landskas­sen har ikke ubegrænsede midler. Først når der er penge i Landskassen, så kan vi først bevilge alle de ønskede midler, det burde Siumuts ordfører også videre.

 

Atassut var også inde på, at Landsstyremedlemmet har rettet op på den skævhed der er med hensyn til de 111.000.000 kr. Jeg har aldrig nogensinde været enevældig i forbindelse med disse korrektioner, det er det samlet Landsstyre der skal gøre det. Vi har lavet denne korrek­tion forleden dag, så ved jeg ikke hvor Jakob Sivertsen har været henne dengang.

 

Hvad angår Per Berthelsens bemærkninger, så har jeg ingen yderligere bemærkninger. Med hensyn til Otto Steenholdts bemærkninger og hans politiske synspunkter, så er man foranledi­get til at sætte spørgsmålstegn ved, hvilken stilling han har, om han er en politiker eller en tilfældig medspiller i Landstinget, han har ikke rigtig nogen begrundelser og det er beklage­ligt.

 

Man skal se på Landstinget for sig og Landsstyret for sig, vi skal som landstingsmedlemmer arbejde for en lovgivende forsamling, og det er Landsstyret der skal følge denne lovgivning, og lave en yderligere planlægning.

 

Med hensyn til de bemærkninger fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at vi har et andet punkt om overskridelserne, men Inuit Ataqatigiit har bemærket, at man skulle have ansøgt om disse bevillinger, hvis man skal følge proceduren. Altså et fortsat forbrug selvom man ved at man har overskredet sine grænser, så kan man ikke acceptere det.

 

Jeg er blevet beskyldt for alle disse dårligdomme under min periode som Landsstyremedlem. Hvis jeg er skyld i dette, så skal jeg nok erkende det, men hvad angår disse nuværende over­skridelser vi snakker om, hvordan kan man være ansvarlig for dem, fordi vi hver især har vores ansvarsområder.

 

Men har lavet overslag, og vi har bedt om, at bemærkningerne der vedrører NUKA A/S, Royal Greenland og Sæsonledigheden med mere, hvilke tiltag der vil være, det har man bedt om fra Finansudvalget, det kom man slet ikke ind på. Det væsentligste problem er de mang­lende ansøgninger om, altså det største problem er at man ikke har ansøgt om de 240 mio. kr., det er problemets kerne.

 

Finansudvalget har endvidere efterlyst et notat af 23. april, som det kom frem af Landsstyre­medlemmets besvarelse, at brevene indeholder, ligesom man går ind for disse overskridelser, fordi det havde vi bedt om en forklaring om, men der kom slet ikke nogen forklaring. Vi har ikke råd til samtlige ønsker også fordi Landstinget har besluttet, at der skal være en balance mellem udgifter og indtægter, det er sådan forholdene er, det er derfor vores pligt at skulle bruge midler efter evne, således på baggrund af de ønsker der er fra befolkningen og fra Landstinget.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Dernæst er det Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg forstår fuldt ud, at Landsstyremedlemmet for Økonomi henviser den nærmere debat til næste punkt Landskassens Regnskab, da hun har fuldstændigt ret i, at dette skal drøftes under næste punkt.

 

Det er rigtigt som Landsstyremedlemmet siger, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke er den eneste der skal angribes i dag. Jeg undrer mig over Mikael Petersens bemærkninger om hans manglende kendskab til de politiske grundbegreber. Det er Landsstyret og landsstyrepar­tierne der sender deres repræsentanter ud til forskellige udvalg også for at forsvare deres egne politikker.

 

Hvis der sker noget som man ikke kan forstå, så er det nærmeste man henviser til nemlig egne medlemmer i Landsstyret, og spørge dem, hvorefter man kan få vished om, hvad det egentlig er der foregår. Det hænger sammen at arbejde i Landsstyre, være i landsstyrekoalition og sidde i Landstinget som medlem af en gruppe. Det er jeg fuldstændigt, jeg har selv siddet i et parti, hvor der nogle gange er tendens til at overdrive, at forsvare partifæller, og jeg synes at det er farligt.

 

Jeg synes heller ikke, at Finansudvalgets formand skal anmode mig om, at gennemlæse be­tænkningen. Jeg har læst den igennem, og ved hvad der er væsentligt af indhold. Vi ved at det politiske arbejde, at landsstyrekoalitionen selvfølgelig ikke udpeget medlemmer til udvalg som skal modarbejde partiets politik, det er et særsyn hvis det sker.

 

For så vidt angår et eventuelt mistillidsvotum, så ved vi jo, at der ikke kan etableres et flertal herfor, også selvom udvalgsmedlemmer, f.eks. Atassuts udvalgsmedlemmer i deres betænk­ning siger, at Landsstyret måske har gjort noget ulovligt. Otto Steenholdt gentager, at det i en Landsstyrekoalition er sådan, at henvend Jer til det pågældende landsstyremedlem, og få de ønskede oplysninger og vend tilbage til udvalget og find ud, hvad det er I vil, ligesom I også har mulighed for at fremkomme med mindretalsudtalelser i forbindelse med betænkningen.

 

Jeg har tidligere sagt, hvem der har stået bag udvalgsbetænkningen primært, så mener jeg, at der ikke er nogen undskyldning for at stemme imod indstillingerne i betænkningen. Otto Ste­enholdt præciserer, at de forhold der bør være gældende mellem en landsstyrekoalition og landstingsgruppe.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Den næste der har bedt om ordet er Simon Olsen, ganske kort da det er 3. gang han får ordet.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Til Inuit Ataqatigiits angreb på Siumuts indlæg, som sagde at Siumuts ordførerindlæg blot var floskler, det kan vi selvfølgelig diskutere, men fra Siumuts side ligger vi tilstadighed vægt på, at vi skal følge Hjemmestyrets lovgivning og retningslinier, hvorfor vi også på den baggrund har etableret ny lovgivning, og at vi harm fundet dette på sin plads, ligesom vi for så vidt angår bevillingerne til de forskellige konti, og at bevillingerne ikke skal overskrides, det er vi også kommet ind på i vores ordførerindlæg. Derudover er det ikke altid lige let at barbere budgetter i de enkelte landsstyreområder, og det er nødvendigt nogen gange, at man barbere nogle steder for at få plads til ønsker med mere.

 

I den forbindelse er det også vigtigt, at kikke lidt tilbage, f.eks. i år 2000, da vi tillægsbevilge­de en hel del midler til sundhedsvæsenet, heldigvis så kom vi godt ud af år 2000, men det for så vidt angår andre direktorater så har man nogle gange strakt os lidt længere, og været tilba­geholdende. Derfor er der ikke nogen der skal sige, at vi fra Siumuts side, at vi ikke ligger vægt på dette.

 

 

Det er også nødvendigt, at kikke lidt på sig selv, og kikke lidt tilbage, og se tingene lidt i et sådan større sammenhæng, således at vi får et bedre overblik, og det er en pligt som samtlige landsstyremedlemmer har, og ikke kun tænke på sig selv. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landsstyreformand, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort. Vedrørende Josef Motzfeldts bemærkninger, du sagde, jeg vil gerne præcisere, at jeg mener, at jeg har påpeget, at en del af de faldne bemærkninger er mere passende til at blive drøftet i forbindelse med næste punkt, og det har jeg anbefalet, fordi jeg fandt det bedre, hvis disse spørgsmål blev drøftet i forbindelse med behandlingen af regnskaberne.

 

Josef Motzfeldt udtalte også, at en del af overskridelserne burde have været med Landstings­tillægsbevillingsloven, det burde der have været søgt om, og det er jeg fuldstændigt enig i, men de er ikke med i Landstingstillægsbevillingsloven, fordi der ikke blev søgt om det, men jeg vil gerne præcisere, at det nuværende Landsstyre, for så vidt angår overskridelserne og for at være klar til eventuelle overskridelser for i år som vi forventer, så har Landsstyret allerede taget initiativer for at få godkendt bevillinger til, at disse kan blive rettet op, ligesom Lands­styrets tillægsbevillingsansøgning inden for området allerede er fremsendt til Landsstyret med henblik på at overskridelsen for 2001 ikke kører videre i 2002, og det har vi sat initiativer til fra den nuværende landsstyrekoalitions side.

 

For så vidt angår jeres forskellige spørgsmål, hvor I beder om en stillingtagen, der henviser jeg til arbejdet i Revisionsudvalget, hvor alle har mulighed for at bore mere i dybden omkring de kritisable forhold der påpeges i udvalgets betænkning, som vil blive taget op til efterårs­samlingen.

 

Midlerne er jo blevet brugt, og i forbindelse med en revision af regnskabet, så skal der selvføl­gelig findes forklaringer og på baggrund af disse forklaringer skal Landstingets Revisionsud­valg vurdere, om alt er gået rigtigt til, på baggrund af betænkningen af Revisionsudvalget, hvorfor jeg så vidt angår forskellige spørgsmål, at disse vurderes i Revisionsudvalget nær­mere.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Så er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er fristende, at nævne overfor Landsstyret igen om de spørgsmål vi rejste i vores bemærk­ninger, og bede om et svar igen, men vi regner med og håber på, at der vil foreligge besvarelse senere.

 

Hvis sagen skal behandles efter de gældende regler er det utroligt vigtigt, at budgetoverskri­delse ikke begynder at være en vane, også selvom man kan ansøge om merforbrug så skal det ikke begynde at blive en vane år for år, og selvom der foreligger ansøgninger er der ikke altid penge til de forskellige ansøgninger der måtte foreligge.

 

Det er derfor Landsstyret må arbejde efter lovgivningen, og at det bliver realiseret, at denne bliver fulgt, det må man her fra også begynde at erkende, at det er lovgivningen man skal arbejde efter. Man kan ikke blive ved med at udsætte punkterne og behandlingen af diverse punkter til efterårssamlingen. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Næste taler er Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger skal jeg blot tilføje, at der indtil vi­dere med hensyn til Tillægsbevillingsloven, og udarbejdelsen af denne, som er blevet udarbej­det efter gældende regler. Vi er også enige i de forskellige bemærkninger vi allerede er kom­met med, at med hensyn til budgettet, at den skal bearbejdes og viderebehandles, og det er vi grundlæggende enig i, men vi har allerede i år 20002 bestræbt os på, at der foreligger ansøg­ninger til alle budgetoverskridelse, og det har vi så gjort indtil videre, og der kan man også se på diverse bilag der er vedrørende nærværende punkt, hvornår og hvorfor der har været til­lægsbevillinger og dateringer om hvornår Finansudvalget har godkendt ovenstående emner, og det er mest til de tilhørende, at jeg hermed præcisere dette, og det kan man se i alle bilagene.

 

Det daværende Landsstyremedlem for Økonomi har i løbet af 6 måneder også på den 9 måned som siddende i landsstyreposten for Økonomi har man den 28. september allerede ved da­værende Landsstyremedlem for Økonomi meddelt, at man indenfor KIIIP også vil have et merforbrug, og den 10. november også med daværende Landsstyremedlem for Økonomi med­delte skriftligt, at der vil være budgetoverskridelse på 20 mio. kr, og 9 måneder efter den 26. november forelagde man også skriftligt til Finansudvalget merforbrug.

 

Så dermed 7. december efter den nye landsstyrekoalition kan man også se hvordan budgettet er blevet forelagt til resten af året. Dermed skal jeg også præcisere som også Landsstyremed­lemmet for Økonomi allerede har præciseret, at Landsstyret af Finansudvalget på vegne af Landstinget har besluttet nærværende forelagte punkt.

 

Vi har i Landsstyret som også Landsstyremedlemmet for Økonomi har bemærket, at Finans­udvalget også det forgangne Finansudvalg og det nuværende Finansudvalg samt Landsstyret og den forgangne landsstyrekoalition har allerede 3 gange været i gang med at behandle sagen, derfor mener jeg, at det omfattende arbejde med Finansloven og tekstanmærkninger er blevet behandlet ved gældende bemyndigelser.

 

Jeg er derfor også enig i det Tillægsbevillingsloven viser, at Landsstyret og Finansudvalget, det nuværende og det forrige har prøvet at gå efter Finansloven, og dermed også de politiske målsætninger, de forrige politiske målsætninger og de nuværende gældende politiske målsæt­ninger, det er det jeg vil præcisere, da man ikke som ude fra skal lyde som om, at vi herfra ikke kører behandlingen af behandlingen af diverse sager uden om lovgivningen, det gør man ikke.

 

Der et punkt som vi ikke politisk kan have tvistigheder om, udgifter til kollegier. Hvis Lands­styremedlemmet for uddannelsesområdet ikke havde kunne magtet at gøre arbejdet færdigt, så ville vi også skulle have hørt flere punkter med nærværende punkt, men Landsstyremedlem­met har gjort sit arbejde færdig på det område, og det er derfor med glæde, at Landsstyret har meddelt, at man er tilfreds med nærværende udlæggelse af punktet. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Næste taler er Mikael Petersen, formand for Finansudvalget, Siumut.

 

Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Jeg vil ikke undgå at afslutte med følgende bemærkninger f.eks. til de bemærkninger som løsgængeren var inde på selvom han ikke er her inde i salen, så lytter han det regner jeg med. Vi har altid vist og igennem længere tid, været vidende om, at Otto Steenholdt ind imellem kommer med stikkende bemærkninger til sine medpolitikere, men når han kommer med så ukorrekte oplysninger så mener jeg, at det er på grænsen af det man kan acceptere som land­stingsmedlem.

 

Han har udtalt, at partierne igennem kammerateri udpeger diverse udvalgsmedlemmer til diverse udvalgsposter, for at de kan være nikkedukker for partierne. Det er utroligt, at han kan komme med disse bemærkninger hvis han ikke er klar over lovgivningen og udformningen af denne og det er disses regler vi går ud efter.

 

Landstinget udpeger udvalgsmedlemmer, og det er Landstinget der udarbejder udvalgene, og det er derfor Landstinget der hengiver behandlingen af diverse sager til udvalgene. Og det er der er sket og det er det der er blevet fremlagt i dag.

 

Vores politiske målsætninger, ja det er ikke Ottos hovedpine, vi fornyr dem altid, og vi arbej­der med dem og v skal selvfølgelig også stå sammen for vores fælles målsætninger, det skal du slet ikke være i tvivl om Otto. det skal vi nok selv stå for. Vi står samlet, og det er også det der er vores styrke når det gælder i nogle tilspidsede situationer, og det vil vi altid gøre.

 

Med hensyn til Tillægsbevillingsloven er der med hensyn til dette nærværende punkt, så er det mange områder den indeholder, f.eks. Royal Greenland, NUKA A/S og en del tillægsbevilli­ger til sundhedsområdet 60 mio. kr., der er mange punkter vi kan fremkomme med som bør behandles. Det har været meget spændende, at arbejde med sagen.

 

Men vi håber selvfølgelig på, at vi bliver glade for at vi har været med til at udarbejde denne betænkning, og vi håber at Landstinget vil godkende den. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Jeg skal sige, at vi snart skal til afstemning efter at de sidste har fået ordet, så er der afstem­ning.

 

Den næste der har bedt om ordet er Jakob Sivertsen, Atassut, ganske kort da det er 3. gang han får ordet. Derefter er det Josef Motzfeldt, men først Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til IA=s ordførers spørgsmål om hvor jeg har været henne, så har jeg en lille præcisering, jeg fastholder, at de 111 mio. kr. der snakkes om, at hvis Landsstyremedlemmet havde sagt det, så havde det ikke æret nødvendigt med forslag til Landstingstillægsbevillingslov. Pengene er blevet brugt til formålet, men spørgsmålet er, at man ikke har sagt, hvor man har hentet mid­lerne.

Til Otto Steenholdt skal jeg sige, at Landstingets arbejder på grund af gældende lovgivning om Landsting og Landsstyre, og jeg har derfor svært ved at forstå, at vi ikke vil forsvare Landsstyret. Det vi drøfter er forslag til landstingstillægsbevillingslov, spørgsmålet er ikke hvem der er eller hvem der har været landsstyremedlem. Det er vores opgave at vurdere om midlerne er blevet brugt til formålet, hvorfor jeg til Otto blot skal sige, at med lov skal land styres. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Derefter er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger om soldater og med mere, så skal jeg sige, at det er Landstinget der selv bestemmer, hvem der skal sidde i de forskellige udvalg, og det er ikke Landsstyret der besætter udvalgene.

 

Men hvis man kikker på Otto Steenholdts verdensbillede, så må man formode, at han mener, at pågældende skal være en tro partisoldat, men det er ikke det som står i vores forretningsor­den eller i vores lovgivning.

 

I sit andet indlæg sagde Otto Steenholdt også om hvem der havde bagt betænkningen i Finans­udvalget. Jeg skal her i denne anledning bekræfte, at vi har siddet 5 medlemmer i udvalget, hvor vi har haft et åbent og respektfuld samarbejde i Finansudvalget uden af skele til partitil­hørsforhold, hvorfor der ikke er nogen som helst grund til at mistænkeliggøre nogen fra Otto Steenholdt side.

 

Til Simon Olsens sidste bemærkninger så forstår jeg ikke hvad han siger, og jeg vil derfor ikke kommentere dem. Men jeg vil atter engang blot efterlyse, om de forskellige ting om I står fast ved Jeres underskrift i betænkningen om at der synes at være sket lovbrud, fordi jeg me­ner, at Jeres svarnotat eller Jeres partis bemærkninger er lidt for tyndt i denne forbindelse.

 

Og til min tid som landsstyremedlem sidste år i 11 måneder og 7 dage og mine mange fejlta­gelser som det påstås, så sagdes det, at de pågældende landsstyreområder ikke har søgt om dækning af bevillingerne, og jeg skal her blot henvise til Landsstyreformandens efterfølgende bemærkninger. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet uden for partiordførerrækken.

 

Anthon Frederiksen, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Ja vi skal selvfølgelig arbejde på grundlag af vores egen lovgivning. Det er selvfølgelig også ønskeligt at vi gør det. I forbindelse med 1. behandlingen, så blev det adskillige gange fra Landsstyrets side sagt, at Landsstyret har overholdt deres forpligtigelser også i forbindelse med overskridelserne.

 

Men da vi godkendte Finansloven sidste år bemyndigede vi ikke Landsstyret til, at overskride pågældende konti. Vi gav dem en bemyndigelse til at rokere indenfor forskellige konti, og det er ikke ensbetydende med, at det er en bemyndigelse til at overskride pågældende konti.

 

30 til 39 Formålskonti 30.10 Børne- og ungeområdet, så er Landsstyret blevet bemyndiget til at rokere midler mellem forskellige konti indenfor området, for så vidt angår takter og nor­meringer, og det gælder også 0-området, nemlig uddannelsesområdet. Det er derfor ikke rig­tigt, at man fra Landsstyrets side, at man allerede fra Landstingets side har fået de nødvendige bemyndigelser, jeg mener ikke at dette er tilfældet, da Landsstyret for så vidt angår mulighe­derne for at rokere mellem forskellige konti, og mulighederne for at overskride er to vidt forskellige ting. En bemyndigelse til at rokere mellem forskellige konti, at overskride er vidt forskellige ting.

 

Det siges også fra Landsstyreformandens side, at Finansudvalget er blevet orienteret om, hvor forholdene mellem en orientering og en ansøgning også er to vidt forskellige ting, fordi da vi godkendte Budgetloven, så blev der ikke sagt, at Landsstyret blot skulle fremsende orienterin­ger til Finansudvalget. Men så vidt jeg husker, så står det i ' 26 klart, at Landsstyret skal frem­sende ansøgninger til Finansudvalget, hvis de erfarer, at der er risiko for, at de bevilgede mid­ler ikke vil række i løbet af året, hvorfor jeg mener, at det er noget man ikke sidde overhørig, og som bør være med, og som jeg anmoder om, at Landstingets erindre.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg skal også erindre om, at vi snart går over til afstemning efter Landsstyremedlemmets besvarelse, hvorfor jeg vil anmode de med­lemmer som ikke er til stede om at indfinde sig.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Til den sidste taler fra Anthon Frederiksen, så mener jeg, at han har krav på et svar her og nu. Anthon Frederiksen siger, at Landsstyret siger, at de har overskredet bevillingerne jvf. bemyn­digelserne. Jeg mener, at Anthon Frederiksen har misforstået noget, fordi vi fra Landsstyrets side jvf. de retningslinier der har været for så vidt angår Tillægsbevillingslovene og tillægsbe­villingsansøgninger i forbindelse med Landstingets Tillægsbevillingsloven, så er det kun tale om, at der er tale om en blåstempling af allerede godkendte bevillinger - enten i Landsstyret eller i Landstinget eller i Finansudvalget.

 

overskridelserne har hele tiden været henvist til drøftelsen af Landskassens Regnskab., hvor­for det ikke er rigtigt, som Anthon Frederiksen siger, at vi har overskredet jvf. bemyndigelse fra Landstinget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen med en replik uden for partiordførerrækken.

 

Anthon Frederiksen, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Det er altid mærkeligt, jeg har ikke sagt, at Landsstyret er blevet bemyndiget til at overskride bevillingerne. Det jeg har præciseret er, at Landsstyret ikke er blevet bemyndiget til overskri­delse, den eneste bemyndigelse der har været, at det har kunne rokere mellem forskellige konti, og det har jeg også prøvet at præcisere i mit forrige indlæg, og jeg håber, at Landsstyre­medlemmet også forstår dette. Der er således tale om en misforståelse fra Landsstyremedlem­mets side.

 

Vi har ikke på nogen måde bemyndiget Landsstyret til at overskride bevillingerne. E har alene bemyndigelse til at rokere bevillinger imellem forskellige konti.

 

Vi skal snart til at gå til afstemning om Landstingstillægsbevillingsloven, og her i indgå bevil­linger på 65 mio. kr. som endnu ikke har været godkendt i Finansudvalget, og det er det vi har påpeget, og vi mener, at det faktisk bør trækkes ud fra Landstingets Tillægsbevilling, at det er med i forslaget, det er en del af de midler, som Landsstyremedlemmet ønsker drøftet i forbin­delse med næste punkt.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Otto Steenholdt, ganske kort da det er 3. gang han for ordet.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Til Mikael Petersens bemærkninger så skal han ikke blot sige, at jeg kommer med stikpiller. Hvis du mener at du har noget konkret, så besvar det konkret, at jeg siger, at der er nogle partisoldater, det var blot et eksempel. Vi ved godt at udvalgsmedlemmerne er partisoldater som selvfølgelig skal forsvar partiets målsætninger med mere. Hvis man ikke har forstået det, så behøver man ikke at sidde som et medlem af et udvalg.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Derefter går vi over til afstemningen.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Til Anthon Frederiksen, så kan det godt være at vi taler forbi hinanden. jeg har forstået dig således at du har sagt, at Landsstyret har sagt, at Landsstyrets overskridelser er sket jvf. be­myndigelser, jeg sagde, at Landsstyret aldrig har sagt det. Landsstyret kommer med forklarin­ger på budgetoverskridelse, men det er aldrig sagt som du på står, at Landsstyret har overskre­det bevillingerne jvf. bevillingerne fra Landstinget. Det jeg præcisere er, at de ting der er indeholdt i Tillægsbevillingsloven, at de er udarbejdet jvf. lovgivningen, og det er fuldstæn­digt rigtigt, og jeg skal også sige, at de midler som du nævner, som er med i Tillægsbevil­lingsloven, at de er allerede godkendte bevillinger af de bevilligende myndigheder. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi går meget snart til afstemning, men før vi går til afstemning skal jeg sige, at landstings­medlemmet Naimanngitsoq Petersens suppleant Aqqaluk Petersen har meddelt, at han ikke kan deltage i Landstingets møde fra i dag den 10. maj 2002 til og med den 15. maj 2002, hvorfor Formandskabet har bevilget Aqqaluk Petersen orlov.

 

Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Atassut 8'ende suppleant Edvard Geislers valgbar­hed. Og jeg skal hermed derfor indstille, at Landstinget godkender Edvard Geislers deltagelse som landstingsmedlem i Landstingsmødet fra den 10. maj til og med den 15. maj 2002, som suppleant for Naimanngitsoq Petersen, således at han også kan være stemmeberettiget i resten af valgperioden. Er der nogen der er mod. Det er der ikke, jeg vil derfor byde Edvard Geisler velkommen, således at du også kan være med i afstemningerne.

 

Jeg mener, at der er et stort flertal for, at forslaget overgår til 3. behandlingen i den nuværende form, ligesom der heller ikke fra Finansudvalgets side har været fremsat ændringsforslag, ligesom et enigt udvalg indstiller forslaget til godkendelse i uændret form, således at den overgår til 3. behandlingen i den form den nu har. Og jeg vil derfor anmode dem der går ind for dette om at rejse sig. 29. Er der nogle der er i mod. Ingen. Er der nogen der har undladt at stemme, det er der heller ikke.

 

Således er vi færdige med 2. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2001, hvorefter forslaget overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form.