|
Dagsordenspunkt 33-1 |
|||
| 1. behandling | 2-1. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 25. September 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Under Landstingets forårssamling i år forelagde Landsstyret en indstilling til Landstingets Formandsskab om, at Landstinget skulle afsætte de af Landstinget udpegede medlemmer af bestyrelsen for Kalaallit Nunaataa Radioa og derefter udpege nye medlemmer. Indstillingen gjaldt ikke for hr. Isak Trolle, idet han som suppleant for et tidligere bestyrelsesmedlem først var indtrådt i bestyrelsen i 1997 og dermed ikke på nogen måde kunne lastes for forhold der vedrører bestyrelsens arbejde i 1996.
Baggrunden for indstillingen var, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer efter Landsstyrets vurdering, på baggrund af KNR=s årsregnskab for 1996 og navnlig baggrunden for det overraskende dårlige resultat, som regnskabet viste, havde varetaget deres bestyrelseserhverv på en groft økonomisk uansvarlig vis.
Landstingets Formandsskab meddelte imidlertid Landsstyret, at der efter Formandsskabets vurdering ikke var hjemmel til en sådan udskiftning af de af Landstingets udpegede medlemmer af bestyrelsen, idet bestyrelsesmedlemmer i henhold til ' 10, stk. 3 i landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed er udpeget for en 4-årig periode, og at der henset hertil derfor ikke er mulighed for at tilbagekalde udpegelsen inden for denne periode.
Landsstyret skal indledningsvis bemærke, at Landsstyret ikke er enig i Formandsskabets vurdering heraf, og Landsstyret har således heller ikke fundet forordningens nuværende formulering til hinder for Landsstyrets beslutning om at lade den af Landsstyret udpegede bestyrelsesformand for KNR udskifte.
Landsstyret har naturligvis respekt for Formandsskabets vurdering og som følge heraf har Landsstyret valgt at forelægge Landstinget dette forslag til ændring af landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Med forslaget gives den udpegede myndighed mulighed for at udskifte et af myndigheden udpeget bestyrelsesmedlem iden den 4-årige periode udløb, såfremt det pågældende bestyrelsesmedlem ved sine handlinger har givet anledning hertil.
Bestemmelsen er formuleret således, at der er givet to hovedkategorier af grunde, der kan berettige til afsættelse af et udpeget bestyrelsesmedlem.
Den første kategori omhandler bestyrelsesmedlemmets varetagelse af bestyrelseserhvervet, hvor kriteriet for at kunne afsætte et bestyrelsesmedlem er, at medlemmet groft har tilsidesat sit bstyrelsesansvar.
Den anden kategori omhandler bestyrelsesmedlemmets handlinger udenfor bestyrelsen, hvor kriteriet for at kunne afsætte det pågældende medlem er, at medlemmet på anden vis har gjort sig uegnet til fortsat at bestride bestyrelseserhvervet. Af bemærkningerne til forslaget vil man kunne se eksempler på, i hvilke situationer de to nævnte kategorier af afsættelsesgrunde vil kunne anvendes.
Med anførelse af, at der alene vil kunne ske afsættelse af bestyrelsesmedlemmer inden periodens udløb, såfremt der er tale om en situation, der er omfattet af en af de to nævnte kategorier af afsættelsesgrunde, er der søgt sikret, at de udpegede medlemmer ikke bliver afsat af vilkårlige grunde. Bestyrelsesmedlemmerne vil således ikke kunne afsættes, blot fordi de politiske vinde har skiftet eller fordi det pågældende medlem af den ene eller anden grund er faldet i unåde hos den udpegede myndighed. Intentionen hermed har været at sikre beastyrelsen selvstændighed og demed også KNR=s selvstændighed, hvilket er en af grundpillerne i forordningen.
Samtidig med fremsættelsen af forslaget har Landsstyret på ny fremsendt indstilling til Landstingets Formandsskab om, at Landstinget skal afsætte de af Landstinget udpegede medlemmer af bestyrelsen og derefter udpege nye medlemmer, idet de grunde, der lå til grund for fremsendelsen af den første indstilling ikke har ændret sig.
Det er Landsstyrets vurdering, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer ved deres handlinger i bestyrelsen groft har tilsidesat deres bestyrelsesansvar, og at der derfor er grundlag for at afsætte dem med hjemmel i den foreslåede nye ' 10, stk. 3 i landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det er herefter op til Landstinget at vurdere, om Landsstyrets indstilling skal følges.
Under forudsætning af forslagets vedtagelse og såfremt Landstinget herefter beslutter sig for at følge Landsstyrets indstilling om afsættelse af bestyrelsesmedlemmerne skal der herefter vælges nye medlemmer. Disse skal i henhold til den foreslåede bestemmelse udpeges for den resterende del af 4-års perioden.
Landsstyret skal afslutningsvis oplyse, at fremsættelsen af dette forslag under denne landstingssamling er sket på baggrund af, at Landsstyret har vurderet, at indførslen af muligheden for at kunne afsætte bestyrelsesmedlemmer ikke synes at kunne afvente den planlagte overordnede revision af landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed med heraf forventet fremlæggelse af ændringsforslag til forordningen på Landstingets forårssamling 1998. Det er således Landsstyrets opfattelse, at såfremt bestyrelsesmedlemmerne for KNR skal drages politisk til ansvar for sine handlinger i forbindelse med varetgelse af bestyrelseserhvervet, bør dette ske så snart det er muligt.
Med disse korte bemærkninger skal Landsstyret hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Landstingsformanden. Og vi går over til partiernes ordførere. Først er det Karl Lyberth, Siumut.
Fra Siumut=s side skal vi i anledning af forslaget om udskiftning indenfor KNR-bestyrelsen udtale, at vi lægger megen vægt på sikring af, at de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser har selvstændig dispositionsret, bl.a. når det gælder KNR.
Det er meget vigtigt, at virksomhedernes bestyrelser udnytter deres muligheder for at virke selvstændigt i ro og mag, uanset de løbende politiske omskiftelser, der finder sted hen ad vejen.
Imidlertid er det også ligeså vigtigt at erindre, at der må være en mulighed for udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, som har tilsidesat deres bestyrelsespligt eller har begået fejltagelser i deres funktionsperiode.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at vore krav er efterkommet i det forelagte forslag. Derfor skal vi udtrykke vores principielle støtte til forslaget og skal indstille, at forslaget overgives til behandling i Landstingets Kultur- og uddannelsesudvalg inden 2. behandlingen her i salen.
Til slut skal vi fra Siumut bede udvalget om at vurdere, om det ikke er hensigtsmæssigt, at den udpegede suppleant automatisk indtræder i bestyrelsen, og at der udpeges en ny suppleant i tilfælde af, at et af bestyrelsesmedlemmerne udtræder eller bliver udskiftet.
I forbindelse med Landsstyrets redegørelse om de enkelte bestemmelser fremgår det, at man ikke umiddelbart bør indsætte suppleanten i tilfælde af suspension af et medlem, men at man istedet bør udnævne et nyt medlem.
Fra Siumut er vi betænkelige ved en sådan fremgangsmåde, idet suppleanten jo er placeret på sin post med tillid til sine kvalifikationer, således at vedkommende umiddelbart kan indgå i bestyrelsen i en given situation.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut.
I normale tilfælde vil det ikke være nødvendigt med særskilte regler for afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke længere nyder tillid hos dem, der har udpeget vedkommende.
Men når det gælder KNR radio og TV er det på sin plads med særskilte regler, idet der ikke må kunne rejse tvivl om KNR radio og TV=s uafhængighed af det politiske system. Det er nødvendigt med særlige regler, der klart definerer under hvilke betingelser et bestyrelsesmedlem kan afsættes i utide.
Atassut tilslutter sig derfor det fremlagte forslag.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Det er korrekt, at der under forårssamlingen 1997 opstod en uenighed mellem Landsstyret og Landstingets Formandskab omkring vurderingen af KNR=s bestyrelsens varetagelse af sine opgaver. Det er denne uenighed, som er hovedårsagen til herværende ændringsforslag.
Der er i Landstinget ingen uenighed omkring respekten for KNR=s uafhængighed fra det politiske system i sin programlægning og knæsætningen af alsidighedsprincippet. Med derfra og sige at tilsynet med bevillingen og lovgivningens overholdelse også er at gribe ind i institutionens uafhængighed er groft overdrevet.
Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse kunne denne tragikomiske sag, sådan som den har fået lov til at udvikle sig til den nuværende situation, været afværget eller undgået. Endvidere er det Inuit Ataqatigiit=s opfattelse ikke fair, at Landsstyret alene gør KNR=s bestyrelse som syndebuk for den verserende sag.
For KNR=s daværende direktion har under hele sagen været vidende om, at der foregik dispositioner, som er i strid med lovgivningen. Det har Personaledirektoratet og siden Landsstyremedlemmet informeret direktionen om skriftligt.
Ligeledes har Landsstyret siden september 1996 været vidende om, at der i KNR=s ledelse var etableret løn- og ansættelsesvilkår, som er i strid med lovgivningen.
Personaledirektoratets bestræbelser for at få rettet op på de ulovligheder, der foregik i institutionen, fik tiltrængt politisk støtte den 24. januar 1997, da Landsstyremedlemmet for bl.a. Kultur skrev til KNR=s bestyrelse med pålæg om, at bestyrelsen efterkommer Personaledirektoratets henstillinger omkring indretning af løn- og ansættelsesvilkår for KNR=s direktører. Dette politiske indgreb skete ganske vist først tre måneder efter, at Landsstyret har fået visheden om de ulovlige handlinger.
Ulovlighederne fik fortsat lov til at udvikle sig uden at bestyrelsen fandt anledning til at gribe ind, alt imens institutionens økonomi var på sammenbrudets rand. Minsandten om også bestyrelsen ikke indgik fratrædelsesaftaler med de omhandlede direktører på de hidtil gentagne gange erklærede for værende ulovlige betingelser.
Denne videre skæve udvikling greb Landsstyret fortsat ikke ind i. Tværtimod godkendte Landsstyret de af bestyrelsen indgåede fratrædelsesordninger, på de fortsat ulovlige konstitutioner.
Inuit Ataqatigiit har fundet det nødvendigt at benytte herværende anledning til at sige disse ting, dette ikke mindst af hensyn til vores medborgere, som sidder i KNR=s bestyrelse.
Sagens seneste udvikling er ifølge A/G, at Landsstyremedlemmet skulle overveje at melde bestyrelsen til politiet. Landsstyremedlemmet må huske på, at dette nemt kan komme tilbage til Landsstyret som en tupilak med uforrettet sag.
Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit tiltræde herværende ændringsforslag. Vi ser frem til at fortsætte tilpasningen af lovgrundlaget for KNR=s virksomhed under forårssamlingen 1998. Allerede nu skal vi ikke undlade at udtrykke, at Landsstyret i sine forberedelser prioriterer præciseringen af ansvarsfordelingen mellem Landsting, Landsstyre, KNR=s bestyrelse og direktionen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Jeg vil herved benytte lejligheden til at beklage den tilsyneladende fejlvurdering, hvad angår Landstingets Formandskab=s opfattelse af, at der ikke er mulighed for at tilbagekalde udpegelsen indenfor den periode.
Derfor vil jeg her støtte Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Jeg konstaterer Landsstyrets bemærkninger om, at Landsstyrets ikke er enig i Formandsskabet=s vurdering.
Derfor støtter jeg lovforslaget med de to hovedkategorier, nemlig:
1. At kriteriet for at kunne afsætte et bestyrelsesmedlem er, at medlemmet groft har tilsidesat sit bestyrelsesansvar.
2. At medlemmet på anden vis har gjort sig uegnet til fortsat at bestride bestyrelseserhvervet.
Jeg mener som i forelæggelsesnotatet, at sidstnævnte skal være sikring af, at bestyrelsesmedlemmet ikke bliver afsat af vilkårlige grunde.
Med hensyn til oprettelse af en ny bestyrelse efter indstillingen efter den indstillede afsættelse af bestyrelsen eller et medlem, vil jeg foreslå, at alle partier udpeget et medlem til bestyrelsen.
Med hensyn til, at bestyrelsesmedlemmerne for KNR evt. drages til ansvar for deres handlinger, skal jeg indstille en hurtigst mulig afklaring af hensyn til de personer, der er tale om.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er fra Kandidatforbundet i princippet enig i forslaget om ændring af landstingforordningen, men jeg anser fra Kandidatforbundet, at man ikke uden videre kan gå ind for Landsstyremedlemmets indstilling i sin forelæggelse om afskedigelse af bestyrelsen for KNR.
I forbindelse med indstillingen om afskedigelse af bestyrelsen for KNR vil jeg sige om Landsstyremedlemmet, at han søger at fravige sig sit ansvar, da Landsstyremedlemmet i henhold til landstingslov om Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmernes ansvarlighed på et tidligere tidspunkt burde have foretaget de nødvendige tiltag i sagen.
Det der skete i forbindelse med den økonomiske styring i KNR er alvorlige sager, og med hensyn til disse må der være en ansvarlig, eller der bør være en eller flere personer, der bør kunne drages til ansvar for underskuddet.
Lønkontoen blev jo overtrukket med 2,6 mio. kr., og derfor er sagen alvorlig og bør ikke glemmes uden videre, man kan jo ikke uden videre sige, at underskuddet nok skal betales af samfundet. Samfundets udgifter er store nok i forvejen, misbrugere og brugere af midler uden bevilling bør drages til ansvar.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet indtrængende kræve, at Landstinget lader KNR-sagen blive undersøgt grundigt igennem af en uvildig instans.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Jeg siger tak til partiernes ordførere. Partierne uden Kandidatforbundet siger klart, at det er nødvendigt at få rettet op på forholdene og jeg siger tak for denne støtte. Og jeg mener at jeg lige må gøre rede for, og som Inuit Ataqatigiit også kommer ind på, at den handling vi gør idag er en nødvendighed for at kunne gå videre i sagen, og vi har været nødsaget til at fremlægge den i den form den har nu.
Men Inuit Ataqatigiit ordfører er også medlem i Finansudvalget. I forbindelse med Tillægsbevillingslovens 3. behandling der har man fremsat helt klare 7 helt klare punkter der skal følges.
De 6 punkter har vi kunnet indfri og det sidste punkt har vi haft svært ved at klare men nu har jeg fået oplyst om at man efter Finansudvalgets godkendelse kan sagen gå videre og det tager jeg til efterretning.
Således kan de 7 punkter der kræves betragtes som indfriet, og dermed giver mulighed for at man kan gå videre i sagen, det er jeg meget taknemmelig for.
Fra talerne blev det indstillet, at man tager en vurdering i Udvalget for Kultur- og Undervisning inden sagen bliver 2. behandlet her i Landstinget, og jeg skal dertil sige, at der fra Akulliit Partiiat ønskes at samtlige partier udpeger en repræsentant i bestyrelsen. Disse ting bliver vurderet i udvalget, og når vi så skal 2. behandle sagen kan vi drøfte disse ting.
Jeg skal lige overfor Kandidatforbundet nævne, at det er helt nødvendigt idag, hvilket også Finansudvalget har understreget, hvilket jeg er meget enig i, at det politiske ansvar, det ansvarsområde der ligger til grund for dette arbejde ikke er tidssvarende og bør revideres. Og en ny lovgivningstiltag vil berøre forskellige områder, og at man i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag, at der skal arrangeres en mediekonference, og så ud fra de forslag der kommer fra konferencen bliver udformet den fremtidige lov.
I henhold til den gældende lov kan vi ikke kan vi ikke politisk gribe ind direkte. Landsstyret kan udpege formanden og resten bliver så udpeget ud fra partiernes indstillinger. Derfor vil denne fremgangsmåde fortsætte, men det vi gerne vil åbne for i loven, at såfremt man har tilsidesat sine forpligtigelser, at vi kan gribe ind med det samme og sige at man afsætter medlemmer eller medlemmet indenfor den valgperiode på 4 år.
Jeg kan selvfølge knytte nogle bemærkninger til Inuit Ataqatigiit=s vurdering men jeg mener at der er fodslag i det viderearbejde, så vil man blive orienteret om resultatet af arbejdet, og når alle oplysninger er afdækket, så kan vi bedre tale om ansvarsplacering, og eventuelle ændrings- og forbedringsforslag.
Med hensyn til løn vil jeg bemærke at det er Personaledirektoratet der står for løn- ansættelsesvilkår. her i IA=s tale blev det påpeget, at det først var sket efter 3 måneder, og at man kunne sætte spørgsmålstegn ved det.
Jeg kan sige, at sagen er blevet behandlet i Personaledirektoratet, men mit direktorat er blevet orienteret om, hvor sagen er nået. Sagen har ikke ligget stille hen i de 3 måneder, men man har ikke opnået resultater og vi har så umiddelbart efter fremsendt en skrivelse til bestyrelsen.
Og IA=s ordfører har jo også kendskab til dette brev i kraft af hans medlemskab af Finansudvalget.
Selvfølgelig kan man fristes til at komme ind på de enkelte områder, men jeg synes ikke at det er på sin plads at bruge talerstolen til det. Derfor vil jeg gerne takke alle ordførerne der har støttet forslaget, således at vi har fået grundlag til at gå videre i denne sag.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har bemærkninger til et par af partiordførerne. Først Siumuts ordfører. Man skal jo huske på at Hjemmestyret driver en masse virksomheder der er Hjemmestyreejede aktieselskaber, og der er andre selskaber, hvor Hjemmestyret er delvis medejer af. Vi har andre virksomheder driver sig selv som f.eks. Nukissiorfiit, Amutsiviit, lufthavnene og KNR er jo også en særskilt institution der driver sig selv.
Og såfremt at vi skal stille nogle ensartede krav til dem, så kan det være besværligt, hvorfor man skal være vågen overfor, at man ikke særskilt skiller dem ud. Og i den forbindelse så skal vi til foråret også fortsætte drøftelserne, hvorfor vi også vil komme indpå hvorfor det er mærkeligt, at Landstinget har bestyrelsesmedlemmer efter forholdstalsmetoden. Fra Siumut 2, fra Atassut 2 og 1 fra Inuit Ataqatigiit, og såfremt KNR=s bestyrelse skal være politisk uafhængig, så må vi erindre om, og huske på, hvilke placering Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet er placeret i den sag.
Og i den forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit=s side overfor Landsstyremedlemmet nævne at det er korrekt, at såfremt KNR ikke skal stoppe sin servicering af samfundet pludselig, så har Finansudvalget måtte give et ekstraordinært tilslutning på over 7 mio. kr. hvor Finansudvalget også stillede nogle krav som måtte opfyldes.
Og vi krævede at ansvaret blev placeret således at man fik en uafhængig advokat til at bedømme, hvor ansvaret var placeret. Men at man har måtte komme med en løftet pegefinger det er korrekt at det skete den 24. januar 1997, og det anser vi ikke som en politisk indblanding.
Men såfremt man ikke styrer sin økonomi efter hensigten, så er vi som økonomisk ansvarlige og som der bevilger midlerne ansvarlige for at påpege det overfor de mennesker.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet,
Vi arbejder med positive og negative arbejdsopgaver, men når det negative ting kommer frem så er de fleste Landstingsmedlemmerne tilbageholdende med at sige noget, det bør ikke være tilfældet, det skal man rette op på.
Og der er to forskellige ting jeg kan se her i salen her. For det første ændringen af forordningen og for det andet det forhenværende bestyrelse eller den nuværende bestyrelse, det skal kunne de skal kunne træde tilbage, og det er sket sådan at den daværende formand for bestyrelsen trak sig tilbage efter at det blev godkendt i Landstinget.
Men er det sådanne forhold der skal fortsætte ? Jeg mener at det er uacceptabelt. Og derfor erfarer vi også her, at man tildels allerede i vinters, jeg ved ikke om det kan siges som et misbrug men det var ihvertfald en stor overskridelse af midlerne. Jeg synes det er en ting man ikke uden videre kan komme væk fra. Jeg mener som Landstingsmedlem og jeg kræver som Landstingsmedlem, at man følger op på dette punkt, og jeg ønsker også at man undersøger sagen nærmere.
Og såfremt det ikke bliver tilfældet, så kan man gå andre veje for at få løst dette problem. og jeg håber også at Landstingsmedlemmerne også ansvarsfulde optræder også vil være med til at tage en beslutning.
Og vi forstår selvfølgelig at landstingsforordningen som nu er ved at blive ændret. Den forrige behandling er sket ganske overfladisk, og det er man først ved at erkende nu efter at fejlen var begået fordi bestyrelsesmedlemmernes burde have kunnet været fyret allerede på et tidligere tidspunkt.
Men de underskrevne papirer fra marts måned viser jo allerede hvad der er sket forud. Nu er der allerede gået et halvt år, og man lader blot som om der ikke er sket noget, og først nu er vi ved at gøre noget.
Jeg mener at Landsstyremedlemmet burde have reageret sådanne, at Landsstyret og Landstinget, vi har jo allerede i mellemtiden haft et møde, dengang under mødet burde vi hurtigst muligt have fundet en løsning allerede dengang, og derfor vil jeg endnu engang understrege det krav jeg har stillet, således at vi ikke blot glemmer det underskud eller den overskridelse i regnskaberne der er sket, således at man får afdækket det hele.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal lige kommentere to ting her i den forbindelse. Men beder om, at færdiggøre arbejdet her. Det er korrekt at vi skal behandle den færdigt, således at vi også finder en løsning på medarbejderne i KNR=s side, hvilket vi også har lovet fra Landsstyrets side.
Samtlige ordførere siger jo også, hvor Inuit Ataqatigiit ved deres løftede pegefinger også kommer ind på, ligesom den sidste taler også var inde på, at forordningen her der vedrører muligheden for at skifte bestyrelsen her, det er ikke kun gennem denne forordning man kan løse problemerne.
Men det er fuldstændigt på sin plads, at vi tager det hele under et og løser samtlige problemer, og radioens bestyrelse, og den økonomiske styring, der må vi tænke på, at vi må have nærmet de to funktioner sammen. sammensætningen af bestyrelsen om den skal ske efter politisk forholdstals valg, det skal vi også åbne debattere om. Skal det være partitilhørsforhold eller skal man hidkalde bestyrelsesmedlemmerne udefra, og såfremt man fortsætter med partitilhørsforholdene, skal bestyrelsen så have næsten samme beføjelser som Landstingets udvalg, men muligheden for at man nu kan ændre bestyrelsens sammensætning det kan kun ske gennem en forordningsændring, hvilket Landstingets Bureau også har meddelt dette overfor Landsstyret den dag i dag.
Anders Andreassen, Landstingsformanden.
Og dermed er punkt 33 færdigbehandlet ved 1. behandlingen, og forinden 2. behandlingen skal den behandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorefter der efterfølgende skal ske en 2. behandling.