Samling

FM 2006/59.1

10. maj 2006

Agathe Fontain

   

Forslag til Landstingsbeslutning om, at private døgninstitutioner sidestilles med Hjemmestyre institutioner således, at kommunerne også får dækket 50 procent af udgifterne, når kommunerne får anbragt børn og unge på private institutioner.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Man kan indtage forskellige synspunkter, hvad angår betalingen for ophold på døgninstitutioner for børn og unge. Først og fremmest kan man pålægge forældrene betaling for opholdet, som dog ofte strander i deres mangel på evne til at betale deres del. Fra Inuit Ataqatigiit har vi lagt mærke til, at forældrene til børn og unge der er anbragt på døgninstitutioner, af dem er det egentlig kun meget få, der bliver pålagt betaling. Vi regner således med, at det alene er fordi man har vurderet, at de ikke har evnen til at betale deres del af udgifterne, der således sætter grænserne.

 

Derfor er det ønskeligt, at der overfor udvalget forklares, hvilke forhold der gør sig gældende i forhold til tingenes tilstand.

 

Hidtil har Grønlands Hjemmestyre gennem de årlige bloktilskudsforhandlinger med kommunerne bestemt, hvor stor en del af bloktilskuddet, der er at regne som betalingen for døgninstitutionsophold, og hvilke satser der skal opereres med. Derfor fremgår hjemmestyrets andel ikke direkte på takstbetalingerne.

 

Forslagsstilleren Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag har Inuit Ataqatigiits bevågenhed, idet vi mener, at mulighederne omkring privatejede døgninstitutioner er en spændende tanke. Såfremt disse er pålagt bestemte regler, såsom deres kvalitet, opdragelsesmetoder, er forhold der bør kunne regelsættes omkring.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den holdning, at man kan drøfte grundlaget vedrørende finansieringen af døgninstitutioner, der reelt aftales gennem de årlige mellem Hjemmestyret og Kanukoka. Dette synspunkt deles også af Landsstyret, med henvisning til deres svarnotat.

 

Derfor kan vi ikke lige uden videre bakke op omkring forslaget, da vi ikke kender de evt. konsekvenser, dette vil kunne afstedkomme overfor kommunerne.

 

Vi skal derfor henvise til spørgsmålet til behandling i det relevante udvalg, også med henvisning til de indstillinger, der er nævnt i strukturudvalgets arbejde.

 

Vi indstiller derfor forslaget til forkastelse sådan som det ser ud, men vil dog henvise den til videre behandling i Landstingets Familieudvalg.