Samling

6. marts 2006                                                                                                                        FM 2006/59

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at private døgninstitutioner sidestilles med Hjemmestyre institutioner således, at kommunerne også får dækket 50 procent af udgifterne, når kommunerne får anbragt børn og unge på private institutioner.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Behovet for institutioner til børn og unge er kraftigt stigende i Grønland, men det modsvarer ikke antallet af institutionspladser i offentligt regi. På dette område har private initiativtagere skabt mulighed for, at børn og unge kan anbringes på private institutioner, som et godt alternativ til de offentlige.

Dette er dog ikke helt problemfrit. Hvis en kommune henviser et barn eller et ungt menneske til en offentlig institution, så refunderer Grønlands Hjemmestyre 50 procent af kommunens udgifter til anbringelsen. Hvis kommunen derimod vælger at henvise til en privat institution, så er det ene og alene kommunen, der skal dække disse udgifter. I dagens Grønland er der i Qaqortoq et godt eksempel på, at private institutioner er op til 25 procent billigere for kommunerne at benytte sig af i forhold til de offentlige institutioner. Dette kan betyde, at man enten kan spare 25 procent på det kommunale budget for anbringelser eller, at man kan få hjulpet 25 procent flere børn og unge til en bedre tilværelse.

For kommunerne betyder dette, at det i dag er billigst for dem at henvise til en offentlig institution, selvom denne løsning er den dyreste for samfundet, når alt kommer til alt.

Dette finder Demokraterne ikke hensigtsmæssigt. Hvis vi mener det alvorligt med, at vi vil ventelisterne til livs på institutionsområdet, så er vi nødt til at tænke i andre baner, end vi gør i dag.

Det foreliggende forslag vil netop give kommunerne flere muligheder for at sende børn og unge til egnede institutioner. Kortere ventelister vil også betyde, at børn og unge tidligere vil kunne komme væk fra det miljø, som omsorgssvigter dem. Jo hurtigere de kan komme væk, jo større er chancen for, at børn og unge vil kunne opnå en tryg tilværelse.

Da lovændringen vil kunne frigive en del midler, og da det er disse midler, jeg ønsker genanvendt, anses forslaget for at være udgiftsneutralt.

Med disse ord overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

6. marts 2006          UPA 2006/59

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit Namminersornerullutik Oqartussat paaqqinnittarfiutaannut naligiissinneqarnissaannik Inatisisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalillutik kommunit aammattaaq aningaasartuutimik 50 procentiinik matussusiivigineqartalerlutik, kommunit meeqqanik inuusuttuaqqanillu paaqqinnittarfinni namminersortuni inissiigaangata.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Kalaallit Nunaanni meeqqanut inuusuttuaqqanullu paaqqinnittarfinnik pisariaqartitsineq assut annertusiartorpoq, tamatumanili pisortat oqartussaaffigisaannik paaqqinnittarfinni inissatigut illuatu-ngilerneqarani. Suliassaqarfimmi tassani namminersortumik suliniuteqartut meeqqat inuusuttuaqqallu paaqqinnittarfinni namminersortuni pisortat pigisaasa saniatigut toqqarneqarsinnaasuni inissinneqarsinnaanissaannut periarfissaqalersitsipput.

Tamannali ajornartorsiutitaqanngitsuunngilaq. Kommunip meeraq inuusuttuararluunniit pisortat paaqqinnittarfiannut innersuuppagu, taava Namminersornerullutik Oqartussat kommunip inissiinermut aningaasartuutaasa 50 procentiat utertillugu akilersittarpaat. Akerlianilli kommuni paaqqinnittarfimmut namminersortumut innersuussippat, taava kommuni tassaassalluni aningaasartuutinik taakkuninnga akiliisussaq. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni Qaqortumi assersuutissaqqissoqarpoq, tassa paaqqinnittarfiit namminersortut pisortat paaqqinnittarfiutaannut naleqqiullugu kommuninut atorneqarnerminni 25 procenti angullugu akikinnerummata. Tamatuma kingunerisinnaavaa kommunit missingersuusiaanni 25 procenti ileqqaarneqarsinnaammat imaluunniit meeqqat inuusuttuaqqallu 25 procentimik amerlanerusut pitsaanerusumik inuunerminni atugaqartinnissaannut ikiorserneqarsinnaammata.

Kommuninut tamatuma kinguneraa ullumikkut taakkununnga pisortat paaqqinnittarfiutaanut innersuussineq akikinnerummat, naak taamatut aaqqiineq suut tamaasa katinneqarpata inuiaqatigiinnut akisunerpaajugaluartoq.

Tamanna siunertamut naleqquttuunngitsoq Demokraatit isumaqarput. Paaqqinnittarfeqarnermi utaqqisut allattorsimaffiisa annikillisarneqarnissaat ilumoorutissagutsigu taava ullumikkut eqqarsartarnitsinninngarnit allatut eqqarsartariaqalerpugut.

Siunnersuut saqqummiunneqartoq kommunit meeqqanik inuusuttuaqqanillu paaqqinnittarfinnik piukkunnartunik aallartitsisalernerannik periarfissaqarnerulersitsissaaq. Utaqqisut allattorsimaffiisa naannerusut aammattaaq kingunerissavaat meeqqat inuusuttuaqqallu avatangiisitik sumiginnarneqarfiusut piaarnerusumik qimattalissammatigik. Piaarnerusumik qimagussinnaagunik aammattaaq meeqqat inuusuttuaqqallu toqqissisimasumik inuuneqalersinnaanerminnut periarfissarissaarnerulissapput.

Inatsimmik allanngortitsinermi aningaasarpaalussuit atorneqarsinnaalernissaat pissutigalugu, aammalu aningaasat taakkuummata atorneqaqqittussatut kissaatigisakka, taava siunnersuut aningaasartuutitigut sunniuteqassanngitsutut isigineqassaaq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni kajumittumik oqaluuserisassanngorlugu ingerlatippara.