Samling

FM 2003/33 - Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2003 om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

30. januar 2003                                                                                FM 2003/33

Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx.  xx 2003 om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

(Ændrede løbetider på anlægslån til privatpersoner, virksomheder og selskaber til opførelse af boliger, samt tidsbegrænsning af lånetilsagn)

                                                       § 1.

I landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering som ændret ved landstingsforordning nr. 1 af 21. maj 2002 foretages følgende ændringer:

1.      § 5, stk. 2 affattes således:

  ¿Stk. 2.  Lån efter § 4 stk. 1 og 2 er rente- og afdragsfrie i 20 år fra datoen for ibrugtagnings-tilladelsen, jf. stk. 1, hvorefter de afvikles som annuitetslån over 15 år med en forrentning svarende til Nationalbankens diskonto plus 3%. I den rente- og afdragsfrie periode fremskrives lånene med omkostningsindeks for bygge- og anlægsopgaver.¿

2.       Efter § 11 indsættes:

  ¿§ 11a.  Godkender Landsstyret en ansøgning om anlægslån, jf. § 10, eller lån til istandsættelse eller forbedring, jf. §11, udsteder Landsstyret en tilsagnsskrivelse til ansøgeren, hvoraf bevillingen og vilkårene fremgår.

  Stk. 2.  Den anlægsaktivitet, hvortil tilsagn, jf. stk. 1, er givet, skal være påbegyndt inden 2 år og afsluttet samt ibrugtaget inden 3 år efter udstedelse af tilsagnsskrivelse. I modsat fald bortfalder tilsagnet uden yderligere varsel.

  Stk. 3.  Låneansøgeren skal inden 2 år fra datoen for udstedelse af tilsagnsskrivelse tilsende Landsstyret oplysning om, hvorvidt byggeriet er igangsat eller ej. Såfremt byggeriet er igangsat, skal der vedlægges en erklæring herom udstedt af låneansøgeren, der er bekræftet af kommunen.

  Stk. 4.  Låneansøgeren skal inden 3 år fra datoen for udstedelse af tilsagnsskrivelse tilsende Landsstyret kopi af ibrugtagningstilladelse.

  Stk. 5.  Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 2 anførte tidsgrænser. I givet fald rykker de i stk. 3 og 4 anførte tidspunkter i overensstemmelse med dispensationen.¿

                                                       § 2.

Forordningen træder i kraft den 1. juni 2003 med virkning for lånetilsagn meddelt efter denne dato.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2003.

                               

Hans Enoksen          /                Mikael Petersen

Bemærkninger til forordningsforslaget

                                                                                                            Almindelige bemærkninger

Fremsættelse af forordningsforslaget sker både som led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked og som følge af ændringer indtruffet på realkreditmarkederne. Hidtil har der kunnet opnås realkreditlån med 15 års løbetid. Disse er nu erstattet af realkreditlån med 20 års løbetid.

Forordningsforslaget åbner mulighed for at strække finansieringstiden for nye boliger op til 35 år, idet de første 20 år er et 50% realkreditlån, og de sidste 15 år er 40% offentlige lån. Herved åbnes mulighed for, at væsentligt flere kan finansiere deres egen bolig, idet den månedlige bruttoydelse på et lån på 0,6 mio. kr. falder fra ca. 4.780 kr. til 4.180 kr.

Som noget nyt fremskrives de offentlige lån i den rente- og afdragsfrie periode med omkost-ningsindekset for bygge- og anlægsopgaver. Dette gøres for at sikre, at lånene bevarer deres værdi.

Omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver er opdelt i et indeks for enfamilie- og­ dob­belthuse og et indeks for flerfamiliehuse. Indekserne indeholder de prisændringer, der har været på mere end 600 enkeltkomponenter og lønudgifter i et hypotetisk byggeri. Priserne på de enkelte komponenter indhentes løbende, ligesom der indhentes oplysninger om lønudgifter til de forskellige faggrupper, der er involveret i byggeriet.

To gange årligt, 1. januar og 1. juli, offentliggøres indekset. Siden 1990, hvor indekset var på 100, er det steget til 121 i juli 2002. Dette betyder med andre ord, at det er blevet 21% dyrere at bygge i 2002 end i 1990. I nogle perioder har indekset stået stille, og et par gange er det faldet.

For at sikre at lånetilsagn enten aktiveres eller aflyses og fjernes fra Anlægs- og Renoveringsfonden indføjes en bestemmelse om, at udstedte tilsagn har en begrænset løbetid.

Forordningsforslaget har i høring hos KANUKOKA og Økonomidirektoratet samt til lovteknisk gennemgang i Hjemmestyrets Lovkontor. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne svar.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil ikke indebære en øget arbejdsbyrde i kommunerne eller i Hjem­mestyret.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil medføre, at den rente- og afdragsfrie periode på de offentlige lån forlænges fra 15 til 20 år, hvilket svarer til 1/3. Dette ville isoleret set medføre et rentetab for långiverne. Imidlertid foreslås, at lånene i den rente- og afdragsfrie periode skal fremskrives med byggeomkostningsindekset.

Det kan bemærkes, at de langsigtede økonomiske konsekvenser heraf er meget vanskelige at vurdere, fordi man af sagens natur ikke kender udviklingen på hhv. rente- og byggeomkost-ningsindekset for bygge- og anlægsopgaver.

                             Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

                                                  Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at de offentlige lån er rente- og afdragsfrie i 20 år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen. I denne periode skal lånene fremskrives med omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver, der offentliggøres to gange årligt. Enfamilie- og dobbelthuse skal fremskrives efter indekset for enfamiliehuse. Kæde- og rækkehuse og etagebyggeri skal fremskrives efter indekset for flerfamiliehuse.

Der anvendes begrebet fremskrives og ikke reguleres, idet alene stigninger i omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver skal anvendes til fremskrivning af lånet. Såfremt­ om­kostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver falder, skal der ses bort fra sådanne ændringer.

Eksempel: Et lån er fremskrevet med omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver således, at det nu står på indeks 121 med en fremskreven hovedstol på 343.035 kr. Hvis omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver falder fra 121 til 119, skal lånet forblive med en hovedstol på 343.035 kr., mens indekstallet skal sænkes til 119.

           Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen har til formål at sikre, at udstedte tilsagn enten anvendes, eller annulleres. Ved udstedelse af et tilsagn overføres bevillingen til Anlægs- og Renoveringsfonden. Bevillingen udbetales herefter fra fonden efter byggeriets færdiggørelse. Såfremt et byggeri ikke gennemføres, er det vigtigt, at bevillingen fjernes fra fonden og kan prioriteres til andre formål.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret i særlige tilfælde kan dispensere fra anførte tids­grænser. Her tænkes primært på forhold, hvor byggeriet er godt igang samt tilfælde, hvor der alene ventes på udstedelse af ibrugtagningstilladelsen.

Hovedhensynet bag dispensationsbestemmelsen er, at på de ene side, at de midler der er overførte til Anlægs- og Renoveringsfonden kommer i arbejde, og på den anden side, at byggeri der i mindre grad afviger fra tidsplanen gennemføres.

Formålet er fortsat at få opført flere private boliger. Det skal blot sikres at tilsagnsskrivelser ikke mugner i Anlægs- og Renoveringsfonden.

                                                     Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juni 2003. Forordningsforslaget får dermed virkning for lånetilsagn meddelt efter denne dato.

FM 2003/33 - Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut... (Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

30. januar 2003              UPA 2003/33

Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut.

(Piffissap inuinnaat, suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu illuliornissamut sanaartornermut taarsigassarsiaasa akilersorneqarfissaasa allanngortinnerat, kiisalu taarsigassarsisinneqarnissamik neriorsorneqarnerup piffissamut killilerneqarnera)

§ 1.

Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 4, 30 oktober 1998-imeersumi Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 1, 21. maj 2002-meersukkut allanngortinneqartumi makku allannguutigitinneqassapput:

1.       § 5, imm. 2 ima oqaasertaqassaaq:

  ¿Imm. 2.  § 4 imm. 1 aamma 2 naapertorlugit taarsigassarsiat ulloq atorneqalerfissaannut aku­ersissummik tunniussivik aallarnerfigalugu ukiuni 20-ni ernialersugaanatillu taarsersugassaanngillat, tak. imm. 1, tamatumalu kingornatigut ukiuni 15-ini erniassat, tassa Nationalbankip erniaritittagai procentinik pingasunik ilallugit, naatsorsuutigereerlugit amerlaqatigiiaartunik akiliisarluni taarsersorneqassallutik. Piffissami ernialersuiffiunanilu taarsersuiffiunngitsumi taarsigassarsiat sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut naleqqersuut tunngavigalugu qaffariartinneqartassapput.¿

2.       § 11-ip kingornatigut ilanngunneqassaaq:

  ¿§ 11a.  Sanatitsinissamut taarsigassarsiniarluni qinnuteqaat, tak. § 10, imaluunniit iluarsaassinissamut pitsanngorsaanissamullu taarsigassarsiat Naalakkersuisut akuerigunikkik, tak. § 11, Naalakkersuisut qinnuteqaateqartumut akuersissutitut allagaqaat suliarissavaat, tassani aningaasaliissutit atugassarititallu takuneqarsinnaassallutik.

  Imm. 2.  Sanaartugassanik suliat, imm. 1 naapertorlugu neriorsuutigineqartut, ukiut marluk qaangiutinnginneranni aallartinneqarsimassapput naammassineqarlutillu kiisalu neriorsuuteqaammik allakkat atulersinneqarnerannit ukiut pingasut qaangiutsinnagit atulersinneqarsimassallutik. Taamaattoqanngippat neriorsuut allatut ilisimatitseqqaarani atorunnaarsinneqassaaq.

  Imm. 3.  Taarsigassarsiniarluni qinnuteqartoq neriorsuuteqaammik allakkat atulersinneqarnerannit ulluliussamiit ukiut marluk qaangiutsinnagit Naalakkersuisunut nassiussissaaq sanaartorneq aallartissimanersoq aallartissimannginnersorluunniit nalunaarutigalugu. Sanatitsineq aallartissimappat tamanna pillugu nalunaarut ilanngullugu qinnuteqaateqartumit suliarineqartoq kommunimillu uppernarsarneqartoq nassiunneqassaaq.

  Imm. 4.  Taarsigassarsiniarluni qinnuteqartup neriorsuuteqaammik allakkat atulersinneqarnerannit ulluliussamiit ukiut pingasut qaangiutinnginneranni atulersitsinissamut akuersissutip assilinera Naalakkersuisunut nassiutissavaa.

  Imm. 5.  Naalakkersuisut pisuni immikkut ittuni imm. 2-mi piffissanut killiliussani taaneqartuni marlunni saneqqutsisinnaapput. Taamatut pisoqarpat imm. 3-mi 4-milu piffissaliussatut taaneqartut immikkut akuersissuteqarneq naapertorlugu ilanngunneqassapput.¿

§ 2.

Peqqussut 1. juni 2003 taarsigassarsiniarnermik neriorsuutip ullup taassuma kingornagut nalunaarutigineqarneranit atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003.

Hans Enoksen              /               Mikael Petersen

Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Peqqussutissatut siunnersuutip saqqummiunneqarnera Kalaallit Nunaanni inissiatigut nalinginnaasumik aaqqissuusseqqinnerup ilaatut kiisalu aningaasanik taarsigassarsisitsisarfinni allannguuteqartitsinerit kingunerisaannik pivoq. Manna tikillugu aningaasanik taarsigassarsisitsisarfitsigut taarsigassarsiat ukiuni 15-ini akilersorneqarsinnaanerat anguneqarsinnaasimavoq. Taakkua maanna aningaasanik taarsigassarsiniartarfinnit taarsigassarsianit ukiuni 20-ni akilersorneqartussanit taarserneqarput.

Peqqussutissatut siunnersuut inissianut nutaanut ukiut 35-t angullugit aningaasalersuinissatut piffissamik aammaassivoq, tassami ukiut siulliit 20-t tassaammata pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfitsigut 50 %-imik taarsigassarsiat, ukiullu kingulliit 15-it pisortanit 40 %-imik taarsigassarsiaallutik. Tamatumuuna amerlaneroqisut namminneq inigisaminnik aningaasalersuinissaannut periarfissiisoqarpoq, pissutigalugu qaammammut 0,6 mio. kr.-inik ilanngaateqanngitsunik taarsigassarsiaqarnermi tamakkiisumik akilersuinerup 4.780 kr.-it missaanniit 4.180 kr.-inut appartinneqarmata.

Nutaatut pisortanit taarsigassarsiani piffissaq ernialersuiffiunngitsoq akilersuiffiunngitsorlu sanaartortitsinermut suliassanut aningaasartuutit nalingat najoqqutaralugu siumut naatsorsuusiorneqarpoq. Tamatumani taarsigassarsiat nalingisa pigiinnarneqarnissaat qulakkeerniarneqarpoq.

Sanaartortitsinermut suliassanut aningaasartuutini najoqqutassiaq (naleqqersuut) ilaqutariinnut ataatsinut illuliat aamma illunut affarleriinnut kiisalu ilaqutariinnut arlalinnut illuliat nalinginut agguataarneqarpoq. Najoqqutassiat akit allannguutaannik atortussanut ataasiakkaanut 600-t sinneqartunut kiisalu sanaartortitsinermi akissarsianut aningaasartuutissatut eqqarsaataannaasunik imaqarput. Atortussanut ataasiakkaanut akigitinneqartut ingerlaavartumik pissarsiarineqassapput, taamatullu sulisut assigiinngitsunik sulialllit sanaartornermi peqataatinneqartut akissarsiaat pillugit paasissutissat pissarsiarineqassallutik.

Ukiumut marloriarluni, 1. januarimi aamma 1. julimi, akinut najoqqutassiat tamanut saqqummiunneqartassapput. 1990-imiilli najoqqutassiaq 100-miitoq 2002-mi julimi 121-mut qaffariarpoq. Tamanna allatut oqaatigalugu kinguneqarpoq 1990-iminngarnit 2002-mi illuliorneq 21%-imik akisunerulersimaneranik. Piffissat ilaanni najoqqutassiaq nikinneq ajorpoq marlussoriarlunilu appartarluni.

Taarsigassarsinissamik neriorsuutip atulersinnissaa atorunnaarsilluguluunniit  Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiit peerneqarnissaa qulakkeerniarlugu neriorsuutini atulersinneqartuni piffissap akilersuiffiusussap killeqarnera pillugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.

Peqqussutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut tusarniaassutigineqarpoq kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat Inatsisileriffianni misissuataarneqarluni. Sionnersuut pineqartunit akissutit tunngavigalugit iluarsaanneqarpoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunerisassai

Peqqussutissatut siunnersuut kommunini imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani suliaqarnerulernermik kinguneqassanngilaq.

Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasaqarnikkut kingunerisassai

Peqqussutissatut siunnersuutip pisortanit taarsigassarsiani piffissap erniaqartitsiviunngitsup akilersuiffiunngitsullu ukiunit 15-iniit 20-nut sivitsorneqarnera kingunerissavaa, taannalu 1/3-imut naapertuuppoq. Taamaattorli siunnersuutigineqassaaq piffissami erniaqartitsiviunngitsumi akilersuiffiunngitsumilu taarsigassarsiat sanaartortitsinermut suliassanut aningaasartuutini najoqqutassiaq malillugu siumut naatsorsorneqassasut.

Oqaatigineqarsinnaavoq piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tamatuma aningaasaqarnikkut kingunerisassai nalileruminaatsorujussuussasut, pissutigalugu suliassap qanoq pissuseqarneratigut sanaartornermi suliassanut erniat sanaartugassanullu aningaasartuutinut najoqqutassiap qanoq piartuaarnissaat ilisimaneqanngimmata.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut, nr. 1-imut

Aalajangersakkap kingunerissavaa, pisortanit taarsigassarsiat piffissamit atulersitsinissamut akuersissuteqarfiusumiit ukiuni 20-ni erniaqaratillu akilersugassaassanngitsunnerat. Piffissami tassani taarsigassarsiat sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut najoqqutassiaq malillugu ukiumut marloriarluni tamanut saqqummiunneqartartumik siumut naatsorsorneqassapput. Ilaqutariinnut ataatsinut illuliat illullu affarleriit ilaqutarinnut ataasiakkaanut illulianut najoqqutassiaq malillugu siumut naatsorsorneqassapput. Illunik uiguleriiaanik aammalu quleriiaanik sanaartorneq ilaqutarinnut arlalinnut illulianut najoqqutassiaq malillugu siumut naatsorsorneqassaaq.

Oqariartaaseq siumut naatsorsuineq iluarsiissutaanngitsoq atorneqarpoq, pissutigalugu sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut najoqqutassiami qaffariaatit kisimik taarsigassarsiat siumut naatsorsorneranni atorneqartussaammata. Sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut najoqqutassiaq appariarfiuppat, allannguutit taamaattut eqqarsaatigineqassanngillat.

Assersuut: Taarsigassarsiat sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut najoqqutassiaq imaalillugu siumut naatsorsorneqarpoq, taanna 121-nngorlugu taarsigassarsiat atsiorneqarnerminni amerlassusiat 343.035 kr.¿iusoq siumut naatsorsuutigalugu. Sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut najoqqutassiaq 121-miit 119-imut appariaateqarpat, taarsigassarsiat atsiorneqarnerminni amerlassusiat 343.035 kr.-iuinnassaaq, najoqqutassiarli 119-imut appartinneqassalluni.

§ 1-imut, nr. 2-mut

Aalajangersakkami neriorsuuteqarnerup atulersinnissaa atorneqarnissaalu imaluunniit atorunnaarsinnissaa qulakkeerniarneqarpoq. Neriorsuuteqarnerup atulersinnerani aningaasaliissutit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqassapput. Aningaasaliissutit tamatuma kingornagut sanaartorneq naammassippat aningaasaateqarfimmit akilerneqassapput. Sanaartorneq ingerlanneqassanngippat pingaartuuvoq aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmiit peerneqarnissaat siunertanullu allanut tulleriinnilersorsinnaanissaat.

Aalajangersakkap kingunerissavaa Naalakkersuisut pisuni immikkut ittuni piffissanut killiliussanik saneqqutsisinnaanerat. Tamatumani pingaarnerutillugu pineqarpoq sanaartorneq aallartilluarpat kiisalu imatut pisoqarpat, atulersitsinissamut akuersissut taamaallaat utaqqineqarluni.

Saneqqutsisinnaanermut aalajangersakkami pingaarnertut eqqarsaatigineqarpoq siullermik aningaasat Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqartut sulisinneqalissammata aappaattullu, sanaartornerit piffissatut pilersaarummit nikingasoorutaasut ingerlanneqarsinnaanerat.

Siunertaq tassaajuarpoq namminerisamik illuliat amerlanerusut sanaartorneqarnissaat. Taamaallaalli qulakkeerneqartariaqarluni neriorsuuteqaammik allakkat Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi pisoqalisuunnginnissaat.

§ 2-mut

Aalajangersakkami siunnersuutigineqarpoq peqqussutissatut siunnersuut 1. juni 2003-mi atuutilissasoq. Peqqussutissatut siunnersuut taarsigassarsiniarnermik neriorsuutip ullup taassuma kingornagut nalunaarutigineqarneranit atuutilerpoq.