Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning om boligfinansiering

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering med bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Forslagets indhold.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det positivt, at det med forslaget gøres muligt at opnå realkreditlån med 20 års lånetid i stedet for som i dag 15 år. Dette vil formindske den månedlige ydelse for låntagerne og dermed gøre det billigere at låne penge til et hus.

Et enigt udvalg ser med tilfredshed på, at den rente- og afdragsfrie periode for de offentlige lån fra Landsstyret eller kommunalbestyrelsen ligeledes forlænges med fem år.

Udvalget har ligeledes drøftet mulighederne for boligfinansiering de steder på kysten, hvor realkreditinstitutionerne ikke opererer.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne henstiller til, at Landsstyret i forbindelse med efterårssamlingen fremkommer med forslag til indførelse af en realkreditlignende finansieringsordning de steder, hvor realkreditbelåning i dag ikke er mulig, således at husejere i fremtiden får ensartede lånevilkår, uanset hvor de ønsker at søge boligfinansiering.

Landsstyrets forslag indebærer oprettelsen af en indeksregulering af de offentlige lån. Der er tale om et byggeomkostningsindeks, hvis langsigtede økonomiske konsekvenser ifølge forslagets bemærkninger er meget vanskelige at vurdere.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det betænkeligt at påføre låntagerne denne betydelige usikkerhedsfaktor, der indeholder en stor risiko, da ingen kender udviklingen på området. Da byggeomkostningsindekset udgør en forringelse af de nuværende lånemuligheder, finder udvalget det ikke rimeligt at lade indekset have virkning i de første 15 år af lånets løbetid. En løsning med virkning fra det 15. til det 20. år ville indebære en mængde uhensigtsmæssig administration.

Et enigt udvalg opfordrer derfor Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, der lader omkostningsindekset udgå af forordningsforslaget.

Under forudsætning af at Landsstyret fremkommer med ovennævnte ændringsforslag kan et enigt Infrastruktur- og Boligudvalg godkende Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

Med disse bemærkninger overgives forslaget til 2. behandling.

       1.Udvalget vil gerne have oplyst, om der er mulighed for udelukkende at lade fremskrivningen af omkostningsindekset gælde fra det 15. til det 20. år, således at ordningen ikke forringer den nuværende låneordning. Da denne løsning administrativt set ville være besværlig, kunne det måske også overvejes helt at lade omkostningsindekset udgå af forordningsforslaget?

Landsstyret har på baggrund af debatten i Landstinget under forordningsforslagets 1. behandling overvejet det hensigtsmæssige i, at en låntager ved lånets optagelse kender lånets endelige nominelle beløb. Det kan afskrække låntagere, at den fremskrevne værdi af det lån, de optager, ikke kendes, og at dette forhold kan virke hæmmende på anlægsaktiviteten.

Derfor overvejer Landsstyret under 2. behandlingen af forordningsforslaget at fremsætte et ændringsforslag, således at retstilstanden bliver uændret, for så vidt angår fremskrivningen. Dette betyder, at lånet i den rente- og afdragsfri periode ikke fremskrives.

I og med at byggeomkostningsindekset fremtidige værdi ikke kendes, er det svært at opgøre den økonomiske konsekvens af forordningsforslaget. Det kan dog oplyses, at såfremt indekset i de 5 år fra det 15. til det 20. år ville være steget med 7 point, f.eks. fra indeks 131 til indeks 138, vil det medføre, at et lån på 283.500 kr. ville være fremskrevet med 15.149 kr. til 298.649 kr.

       2. Herudover ønsker udvalget at høre om Landsstyrets erfaring med optagelse af realkreditlån i de byer, hvor realkreditinstitutionerne ikke opererer.

Det kan oplyses, at de fleste byer i Grønland kan opnå realkreditfinansiering i en eller anden form. Finansieringen eller mangel på samme er således ikke knyttet til en bestemt geografisk lokalitet, men afhænger i højere grad af målet med lånet, lånets samlede løbetid, låntagers egenopsparing og økonomiske forhold i øvrigt. Hertil kommer forhold som lokalitetens samlede kreditværdighed til den påtænkte anlægsinvestering og herunder naturligvis en senere omsætningsmulighed for det påtænkte byggeri.

     Tillægsspørgsmål.

       Det er udvalget klare indtryk, at der i dag kun er mulighed for at optage realkreditlån til boligfinansiering, hvis man er bosat i Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat eller Nuuk. Udvalget ønsker derfor en uddybning af Landsstyrets oplysning om, at "de fleste byer i Grønland kan opnå realkreditfinansiering i en eller anden form", for så vidt angår definitionen af "de fleste byer" og "i en eller anden form".

Indledningsvis skal det bemærkes, at de realkreditinstitutter der opererer i Grønland, er omfattet af en række regler og restriktioner omkring deres almindelige udlånsvirksomhed. Dette er forhold, som ligger udenfor Landsstyrets kompetence for at øve indflydelse på.

Det fremgår bl.a. af § 2 i Bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling nr. 647 af 5. august 1999, at ansættelsen af pantets værdi ikke må overstige ejendommens rimelige kontante handelsværdi, der er opnåelig inden for en salgsperiode på 6 måneder, uanset om ejendommen netop er handlet til et højere beløb. Ved ejendommens rimelige kontante handelsværdi forstås det beløb, som flere kyndige erhververe med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art og med lignende størrelse, kvalitet og udstyr, må skønnes kontant at ville betale for ejendommen. Skønnes forholdene at betinge en særlig knaphedspris, skal der ved værdiansættelsen ses bort herfra. Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til en aktuel risiko for ændringer i markedsforhold eller strukturændringer.

Det er vigtigt at erindre, at de midler realkreditinstitutterne råder over, er midler fremskaffet ved salg af obligationer. Det er således en forudsætning for realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed, at der er stor tillid til, at lånene bliver tilbagebetalt. Det er simpelthen en forudsætning, idet realkreditinstitutterne i modsat fald ville gå konkurs.

Disse spilleregler gælder naturligvis også på det grønlandske marked. Det er samtidig vigtigt at understrege, at Landsstyret er bibragt den forståelse, at ingen by som sådan er udelukket fra at opnå realkredit blot på grund af byen.

Realkreditlån ydes på baggrund af ansøgning fra en lånsøger. Ved vurderingen af, om der kan ydes lån til den pågældende, er der flere faktorer, der har indflydelse. Her skal blot nævnes få af dem:

          Ansøgeren

  Personlig økonomi her og nu

  Opsparing eller gæld

  Forventede indkomstmuligheder og erhvervsevne

      Boligen

  Installationsniveau og luksuspræg

  Størrelse i areal

  Opførelsesomkostning

     Byen

  Boligmarkedet generelt

  Boligmangel / boligoverskud

  Omsættelighed - er der, andre der har økonomi til at købe huset

     Lånet

  Kan blive tidsbegrænset med hensyn til løbetid

  Kan være krav om 1. prioritets panteret

  Kan være krav om kaution

  Kan være krav om partiel bankgaranti

  Kan være begrænsning med hensyn til belåningsprocent

Som det fremgår af ovenstående liste, er der en række forhold, der tages i betragtning ved kreditvurdering og långivning.

Landsstyret skal derfor fastholde, at i de fleste byer i Grønland kan der opnås realkreditfinansiering i en eller anden form såfremt ovenstående kan opfyldes.

Det er vigtigt at erkende,

          at ikke alle har den økonomiske kompetence til at optage et lån,

          at de, der ikke betaler ydelser på lån, mister deres bolig,

          at lån skal ydes på baggrund af professionel kreditvurdering,

          at politisk indblanding på det finansielle marked er uacceptabelt og omsonst, og

          at i nogle byer i kan der ikke opnås lån, uanset ansøgerens eventuelle kreditværdighed på grund af en samlet vurdering af de nævnte forhold.

Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata

allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukunin-nga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut UPA 2003-mi siullermeerneqareermat nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.

Apeqqutit

Ataatsimiititaliaq siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atugassanik Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugu qinnuigaa. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

Siunnersuutip imarisai

Siunnersuut aqqutigalugu aningaasanik taarsigassarsisitsisarfinnit attartukkat taarsersortarnerisa ukiuni 15-nit 20-nut sivitsorneqarsinnaaneri periarfissinneqarmat, Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap pitsaasutut isigaa. Tamatuma attartortumit qaammammut akiliutaasartup annikinnerulernera taamaalillunilu illumut taarsigassarsinerup akikinnerulernera kingunerissallugu.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsinillu pisortanit taarsigassarsiarititat piffissaq ernialersorneqaratillu akilersorneqanngiffigisassaat ukiunik tallimanik sivitsorniarneqarmat pitsaasutut isigaa.

Sinerissami illoqarfinni aningaasanik attartortitsisarfiit aningaasaliiffigineq ajugaanni illuliornermi aningaasaliinissamut periarfissat ataatsimiitialiap ilanngullugit eqqartorpai.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersut, Demokratineersullu piffinni aningaasanik attartortitsisarfinnut atorniarnissamik periarfissaqarfiunngitsuni taamatut assigusunik periarfissanik Naalakkersuisut ukiamut ataatsimiinnissamut atatillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit kaammattorpaat, taamaaliornikkut siunissami illuutillit sumiikkaluarunilluunniit assigiimmik attartornissaminnut periarfissaqarsinnaaqqullugit.

Naalakkersuisut siunnersuutaata nassatarissavaa pisortanit taarsigassarsiat akit ineriartornerinut malinnaatinneqalernerata atuutilersinneqarnissaa.Tassani pineqarpoq sanaartornermi aningaasartuutit nalikillinnginnissaannut naleqqersuut, siunnersummut nassuiaatit naapertorlugit aningaasatigut siunissamut ungasissumut kinguneqaatissaat nalileruminaatsorsujussuit.

Pineqartumi ineriartorneq qanoq ikkumaarnersoq arlaannaataluunniit ilisimanngimmagu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata nalorninaat taanna aarleqqutissartaqaqisoq taarsigassarsisunut atugassanngortissallugu eqqarsarnartoqartippaa.  Sanaartornermi aningaasartuutit nalikillinnginnissaannut naleqqersuut taarsigassartsinissamut periarfissanik atuuttunik ajorseriartitsisussaammat, taarsigassarsiat ukiuni 15-ini siullerni akilersorneqarnissaanni naleqqersuutip sunniuteqartinneqarnissaa ataatsimiitiotaliap pissusissamisoortutut isiginngilaa. Ukiut 15-ianniit 20-issaannut sunniutilimmik aaqqiinissaq aqutsinikkut tulliuutinngitsumik annertuumik nassataqartussaavoq.

Taamaammat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aningaasartuutit nalikillinnginnissaannut naleqqersuutip peqqussutissatut siunnersuummik peerneqarneranik kinguneqartussamik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut siunnersuutigissavaa.

Naalakkersuisut qulaani taaneqartutut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut naatsorsuutigalugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut siunnersuut aappassaanigassanngortinneqarpoq.

       1.Tassunga atatillugu ataatsimiititaliap taarsersuinermut massakkumut atuuttumut ajorseriartitsinnginnissaq anguniarlugu Naalakkersuisuni ilaasortaq siumut naatsorsuisarnerup ukiut 15.-issaannit 20.-ssaata tungaanut atuutitinneqarsin-naanerata periarfissaqarnera pillugu aperinissaanik periarfissaqarpoq. Taamatut aaqqiineq allaffissornerup tungaanit isigalugu ajornakusoortussaammat immaqa aningaasartuutinut najoqqutassiaq peqqussutissamut siunnersuummit peerneqarsin-naanera naliliivigineqarsinnaavoq?

Peqqussutissatut siunnersuutip Inatsisartunit siullermeerneqarnerani oqallinneq tunuliaqutaralugu taarsigassarsiat nalingat nikisinnagu inaarutissaanik taarsigassarsisup ilisimannittariaqarnerata pitsaasuusinnaanera Naalakkersuisut isumaliutersuutigisimavaat. Taarsigassarsiat naligilerumaagaa taarsigassarsisut ilisimanngikkunikku tunuarsimaarutigisinnaavaat, tamannalu sanaartornermik i-ngerlatsinermut kigaalaqutaaqataalersinnaavoq.

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani allannguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussilersaarput naligilerumaakkat eqqarsaatigalugit inatsimmiittut allanngortinnagit. Tamanna isumaqarpoq taarsigassarsiat piffissami ernialersuiffiunanilu taarsersuiffiunngitsumi naligilerumaagaat taaneqassanani.

Sanaartornermi akissaajaatinut uuttuutip kisitsisitaasa siunissami naligiumaagaasa ilisimaneqan-nginnerat pissutigalugu peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai naatsorsoruminaapput. Taamaattoq oqaatigineqarsinnaavoq ukiut 15-issaanniit 20-ssaannut ukiunut tallimanut uuttuutip kisitsisitai 7 pointinik qaffassappat, assersuutigalugu 131-imiit 128-mut, taassuma nassatarissavaa taarsigassarsiat 283.500 kr.-iusut 15.149 kr.-inik nalitunerulerlutik 298.649 kr.-inngorsimanissaat.

       2. Tassunga ilanngullugu illoqarfinni aningaasanik taarsigassarsisitsisarfinnit (realkreditinit) attartorfiusinnaanngitsuni taamatut attartorsinnaanermik periarfissiisoqarsinnaanera paasiniarneqarsinnaavoq.

Nalunaarutigineqarsinnaavoq nunatsinni illoqarfinni amerlanerpaani taarsigassarsiniartarfinnit qanoq ilusilimmilluunniit taarsiisoqarsinnaasoq. Taamaattumik aningaasalersuineq imaluunniit aningaasalersuinnginneq sumiiffimmut aalajangersimasumut attuumassuteqanngilaq, taamaallaat taarsigassarsinerup siunertaa, taarsigassarsiat piffissaq akilersorneqarfissaat tamarmiusoq, taarsigassasiniartup nammineq ileqqaagai aningaasaqarneranullu tunngasut allat kisimik apeqqutaapput. Taakkununnga ilanngunneqassapput sanaartugassatut aningaasalersuif-figilersaakkamut sumiiffimmi akiliisinnaassuseqarneq tamarmiusoq, matumanittaaq soorunami sanaartulersaakkap kingusinnerusukkut tunineqarsinnaaneranut qanoq periarfissaqartiginera.

     Ilassutitut apeqqut.

         Ataatsimiititaliaq erseqqissumik isumaqarpoq Ilulissani, Qaqortumi, Sisimiuni, Aasianni Nuum­miluunniit najugaqaraanni ullumikkut illuliornermut aningaasaliinissamut illu-liornermi taarsigassarsinissamut taamaallaat periarfissaqartoqartoq. Taamaammat Naalakkersuisut ilisimatitsissutaata uuma itisilerneqarnissaa ataatsimiititaliap kissaatigaa,  “illoqarfinni amerlanerpaani”-mik oqarnerup aamma “qanoq ilusi-limmilluunniit”-mik oqarnerup nassuiaatissai eqqarsaatigalugit  oqaatigineqar­mat, “nalunaarutigineqarsinnaavoq nunatsinni illoqarfinni amerlanerpaani taarsigassarsiniartarfinnit qanoq ilusilimmilluunniit aningaasaliisoqarsinnaasut.”

Aallarniutigalugu oqaatigineqassaaq pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfiit nunatsinni ingerlatsisut nalinginnaasumik taarsigassarsisitsisarnermik ingerlatsinerminni maleruagassanik killiliissutinillu arlalinnik atugassaqartut. Pissutsit tamakku Naalakkersuisut sunniuteqarfigisinnaasaasa avataanniipput.

Pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfiit naliliisarnera taarsigassarsiassanillu amerlassusiliisarnera pillugit nalunaarutip nr. 647, 5. august 1999-imeersup § 2-ani atuarneqarsinnaavoq qularnaveeqqusiussat nalingisa amerlassusilerneqarnerini illup niuerutigineqarnerani aningaasanngorlugu nalinga naapertuuttoq piffissap qaammatit arfinillit iluanni tunineqarnerani anguneqarsinnaasoq sinnersimassanngikkaa, illup amerlanerusunik aningaasartaqartumik niuerutigineqarsimanera apeqqutaatinnagu. Illup niuerutigineqarnerani aningaasanngorlugu nalinga naapertuuttoq tassaatinneqarpoq illup pineqartup, taamatut angissusillip, pitsaassusillip atortullillu, sumiiffimmi akinik niuernermilu periarfissanik ilisimannittut arlallit aningaasanngorlugu illumut akiliutigiumasinnaasaattut missingerneqartoq. Sumiiffimmi periarfissakinneq pissutigalugu immikkut akisunaarussisoqarsinnaanera ilimanarpat naliliinermi tamakku eqqarsaatigineqassanngillat. Naliliinermi eqqarsaatigineqassapput niuernermi periarfissat allannguuteqaratarsinnaanerat imaluunniit ilutsit allanngoratarsinnaanerat.

Pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfiit aningaasaataasa obligationinik nioqquteqarnikkut pissarsiarineqartarnerat eqqaamassallugu pingaarpoq. Taamaammat pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfiit taarsigassarsisitsisarnermik ingerlatsinerannut tunngavissaatitaavoq taarsigassarsiarititat utertillugit akilerneqarsinnaanerisa tatigineqarsinnaanera. Tamanna tunngavissaalluinnarpoq, taamaanngippat pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfiit akiliisinnaajunnaassapput.

Tamakku soorunami nunatsinni niuerfinni aamma atuupput. Illoqarfik pissutigiinnarlugu pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiniartarfimmiit illoqarfiit ilaanneersut taarsigassarsinissamut mattunneqarsimannginnerannik Naalakkersuisut paasitinneqarsimanerat erseqqissassallugu pingaarpoq.

Pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsiat taarsigassarsiaritinneqartarput taarsigassarsiumalluni qinnuteqartoq tunngavigalugu. Taarsigassarsiumasumut taarsigassarsisitsinissap naliliivigineqarneranut sunniuteqarsinnaasut arlaqarput. Uani ikittuinnaat taaneqassapput:

          Qinnuteqartoq

  Maannakkorpiaq inuttut aningaasaqarnera

  Ileqqaagai akiitsuiluunniit

  Aningaasarsiornissamut periarfissaasut inuussutissarsiorsinnaassusiatullu naatsorsuutigisat

      Inissiaq

  Atortulersugaassusia atortorissaarusersugaaneralu

  Initussutsimigut angissusia

  Sananerani akissaajaatit

     Illoqarfik

  Inissianik niueruteqarnissamut periarfissat tamanut tunngatillugu

  Inissaaleqineq/inissiat atorneqanngitsut

  Niuerutigineqarsinnaassusia - illumik allat pisisinnaassuseqarpat

     Taarsigassarsat

  Piffissaq akilersuiffissaq eqqarsaatigalugu piffissaq killiliiffigineqarsinnaavoq

  Siullertut qularnaveeqqusiiffiunissaq piumasaqaataasinnaavoq

  Sallunaveeqqusiisoqarnissaq piumasaqaataasinnaavoq

  Aningaaserivikkut ilaannakortumik qularnaveeqqusiinissaq piumasaqaataasinnaavoq

  Taarsigassarsinermi illup qularnaveeqqusiunnerani procentiliineq killiliivigineqarsinnaavoq

Qulaani takuneqarsinnaasutut pissutsit arlalissuit akiliisinnaassutsimik naliliinermi taarsigassarsisitsinermilu tunngavigineqartarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut aalajangiusimavaat pissutissaatitaasut qulaani taagorneqartut eqquutsinneqarsimappata Nunatsinni illoqarfinni amerlanerpaani pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni qanoq ilusilimmilluunniit taarsigassarsisoqarsinnaanera.

Pingaaruteqarpoq paasissallugu,

     Taarsigassarsinissamut kikkut tamarmik aningaasatigut piginnaassuseqanngimmata,

      Taarsigassarsianut akilersuutinik akiliinngitsut najukkaminnik annaasaqassammata,

      Taarsigassarsiat akiliisinnaassutsimik naliliisartut naliliinerat tunngavigalugu taarsigassarsiaritinneqartarmata,

      Aningaasaqarnermut tunngassutillit naalakkersuinikkut akuliuffigineqarnissaat akuerineqarsinnaananilu iluaqutaanngimmat, aamma

                  Pissutsit taaneqartut ataatsimut naliliivigineqarnerat tunngavigalugu illoqarfiit ilaanni taarsigassarsisoqarsinnaanngimmat qinnuteqartoq akiliisinnaassuseqaraluarpallunniit.