Samling

20120913 09:27:21

02FM/01.25.01-9 Politisk-Økonomisk Beretning 2002.

Landsstyrets

Politisk - Økonomiske

Beretning 2002

Landsstyreområdet for Økonomi Februar 2002

FM 2002 / 09

ØD J.nr 22.12+2002

Indholdsfortegnelse

vår_crm

vår_crm Indledning og sammenfatning

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

Aktuelt kan der iagttages en indtjeningsnedgang i fiskeriet, en situation med lave priser på rejer og ustabil tilførsel til landanlæggene, hvilket har reduceret lønsomheden i det landbaserede fiskerierhverv. Ligeledes har enkelte kommuner i den senere tid været nødsaget til at få etableret kassekreditter for at kunne svare deres udgifter.

Den samlede tendens dækker imidlertid over store forskelle mellem kommuner/regioner. Dette ses eksempelvis på arbejdsmarked, hvor der i nogle byer er en meget lav ledighed. I perioder kan der være mangel på arbejdskraft inden for specielle fagområder, mens andre byer generelt oplever stor ledighed.

Økonomidirektoratet har udarbejdet en model for indtægts- og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år. Fremskrivningen illustrerer udviklingen i de næste ti år med udgangspunkt i erfaringerne for udviklingen i indtægter og udgifter i de sidste 5 til 10 år. Desuden indgår forventninger til de kommende år i modellen.

I modellen forventes skatteindtægterne at stige med 2 pct. årligt, mens indtægter fra afgifter og bloktilskud forventes uændrede. Øvrige indtægter forventes uændrede fra 2002 til 2004. Udgifterne til sundhedsvæsenet og pensioner forventes at stige i forhold til stigningen i ældrebefolkningen. Endelig forventes en række driftsudgifter at stige med 1 pct. årligt, mens udgifter til anlæg forventes at være uændrede i hele perioden.

Med disse forudsætninger viser fremskrivningen, at Landskassen har et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. På 10-års sigt er der med andre ord behov for en stigning i indtægterne og/eller en besparelse på 261 mio. kr., hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Det skal bemærkes, at mange af konklusionerne i Politisk-Økonomisk Beretning 2002 bygger på historisk materiale. Nogle oplysninger stammer tilbage fra 2000, idet der i skrivende stund endnu ikke foreligger endelige oplysninger for 2001.

Det strukturpolitiske grundlag lægger op til en række ændringer i samfundets strukturer med det mål at skabe et vedvarende stabilt fundament for en selvbærende økonomi og et bredere erhvervsgrundlag. Strukturpolitikken er i sagens natur langsigtet, og forstyrres nemt af mere kortsigtede tiltag, som påvirker langsigtede mål negativt.

De strukturpolitiske målsætninger bygger på en række reformelementer, som landsstyret i vidt omfang allerede har gennemført eller iværksat. På nogle områder er det nødvendigt, at landsstyret forbedrer sit beslutningsgrundlag ved at få gennemført grundige analyser af forholdene på området samt konsekvensberegninger af reguleringer.

Privatisering

I 2001 blev der indgået en aftale omkring salg af en betydelig aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Aktiesalget blev gennemført under størst mulig hensyntagen til landstingets ønsker om; at begrænse Pisiffik's dominans på detailmarked, at finde en køber med kendskab til branchen, at sikre lokal tilstedeværelse i ejerkredsen, at medarbejderne sikres videreuddannelse/udvikling samt indgåelse af tilfredsstillende indkøbsaftaler. Danmarks største dagligvaregrossist Dagrofa A/S erhvervede 51 pct. af aktierne og det er landstyrets vurdering, at privatisering lever op til de opstillede målsætninger.

Søfragt

Med virkning fra 1. januar 2002 er reformen på søfragtsområdet trådt i kraft. De indførte tariffer er nu i højere grad baseret på omkostningsbestemte priser. Ophævelsen af ensfragtafgiften sker ikke på en gang, men forventes at skulle foregå i to etaper. I første etape reduceres ensfragtafgiften i 2002 med 9,82 pct. for søgods, der fragtes til Grønland, mens afgiften helt fjernes for gods, som fragtes internt i landet eller fra landet.

I anden fase af fragtreformen forventes, at ensfragtafgiften for søgods helt bliver afskaffet fra 1. januar 2003. Forud for en fuldstændig fjernelse af ensfragtafgiften er det hensigten, at der skal udføres analyse af den selektive fragtstøtte, med henblik på at reducere eller afskaffe denne. Det er fortsat landsstyrets målsætning, at reduktionen i ensfragtafgiften skal komme samfundet og kunderne til gode. Hvis det således viser sig, at fragtreformen ikke lever op til landsstyrets målsætning, vil landsstyret tage en justering af fragtraterne op til overvejelse.

Huslejereform

Hensigten med huslejereformen har været at få en mere omkostningsbestemt husleje samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. De bedre stillede skal i højere grad bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede ikke skulle forringes.

Huslejereformen indeholder således to dele:

vår_crmIndførelse af mere omkostningsægte huslejer i de offentligt ejede udlejningsboliger.

Fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for mellem- og lavindkomstgrupperne.

Huslejereformen er den første fase i en reform af hele boligområdet. Den næste fase af den samlede reform vil fokusere på mellem- og højindkomstgrupperne, dvs. de personer, der mærkede en økonomisk stramning som følge af den første fase.

Næste etape af de strukturpolitiske tiltag

I 2002 fortsættes arbejdet med de strukturpolitiske tiltag, med særlig fokus på fiskeriet, nemlig erhvervets langsigtede, strukturelle problemer. En løsningsstrategi skal være holdbar for fiskeren, forarbejderen og samfundet, sådan at økonomi og bæredygtighed bliver vedvarende styrket i fiskeriet.

Landsstyret har igangsat en undersøgelse af muligheder for at få flere til at starte en uddannelse, samt mulighederne for at få flere til at gennemføre uddannelser. Ligeledes er der programsat en analyse af studiestøtteområdet. Formålet med studiestøttereformen er at få mere enkle og brugervenlige uddannelsesstøtteregler, hvor der tages hensyn til at de studerendes vilkår, hvor administrationen lettes og hvor en rationel udnyttelse af de økonomiske midler sikres.

På Landstingets Forårssamling 2002 forventes der desuden fremlagt en handels- og erhvervsfremmeredegørelse. Fire delprojekter vil sætte fokus på kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel. Delprojekterne dækker tilsammen de vigtigste rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv. Formålet er at skabe overblik over de eksisterende rammer for erhvervsfremme samt at fremkomme med anbefalinger til nye tiltag.

Fremtidige strukturpolitiske tiltag

For at anvende midler mere målrettet på det social- og arbejdsmarkedspolitiske områder vil der i fremtiden blive arbejdet med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikring. I overvejelserne indgår hvordan arbejdsstyrkens opkvalificering kan gøres til en del af denne ordning.

Med henblik på at omlægge ensprissystemet i en erhvervsfremmende retning ønsker landsstyret belyst mulighederne for en ny tarif på el, vand og varme. Ensprissystemet vil dog ikke kunne ophæves fra den ene dag til den anden, men må foregå på en sådan måde, at fordelingspolitiske hensyn ikke sættes over styr.

Øvrige områder

En status for renoveringsaftalen med staten samt for den fortsatte udvikling af Hjemmestyrets organisation gives afslutningsvis.

vår_crm Den økonomiske situation og udviklingI dette kapitel gives en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi. Udviklingen i samfundsøkonomien, Landskassens indtægter og udgifter samt udviklingen i kommunernes økonomi beskrives. Endvidere gennemgås erhvervslivets rammebetingelser og der gives en oversigt af Hjemmestyrets kontrakter om offentlige serviceydelser.

vår_crmSamfundsøkonomien – Landsstyrets udgangspunkt

Med udgangspunkt i indtægter fra skatter og afgifter, ledighed, import/eksport samt forbrugerpristal beskrives i de følgende afsnit udviklingen i samfundsøkonomien.

Konjunkturudviklingen bestemmes af såvel indenlandske som udenlandske faktorer. Den indtjening, grønlandske virksomheder kan få for fisk og rejer på eksportmarkederne, vil for eksempel variere i forhold til den mængde fisk og rejer andre lande fisker, samt den samlede efterspørgsel i ind- og udland.

En situation med lav vækst i skatte- og afgiftsindtægter, høj ledighed, lav import og eventuelt lav eksport, betegnes som en lavkonjunktur. En situation med høj vækst i skatte- og afgiftsindtægter, lav ledighed, høj import og eventuelt høj eksport betegnes modsat som en højkonjunktur.

En væsentlig konjunkturbestemmende faktor er den offentlige sektors andel af den samlede økonomi. Perioder med et stort offentlig forbrug forventes således at påvirke konjunkturudviklingen i opadgående retning.

2.1.1 Skatte- og afgiftsindtægter

Skatteindtægterne er et spejl på befolkningens indtægter. Stigninger i den samlede indkomst kan ske ved at den gennemsnitlige indkomst er stigende, eller ved at flere personer får en lønindkomst. Kendetegnende for en højkonjunktur er, at den samlede indkomst stiger som følge af en kombination af stigende indkomst for den enkelte og en øget beskæftigelse.

Udviklingen i Landskassens indtægter fra skatter og afgifter fra 1997 til 2001 fremgår af figur 2.1.1. Afgifterne er skønsmæssigt korrigeret for ændringer i afgiftssatserne. Skattesatserne har i perioden været uændrede, men i 1999 blev standardfradraget hævet fra seks til otte tusinde kr. pr. person. Både skatte- og afgiftsindtægterne er opgjort i faste priser, således at sammenligninger over tid er umiddelbart muligt. Dog skal der bemærkes, at der i 2001 har været en ekstra ordinær skatte indtægt på 54 mio. kr. i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S. Uden denne post på 54 mio. kr. ville skatteindtægterne for 2001 holde sig på et niveau lidt højere end i 2000.

Indtægterne fra afgifter har stort set været på samme niveau i perioden 1997 til 2001, mens skatteindtægterne har været markant stigende i perioden. Således er indtægterne fra skatterne i 2001 ca. 160 mio. kr. højere end i 1997 – målt i faste priser. Indkomsterne i Grønland er således øget væsentligt i perioden.

Figur 2.1.1 Skatte- og Afgiftsindtægter 1996 – 2001 i mio. kr.

Kilde: Økonomidirektoratets beregninger.

vår_crmNote: Tallene bag figuren er opgjort på baggrund af regnskabstal i faste priser.

Tallene for 2001 er foreløbige skøn. Skatteindtægterne for 2001 indeholder ekstra selskabsskat i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S på 54 mio. kr.

vår_crmLedigheden

Udviklingen i ledigheden er en af indikatorerne for udviklingen i konjunkturerne. En faldende ledighed er en indikation på, at konjunkturerne er opadgående.

Antallet af ledige er i årene efter 1998 faldet. Antallet af medio ledige i de grønlandske byer var ca. 1.500 i år 2000 svarende til en årsgennemsnitlig ledighed på 6,0 pct.

Foreløbige opgørelser af procentandelen af medio ledige i de 3 første kvartaler af 2001 er på niveau med samme periode i 2000. Dette skal dog sammenholdes med, at den potentielle arbejdsstyrke i 2001 er øget i forhold til 2000. Således tyder foreløbige opgørelser på at antallet af ledige ikke længere er faldende, hvilket kan indikere et skift i den økonomiske udvikling fra en højkonjunkturperiode hen mod en periode med stagnation eller måske endog faldende økonomisk aktivitet.

Figur 2.1.2 Antal medio ledige¹ i byerne 1995 – 2000

Kilde: Grønlands Statistik

1) Medio ledige betegner årsgennemsnittet af ledige medio månederne

Den gennemsnitlige ledighed dækker over væsentlige forskelle mellem byerne. I år 2000 var ledigheden lavest i llulissat med et årsgennemsnit på 2,6. Ledigheden i Nuuk og Qeqertarsuaq var 4 pct. eller derunder, mens ledigheden i byerne Aasiaat, Paamiut, Qaanaaq og Tasiilaq lå mellem 10,2 pct. og 10,7 pct.

2.1.3 Handelsbalance, import og eksport

Den grønlandske handelsbalance er siden 1998 løbende blevet forbedret. I 1998 var underskuddet på handelsbalancen 1.038 mio. kr., mens underskuddet i 2000 var på 742 mio. kr. Forbedringen af handelsunderskuddet er sket, som følge af at importværdien har holdt sig på samme niveau siden 1998, mens værdien af eksporten er steget med ca. 25 pct. fra 1998 til 2000 målt i faste priser.

Et væsentligt bidrag til den øgede værdi af eksporten fra 1999 til 2000 kom fra eksporten af krabber. Eksportmængden af krabber er steget fra 1999 til 2000 med 110 pct. fra godt 2.000 ton i 1999 til knap 4.300 ton i 2000. Eksportværdien af krabber er i samme periode steget fra ca. 68 mio. kr. i 1999 til ca. 229 mio. kr. i 2000. Således er mængden af eksporterede krabber mere end fordoblet samtidig med, at værdien er mere end tredoblet.

Værdien af importeret brændsel er mere end fordoblet fra 1999 til 2000 som følge af stigende oliepriser. At den samlede værdi af importen ikke er steget tilsvarende skal ses i lyset af en vigende import på en række områder såsom varer, som fortrinsvis anvendes i bygge- og anlægsvirksomheder.

Foreløbige opgørelser af importen og eksporten for 2001 tyder på, at tendensen med svagt faldende import fortsætter.

Import- og eksporttal bør som en konjunkturindikator vurderes med varsomhed, idet udsving på enkelte store poster, f.eks. maskiner eller skibe, kan forårsage store forskelle mellem de enkelte perioder.

Figur 2.1.3 Import og eksport 1995 – 2000 i mio. kr.

Kilde: Grønlands Statistik

Tallene er i faste priser

vår_crm Prisudviklingen

Forbrugerprisindekset beskriver udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne må betale for varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Forbrugerprisindekset afspejler de samlede ændringer i forbrugerpriserne, inklusive ændringer forårsaget af ændrede afgifter og subsidier.

Forbrugerprisindekset er steget jævnt i slutningen af 1990’erne, mens stigningen i 2001 har været større. Dette skal ses i sammenhæng med stigninger i olieprisen.

Figur 2.1.4 Forbrugerprisindekset juli 1995 – juli 2001

Kilde: Grønlands Statistik

En lav stigning i forbrugerpriserne og lønningerne er til fordel for eksporterhvervene, samtidig med at real værdien af bloktilskuddet bibeholdes. For at forbedre Grønlands konkurrenceevne og grundlaget for større økonomisk selvbærenhed er det vigtigt at lønstigningerne og prisstigningerne i de kommende år holdes på et lavt niveau.

Tiårs økonomisk fremskrivningsmodel

Økonomidirektoratet har udarbejdet en meget simpel model for indtægts- og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år. Fremskrivningen har til hensigt at illustrere, hvorledes Landskassens situation vil udvikle sig, hvis der med udgangspunkt i erfaringerne med udviklingen i indtægter og udgifter i de sidste 5 til10 år laves en fremskrivning for de næste 10 år.

Konklusion er, hvis vi fortsætter i samme spor i de næste ti år som i de foregående ti år, så ender Landskassen ud med et finansieringsbehov på 221 mio. kr. i 2011. Hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes, må der ske en stigning i indtægterne og/eller en reduktion i udgifterne på 261 mio. kr.

Hele fremskrivningen er lavet i 2002-priser. Det vil sige, at de stigninger, der er indarbejdet i modellen udelukkende skyldes ændringer i befolkningsgrundlaget eller reel vækst i økonomien. Tallene er således renset for inflationsudviklingen.

Udgangspunktet for fremskrivningen er indtægterne og udgifterne i Finanslov 2002 ifølge den regnskabsmæssige konsoliderede resultatoversigt. Det vil sige at indtægter og udgifter er opgjort efter de metoder, der har været brugt indtil budgetlovens ikrafttræden. Når denne metode er brugt er det for at sikre, at der er direkte sammenhæng mellem fremskrivningsmodellen og de historiske data ti år tilbage i tiden.

Modellen

Fremskrivningen beskæftiger sig udelukkende med sammensætningen af hjemmestyrets udgifter og indtægter. Der er ikke i fremskrivningen gjort antagelser om, at der i perioden skal anvendes ekstraordinære midler til f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, sociale udgifter kapitalindskud eller udgifter i forbindelse med indfrielse af hjemmestyrets garantier i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Til fremskrivningen er der antaget en vækst i skatteindtægterne på 2 pct. og lave konjunturbestemte udgifter. Det vil sige, at der ikke er regnet med, at den grønlandske økonomi kommer ind i en lavkonjunktur i løbet af de kommende ti år.

Hvis vi i stedet får en nedgang i konjunkturerne, hvor Landskassens indtægter falder og udgifterne til f.eks. pensioner stiger mere end forudsat, så bliver finansieringsbehovet større end det der fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2.1.5 Tiårs økonomisk fremskrivningsmodel. Mio. kr.

	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011
Skatter	693	707	721	735	750	765	780	796	812	828
Afgifter	644	644	644	644	644	644	644	644	644	644
Bloktilskud	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877
Øvrige indtægter	757	757	757	707	707	707	707	707	707	707
Indtægter i alt	4.971	4.985	4.999	4.963	4.978	4.993	5.008	5.024	5.040	5.056
Sundhedsvæsenet	812	816	819	821	826	830	836	841	845	850
Bloktilskud til kommunerne	707	708	710	711	711	711	711	711	711	711
Pensioner	409	419	426	432	444	454	470	483	498	515
Øvrige lovbundne udgifter	314	314	314	314	314	314	314	314	314	314
Anlæg	650	650	650	650	650	650	650	650	650	650
Administration	466	471	475	480	485	490	495	500	505	510
Øvrig drift	1.579	1.595	1.611	1.627	1.643	1.660	1.676	1.693	1.710	1.727
Udgifter i alt	4.937	4.972	5.004	5.035	5.073	5.108	5.152	5.191	5.233	5.277
Resultat	34	13	-5	-72	-95	-115	-143	-167	-193	-221

Kilde Økonomidirektoratets egne beregninger.

Som det fremgår af ovenstående tabellen, så er resultatet af modellens fremskrivning, at Hjemmestyret vil have et finansieringsbehov på 261 mio. kr. om 10 år, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. skal holdes. I modellen antages, at udgifterne til sundhedsvæsenet og pensionerne stiger i forhold til stigningen i ældrebefolkningen. Derudover er det antaget, at Grønland vil få en økonomisk vækst på 2 pct. årligt, og at udgifterne til administration og øvrig drift stiger med 1 pct. årligt.

Holder disse antagelser så skal skatterne forhøjes, eller der skal ske besparelser på udgiftssiden, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. Det kunne f.eks. gøres ved at forhøje landsskatten med 5 procentpoint fra 11 pct. til 16 pct. over de næste ti år. Det kunne også ske ved besparelser på administrationen og driftsudgifterne ved at bortskære aktiviteter.

Når administrationsudgifterne er steget meget gennem de sidste ti år, så skyldes det, at man har igangsat nye aktiviteter uden at have nedprioriteret eller bortskåret nogle af de igangværende aktiviteter. Dermed er ikke blot driftsudgifterne men også administrationsudgifterne konstant steget gennem de sidste ti år. Størrelsen af administrationen afhænger i høj grad af antallet af aktiviteter, der skal administreres. Uanset hvad man vælger, så kræver det derfor fremover, at alle nye initiativer finansieres ved at foretage besparelser på andre områder.

Nedenfor gennemgås forudsætningerne på hovedkategorierne skatter, afgifter og øvrige indtægter på indtægtssiden og udgifter til sundhedsvæsenet, udgifter til lovbundne udgifter, øvrige driftsudgifter og udgifter til anlæg.

Skatteindtægter og afgifter

Det er i fremskrivningen forudsat, at skatteindtægterne i perioden fra 2002 til 2011 vil stige med 2 pct. årligt, for perioden 1996 til 2001 steg skatteindtægterne gennemsnitlig med 4,9 pct. årligt. Perioden fra 1996 til 2001 har imidlertid været præget af historisk set meget høje stigninger i skatteindtægterne. Den gennemsnitlige vækst i skatteindtægter for perioden fra 199l til 2001 er på kun 1,3 pct. pr. år.

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi har beregnet, at den gennemsnitlige realvækst i bruttonationalproduktet siden Hjemmestyrets indførsel i 1979 har været 1,4 pct. om året.

Så når det i modellen er forudsat, at skatteindtægterne vil vokse med 2 pct. om året i de næste 10 år, må det betegnes som optimistisk. Forudsætningen er dermed at væksten i den grønlandske økonomi fortsætter, og at der ikke kommer en konjunkturnedgang eller en stagnation i den økonomiske aktivitet.

De samlede indtægter fra afgifter forventes i 2002 at udgøre 644 mio. kr., heraf forventes knap 435 mio. kr. at komme fra afgifter på alkohol og tobak. Det er forudsat, at landskassens indtægter fra afgifter ikke vil stige yderligere i perioden 2002-2011. Erfaringer viser, at forbruget af alkohol og tobak ikke stiger væsentligt, når indtægterne stiger. Derudover er det af sundheds- og socialpolitiske grunde ikke ønskeligt at provenuet stiger yderligere. Indtægterne fra afgifter antages altså kun stige, hvis Landstinget vedtager nye afgifter eller forhøjer de eksisterende.

Bloktilskuddet

I gennem en årrække har den grønlandske inflation være lavere end den danske. Bloktilskuddet fra staten bliver fremskrevet med den danske inflationsrate, dermed er bloktilskuddet blevet lidt mere værd for Grønland år for år. Denne gevinst er ikke medregnet i modellen og værdien af bloktilskuddet er fastsat uændret over årene.

Omvendt er en eventuel reduktion i bloktilskuddet heller ikke medtaget i fremskrivningen. Der er ligeledes ikke taget hensyn til, at renoveringsaftalen med staten udløber med udgangen af 2003. I beregningerne er det antaget, at renoveringsaftalen forventes genforhandlet til at fortsætte med samme beløb som hidtil.

Øvrige indtægter

Øvrige indtægter på i alt 757 mio. kr. er i fremskrivningen forudsat at være konstante i perioden fra 2002 til 2011. Der er dermed ikke taget hensyn til, at realværdien af EU’s fiskeriaftale falder frem til 2005 og at aftalen herefter skal genforhandles.

De nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede aktieselskaber har i hele perioden fra 1996 til 2001 bidraget til at forøge Hjemmestyrets overskud bl.a. som følge af betydelige afdrag på gæld fra KNI Pisiffik A/S og Tele Greenland A/S. I længden vil bidragene til overskuddet fra en nettotilbagebetaling af lån falde efterhånden som lånene tilbagebetales. Det sidste af Hjemmestyrets lån til Tele Greenland A/S bliver afbetalt i 2004. Herefter har de hjemmestyreejede aktieselskaber ikke længere gæld til Landskassen. Indtægterne falder derfor med 50 mio. kr. fra 2004 til 2005.

Udgifter til pensioner og sundhedsvæsenet

På udgiftssiden er det forudsat, at der sker en gradvis stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet og i udgifterne til pensioner som følge af stigningen i den ældre del af befolkningen.

Antallet af personer over 63 år forventes ifølge befolkningsprognoserne fra Grønlands Statistik, at stige med ca. 28 pct. frem mod 2011. Det er forudsat, at udgifterne til alderspension stiger i samme takt som antallet af ældre over 63 år, mens udgifterne til førtidspension stiger i samme takt som antallet af personer mellem 50 og 63 år. Størstedelen af førtidspensionisterne er mellem 50 og 63 år.

Det er dermed forventningen, at det gældende adfærdsmønster med hensyn til pensioner forsætter uændret i fremtiden. Det vil sige, at der ikke i modellen er indarbejdet eventuelle formindskelser i antallet af tildelinger af førtidspension som følge af en forbedret revalideringsindsats og nedgang i ledigheden. Omvendt er der heller ikke indarbejdet eventuelle forhøjelser af de fremtidige pensioner.

Direktoratet for Sundhed har netop udsendt status for sundhedsvæsenet 2001. I statusnotatet opgøres forventningen til udviklingen i antal sengedage på baggrund af en ændret alderssammensætning af befolkning og en ændret livsstil. Antallet af sengedage forventes at stige med 9 pct. fra 2001 til 2011.

Øvrige driftsudgifter og anlægsudgifter

Det forudsættes, at udgifterne til administration og øvrig drift vil stige med 1 pct. årligt. Det er væsentligt under den tilsvarende stigning i perioden 1996-2001, hvor driftsudgifterne eksklusiv udgifter til sundhedsvæsenet i gennemsnit steg med 2,5 pct. Det vil sige, at det i fremskrivningen er forudsat at udgiftsstyringen vil være stammere end den har været i de forløbende ti år.

Udgifterne til anlæg og renovering forudsættes at fortsætte på niveauet for 2002. En række af anlægsudgifterne har afledte udgifter til drift, så alene i et anlægsbudget på det nuværende niveau ligger der et behov for øgede driftsudgifter. Dertil kommer så de nye aktiviteter som landsstyret og Landstinget ønsker igangsat.

Der er dermed i fremskrivningen både på indtægtssiden og på udgiftssiden gjort antagelser, der er til gunst for Landskassen. Men selv under disse gunstige beregninger vil der i 2011 være et finansieringsbehov på 261 mio. kr. ifølge fremskrivningsmodellen, og dermed skal indtægterne øges og/eller udgifterne nedsættes, når overskudsmålet på 40 mio. kr. skal fastholdes.

Mulighederne for øgede indtægter er at forhøje Landsskatten og/eller afgifterne. Det er ikke sandsynligt, at forhøjelsen af afgifter alene kan løse finansieringsproblemet. Afgifterne ville i så fald samlet skulle hæves med over 40 pct. En så stor forhøjelse ville sandsynligvis føre til fald i salget af visse af de afgiftsbelagte vare og dermed ville provenuet ikke stige tilsvarende.

Skal finansieringsbehovet dækkes ved at nedsætte udgifterne til administration og øvrig drift med 261 mio. kr. kan effektiviseringer og rationalisering næppe gøre det alene. Det vil blive nødvendigt at nedprioriterer eller bortskære en række af de nuværende aktiviteter.

vår_crmLandskassens økonomi

I dette afsnit beskrives udviklingen i Landskassens økonomi på baggrund af udviklingen i realiserede og budgetterede resultater. Endvidere beskrives udviklingen i Landskassens og de hjemmestyreejede selskabers samlede gældsbyrde.

2.2.1 Finansåret 2001

Der blev budgetteret med et DAU-overskud på 35 mio. kr. i Finanslov 2001. Allerede tidligt i finansåret blev det klart, at der var behov for yderligere bevillinger til sundhedsvæsenet på omkring 68 mio. kr. Den nedadgående udvikling i fiskerisektoren blev forsøgt afbødet ved indførsel af et brændstoftilskud på i alt godt 11 mio. kr. i den kystnære flåde. Bevillingsforøgelserne blev med Landstingets godkendelse finansieret ved en revurdering af indtægtsbevillingerne samt en reduktion af anlægsbevillingerne, hvorved det først budgetterede overskud på 35 mio. kr. i 2001 forblev uændret.

I 2000 blev der godkendt genbevillinger på 112 mio. kr. på anlægs- og renoveringsområdet forårsaget af forsinkelser på området i 1999. Finansieringen skete ved en negativ anlægsbevilling i den såkaldte anlægs- og renoveringsfond. Hjemmestyrets eksterne revisorer har efterfølgende påpeget, at denne finansieringsform bryder med de grundlæggende principper i Anlægs- og Renoveringsfonden, og det blev anbefalet, at den negative anlægsbevilling bogføres som en ekstraordinær udgift i 2001. Bevillingen er efterfølgende godkendt i Finansudvalget, hvilket resulterer i en forværring af regnskabsresultatet i 2001 med 112 mio. kr.

I skrivende stund foreligger regnskabet for Landskassen 2001 ikke, hvorfor de angivne størrelser for 2001 er foreløbige tal, derfor kan der være afvigelser i forhold til de endelige regnskabstal. Det forventede regnskabsresultat for 2001 er et overskud på ca. 5 mio. kr. Ser man bort fra den ekstraordinære udgiftsførelse på 112 mio. kr. er der derimod tale om et forventet overskud på 117 mio. kr., hvilket er 82 mio. kr. bedre end det budgetterede overskud på 35 mio. kr.

I vurderingen af Landskassens resultat er det vigtigt at have for øje, at etableringen af den såkaldte anlægs- og renoveringsfond i 2000 medfører at årene før 2000 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne i de følgende.

I 1999 og tidligere var det Landskassens faktiske forbrug til anlæg- og renoveringsopgaver som blev udgiftsført i Landskassen regnskab. Efter etableringen af anlægsfonden udgiftsføres anlægs- og renoveringsopgaver i det år der er afsat bevilling i finansloven, uanset om byggeriet først finder sted senere.

Tabel 2.2.1 Landskassens resultat 1997-2002, mio. kr.

	Regnskab 1997	Regnskab 1998	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Foreløbigt regnskab 2001 ¹⁾	Finanslov 2002
Indtægter	4.178	4.304	4.511	4.720	5.077	4.865
Driftsudgifter	-3.492	-3.698	-3.923	-3.948	-4.171	-4.287
Anlægsudgifter	-637	-707	-592	-735	-755	-650
Udlån	40	39	145	44	146	106
Ekstraordinære poster	0	0	-23	-17	0	0
DAU-resultat	89	-62	118	64	5	34
DAU i pct. af BNP ^*)	1,3	-0,8	1,4	0,7	0,1	0,4

Anm.: * BNP for 1999, 2000, 2001,og 2002 er baseret på skøn.

1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige.

Kilder: Grønlands Hjemmestyre 2000. Landskassens regnskab 1999 s. 4.; Grønlands Hjemmestyre 2001.

Finanslov 2002. Grønlands Statistik Statistisk årbog 2000 s.189. Grønlands Statistik 2000, Udviklingen i nogle centrale økonomiske indikatorer.

Tallene er i løbende priser.

Det skal bemærkes, at der i tallene for 2001 er indeholdt indtægter i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S på i alt 240 mio. kr. Samtidig er et tilsvarende beløb anvendt til aktieindskud i Royal Greenland A/S og NUKA A/S, hvilket er forklaringen på, at indtægterne er højere i 2001 end i 2002, og at udlånsposten ligeledes er større i 2001.

2.2.2 Finansloven for 2002

Opgørelsen over det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsresultat for 2002 og budgetoverslagsårene 2003-2005 i tabel 2.2.2 viser, at indtægterne budgetteres en smule lavere i budgetoverslagsårene i forhold til niveauet i 2002. Indtægterne budgetteres lavere bl.a. som følge af, at TELE Greenland A/S i 2003 vil være færdig med at afdrage sin gæld til Landskassen. Driftsudgifterne forventes ligeledes at falde en smule fra 2002 til 2005, hvilket bl.a. skyldes forventning om færre udgifter på erhvervsområdet. Anlægsudgifterne, som indeholder både anlægs- og renoveringsudgifter, stiger i 2003 og 2004 for derefter at falde igen i 2005. Den midlertidige stigning skyldes primært øgede anlægsudgifter på kultur- og uddannelsesområdet primært pga. Universitetsparken samt på boligområdet. Det lavere anlægsbudget i 2005 skyldes derimod færre udgifter på renoveringsområdet i tråd med at aftalen med staten skal genforhandles. Samlet set forventes der i perioden årlige overskud på DAU-saldoen.

Tabel 2.2.2 Indtægter og udgifter 2002-2005 i mio. kr.

	Finanslov 2002	Budgetoverslag 2003	Budgetoverslag 2004	Budgetoverslag 2005
Indtægter	4.865	4.833	4.766	4.759
Driftsudgifter	-4.287	-4.214	-4.225	-4.239
Anlægsudgifter	-650	-692	-669	-593
Udlån	106	113	168	113
DAU	34	40	40	40

Kilder: Grønlands Hjemmestyre 2001, Finanslov 2002 Tallene er i løbende priser.

Tabel 2.2.3 viser den procentvise stigning i indtægter og udgifter i perioden 1997 til 2002, hvor tallene for 2001 foreløbige regnskabstal mens tallene for 2002 er budgettal. Kun i et af årene er den procentvise stigning i indtægterne højere end stigningen i driftsudgifterne, nemlig finansåret 2000. Denne udvikling er betænkeligt og uholdbar på længere sigt, især da indtægterne er steget kraftigt som følge af den gunstige konjunkturudvikling i de seneste år.

Tabel 2.2.3 Udviklingen driftsudgifter og indtægter i procent

	Regnskab 1997	Regnskab 1998	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Foreløbigt regnskab 2001 ¹⁾	Finanslov 2002	Stigning i alt
Stigning i driftsudgifter	3,3	5,9	6,1	0,6	5,6	2,8	26,7
Stigning i indtægter	2,8	3,0	4,8	4,6	2,5	0,6	19,7

Anm.: Stigningerne i indtægterne er Økonomidirektoratets beregninger.

1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige. Indtægterne ved salget af KNI Pisiffik A/S indgår ikke i beregningerne.

Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Regnskaberne for 1999 og 2000 samt Finanslov 2002.

I Finansloven 2002 er overskudsmålene på henholdsvis 34 mio. kr. for 2002 og 40 mio. kr. i hvert af de efterfølgende budgetoverslagsår. Såfremt disse overskudsmål skal realiseres kræver det en fortsat stram økonomistyring. Fremkommer der udgifter i løbet af et finansår, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, bør disse finansieres ved omprioritering. Behovet for en stram økonomisk styring understreges af tendensen, der ses af tabel 2.2.4, som viser forskellene mellem finanslovsbevillinger og regnskabsresultater i perioden 1996 til 2000. I alle årene, bortset fra 2000, har stigningen i driftsudgifterne således været større end budgetteret i de pågældende års finanslov.

Tabel 2.2.4 Driftsudgifter – forskel fra finanslov til regnskab

	1996	1997	1998	1999	2000	2001 ¹⁾
Stigning i mio. kr.	75	83	31	70	-59	144
Stigning i procent	2,2	2,4	0,8	1,8	-1,5	3,6

Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Landskassens regnskaber for 1999 og 2000.

1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige, ligesom teknisk korrektion er foretaget

Stigningerne er i løbende priser.

Behovet for en stram økonomisk styring understreges af, at der i finansloven for 2002 kun er afsat en beskeden reserve til finansiering af uforudsete udgifter.

2.2.3 Hjemmestyrets finansielle situation

I slutningen af 1980’erne havde Grønlands Hjemmestyre en betydelig gæld, hvorfor en nedbringelse af Hjemmestyrets gældsforpligtelser har været et fokusområde for den økonomiske politik op gennem halvfemserne.

Som det fremgår af tabel 2.2.5, er Hjemmestyrets langfristede gæld reduceret betragteligt. Den langfristede gæld var i 1997 på 881 mio. kr. og gælden er i perioden fra 1997 til 2000 gradvis blevet reduceret. Gælden er yderligere reduceret i 2001 med 22 mio. kr. til 153 mio. kr. ved udgangen af 2001. Reduktionen i gælden er hovedsageligt finansieret ved en reduktion i Hjemmestyrets likvide midler og fondsbeholdninger, som er reduceret med 472 mio. kr. fra 1.372 mio. kr. i 1997 til forventet 900 mio. kr. i 2001.

Anlægs- og renoveringsfonden forventes at indeholde projektbevillinger for omkring 460 mio. kr. i slutningen af 2001 og udgør dermed en væsentlig andel af de likvide beholdninger og fondsbeholdningerne.

Tabel 2.2.5 Hjemmestyrets likvider og finansielle forpligtelser i hovedtræk, ultimo årene, mio. kr.

	Regnskab 1997	Regnskab 1998	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Foreløbigt regnskab 2001 ¹⁾
Fonds- og likvide beholdninger	1.372	605	483	826	900
Langfristet gæld	881	461	175	175	153
Nettotilgodehavender*	267	144	308	651	747

Anm.: * I 1995-1997 er der korrigeret for modtagne forudbetalinger

1) Tallene for regnskab 2001 er foreløbige

Kilder: Grønlands Hjemmestyre, Landskassens regnskab 1999 og 2000.

Det skal bemærkes, at tallene for 2001 ikke indeholder betalingerne i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S, da betalingerne først er sket primo 2002. Betalingerne vil øge nettotilgodehavenderne med omkring 240 mio. kr.

2.2.4 De hjemmestyreejede selskabers økonomi

Hjemmestyrets gældsafviklingspolitik op gennem 90'erne har medført en væsentlig forbedring af Landskassens gældssituation. Alene fra 1993 og frem til 1996 er Hjemmestyrets nettogæld således reduceret med over 1 mia. kr. – fra en nettogæld på 769 mio. kr. i 1993 til et nettotilgodehavende på 311 mio. kr. i 1996. Ultimo 2000 oversteg Landskassens likviditetsbeholdning gælden med 651 mio. kr.

Tabel 2.2.6 Nettogælden i Landskassen og de seks største selskaber i mio. kr.

	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000
Royal Greenland¹⁾	982	1.012	1.546	1.883	2.069	2.190	2.177	2.302
KNI Pilersuisoq	- 54	34	4	147	57	66	65	86
KNI Pisiffik	21	40	45	135	142	129	103	75
Arctic Umiaq Line	-	-	-	-	-33	-62	-47	10
Royal Arctic Line	96	437	531	473	469	406	364	318
Tele Greenland	-	- 76	- 112	56	27	11	53	-10
Selskaber i alt	1.045	1.447	2.014	2.694	2.731	2.740	2.715	2.781
Landskassen	769	630	279	- 311	- 267	-144	-308	-651 ²⁾
Selskaber og Landskassen	1.814	2.077	2.293	2.383	2.464	2.596	2.407	2.497

Kilder: Regnskaber fra virksomhederne og Grønlands Hjemmestyre.

1) Oplyst af Royal Greenland A/S som ultimo 2000.

2) Heraf er 366,6 mio. kr. reserveret i Anlægs- og renoveringsfonden på projektniveau.

Tallene er i løbende priser.

De seks største hjemmestyreejede selskaber har imidlertid siden 1993 samlet øget deres nettogæld med 1,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. i 2000. Medregnes disse tal, kan Hjemmestyrets og de seks største hjemmestyreejede selskabers samlede nettogæld opgøres til godt 2,5 mia. kr. i 2000 mod 1,8 mia. kr. i 1993. Landskassens faldende gældsbyrde er således blevet mere end modsvaret af øget gældsætning i de hjemmestyreejede selskaber.

Royal Greenland A/S

Af nedenstående tabel fremgår tallene for Royal Greenland A/S’ regnskab.

Tabel 2.2.7 Royal Greenland A/S’ årsregnskabstal i mio. kr.

	1997/1998	1998/1999	1999/2000	2000/2001
Årets resultat ved primær drift	109	149	132	- 110
Årets resultat	1	10	11	- 286
Aktiver i alt	3.133	3.353	3.570	2.893
Egenkapital	531	544	561	270

Kilder: Årsregnskaber for Royal Greenland A/S

Der er tale om en betydelig forværring af årets resultat i forhold til de seneste år og en deraf følgende reduktion af egenkapitalen til under det halve af den hidtidige egenkapital. Dette skal ses på baggrund af de særlige nedskrivninger på flere landanlæg og informationssystemet SAP på i alt 196 mio. kr., som var baggrunden for beslutningen på Landstingets efterårssamling om at indskyde 200 mio. kr. som aktiekapital i selskabet. Endvidere er resultatet påvirket af en række poster, som er af ekstraordinær karakter. Herunder bl.a. strukturel tilpasning, dvs. omkostninger, der er afholdt i forbindelse med tilpasning af virksomheden til en ny organisation og sammensætning.

Ledelsen i koncernen har i den sidste del af regnskabsåret gennemført en gennemgribende tilpasning af virksomhedens produktionskapacitet og ressourcer i øvrigt til i højere grad end hidtil at være i overensstemmelse med behovet.

Det er landsstyrets vurdering, at de i Royal Greenland A/S’ allerede gennemførte tilpasninger vil få en positiv effekt i indeværende regnskabsår.

Det er desuden landsstyrets vurdering, at drift og produktion bør tilrettelægges ud fra en forventning om, at de nuværende lave verdensmarkedspriser på rejer ikke på kort sigt forbedres afgørende. Dette stiller naturligvis store krav til virksomhedens tilpasningsevne, såfremt den primære drift skal forbedres.

Det internationale lave og stabile renteniveau er en fordel for virksomheden, men den fortsat store gæld betyder, at koncernen er meget rentefølsom. Det bør derfor være et væsentligt indsatsområde at begrænse gælden og rentefølsomheden.

vår_crmKommunernes økonomi

Med udgangspunkt i kommunernes regnskaber beskrives kommunernes indtægter, udgifter og gældssituation samt udligningsordningen kommunerne imellem.

2.3.1 De kommunale regnskaber

Kommunerne fik igen i 2000 et samlet overskud på deres regnskaber. Dette samlede overskud dækker dog over betydelige forskelle kommunerne imellem. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer, ligesom forskelle i ledigheden mellem kommunerne medfører, at udgifterne til ledige varierer. I det følgende tages udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.

I perioden 1996 til 2000 er kommunernes indtægter steget med 22,9 procent, driftsudgifterne med 19,6 procent og anlægsudgifterne med 29,4 procent.

Det fremgår ligeledes af tabel 2.3.1, at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I både 1998 og 1999 har overskuddene været faldende, hvilket bl.a. skyldes en stigning i kommunernes anlægsudgifter. I forhold til 1999 var anlægsudgifterne i år 2000 uændret, mens kommunernes indtægter har været stigende.

Tabel 2.3.1 Kommunernes udgifter, indtægter og resultat 1996-2000, mio. kr.

	1996	1997	1998	1999	2000
Indtægter	1.758	1.941	1.950	2.055	2.160
Driftsudgifter	-1.572	-1.662	-1.715	-1.789	-1.880
Anlægsudgifter	-163	-140	-151	-211	-211
Resultat	23	140	84	55	69

Kilder: KANUKOKA, Nøgletal for de kommunale regnskaber, diverse årgange.

Tallene er i løbende priser.

Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har stort set været uændret i perioden. Ændringer i kommunernes skatteindtægter er således primært forårsaget af aktivitetsændringer og ikke ændringer i skattesatserne.

Som det fremgår, har den procentvise stigning i kommunernes indtægter været højere end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. De kommunale indtægter har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, ligesom den faldende arbejdsløshed de seneste par år har betydet færre udgifter i kommunerne til for eksempel offentlig hjælp.

Som det kan ses af figur 2.3.1 er der en nøje sammenhæng mellem ledighed og udbetalingen af både offentlig hjælp og takstmæssig hjælp. Ledigheden er faldet med ca. 25 pct. fra 1995 til 2000, offentlig hjælp er faldet med godt 20 pct., mens udgifterne til takstmæssig hjælp er faldet med godt 25 pct.

Figur 2.3.1 Indeks over ledighed og udbetalingen af henholdsvis takstmæssig - og offentlig hjælp

Det betyder omvendt at hvis konjunkturerne vender og ledigheden stiger igen, så kan de kommunale udgifter til takstmæssig - og offentlig hjælp forventes at stige omtrent tilsvarende. Udgifterne til takstmæssig - og offentlig hjælp udgør mellem 20 og 25 pct. af kommunernes sociale udgifter.

Såfremt ledigheden stiger forventes kommunernes udgifter til offentlig hjælp ligeledes at stige. En stigning i ledigheden vil derfor få en væsentlig indflydelse på kommunernes samlede økonomi, som blandt andet kan give problemer med manglende likviditet i kommunekassen og underskud på regnskaberne.

Som tidligere bemærket er der stor forskel på ledigheden fra sted til sted. Derfor vil nogle kommuner blive ekstra hårdt ramt, såfremt ledigheden vil stige.

2.3.2 Kommunernes gældssituation

Kommunernes samlede langfristede gæld har været svagt faldende i perioden 1996 til 2000. Samtidig er kommunernes beholdning af likvide aktiver steget i perioden, fra 285 mio. kr. i 1996 til 485 mio. kr. i 2000. Kommunernes samlede nettotilgodehavender er således steget med 200 mio. kr. i perioden. Denne positive udvikling i kommunernes finansielle status understøtter landsstyrets vurdering af, at kommunernes økonomi under ét er blevet konsolideret i perioden.

Det er i overvejende grad Nuuk kommune, der bidrager til det samlede billede. Nuuk kommune havde således likvide aktiver for ca. 228 mio. kr. i 2000, mens kommunens langfristede gæld var ca. 70 mio. kr.

Tabel 2.3.2 Kommunernes finansielle status 1996-2000, mio. kr.

	1996	1997	1998	1999	2000
Likvide aktiver	285	386	467	500	485
Langfristet gæld	169	162	160	153	133
Nettotilgodehavender*	116	224	307	347	352

Anm.: * nettotilgodehavender er opgjort som likvide aktiver minus langfristet gæld

Kilder: KANUKOKA, Nøgletal for de kommunale regnskaber 1996-2000.

Tallene er i løbende priser.

Samlet for kommunerne er der sket en forbedring i kommunernes finansielle status i årene 1996 til 2000. Spæde tegn på at udviklingen måske er vent har dog vist sig. Såvel Uummannaq, Narsaq og Qasigiannguit kommunerne har været nødsaget til at søge landsstyret om tilladelse til at optage kassekreditter for at kunne have tilstrækkeligt med likvider i kommunekasse til dækning af deres udgifter.

2.3.3 Udjævning kommunerne imellem

Med jævne mellemrum dukker ønsker op fra forskellige kommuner om særlig kompensation eller ekstra tilskud i forbindelse med udgifter på især socialområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt at yde særlige tilskud til udvalgte kommuner i bestemte sager. For det første forrykkes den byrde- og opgavefordeling, der er aftalt med kommunerne. For det andet betyder det en række knopskydninger på bloktilskudsmodellen, som på sigt vil gøre modellen svær at administrere og uigennemskuelig. Netop uigennemskueligheden i den tidligere model har været baggrunden for udarbejdelsen af den nye og enkle bloktilskudsmodel, som har fået virkning fra år 2001.

Der sker i dag en betydelig omfordeling fra kommuner med et stort skattegrundlag til kommuner med et lille skattegrundlag i den nuværende skatteudligningsordning. Dette bliver yderligere forstærket gennem en udlignende fordeling af bloktilskuddet.

Figur 2.3.2 Udligning kommunerne imellem via skatteudligning og bloktilskud.

Søjlerne i figur 2.3.2 viser skatteprovenuet i den enkelte kommune før udligningen, dvs. hvilken indtægt ville den enkelte kommune have pr. indbygger, hvis der ikke var en skatteudligningsordning og der ikke blev givet bloktilskud fra Hjemmestyret. Som det kan ses er skatteprovenuet pr. indbygger højest i Ivituut og lavest i Kangaatsiaq.

Den punkterede linje viser skatteprovenuet efter udligningen, dvs. hvilket skatteprovenu kommunerne rent faktisk får pr. indbygger.

Den sorte helt optrukket linje viser det faktiske skatteprovenu plus bloktilskuddet fra Hjemmestyret pr. indbygger. Dvs. den sorte linje viser kommunernes samlede indtægt pr. indbygger. Forskellen kommunerne imellem er nu indskrænket væsentligt, i forhold til det oprindelige skatteprovenu. Alle kommuner har indtægter mellem 33.000 og 40.000 kr. pr. indbygger, hvor Ivituut har den laveste og Narsaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit har de højeste indtægter.

Hvis der politisk ønskes en yderligere omfordeling er der flere muligheder. Alle de nedenstående forslag er omfordelinger mellem kommunerne indbyrdes, dvs. at det samlede tilskud mellem Hjemmestyret og kommunerne holdes uændret.

Der kan indarbejdes en øget omfordeling i den nye skatteudligningsmodel. Det betyder, at de rige kommuner skal betale mere til de fattige kommuner end de allerede gør i dag. Midlerne til at udligne forskellene mellem rige og fattige kommuner kommer således fra kommunerne selv.

I den nye bloktilskudsmodel er der et strukturtilskud, som bliver givet til de kommuner der har særlige strukturelle problemer i form af en forsørgerbyrde, der ligger over gennemsnittet. Forsørgerbyrden er et udtryk for, hvor mange der er i den enkelte kommune til at forsørge børnene, de uddannelsessøgende, pensionisterne og de arbejdsløse. Hvis forsørgerbyrden og ledigheden i en kommune er over gennemsnittet på landsplan, udløser dette et strukturtilskud til kommunen.

Endelig kunne der aftales en anden fordelingsnøgle på betalingen til børne- og ungeinstitutioner. I dag betales halvdelen af udgiften til børne- og ungeinstitutionerne over det kommunale bloktilskud, den anden halvdel af udgifterne betales via en døgntakst af de kommuner, der anbringer børn og unge på institutionerne. Dvs. at 50 pct. af udgifterne er en fælles kommunal byrde, mens 50 pct. er brugerbetaling. Dette solidariske element kunne udvides til f.eks. 70 pct. fælles kommunal betaling og 30 pct. brugerbetaling, hvilket ville betyde en lavere døgntakst for de kommuner, der anbringer børn og unge på døgninstitutionerne.

Det er dog landsstyrets opfattelse, at uanset hvilken løsning man måtte vælge, så vil der stadig være enkelte kommuner, som er for små til at kunne løfte alle byrderne til et rimeligt niveau. Det er derfor landsstyrets opfattelse, at der skal ske en fortsat udvikling i retning af, at flere kommuner går ind i et regionalt samarbejde om at løfte de kommunale opgaver.

vår_crmHjemmestyrets erhvervstilskud og kontrakter om offentlige serviceydelser

Hjemmestyret yder erhvervstilskud i form af erhvervsstøtte, tilskud til drift af brutto- og nettostyrede virksomheder samt i form af servicekontrakter. Det primære formål for tilskud og servicekontrakter er at opretholde en lokal/regional infrastruktur er behandlet i afsnit 2.4.2. Tilsammen tegner disse to områder sig for ca. 580 mio. kr. eller 13,5 pct. af Grønlands Hjemmestyres samlede driftsudgifter i 2002.

vår_crmErhvervstilskud

Hjemmestyret yder erhvervsstøtte som tilskud, lån, garanti, gratisydelser inden for rådgivning og markedsføring mv. samt ved opretholdelse af afsætningsmuligheder.

Den samlede støtte faldt fra knap 330 mio. kr. i 1999 til et niveau på 250 – 265 mio. kr. i perioden fra 2000 til 2002. Tallene for 1999 er imidlertid påvirket af det ekstraordinære tilskud til afvikling af hhv. M/S Disko samt garantistillelsen til Puisi A/S. Uden disse to poster udgjorde erhvervstilskuddene i 1999 ca. 288 mio. kr. Erhvervstilskuddene udgør dermed 6-6,5 pct. af hjemmestyrets samlede driftsudgifter.

Fordelingen mellem sektorer:

Erhvervene i den primære sektor, fiskeri, fangst og landbrug (inkl. forarbejdningsvirksomheder) modtager en væsentlig andel af de samlede erhvervstilskud på finansloven. De væsentligste udgiftsposter inden for fiskeri og fangst er opretholdelse af beskæftigelse på Royal Greenlands landanlæg (kapacitetstilpasning), drift af produktionsanlæg (NUKA A/S) samt indhandlingstilskuddet til sælskind.

Tabel 2.4.1 Erhvervstilskud fordelt på sektorer 1999 – 2002 mio. kr.

	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Finanslov 2001	Finanslov 2002
Fangst, fiskeri og landbrug	235,8 ¹⁾	200,3	204,9	239,3 ³⁾
Landbaseret erhverv i øvrigt	27,2	23,2	17,5	21,1
Turisme	60,0 ²⁾	25,9	23,6	22,6
Råstofområdet	6,0	6,0	6,0	5,0
Erhvervstilskud i alt	329,0	255,5	252,1	288,0

Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.

1) Inkl. indfrielse af Puisi A/S garanti, 11,8 mio. kr.

2) Inkl. afvikling af M/S Disko, 29,0 mio. kr.

3) Inkl. tilskud til mindstepriser på rejer, 22,3 mio. kr.

Der er betydelig forskel på anvendelsen af tilskuddene inden for de fire erhvervssøjler. Eksempelvis anvendes væsentlige midler til at understøtte fangererhvervet, der ikke er kommercielt bæredygtigt, mens tilskuddene inden for turisme- og råstofsektoren anvendes til at stimulere udviklingen af erhvervet. Ud over de 5 mio. kr. der gives i erhvervstilskud i råstofområdet bruges godt 16 mio. kr. årligt til generelle udviklingsaktiviteter inden for råstofområdet.

vår_crmFigur 2.4.1 Udviklingsaktiviteter i procent af erhvervstilskud i de enkelte sektorer 1999 – 2002

Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.

vår_crm

Inden for fangst, fiskeri og landbrug anvendes omkring 3 pct. af midlerne til udvikling af sektoren, mens eksempelvis alle erhvervstilskud på råstofområdet er rettet mod udviklingsaktiviteter. På finanslov 2002 er der afsat 20 mio. kr. til strukturtilpasninger i fiskeriet, men eftersom disse midler endnu ikke er udmøntet i konkrete projekter, er de ikke medtaget i opgørelsen i figur 2.4.1. Derimod er de midlertidige mindstepriser til det kystnære fiskeri medregnet som driftsstøtte.

Inden for turismesektoren går 93-95 pct. til udvikling, og inden for andre landbaserede erhverv går 55 -70 pct. til udvikling.

2.4.2 Kontrakter om offentlige serviceydelser

Udover erhvervstilskuddene har hjemmestyret etableret en række kontrakter med offentlige og private selskaber om udførelse af aktiviteter, der kan karakteriseres som kollektive ydelser. Eksempelvis har servicekontrakterne på lufttrafikområdet ikke til formål at støtte flyselskaberne, men at sikre beflyvningen til områder, hvor trafikken ikke kan opretholdes på kommerciel basis. Også en stor andel af erhvervstilskuddene inden for fangst, fiskeri og landbrug har væsentlige elementer af kollektiv service, idet tilskuddene sikrer beskæftigelse og har tilsigtede afledte økonomiske virkninger i lokalsamfund, hvor kommercielle erhvervsaktiviteter har ringe vilkår.

I 2002 udgør kontrakter om offentlige serviceydelser 292 mio. kr., eller 6,8 pct. af Grønlands Hjemmestyres samlede driftsudgifter. Den stigende tendens i perioden dækker primært over nedbringelsen af krydssubsidiering inden for lufttrafikken samt fjernelse af krydssubsidieringen mellem KNI Pilersuisoqs energi- og varedivision fra 2001. Således var den reelle udgift til vareforsyning i bygderne ca. 90 mio. kr. i 2000, men kun halvdelen af dette beløb fremgik af finansloven. Den anden halvdel blev finansieret via overskud fra salg af olie og benzin. Ophøret af denne krydssubsidiering har til gengæld medvirket til at begrænse de verdensmarkedsbetingede prisstigninger på brændstof, som skete i 2001.

Tabel 2.4.2 Hjemmestyrets kontrakter om offentlige serviceydelser i1999-2002 i mio. kr.

	Regnskab 1999	Regnskab 2000	Finanslov 2001	Finanslov 2002
Lufttrafik	71,2 ¹⁾	48,6 ¹⁾	93,5	103,7
Skibspassagertrafik	73,5	65,0	63,5	65,2
Skibsgods - bygder	43,0	57,1	50,3	57,0
Vare- og bankforsyning	42,6 ²⁾	46,4 ²⁾	70,9	66,1³⁾
I alt	230,3	217,1	278,2	292,0

Kilder: Finansloven, Landskassens regnskaber.

1) Tallene inkluderer ikke krydssubsidiering fra Grønlandsflys overskudsgivende ruter.

2) Tallene inkluderer ikke et krydssubsidie på 44,9 mio. kr. fra oliedivisionen.

3) Først fra 2002 er omkostningerne til bankforsyning i bygderne blevet synlige på finansloven, da opgaven indtil da har været finansieret via krydssubsidiering fra POST Greenland.

På grund af de tilbageværende elementer af ensprissystemet er ikke alle omkostninger til produktion af ovennævnte serviceydelser endnu synliggjort. Driftstilskud til Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit samt virkningen af ensprissystemet inden for energiområdet er heller ikke medtaget i tabel 2.4.2.

vår_crm Strukturpolitiske initiativer

Grønland står også i den kommende år over for store udfordringer for at opnå et mere samfundsøkonomisk bæredygtigt samfund. Landsstyret har allerede udført initiativer for at opnå dette mål og vil også i fremtiden tage temaer op, som alle kan føre fremad mod et mere bæredygtigt samfund.

vår_crm Evaluering af strukturpolitiske tiltag

I finansåret 2001 blev der gennemført strukturpolitiske initiativer, som omfattede privatisering af KNI Pisiffik A/S, en reform på søfragtsområdet samt en huslejereform.

vår_crmPrivatisering af KNI Pisiffik A/S

Det er landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen. Dette muliggør i hvert enkelt tilfælde en vurdering af hvorvidt en konkret virksomhed er velegnet til privatisering eller ej, og i givet fald under hvilken form.

Den gennemførte privatisering af Pisiffik A/S i 2001 rækker helt tilbage til den omdannelsesproces for KNI A/S, som blev indledt på Landstingets efterårssamling i 1992. Som bekendt blev det her besluttet at opdele Grønlands Handel i KNI Pisiffik A/S, KNI Pilersuisoq A/S og Royal Arctic Line A/S.

Pisiffik A/S skulle varetage detail- og engroshandel på kommercielle vilkår i direkte konkurrence med de private i de 10 største byer, mens Pilersuisoq A/S fik til opgave at løse samfundspålagte forsyningsopgaver i bygder og yderdistrikter. Allerede med denne opsplitning af KNI A/S i kommercielle og ikke-kommercielle opgaver var grundstenen lagt til en eventuel senere privatisering af Pisiffik A/S.

Med genopretningen af KNI-koncernens økonomi i sidste halvdel af 1990’erne var der skabt et fornuftigt fundament for en succesfuld privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret fremlagde på denne baggrund en lovpakke for landstinget på forårssamlingen 2001 med det formål, at tilvejebringe en formel bemyndigelse til en hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret tilkendegav under Landstingets behandling af lovpakken i foråret 2001, at det var landsstyrets hensigt:

vår_crm at gennemføre en privatisering som bl.a. sigtede på at begrænse Pisiffiks dominans på detailhandelsmarkedet.

at sælge selskabet til nogen der i forvejen er i branchen, dvs. såkaldte strategiske investorer,

at lægge vægt på lokal deltagelse i ejerkredsen,

at indkomne tilbud bl.a. skulle vurderes i forhold de nye ejers planer for en KNI Pisiffik A/S, herunder ikke mindst medarbejdernes adgang til videreuddannelse og udvikling,

at der blev indgået en tilfredsstillende aftale om indkøbssamarbejde mellem KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.

Landstinget tiltrådte ultimo maj måned 2001 Landstyrets lovpakke, og bemyndigede hermed landsstyret til at gennemføre en hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S.

Landsstyret indgik primo december 2001 en aftale om salg af en betydelig aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Hovedelementerne i aftalekomplekset er:

den privatiserede kæde omfatter butikkerne i de 6 største byer (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq). Butikkerne i Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit overdrages til KNI Pilersuisoq A/S.

at Dagrofa A/S erhvervede 51 pct. af aktierne. Dagrofa-koncernen er Danmarks største dagligvaregrossist, som siden 1992 har leveret dagligvarer til butikker i KNI-koncernen.

de ledende medarbejdere erhvervede 17 pct. af aktiekapitalen,

mens Grønlands Hjemmestyre indtil videre bibeholder en minoritetspost på 32 pct.,

der etableres en uddannelsesfond på 20 mio. kr. til sikring af et fortsat højt uddannelsesniveau i KNI Pisiffik A/S.

det er fortsat parternes hensigt, at øvrige medarbejdere skal kunne tilbydes op til 5 pct. af den samlede aktiekapital

det samlede Landskasseprovenu efter fradrag af salgsomkostninger og reservation af midler til uddannelsesfonden udgør 246,9 mio. kr.

Derudover har KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S indgået aftaler om fælles indkøb m.v. på de områder, hvor parterne finder det hensigtsmæssigt, således at så lave forbrugerpriser som muligt kan fastholdes i bygder og yderdistrikter

Det er landsstyrets vurdering, at privatiseringen lever op til de opstillede målsætninger, herunder at der blev opnået en tilfredsstillende pris for de 68 pct. af aktierne, som blev afhændet i første omgang. Inddragelse af lokale i ejerkredsen blev tilgodeset gennem afhændelse af 17 pct. af aktierne til de ledende medarbejdere, ligesom sikring af medarbejdernes videreuddannelsesmuligheder blev sikret en central plads i aftalen.

vår_crm Søfragtsområdet

Royal Arctic Line A/S har fra nytåret indført et nyt fragtsystem, hvor tarifferne i højere grad er baseret på omkostningsbestemte priser. Det nye fragtsystem er således baseret på en ophævelse af ensfragtafgiften, som skal realiseres i to tempi. Det betyder, at ensfragtafgiften i 2002 skal reduceres til 9,82 pct. for søgods, der fragtes til Grønland, mens afgiften helt fjernes for gods, der fragtes internt i landet eller fra landet. Således forventes det, at ensfragtafgiften for søgods bliver helt afskaffet fra 1. januar 2003.

Ensfragtafgiften er for 2002 blevet reduceret med 30 mio. kr. Den samlede fragtreduktion for samfundet vil være på i alt 34 mio. kr., idet besparelser for Royal Arctic Line A/S ved den nye reform, skal komme kunderne til gode.

Raterne afspejler i højere grad end tidligere de faktiske omkostninger på de enkelte godsgrupper. Netop derfor er nogle forsendelsestyper blevet billigere og andre dyrere. Dog har det været et ønske, at man skal tilgodese raten på stykgods, da denne forsendelsestype ud fra en omkostningsægte betragtning ville blive markant dyrere end tidligere. Dette er årsagen til, at man bibeholder et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere, så omlægningen af tarifferne ikke skal gå ud over små forretningsdrivende rundt omkring og ikke mindst af hensyn til kunderne i yderdistrikterne.

Omlægningen betyder også en forenkling af tariffen. En såkaldt “boksrate” bliver fremover et tilbud, hvor raten for en container er fast og uafhængig af, hvor mange kubikmeter eller ton afskiberen kommer i en container. Det overordnede mål er, at der kan spares lagerplads og indchartring af ekstra tonnage. Det betyder, at de kunder som bliver mere effektive til at udnytte pladskapaciteten i en container vil opnå lavere fragtrater.

Ensfragtafgiften er som nævnt nedsat til 9,82 pct. af fragtraten i 2002. Udgangspunktet for denne fastsættelse er, at Royal Arctic Line A/S’ regnskabsresultat for 2000 bibeholdes. Konsekvenserne for kunderne er overordnet følgende:

vår_crm Prisen på almindeligt stykgods og farligt gods falder for forsendelser til Grønland, men vil være på samme niveau som tidligere fra Grønland. Fragten af stykgods stiger internt i Grønland.

Prisen på overstørrelsesgods stiger generelt.

Prisen for temperaturreguleret gods falder for containere, der sendes fra Grønland til Danmark samt internt i Grønland. Raten for temperaturreguleret stykgods stiger generelt.

Det er således overstørrelsesgods samt temperaturreguleret stykgods, som for kunderne er blevet dyrere end tidligere, hvilket begrundes med den relativt højere omkostning for håndtering af disse to godsgrupper, som ikke har været afspejlet i prisen tidligere.

Fragttarif 2002 synes således at leve op til landsstyrets ønske om et brud med ensfragtprincippet og en hensyntagen til, at eksport fra Grønland ikke bliver mødt med stigende fragtudgifter. Der er gennem hele arbejdet med raterne blevet fokuseret meget på de overordnede konsekvenser for det grønlandske samfund som helhed, således at fragttariffen generelt vil medføre forbedringer til gavn for hele det grønlandske samfund. At nogle kunder oplever en forværring i forbindelse med en omlægning kan næppe undgås.

Omlægningen pr. 1. januar 2002 er alene den første fase i den samlede fragtratereform. Udviklingen bliver fulgt nøje, idet enhver reform løbende skal justeres i takt med de ændringer og forventninger, der er i samfundet.

vår_crmHuslejereform

Huslejereformen består af to dele, nemlig mere omkostningsbestemt husleje samt ændring af boligsikringsordningen. Hensigten med reformen har været at gøre huslejen mere kostægte og fjerne boligbørnetilskud, som var indkomstuafhængige, således at de bedre stillede skal bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede forbedres. På sigt er det målet, at forskel i huslejen i offentligt ejede udlejningsboliger og privatejede boliger reduceres

Landstinget vedtog på Forårssamlingen 2001 at samle boligbørnetilskud og boligsikring i en ordning om boligsikring i lejeboliger. Som følge heraf og lejereformen blev huslejerne i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger den 1. januar 2002 reguleret.

Huslejereformen indeholder to dele:

vår_crm Indførelse af mere omkostningsægte huslejer i det offentligt ejede udlejningsboliger.

Fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for mellem- og lavindkomstgrupperne.

Overordnet indebærer huslejepakken lavere offentlig støtte til boliger gennem mere tilnærmede omkostningsægte huslejer, og samtidig en forbedret social balance gennem de nye boligsikringsordning

Reguleringen af huslejerne i det offentligt ejede boligbyggeri vil på længere sigt mindske presset på ventelisterne. Den mest velstillede del af befolkningen vil få større incitament til at boligforsyne sig selv f.eks. med ejer- eller andelsboliger, og de private udlejningsboliger vil blive mere konkurrencedygtige.

I den anden fase er det målet, at opsparing i egen bolig skal understøttes, og lejerne skal gives bedre muligheder for at overtage deres boliger som andelsboliger eller som ejerboliger, bl.a. efter den såkaldte “Lejer til ejer” model. Boligfinansieringsordningen (10/40/50-ordningen) foreslås udvidet til også at omfatte flerfamiliehuse opført af privatpersoner, virksomheder og selskaber.

På sigt er det forventningen, at boligreformen vil reducere det direkte offentlige engagement og aktørvirksomhed på boligområdet.

vår_crm Næste etape af de strukturpolitiske tiltag

I 2002 vil der blive arbejdet videre med strukturpolitiske tiltag. Et af de områder, som har en særlig bevågenhed i år 2002 er fiskeriet. Landsstyret vil arbejde for at der bliver udarbejdet tilstrækkelige samfundsøkonomiske analyser af hele fiskeriet, således at det bliver muligt at skabe en strukturtilpasning af de lovgivnings-, kvote- og bevillingsmæssige rammer indenfor fiskerisektoren.

En vigtig hjørnesten i strukturpolitikken er en forbedring af vilkårene for erhvervsudvikling. Som et led i denne proces forelægges der i løbet af 2002 en redegørelse for de eksisterende erhvervsmuligheder samt en vurdering af potentialer. Et andet omdrejningspunkt for strukturpolitikken er sikring af uddannelse og viden. I den forbindelse arbejdes der på en studiestøttereform, som bl.a. skal medvirke til at sikre at uddannelserne bliver gennemført samt tiltag til at uddannede bliver i Grønland eller flytter tilbage til Grønland.

vår_crmReform af fiskeriet

Landsstyret tilkendegav i de almindelige bemærkninger i Finanslov 2002, at der er behov for strukturændringer i fiskeriet. Strukturændringerne synes i første omgang primært at være nødvendige indenfor det kystnære rejefiskeri.

Det kystnære rejefiskeri består i dag af en flåde på ca. 70 fartøjer. Fartøjerne er forholdsvis små, om end der er stor spredning i fartøjernes størrelse fra små kuttere til de noget større og såkaldte 79’ere. Hidtil har størstedelen af den kvote, som er tildelt det kystnære rejefiskeri, været indhandlet til Royal Greenland A/S landanlæg som isede rejer. Det havgående rejefiskeri består i dag af en flåde på ca. 12 store fartøjer, som alle producerer rejer til søs, mens kun 15 % af fangsten skal indhandles til landanlæggene som frosne rejer.

Hele rejefiskeriflåden har i 2001 og begyndelsen af 2002 været i en situation, hvor priser på rejer på verdensmarkedet har været meget lave. Dette skyldes primært, at markedet for rejer har været tilført større mængder end tidligere, idet de største rejeproducerende nationer som Canada, Island, Norge og Grønland har opereret med historiske høje rejekvoter. Når udbuddet af rejer stiger så markant som det har været tilfældet igennem den seneste tid og når efterspørgslen på produkterne ikke følger med, påvirker dette prisen på produktet i nedadgående retning.

De faldende priser på rejer har i det seneste års tid ramt såvel det kystnære som det havgående rejefiskeri i retning af faldende indtjeningsmuligheder. Denne udvikling har ifølge de kystnære rejefiskeres organisation KNAPK bragt rejefiskeriet i en situation, hvor det for en del af den kystnære flåde ikke længere er økonomisk rentabelt at fiske rejer til indhandling på landanlæggene. Denne situation har synliggjort, at der er behov for strukturændringer.

På denne baggrund nedsatte landsstyret i sommeren 2001 et hurtigtarbejdende udvalg bestående af repræsentanter fra fiskeriet. Udvalgets opgave var at fremkomme med forslag til løsning for de økonomiske problemer i det kystnære fiskeri. Udvalget barslede med nogle anbefalinger i september 2001. Disse anbefalinger indgik i Landstingets debat ved landsstyrets redegørelse om fiskeriets situation på efterårssamlingen 2001.

På baggrund af denne debat blev der nedsat endnu et udvalg, det såkaldte ”Enoksen-udvalg”. Enoksen-udvalget består af repræsentanter fra APK, KNAPK, SIK, KANUKOKA, Royal Greenland A/S og Polar Seafood A/S. I perioden fra Efterårssamlingen 2001 og indtil 1. marts har udvalget arbejdet med mere konkrete forslag til langsigtede løsninger af det kystnære rejefiskeris udvikling og fremtidige struktur. Det har været landsstyrets ønske med udvalgsarbejdet, at få skabt det nødvendige forarbejde til at kunne få fastlagt en langsigtet strategi for udviklingen af et økonomisk selvbærende rejefiskeri.

Enoksen-udvalget udarbejdede en delbetænkning til landsstyret medio december 2001, som bl.a. fremlagde forslag til grundlaget for en samlet egenproduktion i det kystnære rejefiskeri, herunder:

vår_crm En analyse af beskæftigelsen ved sø- og landproduktion,

værdien heraf,

effekten på den øvrige flåde som fortsat lander fangst ved landanlæggene, samt

på effekten på de eksisterende landanlæg.

På baggrund af beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at flytte 10.000 ton rejer fra det kystnære kvotekomponents andel som indhandles til landanlæg til egenproduktion konkluderede Enoksen-udvalget, at samfundet vil få en nettogevinst i størrelsesordenen 35,6 mio. kr. Det er med andre ord samfundsøkonomisk fornuftigt at producere flere rejer til havs frem for at lande dem på landanlæg. Af de 10.000 ton som kan overgå til en egenproduktion vil 25% af fangsten skulle indhandles som frosne rejer til landanlæggene.

Forudsætningen for at indføre en overgang til produktionstilladelse på i alt 10.000 ton er forudsat af de historisk høje rejekvoter. Konsekvensen heraf er, at det må forventes, at der vil blive et tilpasningsbehov på landanlæggende som følge af en større egenproduktion i det kystnære kvotekomponent. Maniitsoq landanlægget med en kapacitet på ca. 3.000 ton rejer er lukket for indhandling af rejer, hvorfor den samlede indhandlingskapacitet på landanlæg er reduceret. Derfor har udvalget vurderet, at overgangen til en øget egenproduktion i det kystnære rejefiskeri ikke vil medføre yderligere lukninger af landanlæg. Derudover er der ikke i Enoksen-udvalgets konklusioner redegjort for hvordan tilpasningen på land kan komme til at foregå.

Den beskæftigelsesmæssige virkning af at øge egenproduktionen med 10.000 ton rejer er ifølge Enoksen-udvalget en samlet forøgelse af antallet af arbejdspladser med op til 45. Denne forøgelse består af en større stigning i antallet af besætningsmedlemmer end faldet i antallet af arbejdspladser på land.

Udvalget erkender, at Royal Greenland A/S har investeret betragtelige beløb i oparbejdelsen af en landbaseret koge- og pilleindustri, og at væsentlige reduktioner i de rejemængder, der landes til produktion på disse fabrikker, vil medføre væsentlige forringelser af aktiviteterne i selskabet.

Samlet set konkluderer Enoksen-udvalget, at der på baggrund af forudsætninger og beregningerne der er opstillet i den samfundsøkonomiske model, er en neutral med positiv tendens for samfundsøkonomien ved at give tilladelse til en egenproduktion på 10.000 ton rejer indenfor det kystnære rejefiskeri.

Landsstyret har følt, at det er væsentligt, at der skabes de bedst tænkelige forudsætninger for at det kystnære rejefiskeri på sigt kan blive økonomisk selvbærende. I Finansloven for 2002 fremgår det bl.a. at der i 2002 er afsat 20 mio. kr. til strukturtilpasninger i fiskeriet. Det er landsstyrets forventning, at denne pulje i 2002 skal udmøntes således at strukturtilpasningerne i fiskeriet sker under hensyntagen til fiskeriets fremtidige indtjeningspotentiale, med den størst mulige samfundsmæssige gevinst ved en omlægning af det kystnære rejefiskeri.

På denne baggrund har landsstyret besluttet, at give fiskere i det kystnære rejefiskeri mulighed for at søge om en produktionstilladelse, fordelt således at egenproduktionen på 10.000 ton af den kvote som er afsat til det kystnære rejefiskeri i 2002 kan gives til op til 4 fartøjer, med en fordeling på minimum 2.000 ton rejer til hvert fartøj.

Det er desuden landsstyrets forventning, at Enoksen-udvalget vil fremkomme med anbefalinger på hvorledes der kan tilvejebringes den nødvendige kapital og kompetence til finansiering og drift af det kystnære rejefiskeri i fremtiden. Det er landsstyrets ønske at der skal findes en struktur, således at der opnås størst muligt samfundsøkonomisk afkast af fiskeri og produktion, men under forudsætning af at erhvervets grene kan drives på et sundt forretningsmæssigt grundlag. Desuden er det forventet, at der belyses muligheden for at der eventuelt kan fastsættes flerårige kvoter på rejer eventuelt kombination med andre fiskearter.

De anbefalinger landsstyret modtager fra Enoksen-udvalget vil indgå i udarbejdelse af et forslag til samfundsøkonomiske analyser, der belyser konsekvenserne af alternative langsigtede fiskeripolitiske strategier. Målet med disse analyser er at kunne få udarbejdet et redskab forud for en anbefaling af hvilken strategi, der skal iværksættes for en eller flere langsigtede fiskeripolitikker.

vår_crm Reform af uddannelsesstøtte

Landsstyret har iværksat en reform af uddannelsesstøtten med henblik på at øge incitamenterne til at påbegynde og færdiggøre en uddannelse, hvorfor en grundig vurdering af de nuværende uddannelsesstøtteregler er sat i gang. Vurderingen omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt der skønnes behov for en ændring af de gældende støttesatser og/eller en omfordeling af de samlede uddannelsesstøttemidler.

Reformens formål er, at der anvises forslag til mere enkel og mere brugervenlige uddannelsesstøtteregler under hensyntagen til

vår_crmat de studerendes vilkår generelt ikke forringes,

at administrationen af reglerne gøres lettere og

at sikre en rationel udnyttelse af de økonomiske ressourcer.

Det er også centralt at de studerende animeres til hurtigere at gå i gang med en uddannelse og også til hurtigere at færdiggøre uddannelsen.

Forslagene skal tage hensyn til et ønske om,

at få flere i uddannelse,

at få flere til at vælge den for den enkelte rigtige uddannelse,

at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre uddannelsen og

at motivere flere uddannede til at arbejde i Grønland.

Endnu er arbejdet i sin spæde start, men som forslag til temaer kan nævnes:

vår_crm Forenkling og effektivitet. Dette punkt tager bl.a. afsæt i rapporten fra Hjemmestyrets Projektsekretariat SUKAQ, hvori der konkluderes, at det nuværende system er kompliceret og uigennemskueligt. Der er en række forskellige støtte og servicetilbud såsom flere forskellige typer af lån samt en række særydelser såsom tilskud til bøger, frirejser m.m. Endvidere trænger en række særaftaler omkring optagelsesvilkår til at blive revideret, idet de er blevet overhalet af udviklingen i forhold til optagelsesvilkårene for de øvrige studerende i Danmark.

Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft.Forskellige initiativer skal søges gennemført for at øge motivationen til at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse, eller blive i Grønland efter endt uddannelse. Baggrunden for dette tema er, at det anslås, at kun ca. halvdelen af de grønlandske studerende i Danmark vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Forskellige initiativer kan tænkes såsom forbedret rådgivning og vejledning om jobmuligheder i Grønland, eventuelt kombineret med særligt gunstige regler for tilbagebetaling af lån ved hjemkomst til Grønland overvejes.

Deregulering og besparelser. Der arbejdes med forslag til at reducere antallet af særydelser samt tilskudsordninger, der kun har ringe effekt. Til gengæld forventes der også fremsat et forslag om forbedrede lånemuligheder for de studerende.

vår_crmHandels- og erhvervsfremmeredegørelse

Arbejdet med Handels- og Erhvervsfremmeredegørelsen blev påbegyndt i efteråret 2001. Formålet med redegørelsen er, at skabe et overblik over eksisterende rammer for erhvervsfremme samt at fremkomme med en række anbefalinger til nye konkrete tiltag og mål indenfor grønlandsk erhvervsudvikling. Fire delprojekter er blevet iværksat med fokus på henholdsvis kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel.

Delprojekterne dækker tilsammen vigtige rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv. Et vigtigt mål med redegørelsen er, at forbedre rammerne for iværksætteren/virksomheden med udgangspunkt i iværksætteren/virksomheden. Delprojekterne har hvert sit fokus og tiltag.

På sigt er det intentionen at redegørelsen skal medvirke til,

vår_crmat sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem en målrettet og kontinuerlig erhvervsfremmeindsats,

at sikre samspillet mellem tiltag inden for erhvervsudvikling og tiltag inden for uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, skatteområdet, infrastrukturområdet mv.

at arbejde målrettet for at belyse mulighederne for generel udvikling af nye industrier (følgeindustrier) inden for allerede etablerede og betydningsfulde erhverv (eksempelvis fiskeri-, fødevare- og råstoferhvervene).

Redegørelsens anbefalinger vil blive holdt op imod følgende overordnede erhvervspolitiske mål:

at opfylde/imødekomme et samfundsøkonomisk behov for etablering af en mere differentieret erhvervsstruktur i Grønland og herigennem en reduktion af den store afhængighed af fiskerierhvervet,

at modne investeringslysten i landet, samt tiltrække udenlandske investeringer,

at skabe et mere konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret erhvervsliv,

at udvikle iværksætterkompetencen,

målretning af nuværende og fremtidige subsidier.

Redegørelsen omfatter desforuden en beskrivelse af udvalgte sektorer. Disse er henholdsvis produktion og afsætning af fødevarer og kunsthåndværk. Formålet med disse beskrivelser er, at der inden for konkrete sektorer sker en afdækning af muligheder og barrierer inden for de eksisterende rammer.

vår_crm Fremtidige strukturpolitiske tiltag

En vigtig brik, som indgår i landsstyrets strukturpolitik, er synliggørelsen af, hvad ting koster. Efter arbejdet med ophævelsen af enspris på søfragt vil der blive udarbejdet en synliggørelse af kostprisen samt en omlægning af takststrukturen for el, vand og varme, som på sigt kan gøres mere omkostningsægte. På det social- og arbejdspolitiske området arbejdes der på en bedre udnyttelse af midler til bl.a. ledige, og der skal ske en vurdering af muligheden for etablering af en arbejdsløshedsforsikring.

vår_crmEnsprisreform på el, vand og varme

Som en fortsættelse af ensprisreformen ønsker landsstyret at få belyst mulighederne for at ophæve ensprissystemet for el, vand og varme for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Den fremtidige tarifstruktur skal baseres på synlighed, minimal administrativ byrde samt færrest mulige følgeomkostninger.

Det er landsstyrets mål at taksterne på el, vand og varme på sigt skal omlægges for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Et mål, med en omlægning af taksterne på el, vand og varme, er, at styrke de erhvervsmæssige rammebetingelser.

Ophævelsen af ensprissystemet kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men det er hensigten at forelægge et beslutningsgrundlag med modeller, som belyser konsekvenserne af en ophævelse. Forud for en egentlig omlægning af ensprissystemet på el, vand og varme skal der foretages det nødvendige forarbejde, således at ændringerne får de tilsigtede virkninger, herunder bl.a. at skabe en incitamentsstruktur i forhold til at etablere virksomhed mm. Et forslag til omlægning af tarifstrukturen på energiområdet vil derfor tidligst blive forelagt i løbet af 2003.

Social- og arbejdsmarkedstiltag

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af midlerne til ledige og for at sikre at de ledige tilbydes de rette opkvalificeringstilbud, er der fra flere sider udtrykt ønske om, at de sociale- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger adskilles i højere grad end tilfældet er i dag.

Landsstyret fremlagde på forårssamlingen 2001 en redegørelse om principperne for en fremtidig arbejdsløshedsforsikring. Med udgangspunkt i de tilkendegivelser, der fremkom fra Landstinget, arbejdes der med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning i form, som helt eller delvist kan afløse den nugældende ordning med takstmæssig hjælp.

Nogle af målene med etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning er blandt andre:

vår_crm At søge en finansiering af ordningen, som er baseret på bidrag fra arbejdsmarkedets parter.

At der skal tilstræbes en enkel administration af ordningen.

At ordningen på sigt kan omfatte alle lønmodtagere i Grønland.

At samspilsproblemer med de sociale ydelser, som f.eks. boligsikring, undgås.

Derudover er der overvejelser om, hvordan opkvalificeringen af de ledige kan forbedres i forbindelse med etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Da en overgang til en forsikringsordning vil have konsekvenser på mange forskellige områder, så er der igangsat analyser, som skal belyse disse ændringer. Herunder indgår også erfaringer fra andre lande, som har etableret forsikringsordninger, blandt andre Færøerne.

For at skabe en grundig og holdbar ordning er der repræsentanter for både arbejdsmarkedets parter, kommunerne og Hjemmestyret med i arbejdet. Under forudsætning af at det forudgående analysearbejde resulterer i en anbefaling af etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning, forventes det, at der kan fremlægges et forslag herom, som kan træde i kraft pr. 1. januar 2004, dog således at udbetalinger tidligst kan ske efter 1 januar 2005.

vår_crmPrivatisering og liberalisering

Hovedformålet med strukturpolitikken er, at sikre en langsigtet vækst i økonomi og beskæftigelse fra det niveau vi kender i dag. Et af de centrale problemer er den meget store offentlige sektor, og at hovedparten af de store erhvervsvirksomheder er offentligt ejede.

Grønlands Hjemmestyre er i dag ejer eller medejer af en snes aktieselskaber, som bl.a. beskæftiger sig med fiskeri, supermarkedsdrift, kommunikation, boligadministration, passager- og godstransport, turisme, bogforlag, trykkeri m.m.

I situationer, hvor offentlig virksomhed konkurrerer i det private marked, vil man kunne opleve en skævvridning mellem den økonomiske incitamentsstruktur og den samfundsmæssige tildeling af ressource. Dette kan blandt andet være forårsaget af opretholdelse af unødvendige tabsgivende aktiviteter eller en uhensigtsmæssig virksomhedskultur. Faktorer, der vil virke begrænsende for den samfundsøkonomiske udvikling på længere sigt.

Erfaringen tilsiger således, at offentligt ejerskab og drift af erhvervsvirksomheder meget ofte vil lede til ineffektivitet og overkapacitet samt ikke mindst: mangel på private initiativer som følge af risikoen for ulige konkurrencevilkår

En hovedudfordring i de kommende års økonomiske politik er at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i den private sektor.

Landsstyret har derfor til hensigt i de kommende år at gennemføre en trinvis privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, hvor der tages behørige hensyn til eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder ejerskabsformer, fordelingspolitiske hensyn mv. Det er landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen.

Landsstyret vil i det kommende år arbejde videre med at undersøge fordele og ulemper ved privatisering af offentlige virksomheder. De løfterige perspektiver fra de hidtidige erfaringer med inddragelse af privat kapital i såvel KNI Pisiffik A/S som mineralefterforskningsselskabet Nuna Minerals A/S understreger, at det er muligt at modernisere rammebetingelserne for det grønlandske erhvervsliv, også således at private investorer ønsker at investere i hjemmestyreejede virksomheder.

Når overvejelse om privatisering af offentlige virksomheder igangsættes, foretages i første omgang en udvælgelse af mulige kandidater. Her kan overvejelser om eksempelvis konkurrenceforhold med private virksomheder samt strukturpolitiske målsætninger spille ind.

Dernæst bliver der udarbejdet virksomhedsspecifikke analyser, der undersøger fordele og ulemper ved en privatisering af den pågældende virksomhed. Såfremt analyserne fortsat understøtter privatiseringen af en konkret virksomhed, vil landsstyret forelægge de enkelte sager for Landstinget i form af forslag til bemyndigelseslove eller lignende.

vår_crm Øvrige initiativer

I dette kapitel er der valgt at fokusere på renoveringsdelen af Anlægs- og renoveringsfonden, der blev etableret i 2000. Endelig vendes blikket mod udvikling af hjemmestyrets egen organisation.

vår_crm Renovering

I 1998 nedsatte landsstyret i samarbejde med Regeringen et koordinationsudvalg vedrørende bygningsrenovering i Grønland bestående af repræsentanter for staten, Hjemmestyret og KANUKOKA.

Med baggrund i rapporten fra koordinationsudvalget for renovering blev landsstyret og Regeringen i 1999 enige om en foreløbig 4-årig fælles indsats for at komme det ekstraordinære renoveringsbehov til livs.

Tabel 4.1.1 Renoveringsbehovet fordelt på områder i mio. kr.

Samlet renoverings / reinvesteringsbehov

Heraf ekstraordinær renovering og byggeskader

Hjemmestyrets boliger	1.663	578
Kommunernes og privates boliger	500
Institutionsområdet	895	188
Forsyningsområdet	983
I alt	4.041	766

Kilde: Rapport fra koordineringsudvalget vedrørende bygningsrenovering i Grønland

Som det fremgår af tabellen, så er det samlede renoveringsbehov på 4.041 mio. kr. hvoraf hjemmestyrets boliger udgør godt 40 pct. Ekstraordinær renovering udgør 766 mio. kr. af det samlede renoveringsbehov. Hjemmestyrets boliger udgår godt 75 pct. af det ekstraordinære renoveringsbehov.

Regeringen og Hjemmestyret er enige om at Hjemmestyret ville anvende 275 mio. årligt og staten 50 mio. årligt i perioden 2000-2003. Hjemmestyrets og statens midler vil blive placeret i en renoveringsfond og statens indsats vil blive beskrevet i et sektorprogram med fokus på miljø- og energiforbedring.

Tabel 4.1.2 Bevilling til renovering i henhold til Hjemmestyrets og statens finanslovei mio. kr.

	I alt	2000	2001	2002	2003
Sektorprogram	200	50	50	50	50
Hjemmestyret	1.134	315	230	280	310
I alt	1.334	365	280	330	360

Kilder: Landstingsfinanslov 2000, 2001 og 2002

Tabel 4.1.3 Renoveringsbevillinger, hovedområdefordelt i mio. kr.

	I alt	2000	2001	2002	2003
Bolig	539	136	117	119	167
Forsyning, el	199	62	51	41	45
Forsyning, vand	130	31	39	27	33
Forsyning, varme	60	14	12	21	13
Freon og halon	25	7	2	7	10
Institutioner mm	301	93	40	95	72
Uddannelse	41	6	8	13	13
Andet	40	15	11	7	7
I alt	1.334	365	280	330	360

Kilder: Landstingsfinanslov 2000, 2001 og 2002

I forhold til renoveringsopgavens omfang jf. tabel 4.1.1, er der prioriteret forholdsvis mange midler til forsyningsområdet. Denne prioritering skyldes, at der var et prioriteringsgrundlag og et renoveringskoncept færdigt allerede ved aftaleperiodens start. Boligområdet, der udgør den største del af renoveringsopgaven, havde ikke et prioriteringsgrundlag og et renoveringskoncept klar ved renoveringsaftalens start, hvorfor det først er i den sidste del af aftaleperioden, at midlerne hertil nærmer sig det nødvendige niveau.

Bevillingsmæssige forhold

Under gennemgang og oprydningen på anlægsområdet i sommeren 2001 viste det sig, at Hjemmestyret ikke havde anvendt alle renoveringsmidlerne i fuld overensstemmelse med de retningslinier, der er aftalt med staten. En del af renoveringsmidlerne både på boligområdet og institutionsområdet, var anvendt til såvel modernisering som nybyggeri.

Hjemmestyret har redegjort for dette forhold over for såvel Miljøstyrelsen, Energistyrelsen som Det Rådgivende Udvalg For Arktis, der alle tre er involveret i godkendelsesproceduren for sektorprogrammet.

De danske parter har accepteret, at de projekter der er igangsat i år 2000 eller 2001 fortsætter som tidligere planlagt. Projekter der opstarter fra og med 2002 skal imidlertid være i overensstemmelse med den indgåede aftale.

For at sikre en tilfredsstillende anvendelse af renoveringsmidlerne påtænker Direktoratet for Boliger og Infrastruktur i første halvdel af 2002, at udstede et cirkulære for anvendelsen af renoveringsmidlerne.

Vedligeholdelse

Overordnet set er renoveringsbehovet opstået som følge af mange års manglende løbende vedligeholdelse af bygningsmassen og af de tekniske anlæg. Landsstyret arbejder derfor for at styrke vedligeholdelsesområdet ved at få indført et drifts- og vedligeholdelsessystem således:

vår_crmat bygninger og anlæg, herunder tekniske anlæg sikres en så høj vedligeholdelsesgrad at der ikke bliver behov for total eller partiel renovering fremover.

at der udarbejdes og følges en drifts- og vedligeholdelsesplan for samtlige bygninger og anlæg.

at midler til udførelse af drift og vedligeholdelse sikres henlagt/indbetalt på dertil indrettet konto for vedligeholdelse.

at driften styres således at forurening og energispild minimeres.

at tekniske anlæg vedligeholdes så kun få og små driftsstop opstår.

at udførende håndværks- og entreprenørvirksomheder miljø- og kvalitetscertificeres.

vår_crm Udvikling af hjemmestyrets organisation

Landsstyret fik i 1999 foretaget en analyse af Grønlands Hjemmestyre som arbejdsplads. Denne analyse resulterede i en række anbefalinger om hvordan landsstyret kan udvikle en mere effektiv administration.

I landsstyrets Sekretariat blev der pr. 1. maj 2000 etableret et Projektsekretariat, SUKAQ. SUKAQ er ansvarlig for projektstyring af organisationsudviklingsprojektets dele for så vidt angår anbefalingerne omkring effektiv opgaveløsning, rationel i opbygning og arbejdsgange og kvalitetsmæssig forbedring, som tager sit udgangspunkt i grønlandske forhold.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning samt Direktoratet for Boliger og Infrastruktur blev udpeget til at være pilotdirektorater. Baggrunden for udpegning af netop de to direktorater blev begrundet med, at de var repræsentative for et direktorat med forholdsvis mange departementale opgaver henholdsvis et direktorat med driftstunge opgaver. Efter analyser af pilotdirektoraterne blev Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked gennemgået, og SUKAQ har nu påbegyndt en gennemgang af Administrationsdirektoratet.

SUKAQ’s gennemgang af de tre direktorater har givet anledning til anbefalinger der går i retning af forenkling, rationalisering og effektivisering indenfor en række områder, hvor følgende problemstillinger har været gennemgående:

vår_crm Ressourcekrævende arbejdsgange

Komplicerede budgetprocedurer

Mangelfuld dokumentation

Digitalisering af visse opgaver

Regelforenkling i forhold til kommuner og borgere

Forslag til regelforenkling

Kompetenceudvikling

Det er SUKAQ’s vurdering;

At der i centraladministrationen gennem længere tid er opbygget en administrativ praksis der afstedkommer ressourcekrævende arbejdsgange. Blandt de mest iøjnefaldende faktorer kan nævnes ressourcekrævende interne procedurer, omstændelige arbejdsgange på tværs af organisationen, ligesom mangelfuld langsigtet planlægning medvirker til mange ad hoc opgaver.

At der er etableret unødigt komplicerede budgetprocedurer i centraladministrationen, hvor opgaveområder med fordel kan digitaliseres uden ændring af kvalitetskrav til opgaverne.

At mangelfuld dokumentation i udarbejdelse af eksempelvis beslutningsoplæg til det politiske niveau er medvirkende til mangelfuld vurderingsgrundlag. Det er derfor vurderingen at der på en række områder er udtalt behov for udvikling af dækkende dokumentation, der skal bidrage til konsekvens- og behovsbelysning af eksempelvis reformtiltag.

At digitalisering af såvel opgaver som informationer internt/eksternt kan indføres med fordel og med deraf følgende forenkling af interne procedurer i centraladministrationen.

At der bør være en bedre sammenhæng mellem ideer, forslag og prioritering af en række indsatsområder, hvor det er nødvendigt med et samspil mellem det politiske og det administrative niveau. Dette er nødvendigt dels udfra en ressourcemæssig betragtning, men ikke mindst udfra en betragtning om borgerens retssikkerhed. Det er nødvendigt at indregne de administrative konsekvenser ved udformning af nye regler, såvel for centraladministrationen som på det kommunale niveau. Det politiske som det administrative niveau bør være mere kritisk og også selvkritisk i forbindelse med forslag til regulering.

At der bør arbejdes på et samspil mellem det politiske og det administrative niveau, hvor ressourcer og forventning afstemmes i forhold til den stillede opgave. Der er også behov for en udsanering i lovgivningen, set i forhold til de ressourcer, der bruges på at administrere reglerne, og som ikke står til mål med nytteværdien af reglerne.

At der er et udbredt behov for kompetencekortlægning af de i centraladministrationen tilstedeværende ressourcer, men også et behov for kortlægning af de kommunale kompetencer, der i stor udstrækning varetager regelfortolkning på vegne af Grønlands Hjemmestyre.

SUKAQ’s gennemgang af de tre direktorater har betydet, at de første direktorater har godkendt forslag til anbefalinger med deraf følgende handlingsplaner. Således er der på nuværende tidspunkt igangsat initiativer af større eller mindre karakter, som skal medføre indfrielse af de forventninger, der er til organisationsudviklingsprojektet.

Det er landsstyrets fortsatte overbevisning, at afdækning af centraladministrationens arbejde kan bidrage til opnåelse af større effekt af arbejdet, også uden at man skal gå på kompromis med kvaliteten. Ligeledes er det landsstyrets opfattelse, at en langsigtet planlægning er nødvendig for, at der kan opnås gennemgående resultater i organisationen.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2002

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Redegørelser og beretninger

02FM/01.25.01-9 Politisk-Økonomisk Beretning 2002.

1. beh 15-04-2002

Ordførerindlæg (IA)

Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

Ordførerindlæg (Siumut)

02FM/01.25.01-9 2002-mi aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq

Naalakkersuisut 2002-mut

aningaasaqarniarnikkutingerlatsineq pillugu

nalunaarutaat

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik februar 2002

UPA 2002 / 09

ANIPI J.nr 22.12+2002

Imarisaasa nalunaarsorsimaffiat

GOTOBUTTON A_Toc3085840 1 Aallaqqaasiut eqikkaanerlu GOTOBUTTON A_Toc3085840 1

GOTOBUTTON A_Toc3085841 2 Aningaasaqarnermi pissutsit ineriartornerallu GOTOBUTTON A_Toc3085841 5

GOTOBUTTON A_Toc3085842 2.1 Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat - Naalakkersuisut aallaavigisaat GOTOBUTTON A_Toc3085842 5

GOTOBUTTON A_Toc3085843 2.1.1 Akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat GOTOBUTTON A_Toc3085843 5

GOTOBUTTON A_Toc3085844 2.1.2 Suliffissaaleqineq GOTOBUTTON A_Toc3085844 6

GOTOBUTTON A_Toc3085845 2.1.3 Niuernikkut inissisimaneq, nunanit allanit pisiat avammullu tunisat GOTOBUTTON A_Toc3085845 7

GOTOBUTTON A_Toc3085846 2.1.4 Akit allanngoriartornerat. GOTOBUTTON A_Toc3085846 9

GOTOBUTTON A_Toc3085847 2.1.5 Ukiuni qulini nikikkiartornissamut missingersuut. GOTOBUTTON A_Toc3085847 9

GOTOBUTTON A_Toc3085848 2.2 Nunatta Karsiata aningaasaqarnera GOTOBUTTON A_Toc3085848 15

GOTOBUTTON A_Toc3085849 2.2.1 Ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq 2001 GOTOBUTTON A_Toc3085849 15

GOTOBUTTON A_Toc3085850 2.2.2 2002-mut aningaasanut inatsit GOTOBUTTON A_Toc3085850 16

GOTOBUTTON A_Toc3085851 2.2.3 Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut inissisimanerat GOTOBUTTON A_Toc3085851 19

GOTOBUTTON A_Toc3085852 2.2.4 Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut aningaasaqarnerat GOTOBUTTON A_Toc3085852 19

GOTOBUTTON A_Toc3085853 2.3 Kommunit aningaasaqarnerat GOTOBUTTON A_Toc3085853 22

GOTOBUTTON A_Toc3085854 2.3.1 Kommunit naatsorsuutaat GOTOBUTTON A_Toc3085854 22

GOTOBUTTON A_Toc3085855 2.3.2 Kommunit qanoq akiitsoqarnerat GOTOBUTTON A_Toc3085855 24

GOTOBUTTON A_Toc3085856 2.3.3 Kommunit akornanni naligiissaarineq GOTOBUTTON A_Toc3085856 24

GOTOBUTTON A_Toc3085857 2.4 Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutinut tapiissutaat pisortanillu kiffartuussinerit pillugit isumaqatigiissutaat GOTOBUTTON A_Toc3085857 26

GOTOBUTTON A_Toc3085858 2.4.1 Inuussutissarsiutinut tapiissutit GOTOBUTTON A_Toc3085858 27

GOTOBUTTON A_Toc3085859 2.4.2 Pisortat kiffartuunneqarnermut isumaqatigiissutaat GOTOBUTTON A_Toc3085859 28

GOTOBUTTON A_Toc3085860 3 Naalakkersuinikkut aaqqissuussinermi suliniutit GOTOBUTTON A_Toc3085860 30

GOTOBUTTON A_Toc3085861 3.1 Naalakkersuinikkut aaqqissugaanermi suliniutit nalilerneqarnerat GOTOBUTTON A_Toc3085861 30

GOTOBUTTON A_Toc3085862 3.1.1 KNI Pisiffik A/S-ip namminersortunut pigisassanngortitaanera GOTOBUTTON A_Toc3085862 30

GOTOBUTTON A_Toc3085863 3.1.2 Imaatigut assartuinermut tunngasut GOTOBUTTON A_Toc3085863 32

GOTOBUTTON A_Toc3085864 3.1.3 Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat GOTOBUTTON A_Toc3085864 34

GOTOBUTTON A_Toc3085865 3.2 Naalakkersuinikkut aaqqissuusinerup immikkoortuata aappaa GOTOBUTTON A_Toc3085865 35

GOTOBUTTON A_Toc3085866 3.2.1 Aalisarnerup nutartigaanera GOTOBUTTON A_Toc3085866 35

GOTOBUTTON A_Toc3085867 3.2.2 Ilinniagaqarnersiutit nutartigaanerat GOTOBUTTON A_Toc3085867 38

GOTOBUTTON A_Toc3085868 3.2.3 Niuerneq inuussutisarsiutinillu siuarsaaneq pillugu nassuiaat GOTOBUTTON A_Toc3085868 39

GOTOBUTTON A_Toc3085869 3.3 Siunissami naalakkersuinikkut aaqqissuussinissami suliniutit GOTOBUTTON A_Toc3085869 40

GOTOBUTTON A_Toc3085870 3.3.1 Innaalagiaq, imeq kiassarnerlu pillugit assigiimmik akeqartitsinerup nutarternera GOTOBUTTON A_Toc3085870 41

GOTOBUTTON A_Toc3085871 3.3.2 Isumaginninnikkut suliffeqarnikkullu suliniutit GOTOBUTTON A_Toc3085871 41

GOTOBUTTON A_Toc3085872 3.3.3 Namminersortunut pigisassanngortitsinerit nutarterinerillu GOTOBUTTON A_Toc3085872 42

GOTOBUTTON A_Toc3085873 4 Suliniutit allat GOTOBUTTON A_Toc3085873 44

GOTOBUTTON A_Toc3085874 4.1 Iluarsaassinerit GOTOBUTTON A_Toc3085874 44

GOTOBUTTON A_Toc3085875 4.2 Namminersornerullutik Oqartussat aaqqissugaanerata ineriartornera GOTOBUTTON A_Toc3085875 46

Aallaqqaasiut eqikkaanerlu

Nunatta aningaasaqarnerata pitsanngoriartornermini killissani tikissimagunarpaa. Nunatta aningaasaqarnera ukiualunni pitsanngoriartortuarsimavoq, maannali malunnarsivoq pitsan-ngoriartorneq annikilliartulersoq.

Maannarpiaq takuneqarsinnaavoq aalisarneq iluanaarutaajunnaariartortoq, raajammi akikipput nunamilu suliffissuarnut tulaassuineq ataavartuunani uneqattaarlunili, tamatumalu kinguneranik nunami suliffissuit atorlugit aalisarnikkut inuussutissarsiorneq akilersinnaajunnaariartorsimavoq. Tamatuma peqatigisaanik piffissami kingullermi kommunit ataasiakkaat aningaa-sartuutitik akilersinnaajumallugit taarsigassarsisariaqalersimapput.

Taamaaliartornermulli patsisaavoq kommunit/nunap immikkoortuisa akornanni assigiinnginnerujussuaq: Assersuutigalugu tamanna takuneqarsinnaavoq suliffeqarneq qiviaraanni, tassami illoqarfiit ilaanni suliffissaaleqineq annikitsunnguuvoq, allaat ukiup ilaatigut suliffinni aalajangersimasuni sulisussaaleqisoqalersarluni, illoqarfinnili allani annertuumik suliffissaaleqineq nalinginnaaqaluni.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Nunatta Karsiata isertitaasa aningaasartuutaasalu ukiuni qulini tullerni nikikkiartornissaat takussutissiorsimavaa. Siumut tikkuartumik ukiuni tullerni qulini allanngoriartornissaq takutinneqarpoq isertitat aningaasartuutillu pillugit ukiuni kingullerni tallimaniit qulinut allanngoriartorsimanermi misilittakkat aallaavigalugit. Takussutissiamissaaq ilaavoq ukiunut tullernut ilimagisat.

Takussutissiami naatsorsuutigineqarpoq akileraarutitigut isertitat ukiumut procentinik marlunnik qaffattassasut, kisiannili akitsuutinit ataatsimoortumillu tapiissutit allanngussangatinneqaratik. Isertitat allat 2002-miit 2004-mut allanngussangatinneqanngillat. Peqqinnissaqarfimmut soraarnerussutisianullu aningaasartuutit inuit utoqqalisut amerliartornerat ilutigalugu qaffakkiartussangatinneqarput. Kiisalu ingerlatsinermut aningaasartuutit arlallit ukiumut procentimik ataatsimik qaffattarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, sanaartornermulli aningaasartuutit ukiut pineqartut tamakkerlugit allanngussangatinneqaratik.

Tunngavissat taakkua tunngavigalugit missingersuusiap takutippaa Nunatta Karsia 2011-imi aningaasaliissutinik 261 mio. kr.-inik pisariaqartitsissasoq ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartoortarnissamik anguniagaqarneq attanneqaannassappat. Ukiut qulit siumut isigigaanni allatut oqaatigalugu isertitat aamma/imaluunniit sipaarutit 261 mio. kr.-it pisariaqassapput maannamut ineriartorneq ingerlaannassappat.

Oqaatigineqassaaq aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu 2002-mut nalunaarusiami inerniliinerit ilarpassui siusinnerusumiit paasissutissanik tunngaveqarmata. Paasissutissat ilai 2000-imeersuupput, tassami nalunaarusiap allanneqarnerata nalaani 2001-miit paasissutissaaviit suli pigineqanngimmata.

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu siunniunneqarpoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat arlalitsigut allanngortinneqassasoq aningaasatigut imminut napatissinnaajuarnissaq inuussutissarsiornerullu tamatigoornerusumik tunngaveqalernissaa pilersikkumallugit. Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut siunissat soorunami ungasinnerusoq isigalugu suliaapput, akornuserneqariaannaasarporli ukiut qaninnerpaat eqqarsaatigalugit suliniuteqartoqaraangat ungasinnerusoq isigalugu anguniakkanut pitsaanngitsunik sunniuteqartartunik.

Inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranni anguniakkat nutarterinissanik arlalinnik tunngaveqarput naalakkersuisut amerlasuutigut piviusunngortereersimasaannik aallartereersimasaanilluunniit. Sammisat ilaasigut pisariaqarpoq naalakkersuisut aalajangiiniarnerminni tunngavigisatik pitsanngorsartariaqaraat pissutsit misissoqqissaarneratigut iluarsiissutaaniartullu kingunissaasa naatsorsoqqissaarneratigut.

Namminersortunut pigisassanngortitsineq

2001-imi isumaqatigiissutigineqarpoq KNI Pisiffik A/S-imi aktiat amerlasuut tunineqassasut. Aktianik tunisineq pivoq sapinngisamik mianerilluinnarlugit Inatsisartut kissaatigimmassuk Pisiffiup niuertarfeqarnermi salliuallaarnerata killeqarnissaa, sammisamut tunngasunik ilisimasalimmik pisussaqarnissaa, nunatsinneereersut piginneqataanissaat, qulakkeerneqassasoq suleqataasut ilinniarteqqinneqarneqarlutillu ineriartoqqinnissaat kiisalu pisinermi akit naammaginartut anguneqarnissaat. Danmarkimi ulluinnarni nioqqutissanik amerlasuukkaarlugit niuernerpaaq Dagrofa A/S aktiat 51 procentiinik pigisaqalerpoq naalakkersuisullu isumaqarput namminersortunut pigisassassanngortitsinermi anguniakkat naammassineqartut.

Imaatigut usinik angallassineq

1. januar 2002 aallarnerfigalugu imaatigut angallassinermi nutarterineq atortuulerpoq. Angallassinermi akigitinneqalersut aningaasartuutinik tunngaveqarnerulerput. Usinut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaartinnera ataatsikkut pinngilaq, naatsorsuutigineqarlunili marlun-ngorlugu avillugu pissasoq. Immikkoortuani siullermi assartuinermi akit assigiissuunissaannut akitsuut 9,82 procentimik appartinneqassaaaq nunatsinnut angallatanut tunngatillugu, kisiannili akitsuut peerneqavissalluni usinut angallatanut nunatsinni angallanneqartunut nunatsinniilluunniit angallatanut tunngatillugu.

Usinik angallassinerup nutartigaanerata immikkoortuata aappaani naatsorsuutigineqarpoq imaatigut usinik assartuinermi akit assigiissuunissaannut akitsuut atorunnaarsivinneqassasoq 1. januar 2003-mi. Tamatumali atorunnaarsivinnissaa sioqqullugu siunniunneqarpoq sumiiffinnut ataasiakkaanut usinik angallassisarnermi tapiisutit misissoqqissaarneqassasut tapiissutit taakkua annikillineqarnissaat atorunnaarsivinneqarnissaalluunniit siunertaralugu. Naalakkersuisut siunertariuarpaat assartuinermi akit assigiissuunissaannut akitsuutip annikillinera inuiaqatigiinnut pisisartunullu iluaqutaalissasoq. Tassalu paasinarsissagaluarpat usinik angallassinikkut nutarterineq naalakkersuisut anguniagaannut naapertuutinngitsoq naalakkersuisut usinik angallassinermi akigititat naleqqussarnissaat eqqarsaatigeqqinniarpaat.

Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat

Ineqarnermut akiliutit nutartigaaneranni siunnertaavoq aningaasartuutinut naapertuunnerusumik akiliisarnissaq tamatumalu peqatigisaanik inuit atugarisaasigut isumannaallisaanerup pitsanngorsarnissaa. Akissaqarnerusut akiliinerusalissapput, pissakinnerusulli atugarisaat ajornerulersinneqaratik.

Tassalu ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat marlunnik immikkoortoqarpoq:

Inini pisortanit pigineqartuni ineqarnermut akiliutit aningaasartuutivinnut naleqqunnerulernissaat.

ineqarnermut meeqqanut tapiissutit peerneqarnissaat akunnattumik akissarsiallit akissarsiakinnerillu ineqarnermut tapiissutisisarnerata nutaamik pitsaanerusumillu aaqqinneranut atatillugu.

Ineqarnermut tunngatillugu nutarterineq tassaavoq ineqarnermut tunngasutigut nutarterinerup tamarmiusup immikkoortua siulleq. Nutarterinerup immikkoortuani tullermi sammineqartussaapput akunnattumik isertitallit isertitaqqortuullu, tassa inuit immikkoortuata siulliup kinguneranik aningaasatigut sukaterinermik misigisaqarsimasut.

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut suliniutit tulliit

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suliniutit 2002-mi nangeqqinneqassapput aalisarneq samminerullugu, tassa tamatumani pineqarlutik inuussutissarsiutip ungasinnerusoq isigalugu aaqqissugaanikkut ajornartorsiutai. Aaqqiissutissatut periusissaq qularnaatsuussaaq aalisartumut, aalisakkerisumut inuiaqatigiinnullu, taamaalilluni aningaasaqarneq piujuartitsinissarlu aalisarnermi nukittorsarneqartuaqqullugit.

Naalakkersuisut suliarilersimavaat misissorlugu amerlanerit ilinnialertarnissaat ilinniakkamillu naammassinnittarnissaat anguniarlugit qanoq iliuuseqarsinnaaneq. Aammattaaq ilinniaga-qarnersiutinut tunngasut misissuiffigeqqissaarneqarput. Ilinniaqarrnersiutit nutarterneranni siunertaavoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat pisariinnerulernissaat atuisumullu atoruminarnerulernissaat, tamatumani ilinniagaqartup atugarisai mianeralugit, allaffitsigut aqutsineq pisariinnerulersillugu aningaasatigullu atugassaatitat pitsaanerusumik atugaanissaat qulakkeerlugu.

2002-mi inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni naatsorsuutigineqarpoq niuernerup inuussutissarsiornerullu siuarsarneqarnisaat pilllugit nassuiaateqaartoqassasoq. Pilersaarutini sisamani pingaarnerutillugit sammineqassapput piginnaasaqarnerulersaaneq, aningaasaliisarnerup qanoq issusia, ajutoorsinnaaneq qunuginagu aningaasaliisarneq niuernerlu. Pilersaarutit taakkua katillutik nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlatsinissamut tunngavissanut tunngasuupput. Siunertarineqarpoq inuussutissarsiutit siuarsarneranni tunngavigisat maannakkut atuuttut takulluarsinnnaalerumallugit kiisalu suliniutissanik nutaanik inassuteqarnissaq.

Siunissami inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut suliniutissat

Inuit atugarisaasigut suliffeqarnikkullu ingerlatsinermi aningaasat aalajangersimasumik siunertaqarnerulluni atornissaat siunertaralugu misissueqqissaartoqaqqaassaaq suliffissaarunnermut sillimmasiisarnerup pilersinnissaanut periarfissanik. Eqqarsaatersuutini ilaassaaq sulisussat piginnaasaqarnerulernissaat qanoq iliornikkut aaqqissuussinermut ilanngunneqarsinnaanersoq.

Inuussutissarsiornerup siuarsarneranut atatillugu assigiimmik akeqartitsineq allanngortikkumallugu Naalakkersuisut kissaatigaat qulaajarneqassasut innaallagissap, ermup kiassarnerullu akiisa nutaanngortinnissaannut periarfissat. Kisiannili assigiimmik akeqartitsineq ullormiit ullormut atorunnaarsinneqarsinnaanngilaq, ingerlattariaqarlunili agguaasarneq pillugu ingerlatsinermi mianerisassat aserornagit.

Suliassaqarfiit allat

Iluarsaassinissarsuaq pillugu naalagaaffimmut isumaqatigiissutip killiffia kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat aaqqissugaanerata ineriartortitaanerata killiffia naggataatigut sammineqassapput.

Aningaasaqarnermi pissutsit ineriartornerallu

Kapitalimi matumani nunatta aningaasaqarnerani nikerarnerit ataatsimut takussutissiorneqarput. Allaaserineqarput inuiaqatigiit aningaasaqarnerat, Nunatta Karsiata isertitai aningaasartuutaalu kiisalu kommunit aningaasaqarnerata allanngoriartornera. Aammalu inuussutissarsiutinik ingerlatsinermi tunngavissat allaaserineqarput aammalu pisortaniit sullissinissaq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissutaat takussutissiorneqarput.

2.1 Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat - Naalakkersuisut aallaavigisaat

Akileraarutinit akitsuutinillu isertitat, suliffissaaleqineq, avataaniit pisiat/avammut tunisat kiisalu pisiassat akiisa allanngorarnerat aallaavigalugit inuiaqatigiit aningaasaqarnerat immikkoortuni tulliuttuni allaaserineqarpoq.

Aningaasat allanngorartarnerat nunami namminermi pissutsinit nunanilu allani pissutsinit aalajangerneqartarpoq. Assersuutigalugu nunatta suliffiutaasa aalisakkanik raajanillu nunanut allanut tunisinerminni iluanaarutigisartagaat allanngorartarput apeqqutaalluni nunat allat qanoq amerlatigisunik aalisagarlutillu raajarnersut, kiisalu nunatsinni nunanilu allani piserusussuseq qanoq innersoq.

Akileraarutinit akitsuutinillu isertitat amerliartorpiannginnerat, annertuumik suliffissaaleqineq, avataaniit annikitsuinnarmik pisineq aammalu immaqa avammut tunisakinneq aningaasat isertat appasinnerannik taaneqartarpoq. Tamatuma akerlianik akileraarutinit isertiat akitsuutillu amerliartorluarnerat, suliffissaaleqinerup annikitsuunera, avataaniit pisiaqarluarneq immaqalu annertuumik avammut tunisaqarneq aningaasat isertitat qaffasinnerannik taaneqartarpoq.

Aningaasaatit qanoq innerannut pingaaruteqarluinnartuuvoq pisortat aningaasaqarnermut tamarmiusumut qanoq peqataatiginerat. Tassalu pisortat aningaasanik amerlasuunik atuigaangata naatsorsuutigineqartarpoq aningaasat ingerlanerat pitsanngoriartussasoq.

2.1.1 Akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat

Akileraarutitigut isertitat innuttaasut isertitaqassusiannik takutitsisarput. Katillugit isertitat amerlisinnaapput agguaqatigiissillugu isertitat qaffakkiartorpata, imaluunniit inuit amerlanerit akissarsiulersimappata. Aningaasarissaarnermut ilisarnaataasarpoq isertitat katillutik amerlinerat inuit ataasiakkaat isertitaasa amerliartorneratigut suliffissaqarnerullu pitsanngoriartorneratigut.

Nunatta Karsiata akileraarutitigut akitsuutitigullu 1997-imiit 2001-imut isertissimasai titartagaq 2.1.1-imi takuneqarsinnaapput. Akitsuutitigut isertitat missingiinikkut akitsuutit angissusiisa allanngornerinut iluarsineqarsimapput. Ukiuni pineqartuni akileraarutissat annertussusiat allanngorsimanngilaq, kisiannili 1999-imi inummut aalajangersimasumik ilanngaat 6.000 kr.-iniit 8.000 kr.-inut qaffanneqarpoq. Akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat akit aalajangersimasut atorlugit naatsorsugaapput taamalu ukiut ingerlanerini imminnut sanilliunneqarsinnaallutik. Taaneqassaarli 2001-imi immikkut isertinneqarsimammata 54 mio. kr.-it KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarnerata kinguneranik. 54 mio. kr.-it isertinneqarsimanngitsuuppata 2001-imi isertitat 2000-imi isertitanit qaffasinnerulaaginnarsimassagaluarput. Akitsuutinit isertitat ataatsimut isigalugu 1997-imiit 2001-imut nikissimanngillat, akileraarutigiulli isertitat ukiuni taakkunani malunnaatilimmik qaffassimallutik. Tassalu 2001-imi akileraarutitigut isertitat 1997-imut sanilliullugit 160 mio. kr.-it missaannik amerleriarsimapput - akinut aalajangersimasunut naatsoraanni. Taamaalilluni nunatsinni akissarsiatigut isertitat ukiuni pineqartuni annertuumik qaffariarsimapput.

Titartagaq 2.1.1: 1996-imiit 2001-imut akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat mio kr.-inngorlugit naatsorsorlugit.

Paasissutissarsiffik: Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup naatsorsuineri.

Oqaasertaliussaq: Kisitsisit naatsorsorneqarsimapput naatsorsuutini kisitsisit akinik aalajangersimasunik tunngavillit atorlugit.

2001-imut tunngatillugu kisitsisit missingiinerupput. 2001-mi akileraatitigut isertitanut ilaapput ingerlatseqatigiiffinnit immikkut isertitat 54 mio. kr.-it KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarneraneersut.

2.1.2 Suliffissaaleqineq

Suliffissaaleqisut amerlassusiata allanngoriartornera aningaasaqassutsip allanngoriartorneranut uuttuutaalluartut ilagaat. Suliffissaaleqisut ikiliartorpata aningaasaqarneq pitsanngoriartorsimassaaq.

1998-ip kingornatigut suliffeqanngitsut ikiliartorsimapput. 2000-imi nunatsinni illoqarfinni qaammatip qiteqqunnerini suliffeqanngitsut 1.500-it missaaniissimapput tassa ukiumut naatsorsorlugu 6,0%.

2001-imi qaammatini siullerni pingasukkaani tulleriinni pingasuni qaammatip qiteqqunnerini suliffeqanngitsut 2000-ip taamaalineratut amerlatigisimapput. Tamatumunngali ilanngullugu eqqaamasariaqarpoq 2001-imi sulisinnaasut 2000-imut sanilliullugu amerlisimammata. Taamaalilluni naatsorsuigallarnerit malunnarsisippaat suliffissaaleqisut ikiliartorunnaarsimasut, tamatumalu malunnarsisippaa aningaasarissaarfik allanngoriartortoq nikikkiartorunnaarnermut, allaammi aningaasatigut ingerlatsinerup appariartorneranut takussutissaasoq.

Titartagaq 2.1.2 1995-imiit 2000-imut illoqarfinni piffissap qiteqqunnerani suliffissaaleqisut¹

Paasissutissarsivik: Naatsorsueqqissaartarfik

1) Piffissap qiteqqunnerani suliffissaaleqisut tassaapput qaammatit qiteqqunnerini suliffissaaleqisut ukiumut agguaqatigiissinneri

Suliffissaaleqineq agguaqatigiissillugu illoqarfiit akornanni assigiinngissutit annertusimavoq. 2000-imi suliffissaaleqineq Ilulissani appasinnerpaasimavoq ukiumut agguaqatigiissillugu 2,6-iusimalluni. Nuummi Qeqertarsuarmilu suliffissaaleqineq 4 procentiuvoq appasinnerullu-niluunniit, kisiannili illoqarfinni Aasianni, Paamiuni, Qaanaami Tasiilamilu 10,2 procentiulluni 10,7 procentiullunilu.

2.1.3 Niuernikkut inissisimaneq, nunanit allanit pisiat avammullu tunisat

Nunatta niuernikkut inissisimanera 1998-imiit pitsanngoriartuinnarsimavoq. 1998-imi niuernikkut amigartoorutit 1.038 mio. kr.-inik amerlassuseqarsimapput, kisiannili 2000-imi amigartoorutit 742 mio. kr.-inngorsimallutik. Niuernikkut amigartoorutit ikiliartornerat pisimavoq avataaniit pisiat nalingat 1998-imiit allanngorsimanngimmat, kisiannili nunanut allanut tunisat nalingat akit aalajangersimasut tunngavigalugit 1998-imiit 2000-imut 25 procent missiliorlugu qaffassimalluni.

Avammut tunisat nalingata 1999-imiit 2000-imut qaffassimaneranut annertuumik patsisaavoq saattussat avammut tunisaanerat. Saattuat avammut tunisaanerat 1999-imiit 2000-imut 110 procentimik qaffassimavoq 1999-imi 2.000 tonsit sinnilaaqqariarlugit 2000-imi 4.300 tonsingajannut qaffassimagami. Piffissami pineqartumi saattuat avammut tunisaanerminni nalingat 1999-imi 68 mio. kr.-it missaaneeriarluni 2000-imi 229 mio. kr.-inut qaffariarsimavoq. Taamaalilluni saattuat avammut tunisat marloriaat sinnerlugu amerleriarsimapput nalingallu pingasoriaat sinnerlugu annertusisimalluni.

Ikummatissap nunanit allanit pisiarineqartup nalinga 1999-imiit 2000-imut marloriaat sinnerlugu qaffariarsimavoq uuliap akiata akitsoriartornerata kinguneranik. Nunanit allaniit pisisarnerup nalingata ataatsimut isigalugu taamaaqataanik qaffariarsimannginneranut nunanit allaniit pisiarisartakkat ikiliartorsimammata, soorlu nioqqutissat, pingaartumik illuliortiternermi sanaartornermilu atorneqarnerusartut.

2001-imi nunanit allanit pisiat nunanullu allanut tunisat naatsorsorallarneranni malunnarpoq nunanit allanit pisiaqartarnerup annikitsumik appariartornera ingerlaannartoq.

Nunanit allanit pisiat nunanullu allanut tunisat akii aningaasaqassutsimut mianersortumik uuttuutigisariaqarput, tassami annertuunut ataasiakkaanut tunngatillugu, assersuutigalugu maskiinat umiarsuilluunniit, piffissani ataasiakkaani annertuumik nikeriaataasinnaasarmata.

Titartagaq 2.1.3: 1995-imiit 2000-imut nunanit allanit pisiat nunalullu allanut tunisat mio. kr.-inut naatsorsorlugit.

Paasissutissarsivik: Naatsorsueqqissaartarfik

Kisitsit akit aalangersimasut atorlugit natsorsugaapput.

2.1.4 Akit allanngoriartornerat.

Pisiassat akiisa allanngoriartornerannut tunngatillugu allaaserineqartarput akerpiaat atuisup nioqqutissanut sullinneqarnernullu nammineq atuinermini akiligassai. Pisiassat akiisa allangoriartorneratigut takuneqarsinnaalersarpoq akit ataatsimut isigalugu allannguutaat, tamatumani ilanngullugit akitsuutit tapiissutillu allannguutai.

Pisiassat akii 1990-ikkut naalerneranni nikeranngitsumik qaffakkiartorsimapput, kisiannili 2001-imi annerusumik qaffariarsimallutik. Tamanna uuliap akiata qaffariarneranut atavoq.

Titartagaq 2.1.4 juli 1995-imiit juli 2001-imut pisiassat akiisa qanoq innerat

Paasissutissarsivik: Naatsorsueqqissaartarfik

Pisiassat akiisa akissarsiallu qaffakkiartungaannginnerat inuussutissarsiutinut nunanut allanut tunisaqartartunut iluaqutaassaaq, tamatumalu peqatigisaanik ataatsimoortumik tapiissutit nalingat allanngorani. Nunatta unammillersinaassusia pitsanngorsarniarlugu aningaasatigullu imminut napatissinnanerup tunngavissai annertusarumallugit pingaaruteqarpoq akissarsiat akillu qaffakiartornerata ukiuni aggersuni appasissuunissaat.

2.1.5 Ukiuni qulini nikikkiartornissamut missingersuut.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup suliarisimavaa ukiuni tullerni qulini Nunatta Karsiata isertitai aningaasartuutissaalu pillugit missingersuut paasiuminarsagaasoq. Qaffakkiartornissami siunertaavoq takutikkumallugu Nunatta Karsiata inissisimanra qanoq allanngoriartussanersut, ukiuni tullerni qulini isertitat aningaasartuutillu qaffakkiartornissaat naatsorsorneqarpat ukiuni tallimaniit qulinut qaangiuttuni allanngoriartorsimaneq aallaavigalugu.

Tamatuma inerneraa ukiuni tullerni qulini ukiuni kingullerni qulini ingerlaaseq ukiuni qulini tullerni nangiinnassappat Nunatta Karsia 2011-imi 221 mio. kr.-inik anigaasaliinissamut piariaqartitsilissaaq. Ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqartarnissaq aalajangiusimaneqassappat isertitat amerlanerulersariaqarput aamma/imaluunniit aningaasartuutit ikilisariaqassapput 261 mio kr.-inik.

Qaffakkiartornissat tamarmik 2002-mi akiusut atorlugit suliarineqarsimavoq. Allatut oqaatigalugu qaffaariaatinut ilanngunneqarsimasunut tunngaviutuavoq innuttaasut qanoq amerlatiginerata allanngorneri imaluunniit aningaasaqarnerup pitsanngoriasimanera. Tassalu kisitsisini aningaasat nalikilliartornerat ilanngunneqanngivippoq.

Qaffakkiartornissamut aallaaviuvoq 2002-mut aningaasat inatsisissaannut isertitassat aningaasartuutissallu naatsorsuutit tungaasigut allanngussangatinneqanngimmata. Tassalu isertitassat aningaasartuutissallu missingersuusiortarneq pillugu inatsisip atuutilinnginnerani periaasiusimasut atorlugit suliaasimapput. Periaatsip tamatuma atorneqarsimaneranut patsisaavoq qulakkeerumallugu qaffakkiartornissamut missingersuutip ukiunilu qaangiuttuni qulini kisitsisaatit toqqaannartumik ataqatigiinnerat takuneqarsinnaaniassammat.

Missingersuusiaq

Qaffakkiartornissamut missingersuummi taamaallaat pineqarput Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa isertitaasalu ataqatigiinnerat. Qaffakkiartornissamut missi-ngersuummi ilanngunneqarsimanngilaq ilimagineqarsinnaanersoq ukiut pineqartut ingerlaneranni aningaasat amerlanerusut atorneqassanersut assersuutigalugu suliffissaarunnerup aki-ornissaanut, inuit atugarisaannut aningaasartuutinut, aningaasaliinermut imaluunniit aktiaa-teqarluni ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut qularna-veeqqusiissutit akilerneqassanersut. Missingiinermi naatsorsuutigineqarpoq akileraarutitigut isertittakkat qaffakkiartornerat 2 %-iujumaartoq aningaasaqarnikkullu aningaasartuutit appasikkumaartut. Tassalu natsorsuutigineqanngilaq ukiuni tullerni qulini nunarput anigaasarliornerulissasoq.

Tamatuma akerlianik aningaasaqarneq appariartulissagaluarpat Nunatta Karsiata isertitai apparlutik ilaatigullu pensioninut aningaasartuutit naatsorsuutigisanut sanilliullugit qaffallutik tabelimi matuma kinguliini takuneqarsinnaasumit aningaasaliisariaqarneq annertunerulissaaq.

Tabel 2.1.5 Ukiuni qulini aningaasatigut nikikkiartornissamut missingersuut mio. kr--inngorlugu.

	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011
Akileraarutit	693	707	721	735	750	765	780	796	812	828
Akitsuutit	644	644	644	644	644	644	644	644	644	644
Ataatsimoortumik tapiissutit	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877	2.877
Isertitat allat	757	757	757	707	707	707	707	707	707	707
Isertitat katillugit	4.971	4.985	4.999	4.963	4.978	4.993	5.008	5.024	5.040	5.056
Peqqinnissaqarfik	812	816	819	821	826	830	836	841	845	850
Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit	707	708	710	711	711	711	711	711	711	711
Pensionit	409	419	426	432	444	454	470	483	498	515
Aningaasartuutit allat inatsisitigut pituttorsimasut	314	314	314	314	314	314	314	314	314	314
Sanaartorneq	650	650	650	650	650	650	650	650	650	650
Allaffissorneq	466	471	475	480	485	490	495	500	505	510
Allatigut ingerlatsineq	1.579	1.595	1.611	1.627	1.643	1.660	1.676	1.693	1.710	1.727
Aningaasartuutit katillugit	4.937	4.972	5.004	5.035	5.073	5.108	5.152	5.191	5.233	5.277
Angusaq	34	13	-5	-72	-95	-115	-143	-167	-193	-221

Paasissutissarsivik: Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup nammineq naatsorsugai.

Tabelimi takutinneqartutut ilusiliinerup inerneraa Namminersornerullutik Oqartussat ukiut qulit qaangiuppata 261 mio. kr.-inik aningaasaliinissamik pisariaqartitsissasut tassa ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarnissamik siunertaqarneq attatiinnarneqassappat. Missingersuusiami ilimagineqarpoq peqqinnissaqarfimmut utoqqalinersiutinullu aningaasartuutit utoqqalisut amerliartornerat ilutigalugu qaffakkiartussasut. Tamatuma saniatigut ilimagineqarpoq nunatsinni aningaasaqarneq ukiumut 2 %-imik qaffattassasoq, aammalu allaffissornermut allanullu ingerlatsinermut aningaasartuutit ukiumut 1 %-imik qaffattassasut.

Ilimagisat taakkua eqquutissappata akileraarutit qaffattariasassapput, imaluunniit aningaa-sartuutitigut sipaaruteqartariaqassaq ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqartarnissaq aalajangiusimaneqassappat. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalugu nuna tamakkerlugu akileraarutip 5 procentimik qaffanneratigut 11 %-imiit 16 %-inngorlugu ukiut tulliit qulit ingerlaneranni. Pisinnaavortaaq allaffissornikkut sipaaruteqarnertigut ingerlatallu piiarneratigut ingerlatsinermut aningaasartuutit ikilisarneratigut.

Allaffissornermut aningaasartuutit ukiuni kingullerni qulini annertuumik qaffassimanerannut patsisaavoq ingerlatat nutaat aallartinneqarsimammata ingerlataareersut annikillilernagit piiarnagilluunniit. Tamatuma kingunerisaanik ingerlatsinermut aningaasartuutaannaanngitsut aammali allaffissornermut aningaasartuutit ukiuni qulini kingullerni qaffakkiartortuarsimapput. Allaffissornerup annertussusianut apeqqutaasorujussuuvoq ingerlatat qanoq amerlatigisut aqunneqassanersut. Taamaattumik sunaluunniit siunissami toqqarneqaraluarpat pisariaqassaaq ingerlatat nutaat ingerlatani allani sipaaruteqarnertigut aningaasalersorneqartarnissaat.

Matuma kinguliini allaaserineqarput tunngavissat pingaarnerusut, akileraarutit, akitsuutit isertitallu allat aamma peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutit, aningaasartuutit inatsisitigut aalajangeriikkat, ingerlatsinermut aningaasartuutit allat aamma sanaartornermut aningaasartuutit.

Akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat

Siumut tikkuartumik missingersuusiornermi naatsorsuutigineqarpoq 2002-miit 2011-imut akileraarutitigut isertitat ukiumut 2 procentimik qaffattassasut. 1996-imiit 2001-imut akileraarutitigut isertitat ukiumut agguaqatigiissillugu 4,9 procentimik qaffattarsimapput. Kisiannili 1996-imiit 2001-imut akileraarutitigut isertitat aatsaat taamak qaffatsigisimapput. 1991-imiit 2001-imut akileraarutitigut isertitat ukiumut agguaqatigiissillugu 1,3 %-iinnarmik qaffattarsimapput.

Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuisoqatigiit naatsorsorsimavaat 1979-imi Namminersornerulernerup kingornatigut inuiaat isertitaat tamakkerlutik ukiumut 1,4 %-imik qaffaateqavittarsimasut.

Tassalu missingersuummi ukiuni tullerni qulini akileraarutitigut isertitat ukiumut 2 %-imik qaffattarnissaat naatsorsuutigineqarmat tamanna isumalluarnermik taasariaqarpoq. Tassalu naatsorsuutigineqarpoq nunatsinni aningaasaqaarnerup qaffakkiartornera ingerlaannassasoq, aammalu aningaasarliortoqalissanngitsoq imaluunniit aningaasatigut ingerlatat unittooqqalissanngitsut.

Akitsuutinit isertitat katillugit ilimagineqarpoq 2002-mi 644 mio. kr.-iussasut, taakkunannga ilimagineqarluni 435 mio. kr. inulaarlugit imigassat tupallu akitsuutaasigut isertinneqassasut. Naatsorsuutigineqarpoq Nunatta Karsiata akitsuutitigut isertitai 2002-miit 2011-imut qaffaqqissanngitsut. Misilittakkat takutippaat isertitat qaffakkaluaraangata imigassamik tupamillu atuineq annertuumik qaffattanngitsoq. Tamatuma saniatigut peqqinnissamut inuillu atugarisaannut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermiit isigalugu iluanaarutit qaffaq-qinnissaat kissaatiginanngilaq. Tassalu ilimagineqarpoq akitsuutitigut isertitat aatsaat qaffas-sinnaasut Inatsisartut akitsuutinik nutaanik pilersitsippata pioreersulluunniit qaffappatigit.

Ataatsimoortumik tapiissutit

Ukiualunni nunatsinni aningaasat nalikilliartornerat Danmarkimit appasinnerusimavoq. Naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutai Danmarkimi aningaasat nalikilliartornerat tunngavigalugu iluarsineqartarput, taamaalillunilu ataatsimoortumik tapiissutit ukiumiit ukiumut nunatsinnut naleqarneruleriartorsimapput. Missingersuummi iluanaarut tamanna ilanngunneqanngilaq taamaattumillu ataatsimoortumik tapiissutit nalingat ukiuni aggersuni allanngussanngitsutut aalajangerneqarpoq.

Akerlianik ataatsimoortumik tapiissutit apparneqarsinnaanerat aamma ilanngunneqanngilaq. Aamma naatsorsuutigineqanngilaq iluarsaassinissarsuaq pillugu naalagaaffimmut isumaqatigiissut 2003-mi naasussaammat. Naatsorsuinerni ilimagineqarpoq iluarsaassinissarsuarmut isumaqatigiissut isumaqatigiinniutigeqqinneqassasoq maannamutullu aningaasartaqarluni ingerlaqqissasoq.

Isertitat allat

Isertitat allat katillugit 757 mio. kr.-iusut missingersuummi naatsorsuutigineqarput taamaaginnassasut 2002-miit 2011-imut. Taamaalilluni naatsorsuinermi ilanngunneqanngilaq EU-mut aalisarnikkut isumaqatigiissut 2005-ip tungaanut nalikilliartussammat kingornatigullu isumaqatigiinniutigineqaqqissalluni.

Suliffeqarfiit pisortanit aqunneqartut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiillu Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut 1996-imiit 2001-imut Namminersornerullutik Oqartussat sinneqartoorutaat annertusartarsimavaat ilaatigut KNI Pisiffik A/S-ip Tele Greenland A/S-illu akiitsuminnik akilersuilluarneratigut. Akiitsulli akileriartuaarnerat ilutigalugu sinneqartoornermut peqataanerat annikilliartussaaq. Namminersornerullutik Oqartussat Tele Greenland A/S-imut 2004-imi tamakkerlugit akilerneqarsimalersussaapput. Tamatuma kingornatigut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut Nunatta Karsianut akiitsueruttussaapput. Taamaattumik 2004-miit 2005-imut isertitat 50 mio. kr.-inik nakkariassapput.

Pensioninut peqqinnissaqarfimmullu aningaasartuutit

Aningaasartuutinut tunngatillugu ilimagineqarpoq peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutit pensioninullu aningaasartuutit qaffakkiartussasut innuttaasut utoqqalisut amerliartornerat ilutigalugu.

Naatsorsueqqissaartarfiup innuttaasut pillugit ilimagisai malillugit inuit 63-inik ukioqalereersimasut 2011-ip tungaanut 28 procent missiliorlugu amerlissangatinneqarput. Naatsorsuutigineqarpoq utoqqalinersiutilinnut aningaasartuutit inuit 63-inik ukioqalereersimasut amerliartornerat ilutigalugu amerliartussasut, siusinaartumillu soraarnerussutisialinnut aningaasartuutit qaffakkiartussasut inuit 50-it 63-illu akornanni ukiullit amerlartornerat ilutigalugu. Siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersartut amerlanersaat 50-it 63-illu akornanni ukioqartarput.

Taamaattumik naatsorsuutigineqarpoq pensionit pillugit ingerlatseriaatsit siunissami allan-ngoratik ingerlaannassasut. Tassalu missingersuusiami ilangunneqanngilaq sulisinnaanngortitseqqinnarluni pitsanngorsaatit suliffissaalequnerullu annikillinerata kinguneranik siusinaartumik pensioneqalersartunut akiliutigisartakkat ikilisinnaanerat. Akerlianik aamma pensionit qaffassinnaanerat ilanngunneqanngilaq.

Peqqinnissamut peqqinnissaqarafiup 2001-imi killiffia nassiuteqammerpaa. Killiffimmut nassuiaammi ullut uninngasarfiit amerlassusiata allanngoriartornissaanut ilimagisat nalunaarsorneqarput inuiaqatigiit qanoq ukioqarnerata katitigaanerata allanngornera inuussaatsillu allanngornera tunngavigalugit. 2001-imiit 2011-imut naatsorsuutigineqarpoq ullut uninngasarfiit 9 procentimik qaffassasut.

Ingerlatsinermut sanaartornermullu aningaasartuutit allat

Naatsorsuutigineqarpoq allaffissornermut ingerlatsinermullu allamut aningaasartuutit ukiumut 1 procentimik qaffattassasut. Tamanna pingaaruteqarpoq 1996-2001-imut qaffakkiartornermut tunngatillugu, tassami peqqinneqarfimmut aningaasartuutit eqqaassanngikkaanni aningaasartuutit 2,5 procentimik qaffassimammata. Tassalu missingersuusiami naatsorsuutigineqarpoq aningaasartuutit aqunneqarnerat ukiunut kingullernut qulinut sanilliullugu sakkortunerujumaartoq.

Naatsorsuutigineqarpoq sanaartornermut iluarsaassinernullu aningaasartuutit 2002-misut annertussuseqaannassasut. Sanaartornermut aningaasartuutit ilai ingerlatsinermut aningaasartuutinik kinguneqassapput, tassalu sanaartornermut missingersuutit maannakkutut annertussuseqaraluarpataluunniit ingerlatsinermut aningaasartuutit amerlanerusut piariaqassapput. Tamatumalu qaavatigut eqqaasariaqarput ingerlatat nutaat naalakkersuisut inatsisartullu aallartikkumasaat.

Taamaalilluni missingersuusiami isertitassanut aningaasartuutinullu tunngatillugu ilimagisaqartoqarpoq Nunatta Karsianut iluaqutaasussanik. Taamatulli pitsaasunik naatsorsuisoqaraluarpalluunniit 2011-imi missingersuut malillugu aningaasaliinissamut pisariaqartitat 261 mio. kr.-iussapput, taamaattumillu isertitat amerlisariaqassapput aamma/imaluunniit aningaasartuutit appartinneqartariaqassapput 40 mio. kr.-inik sinneqartoortarnissaq aalajangiusimaneqassappat.

Isertitat amerlinissaannut periaarfissaapput nuna tamakkerlugu akileraarutip qaffannissaa aamma/imaluunniit akitsuutit qaffannissaat. Ilimananngilaq akitsuutit qaffanerinnaatigut aningaasaliisariaqarnermik pisariaqartitsineq aaqqinneqarsinnaassasoq. Taamaassappat akitsuutit katillutik 40 procent sinnerlugu qaffattariaqassapput. Ilimagisariaqarpoq taamarsuaq qaffaanikkut nioqqutissat akitsuuteqartitaasut tunineqarnerat appassasoq taamalu iluanaarutit amerlissanatik.

Aningaasaliisariaqarneq allaffissornermi ingerlatsinernilu allani aningaasartuutit 261 mio. kr.-inik annikillineratigut aningaasalerneqassappat naammassisaqarsinnaassutsip pitsanngorsarnera pisariillisaanerlu kisimik isumalluutaasinnaanngillat. Ullumikkut ingerlatat arlallit annikillisariaqassapput peertariaqassallutilluunniit

2.2 Nunatta Karsiata aningaasaqarnera

Immikkoortumi matumani allaaserineqarpoq Nunatta Karsiata aningaasaqarnerata allanngoriartornera angusaasimasut missingersuutinilu angusaasimasut allanngoriartorsimanerat tunngavigalugu. Aammalu allaaserineqarpoq Nunatta Karsiata aamma ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut katillugu qanoq akiitsoqarnerat.

2.2.1 Ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq 2001

2001-imut Aningaasanut inatsimmi missingersuutigineqarpoq ingerlatsinermi, sanaartornermi taarsigassarsisitsisarnermilu (IST) 35 mio. kr.-it sinneqartoorutigineqassasut. Aningaasat ukiuat ingerlatsiaannartoq paasinarsivoq peqqinnissaqarfik 68 mio. kr.-it missaannik aningaasaliiffigeqqittariaqartoq. Aalisarnerup nakkaakkiartornera pitsanngorsariarneqarpoq sinerissap qanittuani aalisartut orsussamut 11 mio. kr.-it sinnerlugit tapiiffigineratigut. Aningaasaliissutit amerlineqarnerat Inatsisartut akuersineratigut aningaasalersorneqarput isertitassatut aningaasaliissutit nalileqqinneqarneratigut kiisalu sanaartugassanut aningaasaliissutit ilan-ngarneratigut, taamaalilluni 2001-imi sinneqartoorutissatut missingersuutigineqartut 35 mio. kr.-it allanngoratik.

2000-imi sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaliissutigeqqitassatut akuerineqarput 112 mio. kr.-it 1999-imi kinguartoorussisimanerit patsisigalugit. Aningaasalersuineq pivoq sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik taaneqartartup sanaartugassanut aningaasaliiffigineqarnerata annikillineratigut. Namminersornerullutik Oqartussat kukkunersiuisa avataaneersut tamatuma kingornatigut uparuarsimavaat aningaasaleeriaaseq tammaattoq Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup tunngavippiarisaanik unioqqutitsinerusoq, inassutigineqarporlu sanaartornermut aningaasaliissutit ikilineqarnerat 2001-imi immikkut aningaasartuutitut nalunaarneqassasoq. Aningaasaliissutit kingornatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarput, tamatumuunakkullu 2001-imi naatsorsuutitigut angusat 112 mio. kr.-inik ajorseriarput.

Uuma allannerani 2001-imut Nunatta Karsiata naatsorsuutai suli piariinngillat, taamaattumillu kisitsisit 2001-imut tunngasut kisitsisaagallarlutik, taamaattumillu inaarutaasumik kisitsisinut sanilliullugit nikingassuteqarsinnaallutik. 2001-imi naatsorsuutitigut angusarissangatinneqarput 5 mio. kr. missiliorlugit sinneqartooruteqartoqassasoq. 112 mio. kr.-it immikkut ittumik inissitat peeraanni 117 mio. kr.-inik sinneqartoornissaq ilimagineqassaaq, tassalu 35 mio. kr.-inik sinneqartoornissamik missingersuutinit 82 mio. kr.-inik amerlanerusut.

Nunatta Karsiata angusaasa nalilersorneranni isigimasariaqarpoq sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik taaneqartartup 2000-imi pilersinneqarnerata kingunerimmagu ukiut 2000-ip siornaniittut ukiuni tulliini angusanut imaaliinnarlugit sanilliunneqarsinnaanngimmata.

1999-imi siusinnerusukkullu Nunatta Karsiata sanaartornermi iluarsagassanilu suliassanut atortagai Nunatta Karsiata naatsorsuutaani aningaasartuutitut inissinneqartarput. Sanaartornermut aningaasaateqarfiup pilersinneqarnerata kingornatigut sanaartornermi iluarsagassanilu suliassanut aningaasat inatsisaanni ukiumi tassanerpiaq aningaasaliissutitut inissinneqartalerput, sanaartugaq kingusinnerusukkulluunniit sananeqaraluarpat.

Tabel 2.2.1 Nunatta Karsiata 1997-2002-mi angusai mio. kruuninngorlugit.

	Naatsor-suutit 1997	Naatsor-suutit 1998	Naatsor-suutit 1999	Naatsor-suutit 2000	Naatsor-suutaagal-lartut 2001 ¹⁾	Naatsor-suutaa-gallartut 2002
Isertitat	4.178	4.304	4.511	4.720	5.077	4.865
Ingerlatsinermut aningaasartuutit	-3.492	-3.698	-3.923	-3.948	-4.171	-4.287
Sanaartornermut aningaasartuutit	-637	-707	-592	-735	-755	-650
Taarsigassarsiarititat	40	39	145	44	146	106
Immikkut ittumik inissitat	0	0	-23	-17	0	0
IST-p inernera	89	-62	118	64	5	34
IST BNP-mit Procentinngorlugu^*)	1,3	-0,8	1,4	0,7	0,1	0,4

Oqaaseqaat: * BNP 1999, 2000, 2001 aamma 2002 missingiineruvoq.

1) 2001-imut missingersuutit pillugit paasissutissiineq.

Paasissutissarsivik: Namminersornerullutik Oqartussat 2000. Nunatta Karsiata 1999-imut naatsorsuutai qupp. 4; Namminersornerullutik Oqartussat 2001. 2002-mut aningaasanut inatsit. Naatsorsueqqissaartarfik Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat 2000, qupp. 189. Naatsorsueqqissaartarfik 2000, Aningaasatigut takussutissat pingaarnerit arlallit allanngoriartorsimanerat.

Kisitsisit akit nikikkiartornerat malippaat.

Oqaatigineqassaaq 2001-imut kisitsisinut ilaammata KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarneranut atatillugu isertitat 240 mio. kr.-it. Peqatigitillugu aningaasat taakku amerlaqataat Royal Greenland A/S-imut Nuka A/S-imullu piginneqataassutitut aningaasaliissutigineqarput, tamannalu nassuiaatissaavoq 2001-imi isertitat 2002-mi isertitassanit amerlanerunerannut, taamatullu aamma taarsigassarsiarititat 2001-imi amerlanerullutik.

2.2.2 2002-mut aningaasanut inatsit

Ingerlatsinermut, sanaartornermut taarsigassarsisitinermullu 2002-mut angusassatut missingersuutit ukiunullu missingersusiorfiusunut 2003-2005-imut missingersuutit tabel 2.2.2-mi naatsorsorneqarnerata takutippaa, ukiuni missingersuusiorfiusuni isertitassattut missingersuutit 2002-mi angusanit appasinnerulaartut. Isertassat appasinnerusussatut missingersuutigineqarput ilaatigut patsisigalugu TELE Greenland A/S-ip 2003-mi Nunatta Karsianut akiitsuni tamaasa akilereersimassammagit. Ingerlatsinermut aningaasartuutit 2002-miit 2005-imut aamma appallassangatinneqarput, tamatumunngalu patsisaavoq inuussutissarsiornermut aningaasartuutit ikilinissaannik naatsorsuuteqarneq. Sanaartornermut aningaasartuutit sanaartornermut iluarsaassinernullu aningaasartuutinik ilaqartut 2003-mi 2004-milu qaffassapput tamatumalu kingorna 2005-imi appaqqissallutik. Aningaasartuutit qaffakkallarnerannut patsisaaneruvoq kultureqarnermut ilinniartitaanermullu tunngasunik sanaartornermut aningaasartuutit pingaartumik patsisaallutik Ilisimatusarfeqarfeqalernissaq (Ilimmarfik) kiisalu illuliortiterneq. 2005-imili sanaartornermut missingersuutit aningaasakinnerunerannut patsi-saavoq iluarsaassinermut aningaasartuutit ikinnerussammata tassa naalagaaffimmut isumaqatigiissut isumaqatigiinniutigineqaqqittussaammat. Ataatsimut isigalugu ukiuni pine-qartuni IST-mi ukiumut sinneqartoortarnissaq naatsorsuutigineqarpoq.

Tabel 2.2.2 2002-2005-imi isertitassat aningaasartuutissallu mio. kr.-inngorlugit.

	Aningaasanut inatsit 2002	Missingersuutit 2003	Missingersuutit 2004	Missingersuutit 2005
Isertitat	4.865	4.833	4.766	4.759
Ingerlatsinermut Aningaasartuutit	-4.287	-4.214	-4.225	-4.239
Sanaartornermut Aningaasartuutit	-650	-692	-669	-593
Taarsigassarsiarititat	106	113	168	113
IST	34	40	40	40

Paasissutissarsivik: Namminersornerullutik Oqartussat 2001-imi, 2002-mut Aningaasanut inatsit.

Kisitsisit akinut malinnaasuupput.

Tabel 2.2.3-mi takutinneqarpoq 1997-imiit 2002-mut isertitat aningaasartuutillu procentin-ngorlugu amerliartornissaat, 2001-imut kisitsisit naatsorsuutinit kisitsisaagallarlutik 2002-mullu kisitsisit missingersuutinit kisitsisaallutik. Taamaallaat ukiumi ataatsimi isertitat procentinngorlugit aningaasartuutit qaffannerannit qaffasinnerupput, tassalu ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi 2000-imi. Taamatut ineriartorneq eqqarsarnartoqarpoq ungasinnerusorlu isigalugu atasinnaanani, pingaartumik patsisigalugu isertitat ukiuni kingullerni aningaasarissaariartornerup kinguneranik annertuumik qaffassimammata.

Tabel 2.2.3 Ingerlatsinerup isertitallu allanngoriartornerat procentinngorlugu.

	Naatsor-suutit 1997	Naatsor-suutit 1998	Naatsor-suutit 1999	Naatsor-suutit 2000	Naatsor-suutaa-gallartut 2001 ¹⁾	Aningaa-sanut inatsit 2002	Qaffariaat katillugu
Ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffariaataat	3,3	5,9	6,1	0,6	5,6	2,8	26,7
Isertitat qaffariaataat	2,8	3,0	4,8	4,6	2,5	0,6	19,7

Oqaasertaliussaq: Isertitat qaffaffiartornissaat Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup naatsorsugarai.

1) 2001-imut naatsorsuutinut kisitsisaagallartut. KNI Pisiffik A/S-ip tunineqarneranit isertitat naatsorsuinernut ilaanngillat.

Paasissutissarsivik: Namminersornerullutik Oqartussat, 1999-imut 2000-imullu naatsorsuuutit kiisalu 2002-mut aningaasanut inatsit.

2002-mut aningaasanut inatsisammi sinneqartoorutissatut siunniunneqarput 34 mio. kr.-it aam-malu ukiuni missingersuusiorfiusuni tulliuttuni tamani ukiumut 40 mio. kr.-it. Sinneqartoorutissatut siunniussat taakkua piviusunngortinneqassappata aningaasatigut aqutsineq sukangasooq akissajaatissanillu noqisimaarinnittoq pisariaqassaaq. Ukiup aningaasanut inatsiseqarfiusup ingerlanerani aningaasartuutit aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnerani naatsorsuutigineqarsinnaasimanngitsut saqqummissappata taakkua tulleriiaarinerup allanngortiterneratigut aningaasalersorneqartariaqarput. Aningaasatigut sukangasuumik aqutsinissap pisariaqassusia tabel 2.2.4-mi ersarissumik takuneqarsinnaavoq, tassanimi takutinneqarmata 1996-imiit 2000-imut aningaasanut inatsisitigut aningaasaliissutaasarsimasut naatorsuutitigullu angusat assigiinngissutaat. 2000 eqqaassanngikkaanni ukiuni pineqartuni tamani ingerlatsinermut aningaasartuutit aningaasanut inatsisini ukiuni pineqartuni missingersuutaasimasunit qaffasinnerujuarsimapput.

Tabel 2.2.4 Ingerlatsinermut aningaasartuutit - aningaasanut inatsisini naatsorsutinilu assigiinngissutaat

	1996	1997	1998	1999	2000	2001 ¹⁾
Qaffariaat, mio. kr.	75	83	31	70	-59	144
Qaffariaat, procent	2,2	2,4	0,8	1,8	-1,5	3,6

Paasissutissarsivik: Namminersornerullutik Oqartussat, Nunatta Karsiata 1999-imut 2000-imullu naatsorsuutai.

1) 2001-imut naatsorsuutinut kisitsisit kisitsisaagallarput, soorlu aamma teknikikkut iluarsiisoqarsimasoq. Qaffaatissat akit allanngoriartornerannut malinnaapput.

Aningaasatigut sukangasuumik aqutsinissap pisariaqarnera ersarissarneqarpoq 2002-mut aningaasanut inatsimmi aningaasartuutinut naatsorsuutigineqariinngitsunut aningaasaliinissamut aningaasat ikittuinnaat immikkoortinneqarmata.

2.2.3 Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut inissisimanerat

1980-ikkut naalerneranni Namminersornerullutik Oqartussat annertuumik akiitsoqarsimapput, taamaattumillu Namminersornerullutik Oqartussat akiitsutigut pisussaaffeqarnerat 1900-ikkut ingerlaneranni aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi sammineqarsimaqaaq.

Tabel 2.2.5-imi takuneqarsinnaasutut Namminersornerullutik Oqartussat taarsigassarsiaat sivisuumik akilersugassat annertuumik ikilisimapput. Taarsigassarsiat sivisuumik akilersugassat 1997-imi 881 mio. kr.-isimapput 1997-imiillu 2000-imut taarsigassarsiat ikiliartortikkiartorneqarsimapput. 2001-imi akiitsut suli ikileriarsimapput 22 mio. kr.-inik 2001-ip naanerani 153 mio. kr.-inngorlutik. Akiitsut ikilinerat aningaasalersugaanerusimavoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataasa tigoriaannaat aningaasaateqarfinnilu uninngatitaasa ikilineqarneratigut, taakkualu 472 mio. kr.-inik ikilisimapput 1997-imi 1.372 mio. kruuniniit 2001-imi ilimagineqarluni amerlassuseqassasut 900 mio. kr.-inik.

Ilimagineqarpoq Sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik 2001-ip naanerani 460 mio. kr.-it missinginik pilersaarutinut aningaasaliiffigineqarsimajumaartoq taamalu aningaasanik tigoriaannarnik aningaasaateqarfiillu uninngatitaannik annertuumik tigusisimassalluni.

Tabel 2.2.5 Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat tigoriaannaat aningaasalersuinikkullu pisussaaffii ataatsimut isigalugit, ukiut naanerini, mio. kruuninngorlugit

	Naatsor-suutit 1997	Naatsor-suutit 1998	Naatsor-suutit 1999	Naatsor- Suutit 2000	Naatsorsuu- Taagallartut 2001 ¹⁾
Aningaaserivinni uninngasuunit tigoriaannaatillu	1.372	605	483	826	900
Akiitsut piffissami sivisuumi akilersugassat	881	461	175	175	153
Pissarsiassat, netto*	267	144	308	651	747

Oqaasertalissat: * 1995-imiit 1997-imut sioqqutsilluni akiliutit tiguneqartut iluarsiissutigineqarput.

Paasisaqarfik: Namminersornerullutik Oqartussat, Nunatta Karsiata 1999 aamma 2000-imi naatsorsuutai.

1) 2001-imut missingersuutit pillugit paasissutissiineq.

Oqaatigineqassaaq 2001-imut kisitsisini KNI Pisiffik A/S-ip tunineranut atatillugu akiliutit ilaanngimata, akiliuteqarneq aatsaat 2002-p aallartinnerani pimmat. Akiliutit kingunerissavaat ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit pissarsiassat 240 mio. kr.-it missaannik amerlinerinik.

2.2.4 Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut aningaasaqarnerat

Namminersornerullutik Oqartussat akiitsuminnik akilersuinerminnut ingerlatsinerata 1990-ikkunni kingunerisimavaa Nunatta Karsiata akiitsuisa annertuumik appariarnerat. 1993-imiit 1996-imut Namminersornerullutik Oqartussat ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit akiitsui 1 mia. kr.-it sinnerlugit ikileriarsimapput - 1993-imi 769 mio. kr.-inik akiitsoqariarlutik 1996-imi 311 mio. kr.-inik akiitsoqalersimapput. 2000-ip naanerani Nunatta Karsia akiitsunut sanilliullugu 651 mio. kr.-inik amerlanerusunik tigoriaannarnik sillimmateqalersimavoq.

Tabel 2.2.6 Nunatta Karsiata ingerlatseqatigiiffiillu anginerpaat arfinillit akiitsui mio. kr.-inngorlugit

	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000
Royal Greenland¹⁾	982	1.012	1.546	1.883	2.069	2.190	2.177	2.302
KNI Pilersuisoq	- 54	34	4	147	57	66	65	86
KNI Pisiffik	21	40	45	135	142	129	103	75
Arctic Umiaq Line	-	-	-	-	-33	-62	-47	10
Royal Arctic Line	96	437	531	473	469	406	364	318
Tele Greenland	-	- 76	- 112	56	27	11	53	-10
Ingerlatseqatigiit katillugit	1.045	1.447	2.014	2.694	2.731	2.740	2.715	2.781
Nunatta Karsia	769	630	279	- 311	- 267	-144	-308	-651 ²⁾
Ingerlatseqati-giiffiit Nunattalu Karsia	1.814	2.077	2.293	2.383	2.464	2.596	2.407	2.497

Paasissutissarsivik: Suliffeqarfiit naatsorsuutaat aamma Namminersornerullutik Oqartussat.

1) Royal Greenland A/S-ip 2000-ip naanerani oqaatigisai

2) Taakkunannga 366,6 mio. kr. sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi pilersaarutinut immikkoortinneqarsimapput

Kisitsisit akit nikikkiartornerat malippaat.

Kisiannili ingerlatseqatigiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut annerpaat arfinillit 1993-imiit ataatsimut isigalugu ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit akiitsutik 1,0 mia. kr.-inik amerlisissimavaat 2000-imi 2,8 mia. kr.-inngorlugit. Kisitsisit taakkua ilanngunneqarpata Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiillu Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut annerpaat arfinillit akiitsui 2000-imi 2,5 mia. kr.-it sinneqarput 1993-imi 1,8 mia kr.-iusimallutik. Nunatta Karsiata akiitsuisa appariartornerat taamaalilluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut akiitsuinit appariaatit sinnerlugit illuatungilerneqarsimavoq.

Royal Greenland A/S

Tabelimi matuma kinguliiniittumi Royal Greenland A/S-ip naatsorsuutaasa kisitsisitai takuneqarsinnaapput.

Tabel 2.2.7 Royal Greenland A/S-ip ukiumoortumik naatsorsuutaasa kisitsisitai mio. kr.-inngorlugit.

	1997/1998	1998/1999	1999/2000	2000/2001
Ingerlatsinermi pingaarnermi ukiumut angusat	109	149	132	- 110
Ukiumut angusat	1	10	11	- 286
Pigisat katillugit	3.133	3.353	3.570	2.893
Nammineq aningaasaatit	531	544	561	270

Paasissutissarsivik: Royal Greenland A/S-ip ukiumoortumik naatsorsuutai.

Ukiunut kingullerpaanut sanilliullugu ukiumut angusat annertuumik ajorseriarput tamatumalu kinguneranik aningaasatigut sillimmatit ikileriarput maannamut pigisat affai inulerlugit. Tamatumunnga patsisaavoq nalikilliisoqarsimammat nunami suliffissuarni arlalinni aamma qarasaasiat atorlugit paasissutissiisarnermut periaatsimi SAP-mi katillugit 196 mio. kr.-inik ikilisitsisoqarsimammat, tamannalu tunngavigalugu Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerminni aalajangerput ingerlatseqatigiiffiup aktiatigut pigisaanut 200 mio. kr.-inik aningaasaliiniarlutik. Tamatuma saniatigut angusanut inissiinerit immikkut ittut arlallit sunniuteqarput. Tamatu-munnga ilaatigut ilaapput aaqqissuussinermut aningaasartuutit, tassa aningaasartuutit sulif-feqarfiup nutaamik aaqqissugaalluni katitigaallunilu naleqqussagaaneranut tunngasut.

Ingerlatseqatigiiffissuarmi aqutsisut ukiup naatsorsuusiorfiusup affaani kingullermi suliffeqarfiup naammassisaqarsinnaassusia aningaasatigullu sillimmatai annertuumik naleqqussarsimavaat maannakkornit pisariaqartitsinermut naleqqunnerusunngortinniarlugit.

Naalakkersuisut isumaqarput Royal Greenland A/S-ip naleqqussaareersimaneri ukioq manna ukiumut naatsorsuusiorfiusumut ajunngitsumik sunniuteqassasut.

Naalakkersuisut isumaqarputtaaq ingerlatsineq nioqqutissiornerlu aaqqissuunneqartariaqartut naatsorsuutigalugu raajat nunani tamani akikitsuunerat ukiuni qaninnerni malunnaatilimmik pitsanngorunnanngitsoq. Soorunami tamatumuuna pisariaqalerpoq suliffeqarfik naleqqussarsinnaassasoq ingerlatsineq pingaarnerusoq pitsanngussappat.

Nunarsuaq tamakkerlugu erniat ingerlanerata aalajaatsuunera suliffeqarfimmut iluaqutaavoq, kisiannili annertuumik akiitsoqarnerup kinguneraa suliffeqarfissuaq ernianit sunnertiasuummat. Taamaattumik annertuumik sulissutigineqartariaqarpoq akiitsut ikilisarnissaat ernianillu sunnertianerup annikillisarnissaa.

2.3 Kommunit aningaasaqarnerat

Kommunit naatsorsuutai aallaavigalugit kommunit isertitaat, aningaasartuutaat akiitsuilu aammalu kommunit akornanni nalimmassaasarneq allaaserineqarput.

2.3.1 Kommunit naatsorsuutaat

Kommunit ataatsimut isigalugit 2000-imissaaq naatsorsuutiminni sinneqartooruteqarput. Taamaattorli ataatsimut isigalugu sinneqartoorutip tamatuma takutinngilaa kommunit assigiinngitsut assigiinngitsorujussuummata. Naatsorsuutitigut angusat assigiinngisitaarnerannut ilaatigut patsisaapput kommunit sanaartornermut aningaasaliissutaasa assigiinngisitaarnerat, aammalu kommunimiit kommunimut suliffissaqanngitsut amerlassusiisa assigiinnginerata kinguneranik suliffissaqanngitsunut aningaasartuutit assigiinnginnerat. Matuma kinguliini kommunit ataatsimut katillugu angusaat aallaavigineqassapput.

1996-imiit 2000-imut kommunit isertitaat 22,9 procentimik qaffassimapput, ingerlatsinermut aningaasartuutit 19,6 procentimik qaffassimallutik sanaartornermullu aningaasartuutit 29,4 procentimik qaffassimallutik.

Tabel 2.3.1-imi takuneqarsinnaavoq ukiuni tamani kommunit naatsorsuutiminni sinneqartooruteqartarsimasut. 1998-imi 1999-imilu sinneqartoorutit annikilliartorsimapput, tamatumun-ngalu patsisaavoq kommunit sanaartornermut aningaasartuutai qaffakkiartorsimammata. 1999-imut sanilliullugu 2000-imi sanaartornermut aningaasartuutit allanngorsimanngillat, akerlianilli kommunit isertitaat amerliartorsimallutik.

Tabel 2.3.1 Kommunit aningaasartuutaat, isertitaat aamma 1996-2000-imut angusat mio. kruuninngorlugit.

	1996	1997	1998	1999	2000
Isertitat	1.758	1.941	1.950	2.055	2.160
Ingerlatsinermut aningaasartuutit	-1.572	-1.662	-1.715	-1.789	-1.880
Sanaartornermut aningaasartuutit	-163	-140	-151	-211	-211
Angusaq	23	140	84	55	69

Paasissutisarsivik: KANUKOKA, kommunit natsorsuutaanni ukiuni assigiinngitsuni kisitsisit pingaarnerit.

Kisitsisit akit allanngoriartornerat malippaat.

Agguaqatigiissillugu kommunit akileraarusiisarnerat ukiuni pineqartuni allanngungaarsiman-ngillat. Taamaalilluni kommunit akileraarutitigut isertitaannut patsisaaneruvoq suliniutit allan-ngorarnerat akileraarutilli allanngorarnerat patsisaanani.

Takuneqarsinnaasutut kommunit isertitaat ingerlatsinermut aningaasartuutinit qaffakkiartor-nerusimapput. Komuunit isertitaat ukiuni pineqartuni aningaasaqarnerup pitsanngoriartorne-ranit sunnigaapput, aammalu ukiuni kingullerni marlussunni suliffissaaleqisut ikiliartornerat kommunit assersuutigalugu pisortanit ikiorsiissutaannut ikilisaataasimallutik.

Titartagaq 2.3.1-imi takuneqarsinnaasutut suliffissaaleqineq aammalu pisortanit ikiorsiissutit annertussusileriikkamillu ikiorsiissutit tunniunneqartarnerat imminnut ataqatigiilluinnarput. Suliffissaaleqineq 1995-imiit 2000-imut 25 procentip missaanik annikillivoq, pisortanit ikiorsiissutit 20 procenti sinnerlugu annikillipput, ammalu annertussusileriikkanik ikiorsiissutit 25 procenti sinnerlugu annikillillutik.

Titartagaq 2.3.1 Suliffeqanngitsut aamma annertussusileriikkatut pisortanillu ikiuutitut tunniuttakkat pillugit takussutissaq

Tamatuma paarlattuanik aningaasaqarneq mumippat suliffissaaleqinerlu annertuseqqippat kommunit annertussusileriikkanut - aamma pisortat ikiorsiissutaannut aningaasartuutaat taamaaqatipajaavanik qaffassapput. Annertussusileriikkanik ikiorsiissutinut - aamma pisortat ikiorsiissutaannut kommunit isumaginninnermut aningaasartuutaasa 20 aamma 25 procentii-sa akornannik annertussuseqarput.

Suliffissaaleqineq annertusissappat naatsorsuutigineqarpoq kommunit pisortanit ikiorsiissutaat aamma qaffassasut. Tassalu suliffissaaleqinerup annertusinera kommunit ataatsimut aningaasaqarnerannut annertuumik sunniuteqartussaavoq, tamatumalu kingunerisinnaavaa kommunip karsiani tigoriaannarnik aningaasassaaleqineq naatsorsuutitigullu amigartooruteqarneq.

Siusinnerusukkut oqaatigineqareersutut suliffissaaleqineq sumiiffimmiit sumiiffimmut allan-ngorartorujussuuvoq, taamaattumillu kommunit ilai sakkortunerujussuarmik eqqorneqassapput suliffissaaleqineq annertusissagaluarpat.

2.3.2 Kommunit qanoq akiitsoqarnerat

1996-imiit 2000-imut kommunit akiitsui sivisuumik akilersugassat appariartulaarsimapput. Tamatuma peqatigisaanik tigoriaannarnik sillimmatai ukiuni pineqartuni qaffariarsimapput 1996-imi 285 mio. kr.-iniit 2000-imi 485 mio. kr.-inut. Tassalu kommunit pisassarisaat piffissami pineqartumi 200 mio. kr.-inik qaffariarsimapput. Taamatut kommunini pitsaasumik ineriartornerup uppernarsivaa Naalakkersuisut naliliinerat, tassalu kommunit aningaasaqarnikkut inissisimanerat piffissami pineqartumi patajaallisimasoq.

Pingaartumik Nuup kommunia tamatumani ersarinnersaavoq. Tassami Nuup kommunia 2000-imi 228 mio. kr.-it missaannik tigoriaannarnik isumalluuteqarpoq, kommunilli akiitsui sivisuumik akilersugassat 70 mio. kr.-it missaaniillutik.

Tabel 2.3.2 Kommunit 1996-2000-imut aningaasatigut inissisimanerat mio. kruunginngorlugu.

	1996	1997	1998	1999	2000
Pigisat tigoriaannaat	285	386	467	500	485
Piffissamut sivisuumut akiitsut	169	162	160	153	133
Pisassarisat, netto*	116	224	307	347	352

Oqaasertaliussaq: *pisassarisat tigoriaannartut natsorsugaapput sivisuumik akilersugassat ilanngunnagit.

Paasissutissarsivik: KANUKOKA, 1996-2000-imut natsorsuutini kisitsisit pingaarnerit.

Kisitsisit akit allanngoriartornerat malippaat.

Ataatsimut isigalugu kommunit aningaasaqarnerat 1996-imiit 2000-imut pitsanngoriarsimavoq. Kisiannili ineriartornerup mumissimaneranut annikikkaluanik takussutissaqalersimavoq. Uummannap, Narsap Qasigiannguillu kommunii Naalakkersusiunut qinnuteqartariaqarsimapput taarsigassarsiumallutik aningaasartuutiminnut matussutissaqarumallutik kommunip karsiani naammattunik tigoriaannarnik peqarumallutik.

2.3.3 Kommunit akornanni naligiissaarineq

Kommunit assigiinngitsut kissaateqaqqajaasarput immikkut taarsiivigineqarumaneq imaluunniit immikkut tapiiffigineqarumaneq pingaartumik inunnik isumaginninnermi aningaasartuutinut tunngatillugu. Naapertuutinngilaq kommunit immikkut toqqakkat suliassanut aalajangersimasunut immikkut tapiissuteqarfigissallugit. Siullertut nammagassat suliassallu pillugit kommuninut isumaqatigiissut equtinneqassaaq. Aappaatut ataatsimoortumik tapiissuteqariaaseq arlalitsigut ilaartorneqalersinnaavoq taamalu ungasinnerusoq isigalugu periaaseq aqukkuminaannerulissaaq takulertoruminaannerulerlunilu. Tassami periaasiusimasumi takulertoruminaassuseq tunngaviusimavoq ataatsimoortumik tapiissuteqariaatsimut nutaamut 2001-imiit atortuulersumut.

Ullumikkut kommunit akileraarutitigut isertitaqarluartartut kommuninut akileraarutitigut isertitakitsunut annertuumik naligiissaarinermut akileraarutitigut akileeqataasarput. Tamanna suli sakkortusarneqarsimavoq ataatsimoortumik tapiissutit nalerisarlugit agguaanneqarneratigut.

Titartagaq 2.3.2 Kommunnit akornanni naligiissaarineq akileraarutit ataasimoortumillu tapiissutit naligiissaarneqarneratigut.

Titartagaq 2.3.2-mi titartakkatigut takutinneqarpoq kommunini ataasiakkaani naligiissaarin-nginnermi kommunit ataasiakkaat akileraarutitigut isertitaat, tassalu kommunit ataasiakkaat innuttaasumut ataatsimut qanoq isertitaqassagaluarnersut akileraarutitigut naligiissaasoqan-ngitsuupat Namminersornerullutillu Oqartussaniit ataatsimoortumik tapiissuteqartoqanngit-suuppat. Takuneqarsinnaasutut innuttaasunut ataatsimut akileraarutitigut isertitat Ivittuuni qaffasinnerpaapput Kangaatsiamilu appasinnerpaallutik.

Titakkami kittorartaartumi takutinneqarpoq akileraarutitigut isertitat naligiissaarereernikkut, tassalu kommuni innuttaminut ataatsimut qanorpiaq akileraarutitigut isertitaqartarnersoq.

Titarnermi qernertumi atasuinnarmi takutinneqarpoq akileraarutitigut iluanaarutiviit Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimoortumik tapiissutaat ilanngullugit innuttaasumut ataatsimut tutsillugit. Tassalu titarnerup qernertup takutippaa innuttaasumut ataatsimut naatsorsorlugu kommunip katillugu isertitaqartarnera. Akileraarutitigut aallaqqaammut isertitanut sanilliullugu kommunit akornanni assigiinngissut qumartinneqangaatsiaqaaq. Kommunit tamarmik 33.000 aamma 40.000 kr.-inik innuttaasumut ataatsimut isertitaqartarput, Ivittuut pissarsiakinnerpaallutik taavalu Narsaq, Qaanaaq Ittoqqortoormiullu pissarsinerpaasarlutik.

Agguaassinerunissaq naalakkersuinikkut kissaatigineqarpat arlalinnik periarfissaqarpoq. Matuma kinguliini siunnersuutit tassaapput kommunit akunnerminni agguaassineri, tassalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu katillutik tapiissutaat allanngussanngitsut.

Akileraarutinik naligiissaariaatsimi nutaami agguaassinerunissaq ilanngunneqarsinnaavoq. Tamatuma kingunerissavaa kommunit pisuut kommuninut pissakitsunut ullumikkornit akiliinerusalernerat. Kommunit pisuut pissakitsullu akornanni naligiissaarinermut atugassat kommuninit namminernit pisussaavoq.

Ataatsimoortumik tapiissutinik aaqqissuussinermi nutaami aaqqissugaanermut tapiissueqarpoq kommuninut aaqqissugaanikkut immikkut ajornartorsiuteqartunut tunniunneqartartussanik isumaginninnikkut nammagassat agguaqatigiissitsinermit qaffasinneruppata. Isumaginninnikkut nammagassanik oqarnermi pineqarpoq kommunimi ataatsimi qassit pilersuisussanersut meeqqanut, ilinniagaqartunut, utoqqalinersialinnut suliffissaaleqisunullu. Isumaginninnikkut nammagassat suliffissaaleqinerlu kommunimi ataatsimi nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsinermit qaffasinneruppat kommuni aaqqissugaanermut tapiissutinik tunineqassaaq.

Kiisalu meeqqanik inuusuttunillu sullissivinnut akiliisarnerup allatut agguaanneqartarnissaa isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq. Ullumikkut meeqqanik inuusuttunillu sullissivinnut aningaasartuutit affai kommuninut ataatsimut tapiissutinit akilerneqartarput, affai kommuninit meeqqanik inuusuttunillu inissiisunit ulloq unnuarlu akiliutissat akilerneratigut akilersugaallutik. Allatut oqaatigalugu aningaasartuutit 50 procentii kommunit peqatigiillutik nammataraat 50 procentiili atuisunit akilerneqartarlutik. Taamatut qeqqatigut aveqqissaarlugit akiliisarneq annertusineqarsinnaavoq assersuutigalugu kommunit ataatsimoorlutik 70 procentimik akiliisalersillugit atuisullu 30 procentimik, tamatumalu kingunerissavaa kommunit meeqqanik inuusuttunillu ulloq unnuarlu najortakkanut inissiisarut ulloq/unnuamut akiliut annikillissaaq.

Naalakkersuisulli isumaqarput aaqqiineq sorlerluunniit toqqarneqaraluarpat kommunit ilaqartuassasut mikivallaarnertik patsisigalugu naammaginartumik nammagassatik nammassinnaanngitsunik. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput aaqqiineq atasinnaasoq tassaassasoq kommunit arlalikkaarlutik nunap immikkoortuani suleqatigiinnermikkut kommunini suliassat arlallit suliarisalerpatigit.

2.4 Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutinut tapiissutaat pisortanillu kiffartuussinerit pillugit isumaqatigiissutaat

Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutinut tapiissutigisarpaat inuussutissarsiutinut tapiissutit (ESU), suliffeqarfinnut pisortanit aqunneqartunut tapiissutit kiisalu sullissinermut isumaqatigiissutit. Tapiissutit kiffartuunneqarnissamillu isumaqatigiissutit siunertarpiaraat sumiiffimmi/nunap immikkoortuani attaveqarnerup pilersuinerullu attatiinnarnissaa tamannalu immikkoortoq 2.4.2-mi sammineqarpoq. Taakkua katillutik Namminersornerullutik Oqartussat 2002-mi ingerlatsinermut aningaasartuutai 580 mio. kr.-it missaannik amerlassuseqarput imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsinermut aningaasartuutaasaa tamarmiusut 13,5 procentii missiliorlugit amerlassuseqarput.

2.4.1 Inuussutissarsiutinut tapiissutit

Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutinut ikiorsiissutaat tassaasarput tapiissutit, taarsigassarsisitsineq, qularnaveeqqusiineq, akeqanngitsumik siunnersuinikkut piseqqu-saarinikkullu il.il. sullissineq kiisalu tunitsivissaqarsinnaanerup attatiinnarnera.

Tapiissutit katillutik 1999-imi 330 mio. kr.-it missaanniissimasut 2000-imiit 2002-mut 250 - 265 mio. kr.-inut apparsimapput. 1999-imulli tapiissutit sunnerneqarsimapput M/S Diskop atorunnaarneranut immikkut tapiissutinit kiisalu Puisi A/S-imut qularnaveeqqusiinermit. Taakkua peeraanni 1999-imi inuuutissarsiutinut tapiissutit 288 mio. kr.-it missaaniissimapput. Taamaalilluni inuussutissarsiutinut tapiissutit Namminersornerullutik Oqartussat katillugu ingerlatsinermut akissaajataasa 6-6,5 procentiinik annertussuseqarput.

Immikkoortunut assigiinngitsunut agguarsimanerat:

Inuussutissarsiutit pingaarnerit, aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu (nioqqutissiorfiit ilanngullugit) aningaasanut inatsimmi inuussutissarsiutinut tapiissutit katikkaanni ilai amerlasuut pisarpaat. Aalisarnerup piniarnerullu iluini aningaasartuutaanerupput Royal Greenland A/S-imi nunami suliffissuarni sulisoqarnerup attatiinnarneqarnera (naammassisaqarsinnaassutsip naleqqussarnera), nioqqutissiorfiit ingerlannerat (NUKA A/S) kiisalu puisit amiisa tunineqarnerminni akiinut tapiissutit.

Tabel 2.4.1 Inuussutissarsiutinut tapiissutit immikkoortunut agguarlugit 1999 - 2002 mio. kruuninngorlugit.

	Naatsorsuutit 1999	Naatsorsuutit 2000	Aningaasanut inatsit 2001	Aningaasanut inatsit 2002
Piniarneq, aalisarneq nunalerinerlu	235,8 ¹⁾	200,3	204,9	239,3 ³⁾
Nunami inuussutissarsiutit allat	27,2	23,2	17,5	21,1
Takornariaqarneq	60,0 ²⁾	25,9	23,6	22,6
Aatsitassanut tunngasut	6,0	6,0	6,0	5,0
Inuussutissarsiutinut tapiissutit katillugit	329,0	255,5	252,1	288,0

Paasissutissarsiviit: Aningaasanut inatsit, Landskassip naatsorsuutai.

1) Puisi A/S-mut qularnaveeqqusiissutit 11,8 mio. kr.-it akilerneqarnerat ilanngullugu.

2) M/S Diskop atorunnaarnera 29,0 mio. kr.-it ilanngullugit.

3) Raajat minnerpaamik akeqalernissaannut tapiissutit 22,3 mio kr. ilanngullugit.

Inuussutissarsiutinik ingerlatsivinni sisamaasuni tapiissutit atugaanerat assigiinngisitaartorujussuuvoq. Assersuutigalugu aningaasat amerlasuut piniarnermik inuussutissarsiummut niuernikkut akilersinnaanngitsumut napatitsiniutitut ikiorsiissutaapput, kisiannili takornariartit-sinermut aatsitassarsiornermullu inuussutissarsiutit ineriartornerata sukkatsisarneranut ator-neqartarlutik. 5 mio. kr.-it aatsitassarsiornermut inuussutissarsiummut tapiissutaasartut saniatigut 16 mio. kr.-it sinnerlugit ukiumut atorneqartarput aatsitassarsiornikkut nalinginnaasumik ineriartortitsinermi suliniutinut.

Titartagaq 2.4.1 Immikkoortuni ataasiakkaani 1999 - 2002-mut inuussutissarsiutinut tapiissutit procentii ineriartortitsinermi suliniutinut atorneqartut.

Paasissutissarsivik: Aningaasanut inatsit, Nunatta Karsiata naatsorsuutai.

Piniarnermut, aalisarnermut nunalerinermullu aningaasat 3 procentii missiliorlugit inuussutissarsiutit ineriartortinnerannut atorneqartarput, kisiannili aatsitassarsiornikkut inuussutissarsiornermut tapiissutit tamarmik ineriartortitsinermut sammititaallutik. 2002-mut aningaasat inatsisaanni aalisarnerup aaqqissugaanerata naleqqusarnissaanut 20 mio. kr.-it immikkoortinneqarsimapput, kisiannili suli pilersaarutinut timitalinnut tutsinneqarsimanngimmata titartagaq 2.4.1-imi nalunaarsuinermut ilanngunneqanngillat. Akerlianilli sinerissap qanittuani aalisarnermi akit minnerpaaffigigallagassaat ingerlatsinermut tapiissutitut naatsorsuutigineqarput.

Takornariartitsinermut tunngatillugu 93-95 % ineriartortitsinermut atorneqartarpoq, inuussutissaarsiutinilu nunamiittuni allani 55-70 % ineriartortitsinermut atorneqartarluni.

2.4.2 Pisortat kiffartuunneqarnermut isumaqatigiissutaat

Inuussutissarsiutinut tapiissutit saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat pisortanut ingerlatseqatigiiffinnullu namminersortunik ingerlatat suliarinissaat pillugu arlalinnik isumaqatigiissuteqarput ataatsimoortumik sullissinertut taaneqarsinnaasunik. Assersuutigalugu timmisartuussinikkut kiffartunnneqarnissamik isumaqatigiissutini siunertaanngilaq timmisartortitseqatigiit ikiorsernissaat, kisiannili sumiiffinnut akilersinnaasumik angallavigineqarsinnaanngitsunut timmisartuussisarnerup qulakkeernissaa siunertaalluni. Aammattaaq piniarnermut, aalisarnermut nunalerinermullu tapiissutit ilarparujussui ataatsimoortumik sullissinerupput, tassami suliffissaqartitsineq tapiissutitigut qulakkeerneqartarmat aammalu tamatuma kinguneranik sumiiffimmi najugalinnut aningaasatigut sunniuteqartarluni, sumiiffimmi inuussutissarsiutit akilersinnaasumik ingerlasinnaanerat ajornakusoortillugu.

2002-mi pisortat kiffartuunneqarnerminnut isumaqatigiissutaannut Namminersornerullutik Oqartussat katillugu ingerlatsinermut aningasartuutaat 292 mio. kruuniupput, imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsinermut katillutik aningaasartuutaasa 6,8 procenteraat. Piffissami pineqartumi qaffakkiartornermut patsisaaneruvoq timmisartuussinermi akilersinnaasut akilersinnaanngitsunut akiliussisarnerata annikillilernera kiisalu KNI Pilersuisup iluani nukissiornermut nioqqutissanullu immikkoortortaqarfiit akornanni akilersinnaasut akilersinnaanngitsunut akiliussisarnerata 2001-imiit peerneqarnera. Tamaalilluni nunarfinni nioqqutissanik pilersuinermut aningaasartuuterpiaat 2000-imi 90 mio. kr.-it missaannipput affannaalli aningaasanut inatsimmi takuneqarsinnaapput. Affai kingulliit uuliap benzinallu tunineqarnerani sinneqartoorutinit akilerneqarput. Taamatut akilersinnaasut akilersinnaanngitsunut akiliussisarnerata uninnerata kingunerisaanik ikummatissat nunarsuarmi akiusut qaffannerata kingunerannik killilerneqarput 2001-imi pisimasutut.

Tabel 2.4.2 Namminersornerullutik Oqartussat pisortat sullissinerannut isumaqatigiissutai 1999-2002-mi mio. kruuninngorlugit

	Naatsorsuutit 1999	Naatsorsuutit 2000	Aningaasanut inatsit 2001	Aningaasanut inatsit 2002
Silaannakkut angallanneq	71,2 ¹⁾	48,6 ¹⁾	93,5	103,7
Umiarsuartigut ilaasunik angallassineq	73,5	65,0	63,5	65,2
Umiarsuartigut usit – nunaqarfiit	43,0	57,1	50,3	57,0
Nioqqutissanik pilersuineq aningaaseriveqarnerlu	42,6 ²⁾	46,4 ²⁾	70,9	66,1³⁾
Katillugit	230,3	217,1	278,2	292,0

Paasissutissarsivik: Aningaasanut inatsit, Nunatta Karsiata naatsorsuutai.

1) Kisitsisini ilaanngilaq Grønlandsflymi angallaviinit akilersinnaasuniit akiliussisarneq.

2) Kisitsisini ilaanngilaq oliaarniarfimmit akiliussissutit 44,9 mio. kr.-it.

3) Aatsaat 2002-miit nunaqarfiit bankitigut sullinneqarnerat aningaasat inatsisaanni takussaalerpoq, tassami suliaq tamatuma tungaanut POST Greenlandip akiliussineratigut aningaasalersorneqarsimammat.

Assigiimmik akeqartitsineq suli sinneqarmat sullissinerit matuma siuliini taaneqartut tamakkerlutik takussaanngillat. Mittarfeqarfiit Nukissiorfiillu ingerlannerannut tapiissutit kiisalu nukissiornermi assigiimmik akeqartitsinerup sunniutai tabel 2.4.2-mi ilanngunneqanngillattaaq.

Naalakkersuinikkut aaqqissuussinermi suliniutit

Ukiuni aggersunissaaq nunarput annertuuni ilungersuutissaqarpoq inuiaqatigiit imminnut napatissinnaasut angujumallugit. Anguniagaq taanna angujumallugu Naalakkersuisut suliniuteqareersimapput siunissamissaarlu suliniutit tiguneqartassapput tamarmik inuiaqatigiit imminnut napatinnissaata anguneqariartornissaanik siunertaqartut.

3.1 Naalakkersuinikkut aaqqissugaanermi suliniutit nalilerneqarnerat

Ukiumi aningaasanut inatsiseqarfimmi 2001-imi naalakkersuinikkut aaqqissugaanermi suliniutit ingerlanneqarput, taakununnga ilaallutik KNI Pisiffik A/S-ip namminersortunut pigisassanngortitaanera, imaatigut usinik angallassinermi nutaterineq kiisalu ineqarnermut akiliutinik nutarterineq.

3.1.1 KNI Pisiffik A/S-ip namminersortunut pigisassanngortitaanera

Naalakkersuisut pingaarnertut periaaseraat suliffeqarfiit ataasiakkaarlugit ikittunnguakkuutaarlugilluunniit namminersortunut pigisassanngortittarnissaat. Tamatumuuna periarfissaqalerpoq pisuni ataasiakkaani nalilissallugu suliffeqarfik aalajangersimasoq namminersortunut pigisassanngortissallugu piukkunnarluarnersoq taamaannginnersorluunniit, taamaattoqassappallu qanoq pissuseqartitsisoqassanersoq.

KNI Pisiffik A/S-ip 2001-imi namminersortunut pigisassanngortinneqarnera pileriartorsimavoq KNI A/S-ip allanngortiternerata Inatsisartut 1992-imi ukiakkut ataatsimiinneranni aallartinneqarneraniit. Ilisimaneqartutut taamanikkut aalajangerneqarpoq Kalaallit Niuerfiat aggulunneqassasoq tassaalersillugu KNI Pisiffik A/S, KNI Pilersuisoq A/S aamma Royal Arctic Line A/S.

Pisiffik A/S-ip pisiniarfinni niuerneq amerlasuukkaarlugillu niuerneq akilersinnaasumik ingerlatsinermut piumasaasut atorlugit ingerlatissavai illoqarfinni annerni qulini namminersortut toqqaannartumik unammilleqatigalugit, Pilersuisoq A/S-imullu suliassanngortitaavoq nunaqarfinni isorliunerusunilu inuiaqatigiit pilersuinikkut suliassarititaat isumagissallugit. Taamatut KNI A/S-ip suliassanut akilersinnaasunut akilersinnaanngitsunullu avinneqarneratigulli Pisiffik A/S-ip kingusinnerusukkut namminersortunut pigisassanngortinneqarsinnaanera tunngavilerneqarpoq.

KNI-ip suliffeqarfissuata aningaasaqarnerata 1990-ikkut affaani kingullermi pitsanngorteqqinneratigut isumatuumik tunngavissaqalerpoq KNI Pisiffik A/S-ip torrallatamik namminersortunut pigisassanngortinneqarsinnaaneranut.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inatsisartut 2001-imi upernaakkut ataatsimiinneranni inatsisissat ataatsimoortut saqqummiuppaat siunertaralugu KNI Pisiffik A/S-ip tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit namminersortunut pigisassanngortinnissaanut pisortaniit pisinnaatitaanissaq.

Naalakkersuisut Inatsisartut upernaakkut 2001-imi inatsisissanik suliarinninneranni oqaatigaat Naalakkersuisut siunertarigaat:

namminersortunut pigisassanngortitsineq piviusunngortikkumallugu ilaatigut siunertaralugu Pisiffiup pisiniarfeqarnikkut salliuallaarnerata killilernissaa,

ingerlatseqatigiiffik tamakkuninnga paasisimasaqareersunut tunineqassasoq, tassa aningaasaliisussaqqissunik taaneqartartunut,

pingaartikkumallugu maanimiut piginneqataanissaat,

ilaatigut neqeroorutit takkuttut nalilersorneqassasut apeqqutaatillugu piginnittut nutaat KNI A/S pillugu qanoq siunertaqarnersut, tamatumani ilanngullugu minnerunngitsumik suleqataasut ilinniartoqqinnissamut ineriartornissamullu periarfissinneqarnissaat,

naammaginartumik isumaqatigiisuteqassasoq KNI A/S-ip KNI Pilersuisoq A/S-illu pisiortornikkut suleqatigiinnissaat pillugu.

2001-imi maajip naalernerani Inatsisartut Naalakkersuisut inatsisiliariniagaat akuersissutigaat taamalu Naalakkersuisut piginnaatinneqarput KNI Pisiffik A/S tamarmiusutut ilaannakortumilluunniit namminersortunut pigisassanngortissallugu.

2001-imi decembarip aallartinnerani Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarput KNI Pisiffik A/S-imi aktiaatit amerlasuut tunineqarnissaannik. Isumaqatigiissutip imarisai pingaarnerit makkuupput:

namminersortunut pigisassanngortitsinermi ilaapput illoqarfinni annerni arfinilinni pisiniarfiit (Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat aamma Maniitsoq). Nanortalimmi, Narsami, Paamiuni Qasigiannguanilu pisiniarfiit KNI Pilersuisoq A/S-imut tunniunneqassapput. Dagrofap suliffeqarfiassua Danmarkimi nioqqutissat ulluinnarni atugaasut amerlasuukkaarlugit nioqqutigineqarneranni annerpaajuvoq, 1992-imiillu KNI-p suliffeqarfissuani pisiniarfiit nioqqutissanik ulluinnarni atugaasunik pilersugarisimallugu.

suleqataasut qulliunerusut aktiaatit 17%-ii pigilerpaat,

Namminersornerullutik Oqartussat ikinnerussuteqarlutik 32 %-i pigigallarpaat,

ilinniartitaanermut aningaasaateqarfik 20 mio. kr.-inik imaqartoq pilersinneqarpoq KNI Pisiffik A/S-imi ilinniartitaanerup qaffasittuarnissaa qulakkeerumallugu.

illuatungeriit siunniusimajuarpaat suleqataasut allat aktiaatit 5%-iat tikillugu neqeroorfigineqassasut,

tunisaqarnermi aningaasartuutit ilinniartitsinermullu aningaasaateqarfiup aningaasa-lerneqareernerisigut Nunatta Karsiata katillugit iluanaarutigai 246,9 mio. kr.-it.

Tamatuma saniatigut KNI Pisiffik A/S aamma KNI Pilersuisoq A/S ataatsimoorluni pisiniartarneq il.il. pillugit isumaqatigiissuteqarput illuatungeriit naapertuussorisaannut tunngatillugu, taamaalilluni nunaqarfinni isorliunerusunilu atuisartunut akit sapinngisamik appasinnerpaat aalajangiusimajumallugit.

Naalakkersuisut isumaqarput namminersortunut pigisassanngortitsinermi anguniagaasut anguneqartut, tamatumani ilanngullugu aktiat 68 procentii aallaqqaatitut tunineqartut naammaginartumik akilersinneqarsimasut. Maanimiut piginneqataalernerat anguneqarpoq suleqataasut qulliunerusut aktiat 17 procentiinik pigisaqalernerisigut, aammalu suleqataasut ilinniaqqinnissamut periarfissaata qulakkeernera isumaqatigiissummi pingaaruteqarluinnarpoq.

3.1.2 Imaatigut assartuinermut tunngasut

Royal Arctic Line A/S-ip ukiortaamiit pilersissimavaa usinik angallasseriaaseq nutaaq akigitinneqartut aningaasartuutinik tunngaveqarnerulerlutik. Usinik angallasseriaatsimi nutaami tunngavigineqarpoq usinik angallassinermi assigiimmik akitsuuteqartitsinerup atorunnarsinneqarnissaa marloqiusanngorlugu piviusunngortinneqartussaq. Tamatuma kingunerissavaa usinik angallassinermi assigiimmik akitsuuteqartitsineq 2002-mi imaatigut usinut nunatsinnut assartorneqartunut tunngatillugu appartinneqassasoq 9,82 procentinngorlugu, kisiannili akitsuut piivinneqassalluni usinut nunatsinni namminermi nunatsinniillu assartorneqartunut. Tassalu natsorsuutigineqarpoq usinik imaatigut angallassinermut akitsuut atorunnaarsivinneqassasoq 1. januar 2003-mi.

2002-mut usinik angallassinermut assigiimmik akitsuut 30 mio. kr.-inik ikilineqarpoq. Usinik angallassinermi akikiilliissutit katillutik inuiaqatigiinnut 34 mio. kr.-inik naleqassapput, tassami nutarterinerup kinguneranik Royal Arctic Line A/S-imi sipaaarutaasut pisisartunut iluaqutaassammata.

Siusinnerusumut sanilliullugu akiliutit assartukkat ataasiakkaat qnoq akeqarnerannik takutitsinerupput. Tamannarpiaq patsisaalluni nassiuttakkat ilai akikinnerulersimapput ilaalu akisunerulerlutik. Taamaattorli kissaatigineqarsimavoq poortugaannanngorlugit nassiussat akiat mianerineqassasoq, tassami taamatut nassiussisarneq aningaasartuuterpianut naleqqussaanissamut tunngatillugu siusinnerusumiit malunnaatilimmik akisunerulissammat. Tamatumunnga patsisaavoq poortugaannanngorlugit nassiussat containeritigullu nassiussat aalajangersimasumik imminnut atassammata, taamaalilluni akiliutissat allanngortiternerat inuussutissarsiutinik ingerlatsisunut mikisunik pigisaariaqartunut sunniuteqapiluttussaajunnaaarlugu minnerunngitsumillu isorliunerusuni pisisartut mianerineqartussanngorlugit.

Allanngortiterinerup kingunerissavaattaaq akiliutaasartut pisariillisarneqarnerat. Siunissami “boksrate”-imik taaneqartartoq neqeroorutinngussaaq, tassani containerimut akiliutissaq aalajangersimasuussalluni apeqqutaatinnagu usinik aallarussisitsisup kubikmeterit tonsilluunniit qassit containerimut ikinerai. Pingaarnertut anguniagaavoq quersuarni inissaq tonsinillu immikkut angallassineq sipaarfigineqarsinnaassasut. Tamatuma kingunerissavaa pisisartut ingerlatsilluarnerusut containerimi inissap atorluarneratigut usinik angallassineq akikinnerusoq angusinnaassagaat.

Taaneqareersutut usinik angallassinermut akitsuut 9,82 procentimut apparneqarsimavoq. Taamatut aalajangiinermut aallaaviuvoq Royal Arctic Line A/S-ip 2000-imut naatsorsuutitigut angusai attatiinnarneqarmata. Pisisartunut ataatsimut isigalugu pisisartunut kingunissai makkuupput:

Nunatsinnut usit poortugaannaat usillu navianaatillit nunatsinnut nassiunnerat akikillissaaq, kisiannili nunatsinniilli usit siornatigutut naleqaannassallutik. Nunatsinni namminermi usit poortugaannaat angallanneqarnerat akisunerulissaaq.

Usit amerlanerusut ataatsimut isigalugu akisunerulissapput.

Containerit atorlugit usit nillataartinneqartut nunatsinniit Danmarkimut nassiunneqartut nunatsinnilu namminermi nassiunneqartut akikinnerulissapput. Usit poortugaannanngorlugit nassiussat nillataartitat ataatsimut isigalugu akisunerulissapput.

Taamaalilluni usit amerlanerusut poortugaannanngorlugillu nassiussat nillataartinneqarnerat siusinnerusumut sanilliullugu atuisunut akisunerulerpoq, tamatumunngalu patsisaavoq angallatat taakkua marluusut ulluinnarni ingerlataanerat akisunerummat siusinnerusukkut akini takuneqarsinnaasimanngitsoq.

2002-mut usinik angallassinermut akit Naalakkersuisut assigiimmik akeqartitsinerup qimanneqarnissaanik kissaatigisaanik naammassinninnaalissapput aammalu nunatta avammut tunisaasa angallanneqarnermikkut akitsorsarneqarnissaat annertusarneqassanngitsoq. Akiliutissat suliarineqarneranni annertuumik sammineqarsimavoq inuiaqatigiinnut kalaallinut ataatsimut isigalugu kingunissai, taamaalilluni usinik angallassinermut akit inuiaqatigiinnut kalaallinut ataatsimut isigalugu iluaqutaasinnaanngortikkumallugit. Pinngitsoorneqarsinnaasagunanngilaq pisisartut ilaasa allanngortiterineq pitsaannginnerulernertut misigissagaat.

1. januar 2002-miit allanngortiterineq usinik angallassinerup tamarmiusup nutarterneqarnerata immikkoortortaqarfiup nutarternerata aallaqqaatigiinnarpaa. Ineriartorneq qanimut malinnaaffigineqarpoq, tassami nutarterineq sunaluunniit ataavartumik naleqqussartuartariaqarmat inuiaqatigiinni allannguutit ilimagisallu ilutigalugit.

Usinik angallassinerup nutarternerata immikkoortuata aappaani naatsorsuutigineqarpoq imaatigut usinik angallassinermi assigiimmik akitsuuteqartitsineq atorunnaavissasoq 1. januar 2003-miit. Usinik angallassinermi assigiimmik akeqartitsinerup peerneqavinnginnerani siunniussaavoq sumiiffiit ilaannut usinik angallassinermut tapiisarneq misissoqqissaarneqassasoq annikillinissaa atorunnaarsinnissaaluunnit siunertaralugit. Naalakkersusiut anguniagariuarpaat usinik angallassinermut assigiimmik akitsuuteqartitsinerup millisarnera inuiaqatigiinnut pisisartunullu iluaqutaassasoq. Tassalu paasinarsissappat usinik angallassinermi nutarterineq naalakkersuisut anguniagaannut naleqqutinngitsoq usinik angallassienrmut akit naleqqussarnissaat eqqarsaatigeqqikkumavaat.

3.1.3 Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat

Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat marlunnut avitaavoq, tassalu ineqarnermut akiliut aningaarsartuutinik tunngaveqarnerusoq kiisalu ineqarnermut tapiissuteqariaatsip allanngortitaanera. Nutarterinermi siunertaasimavoq ineqarnermut akiliutit aningaasartuuterpianut naleqqunnerulernissaat ineqarnermullu meeqqamut tapiissutit qanoq isertitaqassutsimik tunngavillit peerneqarnissaat, taamaalilluni pissaqarnerit akileeqataanerulerlutik, pissakinnerillu atugarisai pitsanngorsagaallutik. Ungasinnerusoq isigalugu anguniagaavoq pisortat attartortittagaanni ineqarnermut akiliutit namminersortullu illuutaanni akiliutit assigiinngissutaata annikillineqarnissaa.

Inatsisartut 2001-imi upernaakkut ataatsimiinerminni akuersissutigaat ineqarnermut meeqqanut tapiissutit ineqarnermullu tapiissutit inini attartortittanni tapiissutitut ataatsimuulersinneqassasut. Tamatuma attartornerullu nutarterneqarnerata kingunerisaannik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakani ineqarnermut akiliutit 1. januar 2002-mi iluarsiissuteqartitaapput.

Ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat marlunnik immikkoortoqarpoq:

Illuutini attartortittakkani pisortanit pigineqartuni ineqarnermut akiliutit aningaasartuutinut naleqqunnerulernissaat.

ineqarnermut meeqqanut tapiissutit peerneqarnissaat tassungalu ilanngullugu akunnattumik akissarsialinnut akissarsiakitsunullu ineqarnermut tapiissutit nutaamik pitsaanerusumillu aaqqissuuneqassasut.

Pingaarnerusutut ineqarnermut aaqqissuussinermut siunnersuutip kingerissavaa ineqarfinnut pisortat tapiissutaasa appartinneqarnissaat ineqarnermut akiliutit aningaasartuutinut naleqqussarneqarneratigut, tamatumalu peqatigisaanik ineqarnermut tapiissutit nutaat aqqutigalugit inutttut atugarisat oqimaaqatigiinerulissallutik.

Ineqarfinni pisortanit pigineqartuni ineqarnermut akiliutit iluarsineqarnerisigut ungasinnerusoq isigalugu utaaqisoqarpallaarnera annikilliartussaaq. Innuttaasut akissaqarluartut namminneq illoqalernissaminnut kajumissarneqanerulissapput assersuutigalugu namminerisamik illuliornikkut piginneqatigiilluniluniluunnit illuutileqatigiit aqqutigalugit, inissiallu namminersotunit pigineqartut unammillersinnaanerulissapput.

Ineqarnermut akiliutinik nutarterineq tassaavoq ineqarnermik nutarterinerup immikkoortua siulleq. Nutarterinerup tamarmiusup immikkoortuani tullermi sammineqarnerussapput akunnattumik qaffasissumillu akisarsiallit, tassalu inuit immikkoortup siulliup kingunerisaanik aningaasatigut sukaterinermik misigisaqarsimasut.

Immikkoortup aappaani anguniagaavoq namminerisamik ineqalernissamut aningaasanik katersuineq tapersersorneqassasoq, aammalu attartortut periarfissarinnerulissasut inigisatik piginneqatigiilluni illuutileqatigiittut namminerluunniit pigisassatut tigussallutit, ilaatigut “attartortuunermiit piginnertuunermut” periaatsimik taaneqartartoq atorlugu. Siunnersuutigineqarpoq ineqarnerup aningaasalersugaanerata aaqqissugaanera (10/40/50-imik aaqqiineq) annertusineqassasoq namminersortut, suliffeqqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu ilaqutariinnut arlalinnut inissialiaat ilaalersillugit.

Ungasinnerusoq isigalugu naatsorsuutigineqarpoq ineqarnikkut nutarterinikkut pisortat suliaqarnikkullu toqqaannartumik ineqarnerup tungaatigut peqataanerat annikillissasoq.

3.2 Naalakkersuinikkut aaqqissuusinerup immikkoortuata aappaa

Naalakkersuinikkut aaqqissuussinermi suliniutit 2002-mi nanginneqassapput. 2002-mi sammineqarnerusussat ilagaat aakisarneq. Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat aalisarnerup tamarmiusup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngasortaata misissoqqissaarneqarnissaa, taamaalilluni periarfissaqalissammat aalisarnerup iluani killissarititaasut iluanni inatsisitigut, pisassatigut aningaasaliissutitigullu killissarititaasut aaqqissuussinermi naleqqussarnissaannut.

Aaqqissuusinikkut ingerlatsinermi pingaaruteqarluinnartuuvoq inuussutissarsiornerup ineriartortinnerani atugassarititat pitsanngorsarnissaat. Tamatuma ilagisaatut 2002-p ingerlanerani saqqummiunneqassaaq inuussutissarsiornermi periarfissat pioreersut periarfissallu nalilerneqarnerat pillugit nassuiaat. Aaqqissuusinikkut ingerlatsinermi pingaartoq alla tassaavoq ilinniartitaanerup ilisimasaqassutsillu qulakkeernissaat. Tamatumunnga atatillugu sulissutigineqarpoq ilinniarnersiuteqarnerup nutarternissaa, tamatumuuna ilaatigut qulakkeerneqassalluni ilinniarnerit naammassineqartarnissaat kiisalu sulissutigineqarluni ilinniarsimasut nunatsiinniiginnarnissaat imaluunniit nunatsinnut uternissaat.

3.2.1 Aalisarnerup nutartigaanera

Naalakkersuisut 2002-mut aningaasat inatsisaannut oqaaseqaatini nalinginnaasuni oqaatigaat aalisarnerup aaqqissugaanera allanngortittariaqartoq. Isumaqarnarpoq aaqqissuusinikkut allannguutit salliutillugu tassaassasut sinerissap qanittuani raajarniarnermi allannguutit pisariaqartut.

Sinerissap qanituani raajarniarnermi ullumikkut pigineqarput angallatit 70-it missaat. Angallatit allanut sanilliullugit mikikannersuupput, naak angissusii assigiingikkaluaqisut kutterinit mikusinnit anginerusut 79-erinik taaneqartartut ilanngullugit. Manna tikillugu pisassat sinerissap qanituani pisassiitutigineqartut amerlanersaat sinerissap qanittuani raajarnianut tunniunneqartarsimapput Royal Greenland A/S-ip nunami suliffissuinut sikulersukkatut tunineqartarlutik. Raajarniutit avataasiutit ullumikkut tassaapput angallatit 12-it missaat tamarmik avataani raajanik nioqqutissiortuusut, pisaasali 25 %-iinnaat raajatut qerisutut nunami suliffissuarnut tunineqartussaapput.

2001-imi 2002-illu aallartinnerani raajarniutit tamarmik aqqusaarsimavaat raajat nunarsuaq tamakkerlugu aatsaat tammak appasitsiginerat. Tamatumunnga patsisaanerpaavoq raajanik tunisaqarneq siornatigornit annertunerusimammat, tassami naalagaaffiit raajanik nioqqutissiortut annerpaat soorlu Canada, Island, Norge Kalaallit Nunaallu aatsaat taamak amerlatigisunik raajartassanik pisassiisimammata. Raajat taamak amerlatigisut piffissami kingulermi neqeroorutigineqarmata pisiumasullu amerlinatik nioqqutit qanoq akeqarnerat appariarsimavoq.

Ukiuni kingullerpani raajat akikilliartornerata kingunerisaanik sinerissap qanittuani avataanilu raajarniartut isertitaqarsinnaanerat annikilliartorsimavoq. Sinerissap qanittuani raajarniartut peqatigiiffiat KNAPK naapertorlugu raajarniarnermi sinerissap qanittuani angallatit ilaannut akilersinnaajunnaarsimavoq raajanik nunami sulifissuarnut tulaatassanik aalisarnissaq. Tamatuma ersarissisippaa aaqqissugaanikkut allanngortitsisoqartariaqartoq.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersusiut 2001-imi aasakkut pilersippaat ataatsimiititaliaq suligasuartussaq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermit sinniisunit inuttaqartoq. Ataatsi-miititap suliassaraa sinerissap qanittuani aalisarnermi aningaasatigut ajornartorsiutit aaqqin-nissaannut siunnersuusiornissaq. Ataatsimiititaq september 2001-imi arlalinnik inassu-teqarpoq. 2001-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiineranni inassutit tamakkua Naalak-kersuisut nalunaarutaata aalisarnermut tunngasup oqallisigineqarnerani ilanngunneqarput.

Oqallinneq tamanna tunngavigalugu suli ataatsimiititaliortoqarpoq Enoksenip ataatsimiititaliaanik taaneqartumik tassani ilaasortaallutik ukua sinniisaat APK, SIK, KANUKOKA, Royal Greenland A/S aamma Polar Seafood A/S. Ukiakkut 2001-imi ataatsimiinnerup kingornatigut marsip aallaqqaataata tungaanut ataatsimiititaq timitaqarnerusunik siunnersuusiorsimavoq sinerissap qanittuani raajarniarnerup ineriartorneranut siunissamilu aaqqissugaanissaanut tunngasunik. Ataatsimiititap sulineratigut Naalakkersuisut kissaatigisimavaat ungasinnerusoq isigalugu raajarniarnerup imminut napatissinnaasup piareersarneqarnissaa.

2001-imi decembarip qiteqqunerani Enoksenip ataatsimiititaliaa naalakkersusiunut isumaliutissiissutaagallartuliorpoq, tamatumani ilaatigut siunnersuutigineqarluni sinerissap qanittuani raajarniarnermi tamakkiisumik nammineq nioqqutissiornissamut tunngavissaq, tamatumani ilanngullugit:

Imaani nunamilu nioqqutissiornermi sulifeqarnerup misissoqqissaarneqarnerat,

tamatuma nalingi,

aalisariutinut pisaminnik nunami suliffissuarnut tulaassiuartunut kingunissai, kiisalu

nunami suliffinnut pigineqartunut kingunissai.

Raajat 10.000 tonsit sinerissap qanittuani pisareriarlugit nunami suliffissuarnut tulaanneqartartut nammineq nioqqutissiarisaleraanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut qanoq sunniuteqassanersoq naatsorsorneqarmat Enoksenip ataatsimiititaliaa inerniliivoq inuiaqatigiit iluanaarutigissagaat 35,6 mio. kr.-it. Tassalu inuiaqatigiit aningaasaqarneranniit isigalugu isumatusaarneruvoq raajat amerlanerusut imaani nammineq nioqqutissiarisaraanni nunami suliffissuarnut tulaassornagit. 10.000 tonsit nammineq nioqqutissiariligassat 25 %-ii qeritillugit nunami suliffissuarnut tulaanneqartussaassapput.

Katillugit 10.000 tonsit nammineq nioqqutissiarinissaannut akuersissuteqarnissamut tunngaviuvoq raajartassarititaasut aatsaat taamak amerlatiginerat. Tamatuma kinguneranik ilimagisariaqarpoq nunami suliffissuit naleqqussartriaqassasut sinerissap qanittuani angallatit namminneq nioqqutissiornerulernerata kingunerisaanik. Maniitsumi nunami suliffissuaq raajanik 3.000 tonsinik suliaqarsinnaasoq raajanik tulaassuiviujunnaarpoq, taamaammallu suliffissuit nunamiittut katillugu naammassisinnaasaat annikilleriarpoq. Taamaattumik ataatsimiitaliaq naliliivoq sinerissap qanittuani angallammi nammineq nioqqutissiornerulerneq nunami suliffissuarnik amerlanerusunik matusinissamik kinguneqassanngitsoq. Tamatuma saniatigut Enoksenip ataatsimiititaliaata inerniliinermini nassuiarsimanngilaa nunami naleqqussarneq qanoq ingerlanneqassanersoq.

Raajat 10.000 tonsit nammineerluni nioqqutissiassanut ilassutaanerata sulisoqarnikkut sunniutissaanut tunngatillugu Enoksenip ataatsimiititaliaa naapertorlugu kingunerissavaa ataatsimut isigalugu suliffissat 45-it tikillugit amerleriarnerat. Taamatut amerleriassutaassapput angallammi inuttaasut nunami sulisuusut ikileriarnerannit annertunerusumik amerleriarnissaat.

Ataatsimiititaliap nassuerutigaa Royal Greenland A/S nunami annertuumik suliffissualiorsimasoq uutiterivinnik qalipaajaavinnillu, aammalu suliffissuarnut taakkununnga nioqqutissiassanngorlugit raajat tulaatakkat annertuumik ikilineqarpata ingerlatseqatigiiffiup ingerlatsinera annertuumik annikilleriassasoq.

Ataatsimut isigalugu Enoksenip ataatsimiititaliaa inerniliivoq inuiaqatigiit aningaasaqarnerat tunngavigalugu naatsorsuinerit takutikkaat inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut ajoqutaanani pitsanngoriaataassasoq raajat 10.000 tonsit sinerissap qanittuani raajarniarnermi nammineq nioqqutissiarineqalernissaat akuerineqarpat.

Naalakkersuisut pingaartutut misigisimavaat sinerissap qanittuani raajarniarnerup ungasinnerusoq isigalugu aningaasatigut imminut napatissinnaalernissaa pitsaanerpaanik tunngavissiortariaqartoq. 2002-mut aningaasat inatsisaanni ilaatigut takuneqarsinnaavoq aalisarnerup aaqqissugaanerata naleqqussarnissaanut 20 mio. kr.-it immikkoortinneqartut. Naalakkersuisut neriuutigaat aningaasat taakkua 2002-mi atorneqassasut aaqqissugaanikkut naleqqussaaneq aalisarnerup siunissami isertitaqarlualernissaa isigimallugu, sinerissap qanittuani aalisarnerup allanngortiternera inuiaqatigiinnut sapinngisamik annerpaamik iluaqutaalersillugu.

Tamanna tunngavigalugu naalakkersuisut aalajangersimapput sinerissap qanittuani aalisartut raajarniartut nioqqutissiornissamut akuersissummik qinnuteqarsinnaalissasut, imatut agguataarlugu 2002-mi sinerissap qanittuani raajartassat ilai 10.000 tonsit nammineq nioqqutissiassanngorlugit aalisariutinut sisamat tikillugit amerlassusilinnit angallammut ataatsimut minnerpaamik raajat 2000 tonsit pisassaritillugit.

Tamatuma saniatigut naalakkersuisut naatsorsuutigaat Enoksenip ataatsimiititaliaa inassuteqassasoq qanoq iliorluni siunissami sinerissap qanittuani raajarniarnerup aningaasalersornissaanut aningaasat pisinnaatitaaffiillu pissarsiarineqarsinnaanersut. Naalakkersuisut kissaatigaat nassaarineqassasoq aaqqissuusseriaaseq aalisaarnikkut nioqqutissiornikkullu inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaanerpaasussaq, tamatumanili piumasaralugu inuussutissarsiutip imikkoortuisa niuernikkut patajaatsumik tunngaveqarnissaat. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigineqarpoq qulaajarneqassasut raajartassat ukiunut arlalinnut aalajangerneqartarsinnaanerannut periaffissat immaqa aalisakkanut allanut akuutillugit.

Inassutaasut naalakkersuisut Enoksenip Ataatsimiititaliaanit tigusassaat inuiaqatigiit aningaasaqarnerata misissoqqissaarnissaanut siunnersuutip suliarineqarnissaanut ilanngunneqassapput, tassani qulaajarneqassalluni aalisarnikkut ingerlatsinermi ungasinnerusoq isigalugu allatut periuseqarsinnaanerup kingunissaasa qulaajarneqarnerat. Misissueqqissaarnerni tamakkunani siunertaavoq sakkussaqalernissaq ungasinnerusoq isigalugu aalisarnikkut ingerlatsinissami ataatsimi arlalinniluunniit periusissanut inassuteqannginnermi.

3.2.2 Ilinniagaqarnersiutit nutartigaanerat

Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit nutarternissaat aallartissimavaat ilinniakkamik aallartinnittarneq naammassinnittarnerlu kajuminnarnerulersikkumallugit, taamaattumillu ilinniagaqarnersiuteqarnermi malittarisassat maanna atuuttut nalilersoqqissaarnissaat aallartinneqarsimavoq. Nalilerniarneqartut ilagaattaaq pisariaqartutut isigineqarnersoq pisartakkat atuuttut allanngortinnissaat aamma/imaluunniit ilinniagaqarnersiutinut aningaasat atorneqartartut tamarmiusut allatut agguaanneqartarnissaat.

Nutarterinermi siunertaavoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat pisariinnerusut atuisunullu pitsaanerusut pillugit siunnersuuteqarnissaq makkua isigimallugit

ilinniagaqartup atugarisai ataatsimut isigalugu ajornerulissanngitsut,

malittarisassat aqunneqarnerat oqinnerulissasoq aammalu

qulakkeerumallugu aningaasaliissutit isumatuumik atorneqarnissaat.

Pingaaruteqavipportaaq ilinniagaqartut kajumissaassallugit ilinniarnerminnik piaartumik aallartitsisaqqullugit piaarnerusumillu naammassinnittaqqullugit.

Siunnersuutini isigimaneqassapput kissaatigineqarmat

amerlanerit ilinniagaqalernissaat,

amerlanerit ilinniakkamik imminnut naleqquttumik aallartitsisarnissaat,

ilinniagaqartut amerlanerit ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaat aammalu

ilinniarsimasut amerlanerit nunatsinni sulinissamut kajuminersinnissaat.

Suliaq aallartilaaginnaraluarpoq, kisiannili sammisassatulli siunnersuutini makkua taaneqarsinnaapput:

Pisariillisaaneq ingerlatsilluarnerlu. Tamatumani ilaatigut aallaavigineqarpoq Nam-minersornerullutik Oqartussat Suliniummut allattoqarfiat SUKAQ nalunaarusiamini inerniliisimammat maannakkut aaqqissuussineq qipiteriutuallaartoq takulertoruminaallunilu. Tapiissutit sullissinermullu neqeroorutit arlaqarput soorlu taarsigassarsisinnaanerit assigiinngitsut arlallit kiisalu immikkut akilerneqartartut arlallit soorlu atuakkanut, akiliunneqarluni angalanernut il.il. tapiissutit. Tamatuma saniatigut ilinniartussatut tiguneqartarnermut piumasaasut pillugit immikkut isumaqatigiissutit arlallit nutartertariaqalersimapput, tassami Danmarkimi ilinniartunngortartunut allanut sanilliullugu ilinniartussatut tiguneqartarnermi piumasaasunit qaangerneqarsimagamik.

Sulisussat ilinniarluarsimasut pigiinnarnissaat. Arlalitsigut suliniuteqartariaqarpoq ilinniarnerup naammassinerata kingornatigut nunatsinnut uterusussuseq annertusarniarlugu, imaluunniit ilinnarnerup naammassereernerani nunatsinniiginnarnissaq kajuminnartunngortinniarlugu. Tamatuma sammineqarneranut tunngaviuvoq missingerneqarmat kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut affaat missiliuinnarlugit ilinniarnertik naammassigaangamikku nunatsinnut utertartut. Suliniutit assigiinngitsut eqqarsaatigineqarsinnaapput soorlu nunatsinni suliffissat pillugit pitsaanerusumik siunnersuineq ilitsersuinerlu, immaqa tamatumunnga ilanngullugu eqqarsaatigineqarsinnaalluni nunatsinnut uternermi akiitsut akilersornerannut malittarisassat immikkut pitsaassusillit oqilisaataasut atulernissaat.

Malittarisassakillisaaneq sipaarutissallu. Sulissutigineqarpoq immikkut tunniutakkat tapiissuteqariaatsillu sunniuteqangaanngitsut ikilisarnissaat. Taarsiullugu naatsorsuutigineqarpoq ilinniagaqartut taarsigassarsinissamut periarfissarissaarnerulernissaat siunnersuutigineqassasoq.

3.2.3 Niuerneq inuussutisarsiutinillu siuarsaaneq pillugu nassuiaat

Niuerneq inuussutissarsiutinillu siuarsaaneq pillugu nassuaatip suliarineqarnera 2001-imi ukiakkut aallartinneqarpoq. Nassuiaammi siunertarineqarpoq inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut tunngavissat atuuttut tamakkiisumik takuneqarsinnaalernissaat kiisalu nunatsinni inuussutisarsiornerup ineriartornerani suliniutissanik anguniakkanillu timitalinnik arlalinnik inassuteqarnissaq. Immikkut pilersaarutit sisamat aallartinneqarsimapput sammineqarnerullutik pisinnaasaqarnerulersarnissaq, aningaasaliisarnermi pissutsit, ajutooratarsinnaaneq qunuginagu aningaasaliisarneq niuernerlu.

Immikkut pilersaarutit katillutik nunantsinni inuussutissarsiornermi tunngavissarpianut pingaaruteqarput. Nalunaarusiami anguniagaq pingaartoq tassaavoq aallartitsisumut/suliffeqar-fimmut atugasssarititaasut pitsanngorsarnissaat aallartitsisoq/suliffeqarfik aallaavigalugit. Immikkut pilersaarutit ataasiakkaarlutik tamarmik aalajangersimasunik sammisaqarput suliniuteqarlutillu.

Ungasinnerusoq isigalugu siunertaavoq nalunaarusiaq makkunatigut iluaqutaassasoq,

qulakkeerumallugu aningaasat nukissallu atorluarneqarnerunissaat inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit suliniutit aalajangersimasumut sammisut ataavartumik ingerlanneratigut,

qulakkerumallugu inuussutissarsiutit siuarsagaaneratigut aammalu ilinniartitaanikkut suliffeqarnikkullu, akileraartarnikkut, nunami namminermi aaqqissugaanikkut il.il. suliniutit ataqatigiinnissaat,

suliffissuaqarnerit nutaat ineriartortinnerat (malinnaasumik suliffissuaalersut) inuussutissarsiutit pioreersut pingaarutillit iluanni (assersuutigalugu aalisarnermik, nerisassiornermik aatsitassarsiornermillu inuussutisarsiutit) ineriartornissamut periarfissat aalajangersimasumik siunertalimmik qulaajarnissaat.

Nalunaarusiami inassuteqaatit inuussutissarsiornikkut ingerlatsinermi anguniakkanut pingaarnernut makkununnga sanilliunneqassapput:

Inuiaqatigiit aningaasaqarneranniit isigalugu nunatsinni inuussutissarsiutit aaqqissugaanerata tamatigoornerulernissaanik pisariaqartitsineq naammassiumallugu tamatumuunakkullu aalisarnermik inuussutisarsiuteqarnerup kisimi isumalluutaanera annikilliumallugu,

nunatsinni aningaasaleerusussuseq piorsarumallugu, aammalu nunani allaniit aningaasaliiumasut kajumilersikkumallugit,

inuussutissarsiutinik ingerlatsineq unammillersinnaanerusoq ineriartornissamillu siunertaqarnerusoq pilersikkumallugu,

aallartitsiniartut piginnaasaqarnerat ineriartortikkumallugu,

maanna siunissamilu tapiissutit aalajngersimasunik siunertaqalersikkumallugit.

Nalunaarusiami ilaavortaaq immikkoortut immikkut toqqakkat allaaserineqarnerat. Taakkua tassaapput nioqqutissiorneq nerisassanillu tuniniaaneq aammalu sanalukkat eqqumiitsuliat. Taamatut allaaserisaqarnermi siunertaavoq immikkortuni aalajangersimasuni periarfissat aporfiillu maannakkut tunngavissaniittut qulaajarnissaat.

3.3 Siunissami naalakkersuinikkut aaqqissuussinissami suliniutit

Naalakkersuisut aaqqissuussinikkut ingerlatsineranni pingaartut ilagaat suut qanoq akeqarnerat takulertoruminartunngortissallugu. Imaatigut usinik angallassinermi assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinnissaa pillugu suliap kingornatigut akit aningaasartuutinut naapertuuttut ersarissarnerat suliarineqassaaq kiisalu innaallagissap, ermup kiassarnerullu akilersorneqartarnerisa allanngortinneri ungasinnerusoq isigalugu aningaasartuutinut naapertuunnerulersinnaasoq. Inuit atugarisaannut sulisoqarnermullu ingerlatsinermi sulissutigineqarpoq aningaasat atorluarneqarnerulernissaat ilaatigut suliffissaaleqisunut. Suliami siunertaavoq suliffissaarunnermi sillimmasiisarfimmik pilersitsinissamut pepriarfissat nalilersorneqarnissaat.

3.3.1 Innaalagiaq, imeq kiassarnerlu pillugit assigiimmik akeqartitsinerup nutarternera

Assigiimmik akeqartitsinerup nutarternerata nangissutaatut naalakkersuisut innaallagissap, ermup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinneqarnerata atorunnaarnissaanut periarfissat qulaajarumavaat tamatumuunakkut inuiaqatigiit aningaasaqarnerat imminut napatissinnaanerusoq ineriartortikkumallugu. Siunissami akeqartitseriaatsimi tunngaviussapput takulertoruminassuseq, allaffissorneq ajornaannerpaaq kiisalu aningaasartuutit malinnaasut sapinngisamik ikinnerpaat.

Naalakkersuisut siunertaraat innaallagissap, ermup kiassarnerullu qanoq akeqartitaaneri ungasinnerusoq isigalugu allanngortinneqassasut tamatummunakkut inuiaqatigiit aningaasaqarnerat imminut napatissinnaanerusoq ineriartortikkumallugu. Innaallagissap, ermup kiassarnerullu akiisa allanngortinnissaanni siunertaavoq inuussutissarsiornikkut tunngaviusumik piumasaqaatit tunngaviisa nukittorsarnissaat.

Assigiimmik akeqartitsineq ullormiit ullormut allanngortinneqarsinnaanngilaq, kisiannili siunneqarpoq aalajangiinissamut tunngvaissamik saqqummiussisoqassasoq atorunnaarsitsinerup kingunissaanik qulaajaasunik. Inaallagissap, ermup kiassarnerullu assigiimmik akeqartitaanerata allanngortivinneqannginnerani suliarineqaqqaartariaqassaaq allannguutit siunertarineqartutut sunniuteqarnissaat, tamatumani ilanngullugu ilaatigut suliffimmik pilersitsinissaq il.il. orniginarnerulersillugit. Taamaattumik nukissaqarniarnerup tungaatigut akigititat allanngortinnissaannut siunnersuut saqqummiunneqarsinnaassaaq siusinnerpaamik 2003-p ingerlanerani.

3.3.2 Isumaginninnikkut suliffeqarnikkullu suliniutit

Aningaasat suliffissaqanngitsunut pitsaanerpaamik atorneqarnissaat qulakkeerumallugu suliffissaqanngitsullu pisinnaanngorsaqqinnissamut neqeroorfigineqarnissaat qulakkeerumal-lugu arlallit kissaatigisimavaat inunnik isumaginninnermut tunngasut suliffeqarnermullu tun-ngasut pillugit suliniutit ullumikkornit immikkoortinneqarnerunissaat.

2001-imi upernaakkut ataatsimiinnermi naalakkersuisut saqqummiuppaat siunissami suliffissaarunnissamut sillimmasiisalernissaq pillugu tunngavissat pillugit nalunaarusiaq. Inatsisartut isummanik saqqummiussineri aallaavigalugit suliffissaarunnissamut sillimmasiisalernissap pilersinneqarnissaanut periarfissat misissoqqissaarnerat ingerlanneqarpoq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunnit maannakkut annertussusileriikkanik ikiorsiisarnermut taartaasinnaasoq.

Suliffissaarunnissamut sillimmasiisalernissap pilersinneqarnissaanut anguniakkat ilai makkuupput:

Anguniarneqassasoq aaqqissuussineq sulisitsisunit sulisunillu aningaasalersueqa-taaffigineqartoq.

Aaqqissuusineq allaffissornikkut aqukkuminartuussasoq.

Ungasinnerusoq isigalugu sulinermik inuussutissarsiuteqartut tamarmik peqataalissasut.

Inuit atugarisaannut tunniuttakkat, assersuutigalugu ineqarnermut tapiissutit, ataatsimoortikkuminaanerat pinngitsoorneqassasoq.

Tamatuma saniatigut eqqarsaatigineqarpoq suliffeqanngitsut pisinnaasaqarnerulernissaat qanoq iliornikkut pitsanngorsarneqarsinnaanersoq suliffissaarunnissamut sillimmasiisarnerup pilersinneqarneranut atatillugu.

Sillimmasiisarnissamut ikaarsaarnissaq amerlasuutigut kinguneqassammat misissoqqissaarneqalersimavoq allannguutissat qulaajarumallugit. Tamatumani ilaapputtaaq nunani allani suliffissarunnissamut sillimmasiisarnermik pilersitsisimasuni misilittakkat, ilaatigut Savalimmiuni.

Aqqissuusineq peqqissaartumik suliaq atasinnaasorlu pilersikkumallugu suliami peqataapput sulisitsisut sulisartullu, kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat. Sioqqutsisumik misissueqqissaarsimanerit suliffissaarunnissamut sillimmasiisarnerup pilersinneqarnissaanik inassuteqarnissamik kinguneqassappata naatsorsuutigineqarpoq siunnersuummik saqqummiussisoqarsinnaassasoq 1. januar 2004-imi atortuulersussamik, kisiannili aatsaat tigusartagaqalertoqarsinnaavoq siusinnerpaamik 1. januar 2005-ip kingornatigut.

3.3.3 Namminersortunut pigisassanngortitsinerit nutarterinerillu

Aaqqissuussinermi ingerlatsinermi anguniagaq pingaarneq tassaavoq aningaasaqarneq suliffeqarnerlu ullumikkut nalunngisarput ungasinnerusoq isigalugu pitsanngorsarneqassasoq. Ajornartorsiutit pingaarnerit ilagaat pisortat akuunerujussuat, aammalu inuussutissarsiornermi suliffeqarfiit amerlanersaat pisortanit pigineqarmata.

Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit qulit missaat pigaat piginneqataaffigalugilluunniit ilaatigut aalisarnermik, pisiniarfissuarnik ingerlatsinermik, attaveqarnermik, ineqarnerup aqunneqarneranik, ilaasut usillu angallanneqarnerannik, takornariartitsinermik, atuakkiorfimmik, naqiterivimmik il.il. ingerlataqartut.

Pisortat suliffeqarfiat namminersortunut unammillertillugu aningaasatigut pilerissuseq inuaqatigiillu aningaasat tunniuttagaat equngassuteqalersinnaapput. Tamatumunnga patsisaasinnaapput ingerlatat amigartoorutaasut pisariaqanngikkaluit ingerlatiinnarneqarnerat imaluunniit suliffeqarfiit naapertuutinngitsumik ingerlanneqarnerat. Tamakkualu ungasinnerusoq isigalugu inuiaqatigiit aningaasaqarnerata ineriartorneranut kinguarsaataasinnaapput.

Tassami misilittakkat takutippaat pisortat inuussutissarsiornermi suliffeqarfinnik piginnittuunerat inerlatsinerallu kinguneqarajuttartoq naammassisakinnermik sulisoqarpallaarnermillu kiisalu minnerunngitsumik: namminersortut ornigisaarunnerannik naligiinngitsumik unammiller-neqarnissaq patsisigalugu.

Ukiuni aggersuni aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi ilungersuutigisassaq pingaarneq tassaavoq namminersorlutik ingerlatsisuni aningaasatigut qaffakkiartornissap suliffeqarnerullu qaffakkiartortinnissaat.

Taamaattumik naalakkersuisut siunertaraat ukiuni aggersuni suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut namminersortunut pigisassanngortikkiartornissaat, tamatumani isigimaneqassalluni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut qanoq sunniuteqarsinnaanerat, tamatumani ilanngullugu piginnittooriaaseq, agguaassinikkut ingerlatsinermi mianerisassat il.il. Naalakkersuisut pingaarnerusutut periaaseraat suliffeqarfik ataaseq ikittunnguilluunniit ataatsukkut namminersortunut pigisassanngortittarnissaat.

Naalakkersuisut ukiumi tulliuttumi misissoqqinniarpaat pisortat suliffiutaasa namminersortunut pigisassanngortinneqarnerisa pitsaaqutai pitsaanngequtaalu. Maannamut KNI Pisiffik A/S-imi aatsitassanillu ujarlernermut ingerlatseqatigiiffimmi Nuna Minerals A/S-imi namminer-sortut ilaatilersarnerannut misilittakkat ersarissarpaat nunatsinni inuussutissarsiutinik inger-latsinermi tunngavissat nutarterneqarsinnaasut, tamatumuunakkuttaaq namminersortut ani-ngaasaliiumasut suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni aningaasaliiumalersillugit.

Suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut namminersortunut pigisassanngortinnissaata eqqarsaatigineqarnera aallartinneqarpat siullertut piukkunnarsinnaasut toqqarneqassapput. Tamatumani assersuutigalu namminersorluni suliffeqarfinnut unammillerneq kiisalu inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu snguniakkat pingaaruteqarsinnaapput.

Tamatuma kingornatigut suliffeqarfiit immikkut misissuiffigeqqissaarneqassapput suliffeqarfiup pineqartup namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaa sutigut pitsaaquteqassanersoq pitsaanngiquteqassanerlorniiit misissorumallugu. Misissueqqissaarnertigut namminersortunut suliffeqarfiup aalajangersimasup pigisassanngortinneqarnissaa taperserneqarpat suliassat ataasiakkaat naalakkersusiut inatsisartunut saqqummiutassavaat pisinnaatitaanissaq pillugu inatsisissatut siunnersuutikkut assigisaasigulluunniit.

Suliniutit allat

Kapitalimi uani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup 2000-imi pilersinneqarsimasup iluarsagassanut tunngasortaa immikkut sammineqassaaq. Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat iluminni aaqissugaanerata ineriartornera uterfigineqarpoq.

4.1 Iluarsaassinerit

1998-imi Naalakkersuisut Danmarkimi naalakkersusiut peqatigalugit nunatsinni illuutinik iluarsaassinissarsuarmut ataatsimiititaq ataqatigiissaarisussaq pilersippaat ilaasortaatitaqar-lutik Naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartussat aamma KANUKOKA.

Iluarsaassinissarsuaq pillugu ataqatigiissaarisussatut ataatsimiititaliap nalunaarutaa tunnga-vigalugu nunatsinni Danmarkimilu naalakkersusiut 1999-imi isumaqatigiipput ukiuni sisamaa-gallartuni peqatigiillutik suliniuteqarniarlutik immikkut iluarsaassisariaqalivinnissaq anigorniarlugu.

Tabel 4.1.1 Iluarsaassinissamik pisariaqartitsineq sammisanut agguarlugu mio. kruuninngorlugu.

	Iluarsaassinissa-mut/aningaasaliissu-teqaqqinnissamut pisariaqartitsineq tamarmiusoq	Taakkunannga immikkut ittumik iluarsaassinerit sanaartukkallu ajoquserneri
Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataat	1.663	578
Kommunit namminersortullu inissiaataat	500
Paaqqinniffinnut tunngasut	895	188
Pilersuinermut tunngasut	983
Katillugit	4.041	766

Paasissutissarsivik:Kalaallit Nunaanni illuutinik iluarsaassinissarsuaq pillugu ataatsimiititap ataqati-giissaarisup nalunaarutaa

Tabelimi takuneqarsinnaasutut iluarsaassinissamik pisariaqartitsineq tamakkerluni akeqarpoq 4.041 mio, kr.-inik, taakkunanngalu Namminersornerusut illuutaat 40 procent sinnerlugit amerlassuseqarput. Immikkut iluarsaassineq iluarsaasariaqarnermut tamarmiusumut sanilliullugu 766 mio. kr.-inik naleqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat illuutaat immikkut iluarsartariaqartut 75 procentii sinnerlugit amerlassuseqarput.

Danmarkimi naalakersuisut Namminersornerullutillu Oqartussat isumaqatigiipput Namminersornerullutik Oqartussat ukiumut 275 mio. kr. atortariaqassagaat naalagaafiullu ukiumut 50 mio. kr. 2000-2003-mut. Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliussaat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut inissinneqassapput naalagaaffiullu peqataassutai sumiiffimmi pilersaarummut ilanngunneqassallutik pingaarnerutillugit avatangiisit nukissiornerullu pitsanngorsarnissaat.

Tabel 4.1.2: Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu aningaasanut inatsisaat malillugit iluarsaassinissanut aningaasaliissutit.

	I alt	2000	2001	2002	2003
Immikkoortunut pilersaarut	200	50	50	50	50
Namminersorne-rullutik Oqartussat	1.134	315	230	280	310
Katillugit	1.334	365	280	330	360

Paasissutissarsiffik: Inatsisartut aningaasanut inatsisai 2000, 2001 aamma 2002.

Tabel 4.1.3 Iluarsaassinissamut aningaasaliissutit, pingaarnernut agguarlugit mio. kr.-inngorlugit.

	I alt	2000	2001	2002	2003
Ineqarneq	539	136	117	119	167
Pilersuineq, innaallagiaq	199	62	51	41	45
Pilersuineq, imeq	130	31	39	27	33
Pilersuineq, kiak	60	14	12	21	13
Freon halonilu	25	7	2	7	10
Paaqqiniffiit il.il.	301	93	40	95	72
Ilinniartitaaneq	41	6	8	13	13
Allat	40	15	11	7	7
Katillugit	1.334	365	280	330	360

Paasissutissarsivik: Inatsisartut aningaasanut inatsisai 2000, 2001 aamma 2002

Iluarsaassinissap annertussusianut tunngatillugu, tak. tabel 4.1.1, aningaasat amerlaqisut pilersuinermut inissinneqarsimapput. Taamatut pingaarnersiuinermut patsisaavoq pingaarnersiuinissamut tunngavissaq iluarsaassinissarlu isumaqatigiissutip aallartinneranili piareersimammata. Ineqarnermut tunngasut iluarsaassinermi suliassani annerpaasut pingaarnersiunissamut tunngavissiortoqarsimanngilaq iluarsaassinissamullu tigoriaannarmik pilersaaruterani nutangorsaanissamut isumaqatigiissutip aallartinnerani, taamaattumillu piffissap isumaqatigiiffigisap naggataatungaani aatsaat aningaasat tamatumani atortariaqartut naammattumik amerlassuseqaleriartorsimapput.

Aningaasaliisarnermut tunngasut

2001-ip aasaanerani sanaartugassanut tunngasut misissoqqissaarneranni paasinarsivoq Namminersornerullutik Oqartussat iluarsaassinissamut aningaasaliissutit danskit naalakkersuisunut isumaqatigiissummi naatsorsuutigineqartutut malittarisassiat naapertorlugit tamakkiisumik atorsimanngikkaat. Iluarsaassinissamut aningaasaliissutit ilai ineqarnermut pisortallu inisssiisarfiinnut tunngassut nutarterinernut nutaamillu sanaartornermut atorneqarsimapput.

Namminersornerullutik Oqartussat tamanna pillugu nassuiaassimavaat Miljøstyrelsen, Energistyrelsen aamma Det Rådgivende Udvalg for Arktis (Apeqqutinut issittumut tunngasunut siunnersuisartutut ataatsimiititaliaq) tamarmik pingasuullutik pilersaarummut akuerseqataa-sussaasut.

Danskit peqataatitaasa akuerisimavaat pilersaarutit 2000-imi 2001-imiluunniit aallartinneqarsimasut siusinnerusukkut pilersaarutitut ingerlassasut. Kisiannili pilersaarutit 2002-miit aallartinneqartut isumaqatigiissutit malillugit ingerlassapput.

Iluarsaassinermut aningaasaliissutit siunissami naammaginartumik atorneqarnissaat qulakkeerumallugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmi eqqarsaatigineqarpoq 2002-p affaani siullermi iluarsaassinermut aningaasaliissutit atorneqarnissaat pillugu kaajallaasitaliornissaq.

Aserfallatsaaliineq

Ataatsimut isigigaanni iluarsaassisariaqalerneq pilersimavoq ukiorpassuarni illuutit teknikikkullu atortorisat aserfatsaalineqarsimanngimmata. Taamaatumik naalakkersuisut sulissutigaat aserfallatsaaliinerup pitsanngorsarnissaa ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu imatut aaqqissuusinikkut:

Illuutit atortorisallu, tamatumani ilanngullugit teknikkikkut atortorissaarutit, imatut aserfallatsaalilluarneqartigissapput siunissami tamakkiisumik ilaannakortumilluunnit iluarsaassinissaq pisariaqassanani.

Ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu tunngatillugu pilersaarusiortoqassasoq malitassamik illuutinut atortunullu tamanut tunngasumik.

inerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu aningaasat qulakkeerneqassasut aserfallatsiiliinissamut kontumut toqqorneratigut/akilerneratigut.

imatut ingerlatsisoqassasoq aqutsisoqarlunilu mingutsitsineq nukissamillu maangaan-nartitsineq minnerpaanngortillugu.

teknikikkut atortut aserfallatsaalineqassasut ingerlatsineq annikitsuinnarmik unitsinneqartalersillugu.

Sanasut entreprenørillu suliaqartut avatangiisinut pitsaassutsimullu ilisimasaqarluartutut allagartaqassasut.

4.2 Namminersornerullutik Oqartussat aaqqissugaanerata ineriartornera

1999-imi naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat suliffittut misissoqqissaartippaat. Misissueqqissaarnerup tamatuma kinguneranik naalakkersuisut arlalinnik inassuteqarfigineqarput qanoq iliornertigut allaffissornikkut aqutsineq pitsaanerusoq ineriartortinneqarsinnaanersoq pillugu.

Naalakkersuisut Allaffeqarfianni 1. maj 2000-imi pilersinneqarpoq Suliniummut Allattoqarfik SUKAQ. SUKAQ-p isumagisassaraa akissussaaffigalugulu aaqqissugaanerup ineriartorne-rani pilersaarutit aqunnissaat suliassat pitsaasumik aaqqittarnissaanut, pisariitsumik sanarfineqarnissanut aamma sulianik ingerlatseriaatsimut aammalu pitsaanerulernissamut tunngasut nunatsinni pissutsinik aallaavillit.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik aammalu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik pisortaqarfittut misileraavissatut toqqarneqarput. Pisortaqarfiit taakkorpiaat toqqarneqarnerannut tunngavigineqarpoq pisortaqarfittut amerlasuunik suliaqarmata ammalu ingerlatsinikkut oqimaatsunik tigumiaqarlutik. Misiligummik pisortaqarfiusut misissueqqissaarneranni Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik misissorneqarpoq maannalu SUKAQ-p Aqutsinermut Pisortaqarfik misissuataarlugu ingerlappaa.

SUKAQ-p pisortaqarfinnik pingasuusunik mississuataarinerata kinguneranik inassutigineqarsimapput pisariillisaanissaq, aningaasartuutikillisaalluni qumarsaanissaq pitsanngorsaanissarlu naammassisaqarnerulerneq siunertaralugu. Tamanna arlalinnut tunngavoq ajornartorsiutit makkua tamani ilisarnaataallutik:

Suleriaatsit pisarioqisut

Aningaasanut missingersuutit suliarineqariaasiat qipiterioqisoq

Uppernarsaatissat amigaateqarnerat

Suliassat ilaasa digitalimut nuunneqarnissaat

Kommuninut innuttaasunullu tunngatillugu malittarisassat pisariillisarnissaat

Malittarisassat pisariillisarnissaannik siunnersuut

Pisinnaasaqarnerulernissap ineriartortinnissaa

SUKAQ isumaqarpoq:

Qitiusumik allaffitsigut aqutsisoqarfimmi piffissami sivisuatsiaami allaffitsigut aqutsinermi pilersinneqarsimasut suleriaatsit pisarioqisut. Malunnarnerpaat ilaattut taaneqarsinnaavoq aningaasanik inunnillu pisariaqartitsinerujussuaq. Malunnarnerpaat ilaattut taaneqarsinnaavoq suliffeqarfiup nammineq iluani ingerlatseriaatsit nukissanik atuisaqisut, aaqqissuussineq aporfiginagu suleriaatsit qipiteruteqisut, aammalu ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiortannginnerup kinguneraa maannarpiaq suliassanik sulisitsisarneq.

Qitiusumik allaffeqarfimmi aningaasatigut missingersuutinut tunngatillugu pisariaqan-ngikkaluamik pisariusumik suleriaasiliortoqarsimasoq suliassaqarfinnut tunngasut digitalikkut ingerlanneqarnerat iluaqutaasinnaagaluartoq suliassanut tunngatillugu pitsaassusissamik piumasaqaatit allanngunngikkaluartut.

Assersuutigalugu naalakkersuinikkut siunersuummik isummerfigisassamik suliaqarnermi naammangitsumik uppernarsaatissaqartarneq naammanngitsumik naliliiniartarnermut patsisaasartoq. Taamaattumik nalilerneqarpoq tamakkiisumik uppernarsaateqartarnissaq arlalitsigut piariaqavissoq, tamannami assersuutigalugu nutarteriniarnermi suliniutit kingunissaasa piariaqassusiisalu qulaajarnissaannut iluaqutaasinnaammat.

Suliassat paasissutissallu illup iluaneersut avataaneersulluunnit digitalikkut ingerlasalernissaat iluaqutaassasoq tamatumalu kinguneranik qitiusumik allaffeqarfimmi ingerlatseriaatsit pisariinnerulissasut.

Isumataat, siunnersuutit tulleriiaarinerillu suliniutinut arlalinnut tunngasut ataqatigiin-nerusariaqartut, tamatumani pisariaqarluni naalakkersuinikkut pisut allaffissornikkullu pisut ataqatigiinnissaat. Tamanna pisariaqarpoq aningaasat nukissallu eqqarsaatigalugit, kisiannili minnerungitsumik innuttaasut inatsisitigut illersorneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Malittarisassat nutaat ilusilersorneranni allaffissornikkut kingunissai ilan-ngullugit iliortariaqarpoq, qitiusumik allaffeqarfimmi kommuninilu. Naalakkersuinermik suliallit allaffimmiullu ippinnarsinnaasunut misissornerusariaqarput aammalu imminnut ippinnartoqarnera pillugu qiviarnerusariaqarlutik aqutsinerup aqunnissaanut tun-ngatillugu.

Sulissutigisariaqartoq naalakkersuinermik suliallit allaffimmiullu qajaqatigiinnissaat naatsorsuutigineqarluni aningaasat nukissallu suliassissummut naapertuuttuussasut. Aammattaaq inatsisit nukissanut sanilliullugit piiarneqartariaqarput malittarisassat siunertaq naapertorlugu aqussallugit iluaqutaanngippata.

Pisariaqartorujussuusoq qitiusumik aqutsisoqarfimmi pisinnaasat pioreersut nalunaar-sornissaat, aammali pisariaqarluni kommunini pisinnaasat nalunaarsornissaat taakkuami Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit malittarisassat qanoq paasisariaqarnerat isumagisuummassuk.

SUKAQ-p pisortaqarfinnik pingasuusunik misissuinerata kingunerisimavaa pisortaqarfiit marluk siulliit inassutissatut siunnersuutit akuerisimammatigit kingornatigullu suliniutissanik suliaqarsimallutik Taamaalilluni maannakkut annerusumik minnerusumilluunniit suliniuteqartoqalersimavoq aaqqissuussinissaq pillugu pilersaarutit piviusunngortinnissaat pillugu ilimagineqartut piviusunngortinnissaanik naammassinnissutaasinnaasunik

Naalakkersuisut upperiuarpaat qitiusumik allaffeqarnerup qulaajarlugu suliarineqarnera sulinikkut sunniuteqarluarumaartoq, pitsaassutsimut tunngatillugu akunniliuttumik aaqqiinngikkaluarluni. Naalakkersusiut isumaqarputtaaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorneq pisariaqartoq aaqqissuussinermi ataatsimut isigalugu angusaqartoqasappat.

Ataatsimiinnerit

2002-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Nassuiaatit

02FM/01.25.01-9 2002-mi aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq

1. beh 15-04-2002

Partiit oqaaseqaataat(IA)

Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

Partiit oqaaseqaataat (Siumut)