Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet Den 16.04.2002
UPA 2002 / 9 – 1
Mads Peter Grønvold
Politisk-Økonomisk beretning 2002.
Kattusseqatigiit vil efter nøje gennemgang af beretningen komme med følgende bemærkninger.
Allerførst skal Kattusseqatigiit give udtryk for, at vi er bekymret for orienteringen om at vores økonomi viser begyndende tegn på aftagende vækst, og vores bekymring skyldes ikke mindst at driftsudgifterne i Grønlands Hjemmestyre de sidste år har været stigende, og selvom landskassens indtægter ikke har ændret sig synderligt, har udgifterne altså været støt stigende, det betyder, at der er risiko for at vort lands økonomi ender galt, hvis der ikke bliver sat en stopper for de eskalerende udgifter.
Den dårlige politiske drift efter indførelsen af Hjemmestyret viser med al tydelighed, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring, og selvom det fra Landsstyret er blevet sagt, at nu kører man med stram økonomisk styring, har dette ikke haft nogen effekt og det kan vi i Kattusseqatigiit ikke acceptere.
Når vi ser på landstingets finanslov for 2001, kan vi konstatere at to Landsstyreområder har overskridet deres budgetter med i alt 50 mio. kroner og ligeledes har vi konstateret, at Landsstyret lægger op til at rejeafgiften som i dag er på 3 % nedsættes til 1 % og derved har landskassen mistet en udækket indtægt på 15 mio. kroner.
Vi kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere, at Landsstyret disponerer på denne måde i deres økonomiske styring, idet der jo vil blive et behov for at finde dækning til 70 millioner kroner eller hvad har Landdsstyret tænkt sig at foretage ?
Hvis der skal være stram økonomisk styring i vort land, må vi sætte en stopper for politiske fejldispositioner, de forkerte politiske dispositioner efter hjemme styrets indførelse viser med al tydeligehed, at fejltagelser har kostet op imod flere milliarder og regningen bliver hver gang sendt videre til borgerne.
Som et eksempel kan vi nævne det hjemmestyreejede selskab Royal Greenland, hvor renteudgifterne alene på gældsposterne løber op i 200 millioner kroners klassen på årsbasis og selvom der også bør betales af på selve gælden, er det ikke tilfældet på grund af, at selskabet kører med underskud.
Kattusseqatigiit har flere gange stillet forslag om debat vedrørende driften af Royal Greenland, men desværre uden større resultat, da det er blevet kutyme, at Landsstyret hellere vil lytte vil selskabets direktion og det til trods for, at den økonomiske drift er yderst kritisabel men uanset det, har ledelsen i selskabet fået lov til at fortsætte i samme spor uden at der bliver foretaget tilbundsgående undersøgelser.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at kontrolmyndigheden af Landsstyreområderne bør optimeres, ingen skal være urørlig også selvom de har status som et aktiesel skab, Grønlands Hjemmestyre får jo altid lov til at betale som ejer, når der foregår og er foregået forkerte økonomiske dispositioner, det vil derfor være på sin plads at kontrollen med den økonomiske drift optimeres i forhold til i dag.
Vi kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere den aktuelle måde at køre økonomisk politik på idet man samtidig med, at man giver udtryk for, at det er nødvendigt med stram økonomisk styring, så er der flere Landsstyreområder der overskrider budgetter hver år, og hvis vores økonomi ikke skal kollapse, må Landsstyreområderne vise handling bag ordene.
Det må af Landsstingsmedlemmer og af Landsstyremedlemmerne huskes, at eventuel mineraludvinding fra i morgen, først vil begynde at give afkast til Landskassen om mindst 15 år, vi må derfor drive fiskeripolitik på forsvarlig vis.
Vort lands økonomi har i en årrække været baseret på fiskeriindtægter alene og sådan vil det også være fremover.
Den manglende udvikling af det kystnære fiskeri de sidste år har betydet, at fiskeriet ikke kører rentabelt, vi skal derfor fra Kattusseqatigiit erindre alle politikerne om, at strukturtilpasningen aldrig vil kunne realiseres med de aktuelle indhandlingspriser i den kystnære fiskeri.
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at bevillingerne til ESU må øges, kun ad denne vej vil vi øge mulighederne for rentabel fiskeri.
Vi skal fra Kattusseqatigiit bemærke, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring men når vi samtidig gerne ser, at midlerne til ESU øges, så skyldes det, det faktum, at denne økonimiske dispositon på sigt vil afstedkomme større indtægter for Landskassen, sådanne dispositioner bør vi prioritere højere, da det vil betyde øgede indtægter for Landskassen.
Når vi ser på afsattte midler til ESU gennem finansloven, vil vi konstatere, at midlerne ikke må benyttes til nyanskaffelser, og det til trods for, at udskiftningen af flåden i den kystnære fiskeri er en forudsætning for at øge rentabeliteten i fiskeriet.
Det bliver i den politisk-økonimiske beretning konstateret, at fiskeriet giver mindre samfundsøkonomisk afkast, rejepriserne har været faldende, yderligere bliver det konstateret, at indhandling ikke er kontinuerlig med den konsekvens af produktionen på landanlæggene er blevet mindre effektiv og ergo mere urentabel.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at det er yderst alvorligt, at vi har nået den grænse og vi mener således også, at hvis der ikke snart sker politiske opstramninger, så vil dette få alvorlige konsekvenser, hvad konkluderer Landsstyret med hensyn til den aktuelle økonomiske situation og hvad har Landsstyret i sinde at gøre, for at rette op på den aftagende vækst ?
På grund af den dårlige økonomiske politik, har enkelte kommuner eksempelvis måttet ty til kassekreditter for at kunne afholde nødvendige driftsudgifter og hvis der ikke bliver foretaget politiske indgreb, så vil endnu flere kommuner komme i samme situation og når vi ser på årsagerne til kommunernes kassekreditter, så skyldet dette periodevise lukninger af fabrikkerne, det er derfor yderst vigtigt, at Landsstyret tager skridt til at sikre at kontinuerlige indhandlinger til fabrikkerne.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der snarest må foretages politiske indgreb, idet vi samtidig også må erkende, at selve tilpasningen er baseret på urealistiske planer, blandt andet tyder aktuelle forhold på, at kontinuerlig forsyning af landanlæggene ikke er sikret i forbindelse med strukturtilpasningsmålsætningerne.
Eller er dette et tegn på, at de politiske målsætninger har været for utydelige ? Vi mener i Kattusseqatigiit, at aftalerne i forbindelse med strukturtilpasningen af landanlæggene skal realiseres, for at sikre kontinuerlig beskæftigelse, det er ligeledes nødvendigt at sikre kontinuerlig produktion, hvis målsætningerne om mere rentabiletet skal nås.
Når vi retter blikket mod vort land, er der gode muligheder for etablering af beskæftigelsesforanstaltninger i de regionale kommuner ved blandt andet at udnytte arbejdsstyrken bedre og ved at sikre vandforsyningen til produktionsanlæggene, på denne måde vil man sikre kontinuerlig drift og en mere kontinuerlig indtægtsfrekvens.
Det blev erkendt, at Landskassens indtægter er faldende med trods det forventes det, at driftsudgifterne vil være stigende de kommende år.
Hvis driftsbesparelser inden for Grønlands Hjemmestyre ikke kan realiseres, vil vi have mindre midler til investeringer i samfundet, det er derfor yderst påtrængt, at administrationsomkostningerne nedtrappes, Grønlands Hjemmestyre har en årlig udgift på 13,3 mio. kroner for leje af kontorlokaler alene, hvorfor vil Grønlands Hjemmestyre ikke bygge kontorfaciliteter selv og derved reducere driftsudgifterne.
Det blev ligeledes oplyst, at udgifterne til ældre vil være stigende i takt med at ældrebefolkningen vokser og at udgifterne til sundhedsvæsenet og pensioner også vil stige i samme takt.
I de kommende år forventes skatteindtægterne at stige årligt, det forudsiges endvidere, at indtægsgrundlaget vil være uændret fra 2002 til 2004.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at den nåede økonomiske situation er uholdbar, idet dette også vil sætte mærkbare begrænsninger i investeringerne gennem landstingets finanslov.
Når vi ser på ti-årsplanen for investeringsoverslagene, så forudser Økonomidirektoratet, at der ikke forventes stigninger i indtægterne men at der i samme perioden vil ske gradvise forhøjelser af driftsudgifterne.
Hvis målsætningen om en årlig overskud på 40 mio. kroner skal fastholdes, vil der om 5 år opstå et besparelse på 155 millioner kroner og eller en besparelse på 261 millioner kroner, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Vi mener i Kattusseqatigiit at der er grund til at være ængstelig, vort lands alvorlige økonomiske situation taget i betragtning, idet det jo også blev sagt, at væksten er aftagende.
I budgetoverslaget fremgår det, at hvis udviklingen ikke ændrer sig, så vil det blive aktuel med skatteforhøjelser eller at alternativet må vi være, at der tages skridt til besparelser.
For at undgå forringelser i servicen af borgere må der arbejdes for fastholdelse af investeringer, det være sig omring bevillinger til Sundhedsvæsenet, bloktilskuddet til kommunerne, aldersrente, lovpligtige udgifter, byggeri, administration, og når vi samtidig kigger på bevillinger til drifsudgifterne, så vil der opstå yderligere behov for investeringer.
Det blev berettet om, at hvis vi skal have råd til driftsudgifterne, kan det blive nødvendigt med forhøjelse af landsskatten, alternativet er, at der bliver taget skridt til mærkbare driftsbesparelsen, en del projekter er i løbet af de sidste år blevet udskudt på grund af manglende midler og hvis besparelsesinitiativerne skal realiseres, må dette også betyde udskydelse af landstingsfinansierede projekter.
Vi må finde midler til renovering af skolerne både i by og bygder, vi mener i Kattusseqatigiit, at skoler der samtidig bliver benyttet som kirker ikke længere er tidssvarende, vi mener derfor, at skoler og kirker i bygder må køres adskilt.
Havnefaciliteterne rundt på kyst må omdannes til containerhavne, derved vil man opnå billigere transport af last, det har allerede vist sig, at containerhavne er billigere i drift i forhold til almindelige havne uden containerfaciliteter.
Det kan ikke undgås, at potentielle indtægtsgivende projekter i højere grad må støttes politisk eksempelvis er der muligheder indenfor eksportområdet, hvis det blandt andet bliver muligt at udvikle landingsbanerne, så eksport af fiskeprodukter med fly bliver muligt, eksempelvis kan eksport af friske hellefisk til europa og Canada fra Ilulissat og Uummannaq blive en realitet, hvis der investeres i forlængelse af landingsbanerne, eksport af andre fiskearter vil også komme på tale.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi ikke kan være stolte af vort land aktuelle økonomiske situation, det vil derfor ikke kunne undgås og skal sikres, at der bliver fremover foretages afbalancerede politiske prioriteringer i investeringerne.
Vi ønsker fra Kattusseqatigiits side, at Landsstyret redegør for deres udtalelse om, at demografien i befolkningen må ændres, begrundelsen for vores ønske er det faktum, at der er meget forskellige erhvervsgrundlag, hele vort land taget i betragtning, der er rige udviklingsmuligheder flere steder og andre steder er muligheder minimale.
Det er vigtigt, at når talen drejer sig om befolkningens demografi, så må der en forklaring til bag udmeldingerne om hvad man konkret vil gøre for hele befolkningen og ikke kun på rentable områder.
Kattusseqatigiit støtter privatiseringen i vort land, vi kan dog ikke tilslutte os, at KNI Pisiffik bliver privatiseret.
Der blev i forbindelse med præsentationen af planerne om privatiseringen af KNI meldt ud, at aktiemajoriteten skal fastholdes i Grønland, vi må jo huske på, at KNI A/S er ejet af det grønlandske samfund og netop derfor har vi i Kattusseqatigiit ønsket, at private handlende og de menige borgene får mulighed for at købe aktier.
Vi anser det som meget vigtigt i Kattusseqatigiit at sikre, at aktiemajoriteterne bliver i Grønland når Hjemmestyreejede aktieselskaber udbydes til salg, vi anser det ikke som passende, at direktionsmedlemmer eller ansatte i selskaberne på forhånd tilbydes aktiemajoriteten.
Med hensyn til huslejereguleringerne mener vi i Kattusseqatigiit, at dette har haft en negativ indflydelse på lejerne, der blev eksempelvis sagt, at boligbørnetilskud blev fjernet for at forbedre vilkårene for de mindrebemidlede og reguleringen betød, at lav- og mellemindkomstgruppernes vilkår blev forbedret.
Vi må gøre opmærksom på, at reguleringen har haft en negativ virkning for flere lejergrupper, blandt andet er boligsikring til ældre blevet fjernet og det til trods for at reguleringens intention er at forbedre de lavindkomstgruppernes vilkår.
Hvornår begynder man at forbedre vilkårene for flittige lønarbejdere som ikke tyr til offentlige ?hjælp ? Vi mener, at tiden er inde til at lønarbejderne får mere opbakning, idet det netop er den gruppe som yder mest til Landets økonomi.
Befolkningens struktur taget i betragtning, er det yderst nødvendigt, at der nu i forbindelse med politiske prioriteringerne skabes indtægtsgivende projekter, hvis stigende driftudgifter skal modsvares at indtægsgivende virksomheder og investorer.
VI mener i Kattusseqatigiit, at potentielle fiskeripolitiske problemer så vidt muligt må undgås, det er jo en kendt sag, at det kystnære fiskere har kæmpet med indhandlingsproblemer, da fiskerne mister flere fiskedage på grund af manglende indhandlingsmuligheder ydermere har visse produktionssteder så store vandforsyningsproblemer, at dette resulterer i produktionsstop.
Det blev sagt, at målet er at fastholde indtægtmuligheder for fiskeren, fiskeindustriarbejderen og for samfundet generelt og at bæredygtig udnyttelse skal være grundlag for ressourceudnyttelsen, men hvis problemerne i den kystnære fiskeri ikke snart bliver rettet op, så vil fiskeren og fiskeindustriarbejderen miste forudsætningerne for deres indtjening, vi skal derfor gøre Landsstyret opmærksom på, at det ikke kan undgås, at produktions- og indhandlingsfaciliteterne i Uummannaq området bliver optimeret.
Den stigende antal af uddannelsessøgende som ikke gennemfører må stoppes, hvorfor er der egentlig så mange uddannelsessøgende der stopper i utide ? Skyldes dette ringe indhold i uddannelsen ? eller skyldes det indkvarteringsproblemer ? Hvad kan vi finde af instrumenter for at øge antallet af færdiguddannede ?
Hvis handelen og den økonomiske situation indenfor erhvervslivet skal forbedres, må vi i højere grad end hidtil bruge mere af vores egne naturgivne ressourcer, når vi eksempelvis retter blikket imod byggeri, så bliver Siku-blok ikke brugt i større grad, og det til trods for, at man vi kunne spare på vedligeholdelsesomkostningerne i en årrække.
Eksempelvis vil det blive overflødigt, at vedligeholde en ejendom bygget med Siku-blok i en årrække, eksempelvis er det nødvendigt, at vedligeholde træelementerne hver 20-30 år i andre byggerier.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis omsætningen skal fastholdes i landet, så må vi i højere grad benytte landets egne naturgivne ressourcer, kun på denne måde vil vi forstærke vort lands økonomi.
Hvis borgernes vilkår ikke skal blive forringet og hvis ensprissystemet bliver afskaffet, hvis dette betyde ringere eksistensvilkår for visse grupper, idet dette vil betyde højere, vand og elpriser, vi mener derfor i Kattusseqatigiit at ensprissystemet foreløbig skal fastholdes.
Hvis vi ser på vort lands placering, så vil vi i vores udstrakte land opnå ulighed i livsvilkårene for by- og bygdeborgere, Kattusseqatigiit vil ikke acceptere, hvis fri markedsøkonomi bliver indført, idet dette vil betyde, at man visse steder må betale 100 kroner for en given service og 1.000 kroner et andet sted.
Der vil i de kommende år blive igangsat omfattende bygningsrenoveringer, den danske stat må derfor yde endnu større midler, renovering alene kan ikke foregå, den danske stat må også være med til at finansiere moderniseringer.
Vort lands fremtidige økonomi taget som helhed, er det ikke passende, at have selvstændighedstanker, vort lands økonomiske selvstændighed kan ikke realiseres, alene ved forhøjelser af skatter og afgifter.
Hvis vi skal nå vort lands selvstændighed, må vi lave realistiske planlægninger, hvad vil være nået om ti år ? Hvordan skal selvstændigheden finansieres ? Vi må stoppe flosklerne, hvis et land skal opnå selvstændighed, må dette være baseret på økonomisk selvstændighed, kun via den vej kan selvstændighed opnås.
Med disse bemærkninger tager Kattusseqatigiit Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2002 til efterretning og håber at debatten i landstinget bliver livlig.
KATTUSSEQATIGIIT Ulloq 16.04.2002
KANDIDATFORBUNDET
UPA 2002 / 9 - 1
MADS PETER GRØNVOLD
2002-mi aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat.
Kattusseqatigiinniit peqqissaartumik misissoreerlugu imatut oqaaseqarfigis-suarput.
Kattusseqatigiinniit siullermik ernumassutigaarput Nunatta aningaasaqarne- ra ajortikkiartulersimasoq oqaatigineqartarmat, taamatut ernumassuteqarnitsin- nut tunngavigaarput ukiuni kingullerni Namminersornerullutik Oqartussat iluanni aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi aningaasartuutit qaffatsikkiartuinnartinneqaannarmata, naak illuatigut aningaasat Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaasut annerusumik allanngoriartunngitsut illuatigut ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkiartuinnartut, ingerlatsinermut aningaasartuutit amerliartuinnarnerat unitsinneqanngippat Nunatta aningaasaqarnera innarlerneqassaaq.
Namminersornerulernerup kingorna Naalakkersuinikkut ingerlatsinerliortarsi-manerit takutippaa aningaasaqarniarnikkut sukannernerusumik ingerlatsineq inger-lanneqartariaqalersoq, naak aningaasaqarniarnikkut sukannernerusumik ingerlat-sisoqarniartoq Naalakkersuisunit oqaatigineqartaraluartoq annerusumik kingu-neqartinneqartannginnera Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput.
Ukioq 2001-imi Inatsisartut aningaasanut inatsisaat qiviaraanni Naalakkersuiso-qarfiit marlut 55 million-kr-it miss. sippuillutik aningaasanik atuisimapput, soorlumi aamma ukioq manna avataasiorlutik raajarniat akileraarutaat 3 %-imiit 1 %-imut Naalakkersuisuniit apparniarneqartoq, taamaliornikkut 15 million-kr-it Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaajunnaarlutik inissinneqarput.
Kattusseqatigiinniit taamatut Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut aqutsinerat akuersaarsinnaanngilluinnarparput, tassami 70 million-kr-init nassaarniartoqar-tariaqalissammat 2002-p aningaasaliissutaanni imaluunniit Naalakkersuisut qa-
noq iliuuseqarniarnerpat ?.
Aningaasaqarniarnikkut sukannersumik ingerlatsineq nunatsinni ingerlanne-qassappat, Naalakkersuinikkut ingerlatsinerliortarnerit unitsinneqartariaqalerput, Namminersornerulernerup kingorna Naalakkersuinikkut aqutsinerliortarsimanerit takutippaa Nunatta aningaasanik milliard-it arlaqartunit kukkussutit nale-qartarsimasut, kukkussutigineqartullu tamatigut inuiaqatigiinnit akilersorneqar-tarlutik.
Assersuutigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartoq Royal Greenland A/S aningaasaqarniarnikkut inissisimanera qiviaraanni takuneqarsinnaavoq ukiumut akiitsut erniaanut 200 million-kr-it tunngaanut akiliisarmat, soorlumi aamma erniat saniatigut akiitsut akilersorneqartariaqara-luartut suli akilersorneqarsinnaanngitsut, amingartooruteqarluni ingerlatsineq pissutaalluni.
Kattusseqatigiinniit Inatsisartuni ataasiarnata Royal Greenland A/S-imi inger-latsineq pillugu oqaluuserisassanngortitsisarsimavugut ajoraluartumik anneru-sumik kinguneqartanngitsumik, tassami Naalakkersuisunit annerusumik Royal Greenland A/S-imi ingerlatsisut (Pisortat) tusaaniarneqartarmata, naak aningaasarsiorneq pineqartumi ajorluinnartumik ingerlanneqaraluartoq annerusumik qulaajaasoqarani ingerlatsisut Naalakkersuisunit periarfissinneqaqqittarsimapput.
Naalakkersuisoqarfiit aningaasaqarnikkut nakkutilliinerat annertunerusariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, tassami apeqqutaasariaqanngimmat pineqartoq Aktieselskab-iunersoq aningaasaqarnikkut ajortoortoqaraangat Namminersornerullutik Oqartussat akiliisinneqartarput namminneq piginnittuunertik pissutigalugu, taamaattumik pissusissamisoorpoq aningaasaqarnikkut nakkutilliinerup suli annertunerusumik ingerlanneqarnissaa.
Kattusseqatigiinniit taamatut aningaasaqarniarnikkut nunatsinni ingerlatsineq akuersaarsinnaanngilarput, tassami illuatigut oqaluutigaluni aningaasaqarniar-nikkut ingerlatsineq sukannernerusumik ingerlanneqartariaqartoq, illuatigullu aningaasanik sippuilluni atuisarneq Naalakkersuisoqarfinni ukiut tamaasa ingerlanneqartuarluni, aningaasaqarnikkut ingerlatsineq siunissami iluatsinne-qassappat oqaasiinnaanngitsumik sukannersumik aningaasaqarnikkut ingerlatsineq Naalakkersuisoqarfinni aamma ingerlanneqartariaqalerpoq,
Inatsisartunit ilaasortanit aammalu Naalakkersuisunut ilaasortanit eqqaamane-qassaaq aqagu aatsitassarsiorneq aallartinneqaraluarpaalluunniit aningaasarsior-neq aatsaat ukiut 15 missaat qanngiuppat Nunatta Karsianut annerusumik iluaqu-taalluni ingerlanneqalersinnaammat, taamaattumik aalisarnikkut ingerlatsineq silatusaartumik ingerlanneqartariaqarpoq.
Ukiuni arlaqartuni Nunatta aningaasaqarnera aalisarnikkut tunngaveqarluni ingerlanneqarpoq, soorlumi aamma ukiuni aggersuni aalisarneq kisiat annerusumik nunatta aningaasarsiornikkut isumalluutigisarigaa.
Ukiuni kingullerni sinerissap qanittuani aalisarnikkut ineriartortitsinnginnerup kinguneraa aalisarnerup akilersinnaanerusumik suli ingerlalersimannginnera, Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliaqartunut eqqaamaqqussuarput sinerissap qanittuani aalisakkat akii taamaatsillugit aalisartut nutaanik angalla-titaarnissamut nammineerlutik akissaqanngimmata.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ESU-mut aningaasaliissutit qaffanneqartariaqartut, aatsaat taamaliornikkut aalisarneq akilersinnaanerusumik ineriartortinneqarsinnaammat.
Kattusseqatigiinniit oqaatigaarput ingerlatsinermut aningaasaliissutit ikiliartor-tinneqartariaqartut naak illuatigut oqaaseqarluta ESU-mut aningaasaliissutit amerlineqartariaqartut, taamatut siunnerfeqarnerput tunngaveqarpoq aningaasa-liissutit aningaasanik pissarsissutaasinnaasut annerusumik Nunatta aningaasarsiornerlunnerani aningaasalersorneqartariaqartut isumaqaratta, taamaliornikkut aningaasat Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaasut amerlisarneqarsinnaammata.
Assersuutigalugu 2002-imi Inatsisartut Aningaasanut inatsisaat qiviaraanni ESU-mut aningaasaliissutit iluani angallatinut nutaanut aningaasaliisoqarsinnaanngilaq, naak sinerissap qanittuani angallatit akilersinnaanerusumik ingerlanneqalissappata nutaanik taarsersorneqartariaqartut.
Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi oqaatigineqarpoq maannakkorpiaq takuneqarsinnaasoq aalisarneq iluanaarutaajunnaariartortoq,
raajat akii appariartorsimapput, raajanut aalisakkanullu suliffissuarnut tulaanneqartartut ataavannginnerusumik uneqattaartumik tunisassiat tulaanneqartalersimasut oqaatigineqarluni, tamatumalu kingunerigaa nunami suliffissuit atorlugit aalisarnikkut inuussutissarsiorneq akilersinnaajunnaariartorsimasoq.
Taamatut aningaasarsiornikkut killiffeqarneq imaannaanngitsuusoq Kattusse-qatigiinniit isumaqarpugut, piaartumillu Naalakkersuinikkut qanoq iliuuse-qartoqanngippat Nunatsinni aningaasarsiorneq equsoortinneqartussaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarluta, taamatut aningaasarsiornikkut killiffeqarneq pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarpat ?, aningaasarsiornerup iloraap tungaanut saatinniarlugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqarniarpat ?.
Soorlumi aningaasarsiornerlunnerup kinguneranik kommunet ataasiakkaat aningaasartuutitik akilersinnaajumallugit taarsigassarsisariaqalersimasut eqqarsaatigalugit Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqanngikkaanni kommunet amerliartuinnartut aningaasarsiornikkut ajutoorluinnarsinnaammata, taamatut kommunet ataasiakkaat aningaasanik taarsigassarsisalernerat qiviaraanni takuneqarsinnaavoq suliffissuit piffissap ilaa matuneqaqattaartarnerat pissutigalugu aningaasanik kommunet taarsigassarsisalernerannut tunngaviusoq, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq suliffissuit ataavartumik pilersorneqarsinnaasunngorlugit ingerlanneqalernissaasa Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnerat.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut piaartumik Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqartoqarnissaa anguniarneqartariaqartoq, tassami oqaatigineqartariaqar- mat nunami suliffissuit nalimmassarneqarsimanerat ilaatigut piviusorsiunngitsumik nalimmassaaneq ingerlanneqarsimasoq, soorlumi ilaatigut qulakkeerneqarsiman-ngitsoq nunami suliffissuit nalimmassarneqarmata tunisassiassanik pilersorneqarnissaat.
Imaluunniit Naalakkersuinikkut siunnerfiit suli ersarinnerusariaqarsimagaluarnerpat ?, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunami suliffissuit nalimmassarneqarmata isumaqatigiissutit piviusunngortinneqartariaqartut, sulisut ataavarnerusumik suliffissaqartikkumallugit, soorlumi aamma akilersinnaasumik tunisassiorneq ingerlanneqassappat tunisassiornerit ataavarnerusumik ingerlanneqalernissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarmata.
Nunarput qiviaraanni nunap immikkoortuini kommunet ajunngilluinnartumik suliffissanik pilersitsivigineqarsinnaapput, sulisussat pineqartuni atorluarnerisigut, soorlumi aamma pingaaruteqarluinnartoq tunisassiorneq eqqarsaatigalugu imeqarnikkut ajornartorsiuteqarsinnaanerup pinngitsoortinneqarnissaa, taama-liornikkut suliffiup ataavarnerusumik ingerlanneqarsinnaanera qulakkeerneqarsinnaammat, aningaasarsiornerlu ataavarnerusoq pilersinneqarsinnaalluni.
Nunatta Karsianut aningaasat isertinneqarsinnaasut annikilliartulernissaat naatsorsuutigineqarpoq, taamaakkaluartoq ingerlatsinermut aningaasartuutit suli ukiuni aggersuni annertusiartuinnarnissaat naatsorsuutigineqarluni.
Ukiuni aggersuni Namminersornerullutik Oqartussani ingerlatsinermut aningaasartuutit ikiliartortinneqassanngippata aningaasat inuiaqatigiinnut atorsinnaasagut killeqagaatsialertussaammata sapinngisamik allaffissornikkut aningaasartuu-teqarneq annikillisarneqartariaqassaaq, soorlumi aamma Namminersornerullutik Oqartussat allaffinnik attartornermut ukiumut 13,3 million-kr-it atorneqartartut, sooq Namminersornerullutik Oqartussat allaffimmik nammineerlutik pigisassa-minnik sanaartornianngillat, ingerlatsinermut aningaasartuutit annikillisarniarlugit.
Soorlumi aamma oqaatigineqartoq utoqqaat amerliartornerat ilutigalugu pineqar-tunut aningaasaliissutit ukiuni aggersuni qaffakkiartuinnalernissaat, Peqqinnis-saqarfimmut soraarnerussutisianullu aningaasartuutit aamma qaffakkiartulernissaat ilimagineqarlutik.
Ukiuni aggersuni akileraarutitigut Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaasut procentinik marlunnik qaffattarnissaat naatsorsuutigineqarput, soorlumi aamma isertitat allat 2002-miit 2004-mut allanngussangatinneqanngitsut.
Kattusseqatigiinniit taamatut nunatsinni aningaasaqarniarnikkut killiffeqarneq ernumanartuusoq isumaqarpugut, tassami Inatsisartut inatsisaatigut aningaasa-liunneqarsinnaasut qiviaraanni annertuumik ukiuni aggersuni killeqalertussaam-mata.
Ukiuni qulini aningaasatigut missingersuut qiviaraanni annerusumik aningaasanik isertitatigut nikikkiartorfiunnginnissaa Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup naatsorsuutiga, kisiannili aningaasartuutit qaffakkiartornissaat naatsorsuutigi-neqarlutik.
Ukiumut 40 million-kr-inik sinneqartooruteqartarnissaq aalajangiusimaneqassappat, ukiut tallimat qaangiuppata 155 million-kr-inik amingartoortoqassaaq, ukiullu qulit qaangiuppata 261 million-kr-inik amingartoortoqassalluni.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut taamatut nunatsinni aningaaasaqarnikkut inissikkiartorneq ernumanartuusoq, soorlumi oqaatigineqarsinnaasoq aningaasat Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaasut annikilliartulersinnaanerat.
Missingersuummi oqaatigineqarpoq ukiuni aggersuni aningaasarsiorneq taa-maanginnassappat akileraarut qaffanneqartariaqassasoq, imaluunniit aningaasartuutitigut sipaaruteqartoqarnissaa pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq oqaatigine- qarluni.
Innuttaasunik sullissineq ajornerulissanngippat aningaasaliissutit ajorneruler-sinnginneqarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, Peqqinnissaqarfimmut aningaa-saliissutit, Kommunenut ataatsimoortumik tapiissutit, Utoqqalinersiutit, Anin-gaasartuutit allat inatsisitigut pituttorsimasut, Sanaartorneq, Allaffissorneq, allatigut ingerlatsinermut aningaasaliissutit ilanngullugit qiviaraanni aningaasanik annertuumik pisariaqartitsineq takuneqarsinnaavoq.
Soorlumi oqaatigineqartoq ingerlatsinermut aningaasartuutit akissaqartinneqas-sappata nuna tamakkerlugu akileraarut qaffanneqartariaqartoq, imaluunniit aningaasartuutissanut sipaarniartoqartariaqalernissaa pingitsoorneqarsinnaajunnaartoq, ukiuni arlaqalersuni suliassat assigiinngitsut kinguartinneqartarput aningaasaliissutissat naammattut pigineqanngimmata, soorlumi aamma sipaarniarneq ingerlanneqassappat ukiuni aggersuni suliassat Inatsisartunit aningaasalersorneqartussat aamma kinguartinneqartariaqalertussaassapput.
Atuarfiit Illoqarfinni Nunaqarfinnilu iluarsaanneqartariaqartut nutarterneqartariaqartullu aningaasassaqartinneqartariaqarput, nunaqarfinni Atuarfiit Oqaluffiuti-gisut ukiunut kingullernut naleqqukkuunnaartut Kattusseqatigiinniit isumaqar-pugut, taamaattumik nunaqarfinni Atuarfiit Oqaluffiillu immikkoortillugit ingerlanneqartariaqartut isumaqarpugut.
Sineriatsinni talittarfiit container-ilersornermut naleqqussarneqartariaqarput, taamaliornikkut suli akikinnerusumik usinik assartuineq ingerlanneqarsinnaammat, soorlumi Illoqarfinni container-ilersorfiusuni akit Illoqarfinni containerilersorfiunngitsuniit appasinnerusut.
Ukiuni aggersuni Nunatta aningaasaqarneranut pitsanngoriartortitsisinnaasut suli annerusumik Naalakkersuinikkut tapersersorneqarnissaat pingitsoorneqar-sinnaanngilaq, tassa avammut niuernerput qiviaraanni suli pitsanngoriartortinneqarsinnaammat aalisakkanik avammut niuernermi mittarfiit atorneqarsinnaasun-ngorlugit iluarsineqarsinnaappata, asssersuutigalugu Avannaani Ilulissani Uummannamilu mittarfiit tallineqarnerisigut qalerallit nutaajutillugit Europa-mut canada-mullu assartorneqarsinnaalersillugit, soorlumi aamma aalisakkat allat aamma taamatut assartorneqartalersinnaasut.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut maannakkutut Nunatta aningaasaqarnikkut inissisimanera tulluussimaarutigineqarsinnaanngitsoq, taamatullu aningaasa-qarnikkut inissisimanerup kinguneraa peqqissaartumik siunissamut aningaasa-liissutinik tulleriaarilluarluni aningaasalersuisariaqarnerup ingerlanneqarnissaata Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnera pinngitsoorneqarsinnaajun-naarmat.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut ersarissarneqaqqungaluarparput Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu arlalitsigut allanngortinneqassasoq oqaatigineqarmat, taamatut piumasaqarnitsinnut tunngavigaarput ataatsimut nunarput qiviaraanni inuussutissarsiutitigut periarfissat assigiinngitsorujussuummata, piffiit ilaat inuussutissarsiornikkut periarfissangissaartarmata, soorlumi aamma piffiit ilaat annertunerusumik periarfissaqartaratik.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut ersarissaqqungaluarparput Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu Illoqarfiit Nunaqarfiillu Inuussutissarsiuteqarnikkut annerusumik periarfissaqanngitsut aaqqissuussaanikkut imminut napatissinnaanngittut siunissami qanoq Naalakkersuinikkut iliuuseqarfigineqarniarnersut ?.
Tassami pingaaruteqarmat Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pineqarpat ataatsi-moortumik tamanullu isigaluni isigisumik imminut napatissinnaasumik kisiisa pinnagit ersarissumik tamanut nassuiaateqarnissaq.
Kattusseqatigiinniit nunatsinni Namminersortunngorsaaneq tapersersorparput,
kisiannili KNI Pisiffik A/S-ip taamatut tunineqarnera akuersaarsinnaanagu.
Tassami pineqartoq namminersortunngorsarneqarnialermat oqaatigineqarpoq
aktie-t amerlanerpaat nunatsinni pigineqarnissaat, eqqaamaneqartariaqarpormi KNI A/S inuiaqatigiinnit pigineqarmat, Kattusseqatigiinniit neriuutigisimavarput nunatsinni namminersorlutik pisiniarfiutillit aammalumi innuttaasut aktie- nik tunisinermi piginneqataanissaasa periarfissinneqarnissaat.
Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput Namminersornerul- lutik Oqartussanik pigineqartut selskab-it namminersortunngorsarneqassappata sapinngisamik innuttaasunik aktie-nik amerlanerpaanik piginnittunngortarnissaasa qulakkeerneqartarnissaat, tassami tulluartuunngimmat inuiaqatigiit pigisaanni selskab-ini pisortat annerusumik piginneqataatinneqartalissappata imaluunniit inuiaqatigiit pigisaanni sulisut kisimik periarfissinneqartassappata.
Ineqarnermut akiliutit nutartingaanerannut tunngatillugu Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ineqartunut pitsaannginnerusumik sunniuttoq, soorlu oqaati-gine qartoq akissarsiakinnerit ikiorniarlugit meeqqanut tapiissutit peerneqarsimasut, taamaliornikkut illuatigut akunnattumik akissarsiallit akissarsiakinnerillu ineqarnermut tapiissutisisarnerat pitsaanerusumik iluarsineqarluni.
Eqqaamaneqassaaq taamatut ineqarnermut tapiissutit allanngortinneqarnerat ineqartunut arlaqartunut pitsaanngitsumik sunniuteqarmat, allaat utoqqaat tapiis-sutinik piiaffigineqarlutik, aali Naalakkersuinikkut anguniarneqartoq pissakinnerusut atugaat ajornerulersinneqassanngitsut.
Inuit sulilluarlutik aningaasarsiortut aammalu pisortat tapiissutaannik annerusumik isumalluuteqanngitsut qaqugu Naalakkersuinikkut annerusumik tapersersor-neqalerniarpat ?, Kattusseqatigiinniit isumaqaratta inuit aningaasarsiorluarlu- tik suli annerusumik tapersersorneqartariaqalersut, tassami taamatut aningaasarsiorluartut Nunatta aningaasaqarneranut annerusumik nammattuummata.
Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuinikkut suliniutit
tulliuttut qiviaraanni pinngitsoorneqarsinnaanngilaq aningaasaqarnikkut nunatsinni
ineriartorfiusumik pilersitsilluni Naalakkersuinikkut ingerlatsisariaqarneq, tassami ingerlatsinermut aningaasartuutit akissaqartinneqassappata suli aningaasarsiorfigineqarsinnaasut aammalu aningaasalersueqataasinnaasut ujartorneqartariaqarmata.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut aalisarnikkut ajornartorsiutit sapinngisamik pinngitsoortinneqartariaqartut, tassami ukiuni kingullerni sinerissap qanittuani aalisarneq tamaat qiviaraanni aalisartut tunisiniarnermi annertuumik ajornartor-siortinneqartarput, ullut arlallit aalisartunit aalisanngitsoorfigineqartarput tunitsivissaqannginneq ilaatigut pissutaalluni, soorlumi aamma piffiit ilaanni tunisassiorfiit imeqarnikkut annertuumik ajornartorsiuteqarnerat pissutigalugu tunisassiorsinnaaneq ingerlanneqanngitsoortarmat.
Soorlumi oqaatigineqartoq aalisartumut, aalisakkerisumut, inuiaqatigiinnullu aningaasaqarneq piujuartitsinissarlu aalisarnermi nukittorsarneqartuarnissaat anguniarneqartoq, sinerissap qanittuani aalisarnikkut ataqatigiinnerusumik tunisassiorfitsigut tunitsivittigullu piffissami qaninnermi iluarsiisoqanngippat aalisartut sulisartullu aningaasarsiornerat iluarsineqarsinnaanngimmat, Kattus-seqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput Uummannap Sulluani tunisassiorfitsigut tunitsivittigullu nalimmassaasoqartariaqarnera pingitsoorne-qarsinnaanngimmat.
Ukiuni kingullerni ilinniartut ilinniakkaminnik naammassinngitsoortartut amerliartuinnarnerat unitsinneqartariaqarpoq, sooq ilinniartut taama amerlatigi sut ilinniarnerminnik unitsittiinnartarpat ?, taamatut ilinniarnermik unitsittisarneq ilinniagaqarnerup pitsaannginneranik tunngaveqarpa ?, imaluunniit ineqarnermi ajornartorsiuteqarneq pissutaava ?, qanoq iliornikkut ilinniartut ilinniakkamin- nik naammassinnittarnissaat anguneqarsinnaava ?.
Niuernerup inuussutissarsiornerullu iluani aningaasarsiorneq nunatsinni pitsan-ngorsarneqassappat, Nunatta tunniussinnaasai maannakkornit annertunerusumik atorneqartariaqarput, assersuutigalugu nunatsinni Sanaartorneq qiviaraanni Siku
Bloch annerusumik atorneqanngilaq, naak pineqartoq inissialiornermi atorneqarnerusuuguni ukiuni arlaqarnerusuni aningaasartuuteqarfiunnginnerusinnaasoq.
Assersuutigalugu Siku Bloch-imik inissialiortoqarpat ukiut arlaqartut inissiaq nutarterneqartariaqanngilaq, naak illuatigut qisuit atorlugit inissialiornermi inis-siap ukiut 20-30-kkaarlugit nutarterneqartarnissaat pinngitsoorneqarsinnaan-ngitsoq.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Nunatta iluani aningaasat annerusumik kaaviaartinneqassappata nunatta tunniussinnaasai atorluarneqarnerusariaqartut, aatsaammi taamaliornikkut nunatsinni aningaasaqarneq nukittorsarneqarsinnaammat.
Inuit atugarisaat ajornerulissanngippata assigiinngippallaamik sumiiffimmiit sumiiffimmut akeqartitsineq ingerlanneqalissappat, piffiit ilaanni ulluinnarni inuuniarneq ajornerulersinneqassaaq, tassami akinik assigiimmik akeqartitsineq unitsinneqassappat piffiit ilaanni imermut, kallerullu inneranut akit qaffanne-qartariaqalertussaapput, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut assigiimmik akeqartitsineq suli ingerlanneqartariaqartoq.
Nunatta inissisimanera qiviaraanni aammalu Illoqarfiit Nunaqarfiillu taama siammarsimatigisumiittut eqqarsaatigigaanni assigiimmik akeqartitsineq unitsinneqassappat inuit atugaasa assigiinnginnerulernissaat anguneqassaaq, taamatut nunatsinni Naalakkersuinikkut ingerlatsineq ingerlanneqalissappat akit apeqqutaatinnagit piffiit ilaanni 100-kr-imik piffiillu ilaanni 1.000-kr-imik akeqartitsineq ingerlanneqalissappat Kattusseqatigiinniit akuersaarneqarsinnaanngilaq.
Ukiuni aggersuni inissiarsuarnik nutarterineq annertuumik ingerlanneqartussaa-voq, taamaattumik Qallunaat Naalagaaffiat suli annertunerusumik aningaasa-lersueqataasariaqarpoq, tassami nutarterineq kisimi ingerlanneqarsinnaanngilaq aamma nutaaliornermut Qallunaat Naalagaaffiat aningaasaleeqataasariaqarpoq.
Ukiuni aggersuni Nunatta aningaasaqarnera ataatsimut isigalugu Nunatta namminersulivissinnaanera eqqarsaatigissallugu tulluartuugunanngilaq, tassami
akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat atorlugit Nunatta nammineernerulernissaa anguneqarsinnaanngimmat.
Nunatta nammineernerulernissa anguneqassappat piviusorsiortumik pilersaarusiorneq ingerlanneqartariaqalerpoq, ukiut qulit qaangiuppata suna anguneqassava ?,
qanoq iliorluni nammineernerulerneq aningaasalersorneqassava ?, asuli oqarluartaarnerit unitsinneqartariaqalerput, nuna nammineernerulissappat imminut aningaasaqarnikkut nappassinnaasariaqarpoq, aatsaat taamaliornikkut nuna namminersulivissinnaavoq.
Taamatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarluta Naalakkersuisut 2002-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaat tusaatissatut ti-guarput, aammalu neriuutigalugu Inatsisartuni oqallilluarnissaq.