Samling
11. april 2002 FM 2002 / 09
Politisk-Økonomisk Beretning 2002
(Landsstyremedlemmet for Økonomi)
Forelæggelsesnotat
Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, kan vi nu se begyndende tegn på aftagende vækst. Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet.
Landsstyret kan konstatere, at ledigheden er lav, og at skatteindtægterne i de senere år er nået et højere niveau end, hvad vi havde forventet. Det er gode tegn for økonomien. Men der er også tydelige advarselssignaler i udviklingen. Det ene advarselssignal er indtjeningsnedgang i fiskeriet, og et andet er den store stigning i hjemmestyrets driftsudgifter. Vi har også i den senere tid været vidne til, at enkelte kommuner har været nødsaget til at få etableret kassekreditter for at kunne afholde nødvendige udgifter.
Det er altid svært at forudsige, hvordan fremtiden vil se ud. Hertil kan modeller være en god hjælp. Modeller er en forenkling af den komplicerede virkelighed, men kan hjælpe med til at få et overblik over udviklingstendenserne.
Indtægts- og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år er beskrevet i en økonomisk fremskrivningsmodel. Fremskrivningsmodellen viser, at Landskassen vil få et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. Eller sagt på en anden måde så er der på 10-års sigt er behov for en stigning i indtægterne og/eller en besparelse på 261 mio. kr., hvis den nuværende udvikling fortsætter.
I modellen tages der udgangspunkt i de senere års erfaringer og der inddrages forventninger til de kommende år. I de kommende år forventes skatteindtægterne at stige 2 pct. årligt. Indtægter fra afgifter og bloktilskud forventes uændrede. I takt med at ældrebefolkningen vokser, vil udgifterne til sundhedsvæsenet og pensioner stige i samme takt. En række driftsudgifter forventes at stige med 1 pct. årligt, mens udgifter til anlæg forventes at være uændrede i hele perioden.
FM 2002/09
ØD J.nr. 22.12+2002
Det er hverken specielt optimistiske eller pessimistiske bud på fremtiden, men ikke desto mindre viser det sig som sagt, at Landskassen vil få et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes.
Det er fortsat landsstyrets hensigt, at driftsudgifterne skal reduceres og overskudsmålet skal forøges, så vi har noget at stå imod med, hvis tiderne skulle blive dårlige. Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor stort overskudsmålet bør være. Men sikkert er det, at det er ønskeligt at have noget at stå imod med i dårlige tider, specielt når man ønsker at være mere selvhjulpen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget til finansloven 2003 forestår derfor store udfordringer for landsstyret og Landstinget for at bremse væksten i de samlede driftsudgifter. Sammenholdt med det vedvarende pres, som er på de servicebetonede opgaver, især indenfor social-, uddannelses- og sundhedsområdet, så er det nødvendigt at finde de væsentligste driftsbesparelser ved at reducere udgifterne til erhvervstilskud og infrastrukturtilskud.
Det lange seje træk
Et stabilt fundament for en selvbærende økonomi med et bredt erhvervsgrundlag kræver en række ændringer i samfundets strukturer i forhold til de strukturer vi kender i dag. Strukturpolitikken er i sagens natur langsigtet, og forstyrres nemt af mere kortsigtede initiativer, som påvirker langsigtede mål negativt.
De strukturpolitiske målsætninger bygger på en række reformelementer, som landsstyret allerede har gennemført eller iværksat, herunder privatiseringen af KNI Pisiffik A/S, søfragtsreformen og huslejereformen.
Privatisering
I 2001 blev der indgået en aftale omkring salg af en betydelig aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Forud for aktiesalget blev der opstillet en række kriterier, som landsstyret ønskede, at der blev taget hensyn til, blandt andet at køberen skulle have kendskab til branchen og ejerkredsen skulle være repræsenteret lokalt samt at der blev taget hensyn til medarbejdernes videreuddannelse og udvikling.
Danmarks største dagligvaregrossist Dagrofa A/S erhvervede i 2001 51 pct. af aktierne, og det er landstyrets vurdering, at privatiseringen lever op til de opstillede målsætninger.
Landsstyret har til hensigt i de kommende år at gennemføre en trinvis privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, hvor der tages nødvendige hensyn til eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder fordelingsmæssige hensyn. Det er landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen.
Søfragt
Fra årsskiftet 2001/2002 er reformen på søfragtsområdet trådt i kraft.
De indførte tariffer er nu i højere grad baseret på omkostningsbestemte priser. Skridt i retning af en ændring af ensprissystemet sker ved en gradvis afskaffelse af ensfragtafgiften. Landsstyret forventer i 2003 at afskaffe ensfragtafgiften. I den forbindelse vil der også indgå analyser af, hvorvidt den selektive fragtstøtte kan reduceres eller afskaffes fuldstændigt.
Det er fortsat landsstyrets målsætning, at reduktionen i ensfragtafgiften skal komme samfundet og kunderne til gode. Hvis det således viser sig, at fragtreformen ikke lever op til landsstyrets målsætning, vil landsstyret tage en justering af fragtraterne op til overvejelse.
Huslejereform
Hensigten med huslejereformen har været at få en mere omkostningsbestemt husleje samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. De bedre stillede skal i højere grad bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede ikke bør forringes.
Første fase af huslejereform indeholder indførelse af mere omkostningsægte huslejer i de offentlige ejede udlejningsboliger samt fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for lav- og mellemindkomstgrupperne.
Endnu har det været for tidligt at kunne komme med håndfaste konklusioner på huslejereformens første fase. Når ordningen har forløbet i et halvt år, så vil der blive foretaget en opfølgning. I den forbindelse vil det blive vurderet om, der skal ske justeringer af ordningen.
Den næste fase af huslejereformen vil fokusere på ejerskab af bolig. Med det sigte at få personer, som har mulighed for det, til at være medfinansierende af deres egen bolig er der til denne landstingssamling fremsat forordningsforslag om blandt andet omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.
Næste etape af de strukturpolitiske initiativer
I 2002 fortsætter landsstyret arbejdet med de strukturpolitiske initiativer. For nogle områder er det nødvendigt, at landsstyret får et bedre beslutningsgrundlag. Det drejer sig om fiskeri-, uddannelsesstøtte- og erhvervsfremmeområdet.
Fiskeriet
På fiskeriområdet vil der være fokus på erhvervets langsigtede, strukturelle problemer. Der skal foretages ændringer i flådestrukturen, som går i retning af en effektivisering af den kystnære flåde, således at denne, ligesom det havgående fiskeri, kan blive konsolideret og dermed udvikle sig til at blive bæredygtig og bidrage med et større samfundsøkonomisk afkast. I denne sammenhæng skal forhold om landanlæg, indhandlingsskibe og arbejdspladser naturligvis medtages i vurderingerne af en generel strukturtilpasning af fiskerierhvervet.
Uddannelsesstøtte
Landsstyret har igangsat en undersøgelse af muligheder for at få flere unge til at starte en uddannelse, samt mulighederne for at få flere til at gennemføre uddannelser. Et instrument til dette formål er studiestøtte, hvorfor der arbejdes med en studiestøttereform. Formålet med studiestøttereformen er, at få mere enkle og brugervenlige uddannelsesstøtteregler, hvor der tages hensyn til at de studerendes vilkår, hvor administrationen lettes og hvor en rationel udnyttelse af de økonomiske midler sikres.
Landstyret vil under denne forårssamling aflevere en redegørelse om uddannelsesstøttereform til Landstinget.
Handels- og erhvervsfremmeredegørelse
I den handels- og erhvervsfremmeredegørelse, som tinget har behandlet tidligere på denne samling, bliver der sat fokus på kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel. Delprojekterne dækker tilsammen de vigtigste rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv. Formålet er at skabe overblik over de eksisterende rammer for erhvervsfremme samt at fremkomme med anbefalinger til nye initiativer.
Fremtidige strukturpolitiske initiativer
De mere fremtidige strukturpolitiske initiativer vil være på social og arbejdsmarkedsområdet og for ensprissystemet for el, vand og varme. Der vil blive gennemført grundige analyser af forholdene på områderne samt konsekvensberegninger af forslag til omlægninger, før landsstyret og Landstinget kan tage stilling til initiativer på disse områder.
Social- og arbejdsmarked
På det social- og arbejdsmarkedspolitiske område arbejdes der med en mere målrettet anvendelser af midler. Der arbejdes bl.a. med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikring. I overvejelserne indgår hvordan arbejdsstyrkens opkvalificering kan gøres til en del af denne ordning.
Ensprissystemet på el, vand og varme
Med henblik på at omlægge ensprissystemet i en erhvervsfremmende retning hen mod mere omkostningsbestemte priser, så ønsker landsstyret at få belyst mulighederne for en ny tarifstruktur på el, vand og varme. Ensprissystemet på disse områder vil ikke kunne ophæves fra den ene dag til den anden. Landstyret vil derfor arbejde for, at omlægningen af en ny tarifstruktur mod mere omkostningsægte priser vil foregå på en sådan måde, at fordelingspolitiske hensyn ikke sættes over styr.
Såvel de igangsatte strukturpolitiske initiativer, som de kommende initiativer har til hensigt at forbedre rammevilkårene for erhvervsudviklingen og at skabe et forbedret fundament for det grønlandske samfund. Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik.
Med disse bemærkninger overlader jeg Landstyrets Politiske-Økonomiske Beretning 2002 til Landstingets behandling.
11. april 2002 UPA 2002/09
Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut 2002
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Nunatta aningaasaqarniarnera ukiuni qassiini ingerlalluareersimalluni maanna unikaallakkiartulersimavoq. Tassa aningaasaqarnitta qaffakkiartornera pitsaanerpaaffissaminut pereersimavoq.
Naalakkersuisut takusinnaavaat suliffissaaleqineq annikitsuinnaasoq, aammalu ukiuni kingullerni akileraarutitigut isertitat naatsorsuutigisaraluatsinnit amerlanerusimasut. Tamakku aningaasaqarnitta ingerlalluarneranut takussutissaapput. Taamaattorli mianersortariaqarnitsinnut takussutissat ersarivissut aamma saqqummereersimapput. Mianersortariaqalernitsinnut takussutissat ilagaat aalisarnermit isertitat ikiliartulersimanerat kiisalu Namminersornerullutillu Oqartussat ingerlatsinermut aningaasartuutaasa qaffakkiartornerat. Qanittukkullumi aamma takusalerpavut kommunit ataasiakkaat aningaasartuutinut pinngitsoorneqarsinnaanngitsunut akissaqarumallutik aningaasanik siumoortumik tigusisariaqartarsimasut.
Siunissap qanoq atugassaqartikkumaaraatigut takuneq ajornakusoortuaannartuuvoq. Eqqoriaanermulli sakkussat atussallugit pitsaviusinnaapput. Eqqoriaanermut sakkut tassaapput pissusiviusunik pisarioqisunik pisariillisitsinerit, kisianni pisut sammiviinut takussutissaalluarsinnaasut.
Nunatta Karsiata ukiuni kingullerni qulini isertitarisarsimasai aningaasartuutigisarsimasaalu aningaasaqarnikkut eqqoriaassut atorlugu nassuiarneqarsimapput. Eqqoriaanermut sakkup taassuma takutippaa ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqartarnissaq anguneqassappat Nunatta Karsia 2011-imi 261 mio. kr.-inik pisariaqartitsissasoq. Allatut oqaatigalugu, ukiut qulit ingerlaneranni isertitat 261 mio. kr-inik amerlineqartariaqarput/imaluunniit taakku amerlaqataannik ileqqaartoqartariaqarluni pissutsit ullumikkutut ingerlaannassappata.
Eqqoriaanermut sakkumi ukiut kingulliit misilittagarineqarsimasut aallaavigineqarput aammalu ukiuni aggersuni pisussatut ilimagisat ilanngunneqarsimallutik. Ukiuni aggersuni ilimagineqarpoq akileraarutitigut isertitat ukiumut 2 pct.-imik qaffariartassasut. Akitsuutitigut ataatsimoortumillu tapiissutitigut isertitat allanngussangatinneqanngillat. Utoqqaallu amerliartornerat ilutigalugu peqqinnissaqarfimmut soraarnerussutisianullu aningaasartuutit taamatorpiaq qaffakkiartussangatinneqarput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit ilarpaalui ukiumut 1 pct.-imik qaffattassasut ilimagineqarpoq, sanaartornermulli aningaasartuutit piffissami tassani tamarmi allanngornissaat ilimagineqarani.
Tassa siunissaq isumalluarnangaaranilu aarlerinarpallaanngitsutut eqqoriarneqarpoq, taamaakkaluartorli oqaatigineqareersutut takuneqarsinnaavoq Nunatta Karsia 2011-imi 261 mio. kr.-inik pisariaqartitsiumaartoq ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqartarnissaq naammassineqassappat.
Naalakkersuisuni suli siunertaraarput ingerlatsinermut aningaasartuutit ikiliartortinneqassasut aammalu sinneqartoorutissat suli amerliartortinneqassasut, taamaalioruttami ullut ajorsarfiit nalliutissagaluarpata sillimmatissaqarniassagatta. Aperiuarsinnaavugut sinneqartoorutiginiakkat qanoq amerlassuseqassanersut. Ataaserli qularutissaanngilaq, ullunut ajorsarnartunut sillimmatissaqarnissaq kissaatiginartuaannarpoq, pingaartumik suli annerusumik immitsinnut napatinnissarput kissaatigigutsigu.
Taamaattumik 2003-imut aningaasanut inatsisissaq suliarilerutsigu Naalakkersuisuni Inatsisartunilu ingerlatsinermut aningaasartuutit amerliartornerat unikaallatsinniarutsigu ilungersuutissaqaqaagut. Suliassani sullissiviusuni, pingaartumik isumaginninnermi, ilinniartitaanermi peqqinnissaqarfimmilu, tatisimanninnermut ingerlaavartumut ilanngullugu aamma inuussutissarsiutinut tapiissutit inuiaqatigiillu attaveqaasersorneranut tapiissutit appartinnerisigut annertuunik ingerlatsinikkut ileqqaarutissat nassaarinissaat pingaaruteqarpoq.
Ilungersortuarneq
Aningaasaqarnikkut imminut napatinnerup, inuussutissarsiutinik assigiinngitsunik aallaaveqartup, toqqammavii aalajaatsut pilersinneqassappata taava inuiaqatigiiusugut ullumi aaqqissuusaanerput qassiitigut allanngortinneqartariaqarpoq. Inuiaqatigiinnik aaqqissuiniarneq immini sivisuumik suliassaavoq, aammalu suliniutinit siunissami ungasinnerusumi anguniakkanik ajornerulersitsinissaasunit ajornanngitsuaqqamik akornuserneqarsinnaalluni.
Inuiaqatigiit aaqqissuunneqarneranni anguniakkat iluarsaaqqinnerit qassiit atorlugit anguniagassaapput, taakkulu ilaat Naalakkersuisut naammassereersimavaat imaluunniit aallartereersimallugit, soorlu KNI Pisiffik A/S-ip namminersortunngortinneqarnera, imaatigut assartuinermi iluarsaaqqinneq kiisalu ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerat.
Namminersortunngortitsineq
2001-imi KNI Pisiffik A/S-imi aktiaatit ilarparujussuisa tunineqarnissaannik isumaqatigiissusiortoqarpoq. Aktiat tuniniarneqarnerat sioqqullugu Naalakkersuisut isiginiarneqartariaqartutut kissaatigisaannik arlalinnik piumasaqaasiortoqarpoq, soorlu pisisoq suliamik taassuminnga ilisimannittuussasoq aammalu piginnittut nunatsinni sinniisoqassasut kiisalu sulisuusut ilinniaqqittarnissaat ineriartornissaallu isiginiarneqassasut.
Danmarkimi nioqqutissanik ulluinnarsiutinik tuniniaasartut annersaat Dagrofa A/S-ip 2001-imi aktiaatit 51 %-ii pissarsiarai, Naalakkersuisullu isumaqarput anguniagassatut siunniunneqartut namminersortunngortitsinikkut naammassineqarsimasut.
Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni siunertaraat suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat namminersortunngortikkiartuaarneqassasut, tamatumanilu inuiaqatigiit ataatsimut aningaasaqarnerat aammalu agguaaqqatigiinneq isiginiarneqassasut. Naalakkersuisut periaaseriniagaat pingaarneq tassaavoq suliffeqarfik ataasiinnaq, imaluunniit qassissunnguit, pinermi ataatsimi namminersortunngortinneqartassasut.
Imaatigut assartuineq
2001/2002-imi ukiup nikinnerani imaatigut assartuinermi iluarsaaqqinneq atuutilerpoq.
Akit atortinneqalersut maanna aningaasartuutivinnik tunngaveqarnerulerput. Assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsikkiartuaarneqassaaq assigiimmik akeqartitsinermut akitsuutip peeriartuaarneqarneratigut. Naalakkersuisullu naatsorsuutigaat assigiimmik akeqartitsinermut akitsuutit 2003-imi atorunnaarsinneqarsimassasut. Tamatumunngalu atatillugu aamma assartukkanut aalajangersimasunut tapiissutaasartut ikilineqarsinnaanersut atorunnaarsivinneqarsinnaanersulluunniit misissoqqissaarneqassaaq.
Naalakkersuisut siunertaat suli tassaavoq assartuinermi akit assigiissuunnissaannut akitsuutip appartinneqarnera inuiaqatigiinnut atuisunullu iluaqutaassasoq. Assartuinermi iluarsaaqqinneq Naalakkersuisut siunniussaat uniorlugu ingerlasoq paasinarsissagaluarpat Naalakkersuisut assartuinermi akit iluarsineqarnissaat isumaliutigiumaarpaat.
Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerat
Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerani ineqarnermut akiliutit aningaasartuutivinnut naapertuunnerulersinneqassasut kiisalu isumaginninnikkut isumannaallisaatit pitsanngorsarneqassasut siunertarineqarsimavoq. Pissaqarnerusut annerusumik akiliuteqartassapput, pissakinnerusulli atugaat ajornerulersinneqassanatik.
Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerata immikkoortua siulleq ineqarnermut akiliutit aningaasartuutivinnut qaninnerusut eqqunneqarnerannik imaqarpoq kiisalu ineqarnermi meeqqanut tapit peerneqarput, isertitakinnernullu aammalu akunnattumik isertitalinnut ineqarnikkut isumannaallisaatinik pitsaanerusunik taarserneqarlutik.
Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerat erseqqivissumik naliliivigissallugu suli siusippallaarpoq. Aaqqissuussineq ukiup affaani atuutereeriarpat taava malitseqartitsisoqarumaarpoq. Tamatumanilu aaqqissuussineq iluarsiivigisariaqarnersoq nalilerneqassaaq.
Ineqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinnerup immikkoortuani tullerni inissianik piginnittuusinnaaneq sammineqassaaq. Inuit amerlanngitsut nammineq inigisaminnut aningaasaleeqataasinnaanerat siunertaralugu inatsisartut ataatsimiinnneranni matumani peqqussutissatut siunnersuummik saqqummiussaqartoqassaaq ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat ineqartunut pigisassanngortinneqarnerannut tunngasumik.
Inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni iliuusissat tulliit
2002-imi Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni iliuuseriniakkatik nangissavaat. Suliassat ilaanni Naalakkersuisut pitsaanerusunik tunngavissaqarnissaat pisariaqarpoq. Tamakku aalisarnermut, ilinniagaqarnersiutinut aammalu inuussutissarsiutinik siuarsaanermut tunngasuupput.
Aalisarneq
Aalisarneq eqqarsaatigalugu tassani aaqqissugaanikkut ajornartorsiutit sivisuumik qaangerniagassat sammineqartussaapput. Angallatit amerlassusii qanorlu ittuuneri allanngortinneqartariaqarput, sinerissamut qanittumi aalisariutaasut pitsanngorsarneqartariaqarlutik, avataasiorlutik aalisartutulli patajaatsumik ingerlalerlutik imminut napatissinnaanngorniassammata, taamaalillutillu inuiaqatigiit aningaaasaqarnerannut tunniussaqaqataalerniassammata. Tamatumunnga atatillugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup pissutsinut naleqqussarneqarnerani soorunami nunami tunisassiorfit, umiarsuit tunitsiviit aammalu suliffissat nalilersuinermut ilanngunneqassapput.
Ilinniagaqarnersiutit
Inuusuttut amerlanerusut qanoq iliornikkut ilinniagaqalersinniarneqarsinnaanerat aammalu amerlanerusut qanoq ilinniakkaminnik naammassinnissinnaanngortinneqarsinnaanerat Naalakkersuisut misissortilerpaat. Siunertamut tassunga sakkussat tassaapput ilinniagaqarnersiutit, taamaammallu ilinniagaqarnersiutit iluarsaqqinneqarnerat sulissutigineqalerpoq. Ilinniagaqarnersiutit pisariinnerusunngortinneqassapput aammalu ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat atuisunut paasiuminarnerulersinneqassallutik, ilinniartut ataasiakkaat atugaat isiginiarneqassallutik, allaffissorneq oqilisarneqassalluni aammalu aningaasat atorluarneqarnissaat qularnaarneqassalluni.
Upernaakut ataatsimiinnermi matumani Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit iluarsaqqinneqarnerat pillugu nassuiaammik Inatsisartunut saqqummiussaqassapput.
Niuerneq inuussutissarsiutinillu siuarsaaneq pillugu nassuiaat
Niuerneq inuussutissarsiutinillu siuarsaaneq pillugu nassuiaammi, inatsisartut katersuussimanerminni matumani siusinnerusukkut oqallisigeriigaanni, sammineqarnerupput piginnaanngorsaaneq, aningaasaliisarneq, aningaasaliiumassuseqarneq aammalu niuerneq. Suliniutit tamakku nunatsinni inuussutissarsiornermi pingaaruteqarnerpaallutik toqqammavissaapput. Siunertaasoq tassaavoq inuussutissarsiortut atugaat suusut paasilluassallugit kiisalu suliniutissanik nutaanik kaammattuuteqassalluni.
Siunissami inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni suliniutit
Siunissami inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni suliniutissat isumaginninnermut suliffeqarnermullu, kiisalu innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinneqarneranut tunngasuussapput. Naalakkersuisut Inatsisartullu suliniutinut isummertinnagit tamakkunani pissutsinik sukumiilluinnartumik misissuisoqassaaq kiisalu allannguutissatut siunnersuutit kingunissaat naatsorsorneqassallutik.
Isumaginninneq suliffeqarnerlu
Isumaginninnermi suliffeqarnermilu aningaasat siunertaqarnerusumik atorneqartarnissaat sulissutigineqarpoq. Ilaatigut suliffissaarunissamut sillimasiisarfimmik pilersitsisoqarsinnaanera misissoqqissaarneqarpoq. Isumaliutersuutinut ilaapput sulisinnaasut piginnaanngorsarneqarnerat aaqqissuussinermut tassunga qanoq ilanngutinneqarsinnaanersoq.
Innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinneqarnerat
Inuussutissarsiutinut siuarsaataasussamik assigiimmik akeqartitsinerup aningaasartuuvinnik tunngaveqartinneqarnerulernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut kissaatigaat innaallagissap, erngup kiassarnerullu akii nutaat misissorneqassasut. Tamakkunani assigiimmik akeqartitsineq aqaguinnarluni allanngortinneqarsinnaanngilaq. Taamaammat naalakkersuisut sulissutigissavaat akit aningaasartuutivinnik tunngaveqalersinneqarnerat pissasoq agguaaqqatigiinneq ajoqusernagu.
Inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni suliniutaasut aallarnerneqareersut, suliniutaalersussallu, tamarmik siunertaraat inuussutissarsiortut inuiaqatigiillu kalaallit pitsaanerusunik atugassaqarlutillu toqqammavissaqalissasut. Niuerfissat kiisalu oqimaaqqatigiissumik agguaaqqatigiinneq tunngavigalugit aningaasatigut suli annerusumik imminut napatissinnaanermik Nunarput tunngaveqarluni naalakkersuinikkkut nammineernerulernissaminik anguniagaqassaaq.
Taama oqaaseqarlunga Naalakkersuisut 2002-imut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.