Samling

20120913 09:27:21
02FM/01.25.01-7 Redegørelse om Erhvervsfremme. Fra Landsstyreformanden

Redegørelse

om

erhvervsfremme

                     

Landsstyret

februar 2002


Forord

Under Landstingets forårssamling og efterårssamling 2001 blev der stillet en lang række forslag med erhvervspolitisk indhold. Det drejer sig om forslag fra landstingsmedlemmerne Mikael Petersen, Jakob Sivertsen, Ruth Heilmann, Mads Peter Grønvold, Malînánguaq M. Mølgaard og Per Rosing Petersen.

I forbindelse med forslagenes behandling og ved fremsættelsen af forslaget til landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv på efterårssamlingen 2001 lovede Landsstyret at ville fremlægge en redegørelse om erhvervsfremme til behandling på Landstingets forårssamling 2002. Det er denne redegørelse, der nu foreligger.

Et fælles udgangspunkt for den erhvervspolitiske debat har været den stigende principielle erkendelse af, at målet om et økonomisk selvhjulpet Grønland som en forudsætning for øget politisk selvbestemmelse kun opnås gennem et bredere samfundsøkonomisk fundament.

For at forbedre de samfundsøkonomiske udviklingsmuligheder, gennem større spredning af erhvervsaktiviteterne på andre sektorer end fiskeriet, er der behov for at belyse hvor vi står i dag, og hvorledes vi kan indbygge passende incitamenter til at anspore til øget aktivitet inden for andre sektorer. Råstof, turisme og de landbaserede erhverv er som bekendt allerede udpeget som de sektorer, der skal satses på.

Hovedformålet med denne redegørelsen er at kvalificere diskussionen om den fremtidige erhvervsudvikling indenfor navnlig de landbaserede erhverv og turismen ved frembringelse af ny viden, præsentation af fakta og anvisning af en række anbefalinger til konkret handling.      

For at få så mange nuancer og fakta indarbejdet i behandlingen af problemstillingerne, har repræsentanter fra berørte direktorater - med underliggende institutioner - KANUKOKA, relevante aktører på erhvervsområdet, herunder finansieringsinstitutter, rådgivningsselskaber, virksomheder samt interesseorganisationer deltaget i arbejdet med redegørelsen.

Vi vil hermed benytte lejligheden til at takke alle involverede personer og deres respektive organisationer mv. for deres engagerede deltagelse. Uden denne hjælp ville det ikke have været muligt at samle alle de her præsenterede, opdaterede oplysninger på den relativt korte tid, der har været til rådighed.


Indholdsfortegnelse

Forord.. 2

Indholdsfortegnelse. 3

Indledning.. 4

Målene og behovet for nye initiativer.. 8

Forslag til nye initiativer.. 8

Resumé af baggrundsrapporterne. 12

Kompetenceudvikling.. 12

Investeringsklima.. 128

Risikovillig kapital. 20

Handel. 22

Husflid og kunsthåndværk.. 23

Fødevarer.. 25

Appendiks. 27


Indledning

Der er i disse år et akut behov for at gøre erhvervsstrukturen i Grønland bredere. Den ensidige afhængighed af fiskeriet og fiskeindustrien er med til at trække fokus væk fra en række spørgsmål af mere overordnet karakter og af betydning for udviklingen af andre erhvervssektorer. En langsigtet løsning af de aktuelle strukturproblemer i fiskeriet bør søges afhjulpet samtidig med en større fokus på udviklingen af andre erhvervssektorer.

Der har i løbet af de sidste ti år været en stigende erkendelse af behovet for en bredere funderet erhvervsudvikling - ikke mindst gennem en målrettet strategi for at udvikle henholdsvis turisme- og råstofsektoren. En tilsvarende målrettet indsats har ikke været rettet mod de landbaserede erhverv, som består af en lang række erhvervsgrene inden for blandt andet handel, service, bygge & anlæg samt produktion.

Spørgsmålet er om den hidtidige indsats for skabelse af alternativer til fiskeriet har været tilstrækkelig ?

En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område.

Den aktuelle redegørelse skal ses som et skridt, der kan medvirke til at bane vejen for de nødvendige betingelser for at etablere nye virksomheder og udvikle bestående. Redegørelsen indeholder en kort statusbeskrivelse af erhvervslivets rammebetingelser samt en række forslag og anbefalinger til nye initiativer.

Turismesektoren blev behandlet i Landstinget i 1998, hvor det daværende Landsstyre fremlagde en redegørelse om erhvervet. Året før havde Landstinget vedtaget en lov om finansieringsstøtte til turismeerhvervet.

Allerede i 1997 og 1998 var der i samfundet en debat om rammebetingelserne for de landbaserede erhverv, bl.a. hjulpet på vej af rapporterne ”Den fjerde søjle – erhverv med fremtid”, ”Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling” og ”Betænkning om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv”. Debatten udmøntedes dengang bl.a. i nogle konkrete ordninger målrettet de landbaserede erhverv.

Det er nu relevant at se på, hvordan det så videre er gået og vurdere, om udviklingen også er i  overensstemmelse med ”En vision for fremtiden, Oplæg til strukturpolitisk Handlingsplan” fra 2000.

Hvordan ser situationen ud ? Er vi på rette vej ?  Anvendes landskassetilskud hensigtsmæssigt i erhvervssammenhænge og fungerer erhvervsfremmeindsatsen efter hensigten ?  Er vi faktisk på vej mod økonomisk selvbærenhed ? – eller snarere på vej mod større afhængighed af statens bloktilskud ?

Disse vigtige spørgsmål kan ikke besvares entydigt. Erhvervslivets vilkår ændres løbende og erhvervslivet indgår i komplekse økonomiske sammenhænge. Der er tale om dynamiske processer, hvor vi ikke selv kan styre alle de elementer, som påvirker vilkårene.

Derfor kan ovennævnte spørgsmål ikke besvares enkelt, men denne redegørelse skulle gerne give nogle bud på, hvordan det aktuelt går og samtidig lægge op til en debat om vilkårene for den videre udvikling af erhvervslivet i Grønland. Samtidig foreslås nogle initiativer, der kan iværksættes for at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet.

Redegørelsens opbygning

I centrum for redegørelsen står iværksætteren og den etablerede virksomhed. Redegørelsen forsøger at give en statusbeskrivelse af rammerne for deres virke samt anbefalinger til, hvordan disse rammer fremover kan forbedres.

Strukturelt er redegørelsen af hensyn til overskueligheden opdelt i én egentlig redegørelse og seks tilhørende baggrundsrapporter, der er vedlagt som bilag A-F.

I et appendisk til redegørelsen følger i overskriftsform, hvilke temaer baggrundsrapporterne behandler. Hver baggrundsrapport kortlægger og beskriver de eksisterende rammebetingelser, som direkte eller indirekte sigter mod at fremme den grønlandske erhvervsudvikling. Endvidere forsøges konsekvenser af rammerne belyst - såvel nye som gamle - for herigennem at skabe et kvalificeret grundlag for anbefalinger til og mål for den fremtidige erhvervsudviklingsindsats.

De to baggrundsrapporter om henholdsvis ”Husflid og kunsthåndværk” og ”Fødevarer” tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, hvor omkostningsstrukturerne ved produktion og afsætning af henholdsvis kunsthåndværk og fødevarer beskrives og analyseres, ligesom de væsentligste rammebetingelser for disse to sektorer identificeres. Gennemgangen i disse baggrundsrapporter kan således siges at bevæge sig på tværs af de øvrige baggrundsrapporters temaer. 

Nedenfor illustreres de væsentligste rammebetingelser for virksomhedens/iværksætterens erhvervsmæssige virke – dvs. de fire baggrundsrapporters temaere vedrørende hhv. kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel. 

Figur 1. Skematisk oversigt over redegørelsens indhold - set i lyset af erhvervslivets rammebetingelser





Redegørelsen er samlet og struktureret af Landsstyrets administration primært som et oplæg til en generel drøftelse af erhvervslivets forhold i Landstinget. Som det fremgår er der på en række felter behov for yderligere analyser af fordele og ulemper i forhold til at nå de overordnede mål, herunder konsekvenser i forhold til lovgivning, administration og økonomi. Processen er derfor ikke slut med udarbejdelsen af nærværende redegørelse.

Det er håbet, at redegørelsen vil kunne danne baggrund for en nuanceret debat om erhvervsudviklingen i Grønland på både kort og langt sigt. Det er samtidig håbet, at redegørelsen kan lægge op til en afstemning af de forskellige sektorpolitikker, og at en del af dens anbefalinger senere vil kunne ses udmøntet i finansloven, ved tilrettelæggelsen af erhvervsfremmeindsatsen på landsplan, regionalt og kommunalt samt i ny lovgivning.

Gennem arbejdet med baggrundsrapporterne er der blevet identificeret en lang række forhold, der bør forbedres med henblik på at skabe en bedre og bredere funderet erhvervsudvikling i Grønland. Med dette in mente følger nedenfor en lang række konkrete forslag til nye initiativer, som Landsstyret vil indbyde Landstingsmedlemmerne til drøftelse af i håb om, at der kan udarbejdes konkrete politikker.      

Det er hensigten, at anbefalingerne i redegørelsen så vidt muligt omsættes til helt konkrete projekter, der skal indgå i en egentlig strategi- og handlingsplan for erhvervsfremmeindsatsen, hvor de enkelte projekter efter en nærmere vurdering af økonomiske og andre konsekvenser bliver prioriteret og sat ind i en tidsplan. En sådan plan søges udarbejdet i direkte forlængelse af Landstingets behandling af redegørelsen.


Målene og behovet for nye initiativer

Det er Landsstyrets mål at opnå et erhvervsliv, som gradvist bliver mindre afhængigt af udviklingen inden for én enkelt erhvervssektor og som i stigende grad bidrager til samfundshusholdningen.

Landsstyrets mål er at optimere erhvervsfremmeindsatsen og at en større del af de midler, som går til erhvervsområdet målrettes udviklingsfremmende aktiviteter.

Landsstyret ønsker at målrette indsatsen og skabe synergi i erhvervsfremmeindsatsen, både mellem erhvervsgrene og mellem institutioner på forskellige geografiske niveauer i landet. Derfor skal der arbejdes på at opnå en bedre koordination på området end i dag. Det stiller ligeledes krav til en bedre koordineret indsats mellem forskellige sektorer i samfundet, også på nationalt niveau. Opnåelsen af disse mål kræver initiativer på en række fronter.

Forslag til nye initiativer

Erhvervslivet ønsker bedre vilkår for udvikling, der hvor der er gode udviklingsmulig-heder uden at solidariteten i samfundet sættes over styr. Derfor agter Landsstyret, at:

Gennemføre initiativer, der har til formål at lette virksomhedernes omkostninger, der hvor der er en samfundsøkonomisk mulighed for det. Dette skal ske gennem omlægninger, som er grundigt forberedt i blandt andet dialog med erhvervslivets parter for på forhånd at få afdækket konsekvenserne af sådanne omlægninger.

Foretage en analyse i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne af, hvorledes omkostningsstrukturen er for virksomhederne og betydningen af takststrukturen på ydelser fra det offentlige, som erhvervslivet er afhængige af. Resultaterne af undersøgelsen kan indgå i arbejdet med omlægning af takststrukturerne og andre strukturpolitiske ændringer af det grønlandske samfund.

Arbejde for at moderne IT-teknologi kan anvendes til at lette virksomhedernes og borgernes udveksling af informationer med det offentlige.

Medvirke til løbende at ajourføre grønlandske lovgivning inden for handel, finansvirksomhed, selskabsforhold mv., så den ikke på væsentlige punkter fraviger  den danske lovgivning og dermed skaber usikkerhed om retstilstanden på området.


Grønland har brug for flere kompetente iværksættere samt at sætte fokus på ledelse af de etablerede virksomheder. Landsstyret agter, at:

Sætte fokus på iværksættere og få formuleret en samlet iværksætterpolitik. Målet for denne skal blandt andet være, at fremme iværksætterkulturen på mange niveauer i samfundet. Iværksættere skal kunne få kvalificeret hjælp til projektbeskrivelse, budgettering og gennemarbejdelse af projekter samt generelt til kompetence-opbygning. Det bør allerede ske allerede fra folkeskolen og gennem uddannelsessytemet.

Etablere modulopbyggede iværksætterkurser i dialog med blandt andre relevante brancheskoler, Sulisa A/S, Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd og arbejdsgiverforeningerne. Indarbejde moduler med fokus på iværksættere og disse vilkår inden for erhvervsskoleområdet.

Undersøge mulighederne for at integrere elementer målrettet produktudvikling og innovation i skolernes uddannelsesforløb, som på sigt kan medvirke til at give erhvervslivet nye udviklingsmuligheder.

Tilskynde til forskning, dokumentation og analyse af forhold omkring henholdsvis iværksættere i Grønland og ledelse af etablerede virksomheder i Grønland samt andre spørgsmål i relation til ledelse.

At lægge op til en diskussion, der kan bane vejen for en samlet strategi for ledelsesudvikling samt at bidrage til at udbrede anvendelsen af relevante styringsværktøjer for at fremme fokus på udvikling af de personalemæssige ressourcer og på organisationsudvikling.

Virkeliggørelse af gennemarbejdede projekter kræver adgang til risikovillig tålmodig kapital. Især egenkapitalfremskaffelse er et problem. Derfor agter Landsstyret, at:

Tage initiativ til en konkret analyse af forskellige muligheder for at fremme den private opsparing eller ad anden vej lette adgangen til egenkapitalfremskaffelse hos iværksættere og virksomheder, der befinder sig i en udviklingsfase.

Der som led i det videre analysearbejde for at tilvejebringe risikovillig, tålmodig kapital til etablering af nye virksomheder og udvikling af eksisterende indgåes i dialog med blandt andre Sulisa A/S om tilvejebringelse af venturekapital og om selskabets rolle, muligheder og begrænsninger i forhold til egenkapitalformidling.

Gennemgå loven om kommunernes adgang til erhvervsmæssige engagement sammen med KANUKOKA og repræsentanter for erhvervslivet med henblik på at afdække eventuelle behov for justeringer eller tydeliggørelse af de gældende bestemmelser.

Søge at tilskud til erhvervsformål i stigende grad indrettes, så de fremmer en udvikling i retning af større selvbærenhed inden for de pågældende sektorer. Tilskud til erhvervsformål bør i udgangspunktet kun gives for en begrænset periode og indrettes således, at de giver incitament til en bæredygtig udvikling.

Udarbejde et konkret forslag til den fremtidige organisering, koordinering, information og rådgivning i relation til de internationale støtteordninger – dvs. vestnordiske, nordiske og EU-ordninger. Målet er en bedre koordination og formidling af relevante støttemuligheder. Arbejdet søges gennemført inden udgangen af 2002, herunder med oplæg om etablering/placering af sekretariat/organisation.

Grønlands geografi og befolkningsstørrelse gør det nødvendigt at gå sammen om at udvikle samfundet. Dette kan blandt andet ske gennem en bedre arbejdsdeling, regionalisering og fokus på samarbejde. Derfor agter Landsstyret, at:

Tilskynde til udarbejdelse af kommunale og regionale handlingsplaner på erhvervsområdet med udgangspunkt i kommunernes og regionernes styrker og svagheder for at kunne koncentrere den fremtidige indsats om at udnytte de fælles styrkepositioner.

Medvirke til at fjerne barrierer, der kan hindre etablering af en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling for at frigive ressourcer regionalt til blandt andet at forbedre erhvervslivets rammebetingelser.

Et af temaerne i det kommende års landsplanlægning skal både sætte fokus på erhvervsudviklingen i landets regioner og på samarbejdet som en forudsætning for vækst. Samtidig vil Landsstyret opfordre kommunerne til at gøre det samme i deres kommuneplaner.

Søge at etablere erhvervsfremmepuljer, der forudsætter medfinansiering fra kommuner og erhvervsliv. De skal kunne understøtte konkrete initiativer, der bidrager til at styrke netværkssamarbejder og fremme den regionale udvikling på erhvervsområdet.

Tage initiativ til en klar arbejdsdeling mellem centrale rådgivere (udviklingsselskaber mfl.) og decentrale rådgivere (kommuner, erhvervschefer mfl.). Dels for at bevare og udbygge den opbyggede viden og ekspertise i de eksisterende udviklingsselskaber, og dels for at opbygge en regionalt forankret ekspertise, der kan servicere virksomhederne.


Ikke alle sektorer har samme umiddelbare vækstpotentiale og samfundsøkonomien gør det påkrævet at prioritere ressourcerne uden at sætte helheden over styr. For at få gang i væksten foreslås, at der gennemføres målrettede initiativer rettet mod enkelte sektorer. Derfor agter Landsstyret, at:

Der løbende gennemføres detaljerede analyser af enkeltsektorer i samarbejde mellem det offentlige, erhvervsudviklingsselskaberne og erhvervslivet med henblik på afdækning af områder, hvor grønlandske virksomheder har mulighed for udvikling af nye produkter eller forøge afsætningen af eksisterende. Målet er så vidt muligt at skabe de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig vækst i sektoren.

Samarbejde om konkrete erhvervsprojekter, hvor der er et erkendt potentiale, som forudsætter tilførsel af konkret viden af forskellig art for at udnytte dette. Her er det oplagt, at det offentlige, erhvervsudviklingsselskaberne, videninstitutioner går ind og er aktive for at virksomheder kan omsætte potentialet til konkret erhvervsaktivitet.

Nedsætte en arbejdsgruppe under Grønlands Hjemmestyre med relevante interessenter med det formål at udarbejde forslag til Landsstyret om eventuel opstilling af faste regler for udlicitering af offentlige serviceopgaver og for større indkøb.

Styrke opsamling af relevante data til belysning af sammenhængene omkring erhvervslivet og arbejdsmarkedet med henblik på at kunne gennemføre analyser og dermed fremskaffe det fornødne beslutningsgrundlag. Disse skal medvirke til at bane vejen for samfundsmæssige investeringer, som kan bidrage til udvikling af et mere differentieret og bæredygtigt erhvervsliv, der er mindre afhængig af fiskerisektoren.


Resumé af baggrundsrapporterne

Kompetenceudvikling

Begrebet kompetenceudvikling defineres som den formelle udvikling, som foregår på uddannelsesinstitutioner mv., og den uformelle udvikling, som foregår på arbejdspladsen og udenfor arbejdspladsen. Endvidere omfatter begrebet i denne sammenhæng såvel den personlige som den organisatoriske kompetenceudvikling.

Målet er at forbedre mulighederne for at tiltrække risikovillig kapital til etablering af nye virksomheder, udvikling af nye produkter og serviceydelser for herigennem at skabe en økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag, som kan bidrage til at finansiere behovene inden for andre sektorer i samfundet

Omdrejningspunktet er iværksætteren og den etablerede virksomhed, hvilket i grønlandsk sammenhæng vil sige små og mellemstore virksomheder. For denne virksomhedsstørrelse gør sig typisk gældende, at der er begrænsede ressourcer til rådighed, der er en manglende tradition for uddannelse og ofte opfattes de menneskelig ressourcer ikke som et aktiv på lige fod med kapital og anlæg, hvorfor investering i løbende udvikling heraf ikke prioriteres.




Figur 2. Iværksætterens/den etablerede virksomheds livscyklus

Iværksætteren er kendetegnet ved at befinde sig i idéfasen samt planlægnings- og etableringsfasen. I etableringsfasen har iværksætteren sandsynligvis ingen eller kun ganske få medarbejdere. Ved overgangen til konsolideringsfasen betragtes iværksætteren som en etableret virksomhed.

Ledelse af den etablerede virksomheder stiller krav, som ofte ikke vil være aktuelle for iværksætteren. En af de mest håndgribelige forskelle er formentligt behovet for at kunne lede en større organisation med flere medarbejdere, der opererer i mere komplicerede sammenhænge, herunder også økonomiske.

For at kunne skabe gunstige rammebetingelser for henholdsvis iværksættere og den etablerede virksomhed er der behov for at få belyst, hvilke muligheder og barrierer der eksisterer på nuværende tidspunkt. Det handler i høj grad om at få tilpasset tiltagene indenfor kompetenceudvikling for derigennem at få kvalificeret de menneskelige ressourcer, således at rammebetingelserne for kompetenceudvikling på forskellige niveauer i samfundet kan bidrage til økonomisk vækst.

Overordnede erhvervspolitiske målsætninger

Indenfor kompetenceudvikling tages der udgangspunkt i en række af de i den Strukturpolitisk Handlingsplan angivne målsætninger indenfor henholdsvis:

Iværksættere. Sikre iværksættere de bedst mulige rammer for at starte egne virksomheder samt at skabe en iværksætterkultur.

Ledelsesudvikling. Udvikle ledelseskompetence og kompetencen til at iværksætte samt drive selvstændig virksomhed.

Rådgivning. Sikre relevant og kompetent rådgivning og information i forbindelse med erhvervsfremme samt at styrke den eksisterende erhvervsrådgivning overfor både inden- og udenlandske virksomheder og investorer.

Erhvervsuddannelse. Højne uddannelsesniveauet til nordisk niveau samt at en øget og målrettet kompetenceudvikling sker med udgangspunkt i landets menneskelige ressourcer.

Arbejdsmarked. Skabe et stabilt, motiveret, kvalificeret og fleksibelt arbejdsmarked samt at styrke alle fag og fagområder i folkeskolen.

Samlede anbefalinger

Iværksættere

Iværksætterstatistik og erhvervsregister. Tilgængelige informationer skal muliggøre en karakteristisk af iværksættere og gøre det lettere at målrette indsatsen.

Fokus på iværksætterkulturen. Synliggøre potentielle udviklingsmuligheder inden for iværksætteri. Eksempelvis via udarbejdelse af en ”iværksætterhåndbog”. Derudover vil det være oplagt at oprette en form for Internet-service.

Større behov for individuel rådgivning. Rådgivningens form og indhold skal kunne tilpasses iværksætterens udviklingsstadie og erhvervsområde.

Modulopbyggede iværksætterkurser. Fælles såvel som individuelt målrettede timer/moduler. Modulopbyggede forløb giver mulighed for, at deltagere kan til- og fravælge moduler og samtidig tilrettelægge sin deltagelse efter egen tidsplanlægning.

Muligt koncept for iværksætterkursus

Kilde: Sulisa A/S

Modul 1: Iværksætteren og forudsætningen for etablering: personlige forhold / forudsætninger for selve etableringen herunder juridiske forhold, skatteregler, finansiering/lånemuligheder, forsikringsforhold mv. idéudvikling - afdækning af forretningsidé.

Modul 2: Virksomhedens funktioner / virksomhedslære, indkøb, produktion herunder planlægning, markedsføring, salg, økonomi, administration og drift.

Der løses opgaver med udgangspunkt i egen virksomhedsidé.

Modul 3: Forretningsplan.

Kurset afsluttes med, at der laves en samlet forretningsplan (projektbeskrivelse) for hver enkelt virksomhed. Hermed er der en konkret køreplan for iværksætteren at tage med hjem.

Der undervises i de generelle problemstillinger i relation til start af egen virksomhed, men der skal også i videst mulig omfang tages udgangspunkt i den enkelte deltagers virksomhedsidé, så deltageren får individuel vejledning med udgangspunkt i det konkrete behov.

Undervisere: Underviserne skal have et stort generelt kendskab til grønlandske forhold med en forankring i såvel teori som ikke mindst praksis.

Sulisa A/S kunne være arrangør (ansvarlig) i samarbejde eksempelvis Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd, brancheskoler og eksterne interessenter.

Samordne uddannelses- og rådgivningstilbuddene. Behov for at samordne tilbuddene til iværksættere med henblik på bedre at kunne målrette tilbuddene og løbende ajourføre kvaliteten af de uddannelses- og rådgivningstilbud, som i dag tilbydes iværksættere.

Videndeling. Etablering af et ”forum” eller lignende for videndeling mellem nye og erfarne iværksættere samt erfarne rådgivere, herunder etablering af erfa-grupper. Iværksætter-servicen skal også fungere som mulig brobygger til relevante aktører inden for samme område. Sådanne services kunne blandt andet tænkes oprettet i regi af Sulisa A/S, Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd, i lokale - eller på sigt regionale erhvervsråd - samt Grønlands Hjemmestyre.

Ordninger rettet mod kompetenceudvikling. For den enkelte iværksætter kan det være vanskeligt at have råd til kursusdeltagelse. Medfinansieringsordninger for kompetenceudvikling bør overvejes. 

Ledelse af den etablerede virksomhed

Fokus på grønlandsk ledelseskultur. Flere grønlandske ledere er ønskeligt på alle niveauer i erhvervslivet. Kvinderne udgør her et særligt potentiale, da der er en forholdsmæssig stor andel af kvinder, der gennemfører længerevarende uddannelsesforløb.

En samlet strategi for ledelsesudvikling. Behov for at få konkretiseret en overordnet strategi for uddannelses- og rådgivningsydelser til ledere. Endvidere bør inddrages overvejelser om muligheder for at tilpasse lederkurser efter individuelle behov samt etablering af forskellige former for ledernetværk. Desuden bør der gøres brug af generalforsamlinger til at fremme brugen af værdibaseret ledelse, videnregnskaber mv. i hjemmestyreejede virksomheder for også af den vej at få skabt større fokus på kompetenceudvikling og behovet for at sprede viden om ledelse og styring af virksomheder i samfundet.

Konkrete uddannelsestilbud for ledere. Udbrede og videreudvikle uddannelsestilbud målrettet ledere på forskellige niveauer i erhvervslivet. Der bør gøres en særlig indsats for at rette opmærksomheden mod de eksisterende tilbud og hvilke muligheder der ligger heri.

Bestyrelseskurser. Der kunne etableres et samarbejde mellem arbejdsgiverforeninger, virksomheder, de større kursusudbydere mfl. om udbud af bestyrelseskurser med henblik på at forberede kommende bestyrelsesmedlemmer til at varetage den rolle og det ansvar, som følger samt udvikle siddende bestyrelsesmedlemmer. Et tilbud, som kunne udbydes regionalt.

Ordninger rettet mod ledelsesudvikling. En typisk barriere for deltagelse hos de mindre virksomheder er manglende økonomiske ressourcer. En måde at afhjælpe dette problem er ved etablering af en medfinansieringsordning.

Innovation og produktudvikling

Idé-videnbank og –netværk. En vigtig måde at tage hånd om nye idéer er ved etablering af rådgivningsnetværk, hvorigennem alle ressourcer kanaliseres samtidig med at projektet følges over en længere periode. Brancheskolerne bør deltage i sådanne netnærk.

Medfinansiering rettet mod gunstige udviklingspotentialer. I forbindelse med tiltag målrettet ”at tage hånd om de nye idéer”, bør de økonomiske midler til erhvervsfremme synliggøres yderligere.

 

Øvrige involverede aktører

Rådgivning og planlægning i kommunerne. Fokus på samarbejde og tydeligere arbejdsdeling mellem kommunale erhvervsfolk, erhvervsudviklingsselskaberne og Grønlands Hjemmestyre med henblik på at lette udvekslingen af relevant og opdateret viden om de eksisterende udbud.

  • Samspil mellem offentlig og privat rådgivning. Kortlægning af de nuværende uddannelses- og rådgivningsudbud – og i højere grad fremover koordinere type og omfang af tilbud i henholdsvis offentlig og privat regi.

  • Udbud af rådgivningsydelser i mindre byer og bygder. Her kan den kommunale rådgivningsfunktion være central som formidler, ligesom den teknologiske udvikling og forbedrede persontransportforhold kan bidrage til at mindske problemet med store afstande mellem klient og den andre rådgiver.

Konkret projektsamarbejde. Samarbejde om konkrete projekter, hvor der er et erkendt potentiale, som forudsætter tilførsel af konkret viden af forskellig art for at udnytte dette. Her er det oplagt at det offentlige, erhvervsudviklingsselskaberne, videninstitutioner går ind og er aktive for at virksomheder kan omsætte potentialet til konkret erhvervsaktivitet.

Rådgivningstilbud hos de forskellige uddannelsesmæssige aktører. Synliggøre muligheden for iværksætteri inden for uddannelsessystemet generelt, herunder de forskellige discipliner og i erhvervs- og brancheskoler samt folkeskolen.

Etablering af et ”Kompetenceråd”. Afdækning af fordele og ulemper ved at samle Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet i ét samlet råd, Kompetencerådet. Dette råd kunne ved at varetage alles interesser, samle ressourcerne og en målrettet indsats opnå større gennemslagskraft.

Arbejdskraftbehovsanalyse. Gabet mellem virksomhedernes efterspørgsel og den nuværende arbejdsstyrke bør analyseres og resultere i en række anbefalinger med udgangspunkt i virksomhedernes behov, som kan målrette uddannelsesinstitutionernes fremtidige udbud.


Regionalisering og samarbejde

Regionale handlingsplaner. Udvikling af regionale planer på baggrund af kommunernes egne muligheder for erhvervsudvikling. Herunder kortlægning af kommunernes individuelle styrker og svagheder med henblik på at koncentrere den fremtidige indsats på de fælles styrkepositioner. Målet med de regionale handlingsplaner er, at styrkepositioner identificeres. Herved kan der ske en prioritering af indsatsen og en differentiering af tilbuddene.


Oprettelse af en Erhvervsfremmepulje på turismeområdet. Puljen kan tilskynde til en regionaliseringsproces. Kan med fordel udbredes til andre erhvervssektorer.


Landsplanlægningen. Det anbefales for det kommende år at sætte fokus på erhvervsudviklingen i landets regioner og andre regionalpolitiske spørgsmål og samtidig opfordre kommunerne til at gøre det samme i deres kommuneplaner.

Landsdækkende netværkssamarbejde. Etablere et landsdækkende netværkssamarbejde mellem de lokale aktører inden for forskellige områder, herunder repræsentanter fra de kommunale erhvervsråd, undervisningssektoren osv.


Investeringsklima

Ved investeringsklima forstås rammerne for, at virksomheder kan fremskaffe den kapital, der vil være nødvendig for etablering, vedligeholdelse og udvikling af virksomheden.

Figur 3 illustrerer faktorer, der fra virksomhedens/iværksætterens udgangspunkt udgør hovedelementerne i det samlede investeringsklima. Set ud fra iværksætterens eller virksomhedens synsvinkel kan investeringsklimaet opfattes som faktorer, der skaber det gunstige klima, hvor virksomheden kan udvikle sig. Ud over at hvert enkelt element skal fremstå gunstigt er det tillige nødvendigt, at elementerne ikke står i vejen for hinanden, men netop understøtter hinanden og skaber forudsætningerne for et attraktivt investeringsklima for virksomheder/iværksættere.

 

                                                          Skat                        Lovgivning                       

                                                                                                      

                     Offentlig service                                                             Kapitalfremskaffelse       

                      Marked                        VIRKSOMHED                          Omkostninger                                    

                              Infrastruktur

                      Erhvervsfremme                                                           Arbejdsmarked

                     

                                                                                                             

                                                          Produktivitet             Kompetenceudvikling

Figur 3. Hovedelementer i investeringsklimaet

En væsentlig faktor for udvikling af grønlandske virksomheder og for iværksættere er, at rammebetingelserne er i orden.

Overordnede erhvervspolitiske målsætninger

I Strukturpolitisk Handlingsplan er følgende mål opstillet:

 

Fastholde Grønlands position som en integreret del af en åben verdensøkonomi.

Gøre den grønlandske selskabs- og konkurrencelovgivning- og håndhævelsen heraf så tidssvarende som muligt.

Tekniske handels- og etableringshindringer overvejes nøje og løbende tilpasses.

Tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer og virksomheder i takt med at den nødvendige infrastruktur, de menneskelige ressourcer, de tekniske og økonomiske muligheder samt lovgivningsrammerne udvikles.

Lette adgangen for private investeringer i det grønlandske erhvervsliv.

Gøre skatte- og afgiftssystemet konkurrencedygtigt i international sammenhæng.

Skattesystemet skal være enkelt, fleksibelt og overskueligt.

Det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats og skabe nye virksomheder.

Fleksibel infrastruktur (transport, tele, bolig), hvor der tilvejebringes mere gennemskuelige priser i både fly- og skibstrafikken.

Priser for transport af fragt og post i hhv. den kommercielt drevne beflyvning og den underskudsgivende beflyvning afspejler det faktiske omkostningsniveau.

Priserne for el, vand og varme afspejler de faktiske kostpriser, herunder synliggøre de faktiske kostpriser for el, vand og varme over for slutbrugerne samt fjerne krydssubsidiering.

Boligmarkedet indrettes, så det understøtter et fleksibelt arbejdsmarked.

Samlede anbefalinger

Stabilitet i rammebetingelserne. Det er vigtigt, at der lovgivningsmæssigt undgås store hurtige, negative ændringer i rammebetingelserne for de grønlandske virksomheder, specielt med hensyn til skatter, afgifter og andet, der hæver omkostningsniveauet og reducerer konkurrenceevnen.

Tidssvarende konkurrence- erhvervs- og selskabslovgivning. Det er vigtigt at sørge for, at lovgivningen på disse områder er ajourført.

Overensstemmelse i forhold til dansk lovgivning. Det er af hensyn til investorer hensigtsmæssigt, hvis den grønlandske lovgivning inden for handel, finansvirksomhed mv. følger den danske lovgivning.

Offentligt serviceniveau. Moderne IT-teknologi bør anvendes til at lette virksomhederne og borgernes udveksling af informationer med det offentlige.

Generelle omkostninger. Der bør gennemføres en undersøgelse i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne af, hvorledes omkostningsstrukturen er sammensat. Resultaterne af undersøgelsen kan indgå i arbejdet med omlægning af takststrukturerne og i arbejdet med strukturpolitiske ændringer af det grønlandske samfund.

Selektiv fragtstøtte. Der gennemføres en analyse af den selektive fragtstøtte i løbet af første halvdel af 2002 med henblik på at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af en eventuel omlægning eller udfasning af ordningen.

Infrastruktur. Erhvervspolitiske hensyn bør indgå med vægt under tilrettelæggelsen af rammevilkårene på infrastrukturområdet, så virksomhederne har mulighed for at træffe langsigtede beslutninger.


Risikovillig kapital

Under temaet risikovillig kapital beskrives dels hvilke kilder, der stiller midler til rådighed for iværksætteren eller virksomheden, dels adgangen til disse kilder. Derudover foretages en beskrivelse af såvel Hjemmestyrets tilskud til erhvervsformål som udviklingen i kommunernes erhvervsmæssige engagementer. Endelig søges skabt et overblik over adgangen til finansieringskilder, herunder programsamarbejder fra Vestnorden, Norden og EU, som skønnes relevante i forhold til udvikling af erhvervslivet i Grønland.

Kapitalfrembringelsen i forhold til virksomhedens livscyklus beskrives ud fra figur 4. De forskellige grønlandske finansieringskilder er forsøgt sat i relation til virksomhedens livscyklus.


Figur 4. Virksomhedens livscyklus i forhold til fremskaffelse af risikovillig kapital


Som det fremgår af figur 4 kan den for virksomheden til rådighed værende kapital opdeles i egenkapital, udviklingsorienteret støtte, subsidier og fremmedfinansiering. Som det også fremgår af figuren, er tilgængeligheden af risikovillig kapital afhængig af, hvor virksomheden befinder sig i sin livscyklus.

Erhvervspolitiske målsætninger

I Strukturpolitisk Handlingsplan er følgende mål opstillet

 

Sikre iværksættere de bedst mulige rammer for at starte egne virksomheder, bl.a. gennem tilvejebringelse af målrettede støtteordninger.

Herudover kan er mål opstillet:

Forbedre adgangen for private investeringer i det grønlandske erhvervsliv.

Se på mulighederne for tilvejebringelse af kapital via private pensionsordninger.

I højere grad benytte sig af alternative finansieringskilder, eksempelvis nordiske puljer, EU-programmer, Dancea inden for miljø m.m.

Samlede anbefalinger

Generationsskifteordninger. De etablerede generationsskifteordninger bør vurderes og eventuelt revideres.

Kortlægning af nye finansieringsmuligheder. Vurdere mulighederne ved de konkrete forslag vedrørende investeringskonti, grønlandsk investeringspulje eventuel koblet til pensionsordning med sumudbetaling samt en ”ventureordning”.

Boligpolitik. En fortsat politik i retning af omlægning af boligmarkedet anbefales, så stadig flere får adgang til en ejerbolig. En ejerbolig er typisk et fornuftigt objekt at binde sin opsparing i, som samtidig kan stilles som sikkerhed for lån. Dette er oplagt for iværksættere.

Tilskud til erhvervsformål. Der bør klart skelnes mellem tilskud til erhvervsformål, der har til formål at udvikle det grønlandske erhvervsliv - og tilskud til erhvervs-formål, der af kulturelle, sociale eller geografiske grunde har til formål at opretholde erhverv, der ikke kan overleve på mere markedsorienterede vilkår. Det anbefales endvidere, at fokus rettes på udviklingssiden.

Varighed af tilskuddene. Tilskud til egentlige erhvervsformål bør kun gives for en begrænset periode og indrettes således, at de giver incitament til bæredygtig udvikling.

Bredt kommunalt erhvervsengagement. Kommunerne bør så vidt muligt fokusere på lovens muligheder for at udvikle rammer for erhvervsudvikling frem for at fokusere på enkeltprojekter.

Klargøre formålet med det kommunale erhvervsengagement og lovrevision. Der er behov for en vejledning og måske præcisering af lovens bestemmelser om hvilke typer projekter, kommunerne kan gå ind i, herunder en nærmere afgrænsning af begrebet konkurrenceforvridning. Det anbefales, at der snarest gennemføres en egentlig evaluering af loven med henblik på en eventuel revision. Der bør forinden gennemføres en nærmere analyse af lovgrundlaget med henblik på en samlet revision af landstingsloven om kommunernes erhvervsengagement og loven om arbejdsmarkesforhold mv., således at de to lovgivninger bliver afstemt. Denne vurdering bør ske i et samarbejde mellem kommunerne, hjemmestyre og erhvervslivet.

Egenkapitalformidling via Sulisa A/S. Det anbefales, at der som led i det videre analysearbejde med henblik på tilvejebringelse af risikovillig, tålmodig kapital til etablering af nye virksomheder og udvikling af eksisterende sker en inddragelse af spørgsmålet vedrørende Sulisa A/S’ rolle og muligheder omkring egenkapital-formidling.

En bedre koordination og formidling af mulige støttemuligheder. Grønlands Hjemmestyre bør sammen med berørte direktorater, erhvervsudviklingsselskaberne mfl. udarbejde et konkret forslag til den fremtidige, organisering, koordinering, information og rådgivning i relation til de internationale støtteordninger – dvs. vestnordiske, nordiske og EU-ordninger. Arbejdet bør være afsluttet ved udgangen af 2002, herunder etablering af sekretariat/organisation.

Handel

Udenrigshandelen afspejler landets evne til at skabe indtægter og viser, hvor stor en del af samfundets samlede indkomst, der bruges til at købe varer i udlandet. Et lands materielle velfærd afhænger overordnet af dets mulighed for at producere varer til at dække egne behov og - i stigende grad - til at ”bytte” med omverdenen i form af eksport og import.

Der findes endnu ikke en egentlig betalingsbalance for Grønland, men der opgøres en handelsbalance (vareeksport og vareimport). Grønlands økonomi adskiller sig markant fra de fleste andre landes ved, at bruttonationalindkomsten er betydeligt større end bruttonationalproduktet. Forskellen udgøres af bloktilskuddet og statens udgifter i Grønland.

Grønlands eksport består i disse år, hvor der ingen råstofudvinding foregår, stort set kun af fiskeprodukter. Indtægterne fra den voksende turisme kan dog sidestilles med eksport, men kan ikke ses på handelsbalancen. På grund af den meget store import af næsten alle varer til forbrug og investeringer er der et betydeligt underskud på handelsbalancen.

Problemer, betingelser og muligheder for det grønlandske erhvervslivs udvikling på hjemme- og eksportmarkedet er væsentlige faktorer at få belyst. Det handler om at få tilpasset tiltagene indenfor eksportfremme for derigennem at få opbygget et bæredygtigt samfundsøkonomisk grundlag i fremtiden. Således at de handelsmæssige rammebetingelser forbedrer erhvervslivets muligheder for at konkurrere med importerede varer og på eksportmarkedet.

Overordnede erhvervspolitiske målsætninger

De overordnede politiske målsætninger på området er at gøre Grønland mere uafhængig af den ensidige fiskerieksport og bloktilskuddet ved at fremme væksten i råstof- og turismesektoren samt de øvrige landbaserede erhverv.

Samlede anbefalinger

Analyse af enkeltsektorer. Der gennemføres detaljerede analyser af enkeltsektorer i samarbejde mellem det offentlige, erhvervsudviklingsselskaberne og erhvervslivet med henblik på afdækning af områder, hvor grønlandske virksomheder har mulighed for udvikling af nye produkter eller forøge afsætningen af eksisterende. Målet er så vidt muligt at skabe de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig vækst i sektoren.

Systemeksport. De store hjemmestyreejede virksomheder bør nøje undersøge mulighederne for systemeksport eventuelt i samarbejde med strategiske partnere.

Udlicitering af offentlige serviceopgaver og offentlig indkøbspolitik. Der nedsættes en arbejdsgruppe under Grønlands Hjemmestyre med det formål at udarbejde forslag til Landsstyret om eventuel opstilling af faste regler for udlicitering af offentlige serviceopgaver og for større indkøb.

Produktivitet. Der er et behov for en nærmere analyse og forskning omkring spørgsmål vedrørende produktivitetsforholdene i Grønland.

Husflid og kunsthåndværk

Fremstilling af husflid og kunsthåndværk bruges ofte synonymt i Grønland, hvor der andre steder f.eks. i Danmark skelnes mellem de to begreber. Husflid er det lokalt producerede, ofte enkelt at fremstille, hvor kunsthåndværk både refererer til ”kunst” og ”håndværk”, altså til at der indgår en eller anden æstetisk værdi og en håndværksproduktion. Kunsthåndværk rubriceres således et sted mellem husflid og egentlig kunst. Hvor kunstnere ofte fremstiller enkeltstående individuelle værker (unika), er kunsthåndværkerens produktion ofte rettet mod en større produktion af samme ting.

Overordnede erhvervspolitiske målsætninger

De politiske målsætninger på området har været at øge indtjeningen til landet og at kunne give en god indtjening hos virksomheder, der ernærer sig gennem produktion og afsætning af kunsthåndværk.

I den sammenhæng har det været et delmål at sikre udvikling og produktion af kvalitetsprodukter gennem en indsats rettet mod uddannelse af instruktører og kunsthåndværkere samt mod at bidrage til tilvejebringelse af egnede produktionsforhold. Det er ligeledes et mål at fremme afsætningen af produkterne og medvirke til, at produktionen sker med baggrund i markedets efterspørgsel.

Ved siden af disse forretningsmæssige målsætninger er det ligeledes et vigtigt delmål at medvirke til at vedligeholde og videreudvikle den grønlandske tradition for at arbejde med kunsthåndværk og husflid. Kunsthåndværk er en værdifuld eksponent for grønlandsk kultur, der både kan være identitetsbærende indadtil og medvirke til at give landet en klar profil udadtil.

Samlede anbefalinger

Kortlægning af tilgængeligheden af råvarerne. Der bør foretages en  kortlægning af råvareressourcerne.

Nye ordninger. Det bør undersøges, om der økonomisk kan laves en materialeordning, eventuelt suppleret med en central fordelingsordning.

Alternativer til de originale råvarer. Iværksætte en undersøgelse af, om man kan anvende alternative materialer til en fornuftig pris, hvis brugen og eksporten af nogle af de traditionelle materialer belægges med restriktioner.

Officielt frem for uofficielt salg. Der bør gennemføres en undersøgelse af  mulighederne for at øge salget gennem de officielle kanaler, dels for at undgå de negative erhvervsvirkninger ved gadesalg, dels for at sikre at en større del af omsætningen kommer til beskatning.

Større koordinering på udbudssiden. Afdække muligheder for en lands- eller regionsvis koordinering af udbudet af tand- og bensmykker med henblik på iværksættelse af en mere ensartet kvalitet og større forsyningssikkerhed over for afsætningsleddet.

 

Folder og pjecer. Der bør eventuelt gives en begrænset bevilling til et forsøgsprojekt med udarbejdelse af skriftligt materiale om historien bag genstandene og om kunstnerne.

Uddannelses- og værkstedsprojekt. Det nuværende uddannelses- og værkstedsprojekt bør fortsættes og eventuelt styrkes på nogle af indsatsområderne.   


Fødevarer

Formålet med baggrundsrapporten vedrørende fødevarer er at belyse den grønlandske fødevareproduktion og afsætningen heraf. Det bliver set nærmere på sammenhængen mellem markedet og vilkårene for produktionen samt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der kan fremme konkurrenceevnen, selvforsyningsgraden og eventuelle eksportmuligheder.

Emneområdet er produktion og afsætning af grønlandske fødevarer. I praksis vil der primært blive fokuseret på kød (sæl, store hvaler, moskusokse, lam, rensdyr) og fisk, idet fredningsbestemmelserne for de grønlandske fugle kun i begrænset omfang tilsiger kommerciel udnyttelse ud over brætsalg.

Erhvervspolitiske målsætninger

De overordnede politiske målsætninger i forhold til fødevaresektoren er i dag ikke entydige. De politiske målsætninger i Strukturpolitisk Handlingsplan er, at landet skal stræbe mod øget økonomisk selvbærenhed baseret på øget markedsorientering og velafbalanceret fordelingspolitik. Det er Landsstyrets mål, at subsidierne generelt skal reduceres, således at der er fastlagt direkte overensstemmelse med den erhvervspolitiske strategi.

Landsstyret finder, at der er behov for systematisk at få kortlagt de subsidier som eksisterer i dag og at få foretaget en reel behovsvurdering set i forhold til subsidiernes sociale, økonomiske, geografiske og beskæftigelsesmæssige effekter.

Samlede anbefalinger

Konkretisering af fødevarepolitikken. Fødevarepolitikken, herunder kostpolitik, bør formuleres på baggrund af løbende dialog med erhvervet. Målrette satsningen i forhold til etablering af konkrete samarbejdsprojekter, kontinuerligt samspil mellem interessenterne på området og det offentlige med henblik på at få hensigtsmæssige rammebetingelser for sektoren.

Gennemsigtighed. At det inden for en kort årrække udarbejdes samfundsøkonomiske analyser, der dækker hele fødevaresektoren. Resultaterne herfra kan således bidrage til at få formuleret hensigtsmæssige politikker på dette område.

Vurdering af veterinære standarder. I forbindelse med det udbyggede partnerskab med EU, bør det belyses, hvilke dele af EU’s høje veterinære standarder Grønland skal indføre for ikke at blive udsat for den konkurrenceforvridende veterinære tredjelandskontrol.

 

Tværsektorielt samarbejde. Opstarte et udviklingssamarbejde med deltagelse af diverse sektorer med henblik på større udnyttelse af fødevarer indenfor cateringsområdet.

Tilpasset forvaltning. Samordne forvaltningen omkring de kvoterede dyrearter med intentionerne omkring forøgelse af fødevareproduktionen.


Appendiks
Baggrundsrapporten vedr. kompetenceudvikling (Bilag A) - defineret som den formelle udvikling, der foregår på uddannelsesinstitutioner mv., og den uformelle udvikling, som foregår på arbejdspladsen og udenfor arbejdspladsen – fokuserer på følgende forhold:

Iværksættere / Den etablerede virksomhed.

Ledelse af den etablerede virksomhed.

Innovation og produktudvikling.

Regionalisering og samarbejde.

Baggrundsrapporten vedr. investeringsklima (Bilag B) - defineret som rammerne for, at virksomheder kan fremskaffe den kapital, der vil være nødvendig for etablering, vedligeholdelse og udvikling af virksomheder – fokuserer på følgende forhold:

Skatte og afgiftssystemet.

Den generelle lovgivning.

Næringslovgivningen.

Privatisering og liberalisering.

Offentligt serviceniveau.

Generelle omkostninger.

Infrastrukturen.

Baggrundsrapporten vedr. risikovillig kapital (Bilag C) - defineret som adgangen til offentlige bevillinger, tilskud og øvrige støtteprogrammer – fokuserer på følgende forhold:

Kapitalfrembringelse.

Virksomhedens livscyklus.

Hjemmestyrets tilskud til erhvervsformål.

Kommunalt erhvervsengagement.

Nordiske, danske og europæiske projektfinansieringsordninger.

Baggrundsrapporten vedr. handel (Bilag D) - Handelsmæssige foranstaltninger samt status på den grønlandske import og eksport, herunder WTO-regler og eksportfremmetiltag – fokuserer på følgende forhold:

Handelsbalance.

Afgifter på import.

Verdenshandelsorganisationen WTO.

Grundlæggende problemer i Grønlands økonomi.


Baggrundsrapporten vedr. husflid og kunsthåndværk (Bilag E) – fokuserer på følgende forhold:

Råmaterialer til figur og smykkefremstilling .

Prisstrukturen.

Salgsfremmende initiativer.

Udvikling af kvalitetshåndværk.

Nye produkter.

Mærkningsordninger.

Salgsfremmende initiativer.

Baggrundsrapporten vedr. fødevarer (Bilag F) – fokuserer på følgende forhold:

Historisk udvikling og aktuel situation.

Kundens veje til at forsyne sig med grønlandske fødevarer.

Eksisterende rammer.

Leveringsforhold og omkostningsstruktur.

Afsætningsstruktur i detailleddet .

Uddannelse og innovation.

Konkrete udviklingspotentialer.

Selvforsyning.

Eksport.

Eksportinteresser og handelspolitiske instrumenter i relation til fødevaresektoren.

SWOT-analyse af området.