Samling
FM 2002/7
8. april 2002
SIUMUT
Redegørelse om erhvervsfremme.
Siumut betragter dette dagsoredenspunkt redegørelse om erhvervsfremme som meget vigtig og nødvendig.
Det drejer sig om iværksættere og virksomheder. Fra Siumut er det vores målsætning, at vort land udover størst mulig selvbærenhed også skal kunne forsyne sig selv. Og denne redegørelse er i harmoni med vores målsætning.
Fra Siumut mener vi, at det er på sin plads, at landstingets forslag og anbefalinger i de seneste år ønskes realiseret på erhvervsområdet. Vi skal dog gøre opmærksom på, at redegørelsen må betegnes som betydelig og indholdsrig i relation til drøftelser af erhvervsforholdene som er pågået i flere år i den forløbne tid.
Eftersom redegørelsen er meget støtteværdig skal vi fra Siumut støtte redegørelsen gennem følgende anbefalinger:
Eftersom Siumut hidtil er klar over, at man ikke kan komme udenom den private sektor lægger vi vægt på, at man i det videre arbejde arbejder tæt sammen med de privates organisationer og virksomheder.
Ikke mindst mener Siumut, at det er på tide, at man også i tæt samarbejde med KANUKOKA påvirker kommunernes egen planlægning.
I forbindelse med iværksætterinitiativer vil det være nødvendigt med rådgivning som fødeselshjælper, vedrørende økonomiske muligheder, lederskab, produktion og salg m.v. Siumut lægger mærke til, at man også er opmærksom på disse behov i redegørelsen.
Derudover må man erindre behovet for arbejdskraft og i den forbindelse må arbejdssøgende fra andre kommuner gives muligheder i samarbejde med kommunerne.
Fra Siumut skal vi anbefale, at Landsstyret skal tage konkrete skridt til at komme udover den flerårige tilbøjelighed til arbejdskraftmangel ikke mindst i produktionsenhederne i sommermåenderne, som er meget bekostelig ved at fjerne lovgivningsmæssige barrierer og gennem forenkling gøre dem mere attraktive til videreudvikillingen.
Selvom sådanne skridt skal resultere i, at familier er nødt til at flytte til andet sted, mener vi fra Siumut, at man med åbne arme må planlægge sådanne skridt. Fra Siumut mener vi endvidere, at sådanne flytninger må følges op med økonomiske letttelser.
Siumut mener, at man i iværksætterindsatsen ikke kan komme udenom lysten til at være iværksætter både på landsplan og i kommnerne, ligesom man må føle sig tryg og velkommen, og man må være åben overfor smidigt bredere samarbejde, inklusive financiering udefra.
Siumut Partiets målsætning om regionsvise erhvervsudvikilnger bygger på bedre udnyttelse af levende og ikke levende resoourcer samt bedre udnyttelse af menneskelige ressourcer.
Fra Siumut mener vi generelt bør koncentere os om virksomhedernes produktudvikling, samt inddrage den nye teknologi i forbindelse med produkternes indhold og inddrage disse i forbindelse med vores produktion i forhold til verdenssamfundet.
Når det gælder regionernes erhvervsmæssige struktur og styrke er det nødvendigt at skabe smidigere forudsætninger forudsætninger for udviklingen. Derfor er det nødvendigt at kortlægge regionernes speciale styrkesider. I denne forbindelse er det på tide at afdække barriarerne for god erhvervsmæssig udvikling i de forskellige regioner.
Siumut skal anbefale, at Landsstyret virker for skabelse af integreret erhvervsliv i de forskellige regioner. Med henblik på at fremme udviklingen og arbejdsmarkedet i de enkelte regioner skal Siumut foreslå etablering af “udviklingsselskaber”, som er i stand til financiering i regionerne, som Hjemmstyret, komunerne og de private er fælles om.
Vedrørende livsvilkårene og erhvervsudviklingsmulighederne i bygerne må man etablere et retfærdigt grundlag for registrering med retfærdige krav, således at man kan animere folk til at flytte til livskraftige bygder med gode beskæftigelsesmæssige muligheder og som serviceres godt på forskellige måder.
Ethvert nyt initiativ følges oftest af krav om investeringer. Derfor skal vi fra Siumut anbefale, at Landsstyret foretager de helt nødvendige investeringer og sikrer disse.
Af redegørelsen fremgår nødevndigheden af dygtiggørelse af iværksættere, og dette er vi enige i.
Man må bl.a. lægge mærke til behovet for forøgelse af opsparting således at man kan skabe varig og stabil virksomhed, for eksempel ved skattemæssig begustigelse af unge iværksættere.
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at børn fra fødslen af skal opdrages til opsparing til deres senere voksne liv gennem forøget oplysning, ikke mindst gennem de nye foranstaltninger. Vi skal bede Landsstyret om at fremsætte forslag i denne anledning.
Fra Siumut skal vi udtale, at vi er opmærksom på, at private iværksættere i dag har god medvind, nogle af dem, men på den anden side er vi klar over, at der er svagheder i realiseringerne.
Vi bør gøre mere ved at tillokke investorer udefra, kommunnerne bør profilere sig bedre iden henseende.
Hvilke mål skal vi stile efter på længere sigt? Hvis vi finder forholdene i Europa og Danmark er attakative, så må vi gennemleve hvad de har været igennem og deres muligheder, hvis erhvervsudviklingen skal være til gavn for samfundet.
Vi har allerede mærket behovet for større selvforsyning både hvad angår bl.a. næringmidler og andre forhold. Derfor må vi sørge for et dybere og mere gennemskueligt invsteringssystem.
Fra Siumut mener vi, at der er behov for nøje vurdering af, at alting skal kunne betale sig.
I forbindelse med erhvervsudvikling og iværksættelse er de høje elpriser afgørende svaghed, når man skal konkurre med udlandet.
Derfor er det nødvendigt, at anskaffelse af elkraft bliver mere smidig og nemmere. I stedet for blot at læne sig op ad Nukissiorfiit bør man bane vejen for anskaffelse af billigere elkraft ad andre veje.
I forbindelse med erhvervsudvikling i regionerne er det grundlæggende, at vi skal være bedre til at udnytte levende og ikke levende ressourcer, samt bedre udnyttelse af af de menneskelige ressourcer, Derfor lægger vi fra Siumut vægt på, at Sulisa A/S styrkes i forbindelse dets virke for erhvervsudviklingen.
Sulisas hidtidige erfaringer har givet virksomhederne mange poisitive sider, men der er også nogle, som må sige stop på grund af mangel på driftskapital. Fra Siumut lægger vi vægt på, at sådanne virksomheder ikke blot “lægges i skuffen”, men at man forhører sig hos disse om grundene til, hvilke problemer de er stødt på, som vi kan drage nytte af.
Vi læggger ligeledes vægt på, at Sulisa A/S kan etablere et udviklingsforum, men det skal ikke forstås således, at det alene er tale om en by, der skal fungere eller betjenes. Der må være mulighed for, at man kan komme til kommuner, der har til formål at etablere arbejdspladser og samarbejde med disse.
Endelig lægger vi fra Siumut vægt på, hvad vi tidligere har fremført: vidensbank om nye ideer, ophavsmændenes førsteret til at udvikle ideen og støtte til realiseringen.
Fra Siumut mener vi, at det er udmærket, at så mange mennesker har deltaget og været med til at “knokle” i forbindelse med redegørelsens udarbejdelse, og desuden er der mange, som man har rådført sig med hentet oplysninger fra. Hvorvidt mange ting er blot overtaget fra anden side må man tage op til vurdering, om de nu er relevante i vort land. Eksempelvis peger redegørelsen på, iværksætterkulturen ikke findes i vort land. Redegørelsen gør det klart, at reelle værdier og kompetencer allerede skabes i folkeskolen.
En af arbejdsgupperne har hentet sine ideer fra undervisningsministeriets betænkning nr. 1301 “projekt om samlet uddannelse af iværksættere”.
Fra Siumut hilser vi med glæde Landsstyrets de fremførte uddannelsesmæssige projekter.
I redegørelsen foreslås bl.a.: Uddannelse om projekter og elevernes medvirken om uddannelsesvilkårene medvirker til større selvstændighed og virkelyst - derved skabes bedre incitement til at blive iværksætter.
På denne baggrund skal vi fra Siumut pointere, at vi er yderst tilfredse med, at nu arbejder seriøst på at etablere uddannelsesmuligheder for iværksættere, hvilket vi har fremført flere gange tidligere, og vi skal udtale, at vi helhjertet vil medvirke til realiseringen af dettte projekt.
Derfor vil vi fra Siumut med interesse følge med i, hvorledes handelskolerne m.v. vil undervise iværksætterne samt uddannelsesinstitutionernes grundligggende overvejelser og information om iværksætterinitiativer, og samtidig er Siumut helt åben for at følge med i, hvorledes vi kan vi kan samarbejde med danske og andre nordiske landes praksis omkring mulighederne for iværksætterkulturen.
I takt med højnelse af udannelsen i vort land styrkes erhvervslivet og lysten til at drive erhverv. Denne gode og sunde udvikling bør vi alle samarbejde om, ikke blot at læne os op ad de offentlige, men også organisationerne her i landet ikke mindst Arbejdsgiverforeningen og store virksomheder må medvirke til at varetage hensigtsmæssig støttte til vort land og befolkningens interesser.
Fra Siumut støtter vi fuldtud de indholdsrige indstillinger fra Landsstyret i redegørelsen og skal indstille, at der arbejdes på at realisere disse.
Til slut skal vi fra Siumut kræve, at Erhversudvalget gives mulighed for at følge nøje med i arbejdet, hvorfor vi skal pointere nødvendigheden af, at man hører og samarbejder tæt med udvalget i forbindelse med Landsstyrets igangsættelse af forskellige tiltag.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at redegørelsen behandles i Erhvervsudvalget.
Simon Olsen
Siumut
UPA 2002/7
8. april 2002
SIUMUT
Inuussutissarsiornermik siuarsaaneq pillugu nassuiaat
Oqaluuserisassaq manna nunatsinni inuussutissarsiornermik siuarsaanissaq pillugu nassuiaat, pingaaruteqarluinnartutut pisariaqarluinnartutullu Siumup isigaa.
Matumani pineqarput aallarnisaanerit suliffeqarfiillu. Nunatta sapinngisamik annerpaatigut imminut napatiinnarnani, aamma imminut pilersornerulernissaa pimoorunneqassasoq Siumumit anguniagaraarput. Nassuiaallu manna siunertamut tamatumunnga naapertuuppoq.
Siumumit inuussutissarsiutinut tunngatillugu inatsisartuni siunnersuutigineqartarsimasut kaammattuutigineqartarsimasullu ukiuni kingullerni malitseqartikkumaneqarnerat pissusissamisoortutut isigaarput. Malugeqqusariaqarparpulli ukiuni arlaqaleqisuni inuussutissarsiornermut tunngasut oqaluuserineqartuarsimanerisa ilaatigut kingunerimmagu nassuiaatip annertuutut imaqarluartutullu oqaatigineqartariaqarnera.
Nassuiaat soqutiginaqalunilu tapersersornaqimmat Siumumiit tapersiilluta oqaaseriumasavut ilaatigut makku innersuussutigissavavut:
Piffissaq manna tikillugu namminersorlutik suliffiuteqartut nunatsinni pinngitsoorneqarsinnaanngitsut Siumup ilisimagamiuk, suliassap matuma ingerlateqqinnissaani suliffiutillit kattuffiat allallu namminersortut ingerlatsivii qanittumik suleqatigineqarnissaat pingaartutut isigaarput.
Minnerunngitsumik kommuunit kattuffiat KANUKOKA, aamma qanittumik suleqatigalugu, inuussutissarsiornikkut kommuunit imminnut pilersaarusiornissaat maanna pimoorutamik tikittariaqartoq Siumut isumaqarpoq.
Suliffissanik aallarnisaanikkut pilersitassaq pisariaqartitsisussaavoq siunnersorneqarnissamik ingerlatsinermi, “ernisussiortutut”, aningaasatigut periarfissiuinikkut, siulersuinermi, nioqquteqarnissami il.il. Tamannalu nassuiaammi aamma pisariaqartinneqartoq Siumup malugisinnaavaa.
Aammali eqqaamasariaqarpoq sulisussanik pisariaqartitsineq, taamaalillunilu sulisussat nunatta ilaaniit suliffissarsiortussat kommuunit suleqatigalugit periarfissinneqarnissaat.
Siumumit inassutigissavarput sulisussaaleqeqqajaajuarneq inuiaqatigiissutsitsinni minnerunngitsumik aasaanerani nioqqutissiorfinni ukiorpanngortuni atugaajuarluni qaangeruminaatsinneqaqisoq akisoqisorlu anigorsinnaajumallugu erseqqissumik Naalakkersuisut iliuuseqassasut ilaatigut inatsisitigut aporfissalersuisimanerit, eqaallisarlugillu naalleraasinnaajunnaarsillugit, taamaalilluni ineriartornissamik kaammattuerpalaarnerusunngortillugit.
Tamatumani aamma ilaqutariit nuunnerinik kinguneqassagaluarpat Siumumit ammasumik inussiarnersumillu pilersaarusiortariaqarsoraarput. Tamannalu aningaasatigut oqilisaassinermik nuunissamut atasumik pisussatigut ilaqartariaqartoq Siumumit isumaqarpugut.
Nunatsinni nammineerluni aallarnisaalluni sulliviliorniarnermi attorneqanngitsoornavianngillat “inatsisit” nunatsinni kommuuninilu aallarnisaanissamut kajuminneq, toqqissisimaneq tikilluaqqusaasutullu misigisimanissat aamma naatsorsuutigisariaqartut, eqaatsumillu suleqatigiinnerusinnaaneq aammaanneqartariaqartoq Siumut isumaqarpoq, avataanit aningaasaliisinnaanerit aamma eqqarsaatigalugit.
Siumup partiitut anguniagaanni Nunap immikkoortuini inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiniarnerani tunngaviuvoq nunap immikkoortuini isumalluutinik uumassusilinnik uumaatsunillu atorluaallaqqinnerulernissarput kiisalu inuit isumalluutaasut atorluarnerulernissaat.
Siumumit isumaqarpugut tamakkiinerusumik sammisariaqalerigut suliffeqarfiit nioqqutissanik
ineriartortitsinerat, kiisalu teknologip nutaap nioqqutissat imarisaannut, nioqqutissiornermut nunarsuarmioqatitsinnillu attaveqarnitsinnut ilaatikkiartuinnarnissaat.
Nunap immikoortuini assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut aaqqissugaanerit nukittoqutillu pisariaqartippaattaaq Nunap immikkoortuini ineriartornermut tunngavissat eqaannerusut pilersinnissaat. Taamaattumik Nunap immikoortuisa nukittoqutai immikkullu piginnaasai naluna
arsorneqartariaqalerput. Tamatumunnga tunngatillugu Nunap immikkoortuini inuussutissarsiornerup ineriartornissaanut pitsaasumut aporfiusut akornutaasullu qulaajartariaqalerput.
Siumup inassutigissavaa Naalakkersuisut ilungersuutigissagaat Nunap immikkoortuini inuussutissarsiornerup ataatsimoortup pilersinnissaa. Nunap immikkoortuini ineriartorneq suliffissaqarnerlu siuarsarumallugit Siumumit inassutigissavarput “ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiit pilersinneqassasut Nunap immikkoortuini aningaasaliilluarsinnaasut, Namminersornerullutik Oqartussanit, kommuuninit, namminersortuniillu ataatsimoorullugu.
Nunaqarfinni inuuniarnikkut atugarisat inuussutissarsiornikkullu ineriartornissamut periarfissaasut pillugit nalunaarsuiffimmik tunngavissatigut naapertuilluartumik piumasaqaatitalinnik pilersitsisoqartariaqarpoq, taamaalilluni nunaqarfiit napalluarsinnaasut suliffissaqarfiulluartut aammalu assigiinngitsutigut sullinneqarluartut innuttaasunit nunassiffigineqarsinnaaqqullugit.
Suulluunniit aallartinniakkat aningaasartaqartussaanerat amerlanerpaatigut pisariaqartitsisarput taamattumik Siumumit inassutigissavarput misileraanissanut aningaasaliissuteqarnissaq pisariaqarluinnartuusoq naalakkersuisunit isumagineqassasoq, qulakkeerniarneqarlunilu.
Nassuiaammi ilaatigut aallarnisaajumasunik aallartinissartunillu pikkorissartitsisarnissap siun-
niunnissaa pisariaqartoq oqaatigineqarpoq, tamanna isumaqatigilluinnarparput.
Maluginiarluagassat ilagaat nammineerluni ileqqaagaqarsinnaassutsip annertusarneqarnerunissaa taamaaliornikkut atasinnaassuseqarnerusumik patajaannerusumillu ingerlatsisoqarnissaa qulakkeersimajuarsinnaajumallugu, soorlu inuusuttunut aallarnisaaniartunut akileraarutitigut periarfissarissaartitsinerunikkut.
Siumumit pingaartilluinnarparput pimoorunnerullugu meeqqat inunngornerannit aningaasatigut qaqugu inersimasunngorunik nammineertussanngorlutillu sillimanissaat aqqutissiuukkumallugu aningaasanik ileqqaagaqarnissaannik annertunerusumik qaammarsaasoqarnikkut, minnerunngitsumik aaqqissuussinerit nutaaat aqqutigalugit. Tamakku siunnersuusiorfigineqarnissaat piviusunngortitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisunut naammasseqqussavarput.
Siumumit oqaatigissavarput ullumikkumut namminersortunik aallarnissartoqartarlunilu iluatsittoqartarnera arajutsisimanngilarput, taamaakkaluartorli piviusunngortitsiniartarnernut tunngatillugu nukilaaffiginninneq aamma arajutsisimanagu.
Avataanit aningaasaliiumasussanik qarmaasariaqarnissamik pisariaqartitsinerput suli ilungersuunnerusariaqarparput, kommunit imminnut kajungernarnerusunngortitsiniarnissartik isumagisinnaasariaqarpaat.
Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu suna anguniassavarput? Pissutsit Europamiittut Danmarkimiittullu orniginartikkutsigit, taakku aqqusaarsimasaat periarfissarisimasaallu aamma uagut aqqusaaqqaartariaqarpagut inuussutissarsiutitigut ineriartorneq inuiaqatigiinnut iluaqutaassappat.
Nunatsinni imminut pilersornerusariaqarnerput erseqqissumik takussutissaqartoq malugereersimalerparput, ilaatigut inuussutissatigut, aamattaarlu inuussutissaannanngitsutigut. Taamaattumik aningaasalersueriaatsit itinerusumik pitaruminarnerusumillu aaqqissuuttariaqarnerat isumagisinnaasariaqarparput.
Siumumit isumaqarpugut imminut akilersinnaasumik suut tamarmik ingerlanneqarsinnaasariaqarnerannik eqqarsartaaseqarluni nalileeriaaseqarlunilu inuiaqatigiinni ingerlatseriaaseqarniarneq nalilersoqqissaarneqartariaqalersoq.
Inuussutissarsionermik ineriartortitsiniarnerni pilersitsiniarnernilu sanngiillisaataajuarpoq Nunatsinni innaallagissap akisunerujussua, avataanniit pissarsiarineqarsinnaasunut unammillissutiginiaruminaammat.
Taamaammat pisariaqarpoq, innaallagiaq akikinnerusoq pissarsiariumallugu eqaannerusumik periuseqarnissaq. Nukissiorfiit kisiisa isumalluutigiinnarnagit, periarfissalinni periusaasinnaasut allat aqqutigalugit innaallagissap akikinnerusup pissarsiarineqarsinnaalernissaa aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
Nunap immikkoortuini inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiniarnermi tunngaviuvoq Nunap immikkoortuini isumalluutinik uumassusilinnik uumaatsunillu atorluaallaqqinnerulernissarput kiisalu inuit isumalluutaasut atorluarnerulernissaat, taamaattumik inuussutissarsiutitigut siuarsaanermut atatillugu Sulisa A/S -ip inuiaqatigiinni inissisimanera suliassatigullu annertusaanikkut nukittorsarneqarnissaa Siumumit pingaartipparput.
Maanakkumut Sulisa A/S-ip misilittagai suliffeqarfinnik aallarnisaasunut iluaqutissarpassuarnik malitseqarput ilaqarpullu ingerlatsinikkut akilersinnaannginnerat pissutigalugu unitsiinnarneqartartunik. Siumumit pingaartipparput tamakkua “toqqorsivinnut toqquinnarnagit” isumassarsiorfittut pissarsiarineqarsinnaalernissaat, akilersinnaannginnerannut suut aporfiusarnersut aamma ilinniarfiusinnaammata.
Pingaartipparputtaaq Sulisa A/S -ip inerisaavittut ingerlatsivimmik suliffeqarfiliorsinnaanissaa
tamannali imatut paasineqassanngilaq illoqarfik ataasiinnaq aallaavigalugu sulisoqassasoq, imaluunniit sullissisoqassasoq. Periarfissaqartariaqarpoq kommuunit inuussutissarsiutitigut suliffinnik pilersitsiffiusinnaasunik siunniussaqartut aallartisarneranni tikillugit suleqatigineqarsinnaasarnissaat.
Kiisalu Siumumit siusinnerusukkut maani oqaatigisartakkavut: Isumassarsianik katersuuffeqarnissaq, isumassarsisut illersorneqartumik isumassarsiamik ineriartortinnissaannut salliutitaanissaannut tunngasutigut illersugaanissat aamma aqqutissiuunneqarnissaat qulakkeerivigineqassasut Siumumit pingaartipparput.
Siumumit isumaqarpugut nassuiaatip suliarineqarnerani inupparujussuit piffissami sivisukuluttumi peqataallutik suleqataasimanerat “ilungersoqataasimanerallu” ajunngilluinnartuusoq, aammattaaq suliap pissanganarsarlugulusooq suliarinerani paasissutissanik isumassarsiorfigineqarlutillu aallerfigineqarsimasut amerlaqisut, ilarpassui nuuinnagaasut erseqqilluinnarpoq nunatsinnut naleqquttuiunersut nalilersoqqissaagassanut ilaasariaqarumaarput, assersuutigalugu nassuiaammi tikkuarneqarpoq sullivimmik nammineq aallarnisaaneq nunatsinni ileqqorineqan- ngitsoq. Nassuiaammi erseqqissarneqarpoq naleqassutsit tunngaviusut pisinnaasallu meeraatillunili ilaatigut meeqqat atuarfianni ineriartortinneqartartut.
Suleqatigiissitat ilaata taamatut kaammattuuteqarnermini undervisningsministeriap isumaliutissiissutaa nr. 1301 “Aallarnisaasunut tamakkiisumik ilinniartitsinissamut pilersaarut”-mik taaguutilik isumassarsiorfigisimavaa.
Siumuminngaanniit Naalakkersuisut saqqummiussaani ilinniartitsisarnernut pilersaarutit nuannaarutigalugit taperserpavut.
Isumaliutissiissutigineqartumi tassani ilaatigut siunnersuutigineqarpoq: Suliniutit pillugit ilinniartitaaneq aammalu ilinniartut ilinniartitaanerminni atugassarisaminnut akisussaaqataatitaasarnerat aqqutigalugit annertunerusumik nammineersinnaalerneq iliuuseqarsinnaanerulernerlu tunngavissinneqartartut - taamaalillunilu aallarnisaarusussuseqalersitsinissamut tunngavissat pitsaanerulersinneqartarlutik.
Tamanna tunngavigalugu Siumumiit erseqqissaatigissavarput assut iluarisimaaratigu siornatigut saqqummiuttakkatta, tassa suliffeqarfinnik aallartitsiniartunut ilinniarfeqalersinnaaneranut tunngasup massakkut pimoorullugu piviusunngortinniarneqalernera, oqaatigissavarpullu tamatuma piviusunngortinneqarnissaanut tamakkiisumik suleqataassagatta.
Taamaattumik niuernermik ilinniarfiit il.il. sullivinnik nammineq pilersitsisarneq pillugu qanoq ilinniartitsisarnissaat kiisalu ilinniarfiit aallarnisaarusussuseqalernermik siuarsaanissaat pillugit isumaliutersuuteqalernissap qanoq tunngavissinneqarsinnaanerata paasissutissiissutigineqarnissaa Siumumit soqutigilluinnarparput, kiisalu danskit Nunanilu Avannarlerni aallarnisaanikkut iliuutsit qanimut alaatsinaallugillu periarfissatigut suleqatigisinnaanerat ammaffigisariaqartut Siumut isumaqarpoq.
Nunatsinni Inuiaqatigiit akornanni ilinniagaqarsimassutsikkut qaffakkiartorneq ilutigalugu inuussutissarsiutit pillugit eqeeriartorneq piumassuseqarnerlu sakkortusiartorput tamatuma ineriartornerup pitsaasup peqqinnartumillu ingerlaavarnissaa tamatta suleqataaffigisariaqarparput
pisortat kisiisa isumalluutiginagit sulisinnagillu aammali nunatsinni kattuffiit minnerunngitsumik sulisitsisut kattuffiat suliffeqarfissuillu Nunatsinnut inuiaqatigiillu soqutigisaannut naapertuuttumik ikorfartueqataasumillu suleqataasariaqarput.
Naalakkersuisut nassuiaatikkut suliassat ingerlaqqinnissaannut kaammattuutaat imaqarluartut
tamaasa siumumiit isumaqatigalugit ilalerpavut suliallu ingerlaqqinnissaanni naammassiniarneqarnissaat inassutigissallutigu.
Naggataatigut Siumumit piumasarissavarput Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap malin-
naaqqissaartinneqarnissaa pisariaqarluinnartutut nalileratsigu Naalakkersuisunit suliassat allartinissarneranni ataatsimiititaliap isumasiorneqarlunilu qanilluinnartumik suleqatiginissaa pisariaqarluinnassasoq erseqqissaatigissavarput.
Taamatut oqaaseqarluta inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamit misissuataarneqassasoq inassutigissavarput.
Simon Olsen
Siumut