Samling
20120913 09:27:21
Kandidatforbundet 08.04.02
Mogens Kleist
UPA 2002 / 07
Til redegørelsen om Erhvervsfremme fremlagt af Landsstyreformanden har Kattusseqatigiit følgende kommentarer.
Vi skal udtale, at vi støtter fremlæggelserne vedrørende erhvervsfremme i Grønland. En stor del af punkterne i landsstyreformandens fremlæggelse, kan udtrykkes som interessante, idet vi i Kattusseqatigiit anser det som væsentligt, at vi må være vågne overfor tiltag til erhvervsfremme i de forskellige steder.
Trods det vil vi fra Kattusseqatigiit bemærke, at potentialerne til erhverv i dag er begrænsede på grund af landets langstrakte kyster specielt i islægsområderne.
Etablering af vedvarende arbejdspladser som kan tjene til landets kasse er meget begrænsede.
Vi må bestræbe os på at skue fremad og for at planlægge seriøst må vi kigge 10 ¿ 15 år frem. Det er nødvendigt, at anskuer landets økonomi, trafikstruktur, fiskeri, turisme og ikke mindst boligområdet.
Hvis vi skal opnå målsætningerne i nævnte år (10-15 år) må vi lave seriøse planlægninger.
Hvis vi skal fremme erhvervslivet må vi tage udgangspunkt i lovene der gælder for allerede eksisterende erhverv og vi må ikke mindst huske deres målsætninger.
Hvilke behov har erhvervene inden uddannelsesområdet og indenfor det rekruttering af medarbejdere.
Vi må således også i fællesskab kigge på den lovmæssige regulering som skal ske på baggrund af arbejdsgivernes behov og lovgivernes. Kun på denne fælles måde kan vi indri behovene. Før vi tager fat på opgaven, må vi finde ud af erhvervenes uddannelsesmæssige behov og bagefter tilpasse uddannelserne erhvervenes behov.
Vi er tilfredse med intentionerne om større brug af Sulisa A/S i dette arbejde, men vi skal samtidig understrege, at vi gerne ser, at man kigger nærmere på flaskehalsene i forbindelse med etableringerne. Vi skal ligeledes anmode om, at vi samtidig skal være vågne overfor de problemer der opstår i forbindelse med etableringen omkring startkapital, administration og i forbindelse med eksport af produkter.
I dag har kommunerne erhvervskonsulenter ligesom de har erhvervsråd, men mindre kommuner har begrænsede muligheder for at etablere disse, i de fleste tilfælde på grund af manglende økonomiske formåen.
Vi skal fra Kattusseqatigiit anmode om at man ligeledes tager dette i betragtning.
Flere kommuner som ellers gerne vil fremme erhvervslivet har problemer med at rejse kapital ligesom de bliver bremset af de lovgivningsmæssige.
Som et eksempel kan jeg nævne, at fiskerilovene har voldet problemer for Upernaviks erhvervsfremme indenfor fiskeriet, kommunen er ellers interesseret i at fremme indenfor fiskeriet, men planerne bliver forhalet på grund af problemer med fiskeriloven. Der er behov for at vi kigger nærmere på sådanne tilfælde.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis vi skal udnytte vort lands givne ressourcer maksimalt, må vi kigge på det lovgivningsmæssige. Det betyder ikke, at der skal åbnes mulighed for, at kommunerne får øget ejerskab eller skal til at indskyde større kapital i projekterne.
Det er nødvendigt at der åbnes bedre muligheder for etablering af erhverv.
Kattusseqatigiit ser gerne, at der åbnes mulighed for at nabokommuner i fællesskab får mulighed for at fremme erhvervslivet, da vi ved, at samarbejde avler bedre resultater.
Som et eksempel kan vi nævne det fælleskommunale samarbejde mellem de sydgrønlandske kommuner, mellem de midtkommunale samarbejde, samarbejde mellem diskobugtkommunerne og mellem de østgrønlandske kommuner. Vi ønsker ligeldes, at man er åben overfor yderdstrikterne.
Vi skal ved samme lejlighed ikke undlade at nævne, at vi betragter det som rosværdigt, at Narsaq kommune i dag i højere grad gør brud af SIKU-blok, til gengæld er vi kede af at Siku-blok ikke bliver benyttet i samme grad i resten af landet. Vi mener i Kattusseqatigiit at der bør åbnes mulighed for at SIKU-blok i højere grad bliver brugt i resten af landet i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, INI A/S og kommunerne.
I forbindelse med etablering af erhverv bliver det sagt, at der er behov for regulering af erhvervsejernes kår blandt andet omkring dygtiggørelse ligesom det bliver fremlagt, at projekterne skal være rettet imod bestemte områder.
Ordene er flotte, men vi må fra Kattusseqatigiit nævne sige, at vi i højere grad må gøre brug af vores allerede eksisterende rådgivningscentre i forbindelse med erhvervsfremme.
Der er flere instanser som man kan samarbejde med i forbindelse med etablering af erhverv.
Vi kan nævne nogle af dem:
Uddannelsesinstituioner (Bygge- og anlægsskolen, Jern og metalskolen)
Grønlands Arbejdsgiverforening
SIK
KANUKOKA
Grønlands Hjemmestyre
Ved fællesskab opnår man bedre resultater. Med disse ord tager vi fremlæggelsen til orientering.
Vi er ligeledes åbne for yderligere debat.
attusseqatigiit 08.04.02
andidatforbundet
Mogens Kleist
UPA 2002 / 07.
Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaat Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiussaa Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqarfigissavarput:
Inuussutissarsiuteqarnerup nunatsinni siuarsarneqarnissaanut saqqummiunneqartut taperserlugit oqaatigissavagut.Naalakkersuisut siulittaasuata taakkartugai arlalissuit soqutiginaateqartutut taaneqarsinnaapput,tassami sumiiffinni ataasiakkaani aallartitsiniarnerit
suugaluilluuniit imaluunniit isumassarsiat iluaqutaasinnaasut ammaffigisariaqartutut Kattusseqatigiinniit isigigatsigit .
Taamaattorli Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput ullumikkut inuussutissarsiornermi aallartissinnaasat killeqarmata nunatta isorartunerujussua pissutaalluni ingammmik illoqarfinni sikusartuniittuni.
Suliffeqarfinnik ataavartunik nunatsinnut aningaasanik isertitsissutaasinnaasunik pilersitsiniarsinnaanerit ullumikkut annertuumik killeqareerput.
Ullumikkumiit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu,tassalu ukiut 10-15-it maannakkumiit sukumiisumik isiginiartariaqarpagut sukumiisumik pilersaarusiorniarutta.
Nunarpummi ukiuni taakkunani aningaasarsiornikkut,angallannikkut,aalisarnikkut,takornariaqarnikkut minnerunngitsumillu ineqarnikkut qanoq isikkoqassanersoq qimerloortariaqaratsigu.
Ullumikkummi anguniagassagut piffissami tassani (ukiut 10-15 ) qanoq iliornikkut anguniarneqarsinnaanissat sukumiisumik pilersaarusiornikkut aatsaat angusinnaagatsigit.
Inuussutissarsiutinik siuarsaaaniarnermi pinngitsoorata suliffeqarfiit pioreersut piumasaqaataat minnerunngitsumillu anguniagaat eqqaamasariaqarpagut.
Suliffeqarfiit ataasiakkaat suut ilinniartitaanikkut pisariaqartippaat, aammalu sulisussaqarniarnermikkut.
Illuatungaatigullu uagut inatsisitigut nalimmassaanissarput ataatsimoorluta qissimittariaqarparput, sulisitsisut piumasaqaataat aammalu inatsisiliortullu anguniagaat toqqammavingalugit.
Aatsaat taamaasiornikkut nunatsinni pisariaqartitat ataatsimoorluta aaqqiivigisinnaalissavagut.Minnerunngitsumik nuna tamakkerlugu aammalu piffinni ataasiakkaani pisariaqartitat eqqarsaatigalugit
Politikkikkut ersarinnerusumik anguniagassatta ilagisariaqarpaat ilinniartitaanerup ullumikkumut nalimmassarneqarnissaat suliffeqarfiit qanimut suleqatigalugit.
Taamatut iliornermi pingaaruteqarpoq paasissallugu suliffeqarfiit qanoq ilinniartitaanermut nalimmassarneqarnissaat,illuatungaatigullu ilinniartitaanerup suliffeqarfinnut taamatut nalimmassarneqarnissaat.
Sulisa a/s-ip ullumikkut annertunerusumik atorluarneqarnera nuannaarutigaarput,taamaattorli aallartitsiniarnerni aporfiusartut annertunerusumik eqqumaffiginiarneqarnissaat taakkartorusullugit.
Aallartitsiniarnerni amigaataasartut ilaat tassalu aningaasatigut,allaffissornikkut aammalu tunisassiat avammut tunianiarneqarsinnaaneri ajornartorsiutaasartut eqqumaffigineqarnerunissaat oqaatigerusuppagut.
Ullumikkut kommunit ataasiakkaat inuussutissarsiornermi siunnersortinik peqarput,aammalu erhvervsråd-inik peqarlutik , taamaattorli kommunit minnerusut taamatut aallartitsisinnaanissaat killeqarput,amerlanertigut aningaasat peqqutaallutik.
Pissutsit taamaattut annertunerusumik eqqumaffiginissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigerusuppagut.
Inuussutissarsiutinik kommunit ataasiakkaat aallartitsiniaraluarlutik imaluunniit aningaasaleerusukkaluarlutik inatsisitigut aporfeqartut arlalissuupput.
Assersuutitut taasinnaasatta ilagaat Upernavimmi aalisarnikkut siuarsaaniarnermi inatsisit aporfiuneri,kommune aalisarnermi inuussutissarsiornermi siuarsaaqataarusukkaluarluni ullumikkut inatsisitigut aporfeqarpoq.Pissutsit taamaattut qanimut qissimitassatut taasinnaavagut.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatta pissarititai pitsaanerpaamik atorluarniarutsigit taava inatsisit ullumikkut qissimitttariaqartutut isigigatsigit.Imaanngitsoq kommuunit ataasiakkaat annertuumik piginneqataalissasut imal.aningaasaleeqataassasut annertuunik.
Kisiannili inuussutissarsiornermi aallarnisarnialernermi ikiuutaasinnanissat ammaffiginerusariaqartut oqaatigerusukkatsigit.
Kommuunit imminnut qanittut qanimut suleqatigiillutik inuussutissarsiutitigut anguniagaqarsinnaanissaat annertunerusumik ammaffigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Suliniutimmi pitsaasut ikioqatiginnikkut anguneqarsinnaammata.
Kujataani kommuunit, Qeqqani kommuunit,Qeqartarsuup tunani kommuunit imminnut annertuumik suleqatiinnerat assersuutigisinnaavarput.
Kommunilli avinngarusimasuniittut aammattaaq ammaaffigineqarsinnaanissat
kissaatiginaqaaq.
Ilanngullugu taarusupparput ukiuni kingullerni Narsap kommunea-ni Sikublok -imik kommuunip atuilluarnera nersualaartariaqartoq.Ajoraluartumilli nunatta sineriaani suli annertuneerusumik sikublok atorneqanngimmat.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut tunisassiaq sikublok annertunerusumik
nunatta sineriaani atorneqarnerusuariaqartoq Namminersornerullutik Oqartussat Ini a/s kommunillu suleqatigalugit.
Aallarniinermi oqaatigineqartut ilagaat inuussutissariortut atugaannik naliginnaasunik pitsanngorsaanissat,piginnaanngorsaanerit aammalu suliniutit aalajangesimasunut sammitinneqartariaqariaqartut.
Oqaatsit kusaqaqaat,taamaattorli nunatsinni inuussutissarsiutinik siuarsaanermi maannamut pigeriikkaagut suli pitsaanerusumik atorluartariaqarigut Kattsseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Taamatut siuarsaanissami suleqatigisinnaasat arlalissuupput.
Ilaat taakkartulaariartigit:
Ilinniarfiit(Sanaartornermi ilimnniarfik)(Saviminilerivimmi ilinniarfik)
Sulisitsisut(Grønlands arbejdsgiverforening)
S.I.K.
KANUKOKA
Namminersornerullutik Oqartussat.
Ataatsimut suleqatigiinnerummi kinguerisarpaa angusassaq pitsaaneq.
Taamatut naattumik oqaaseqarluta saqqummiussaq tusaatissatut tiguarput.
Oqallinnissamullu ammalluta.
Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)
KattusseqatigiitKandidatforbundet 08.04.02
Mogens Kleist
UPA 2002 / 07
Til redegørelsen om Erhvervsfremme fremlagt af Landsstyreformanden har Kattusseqatigiit følgende kommentarer.
Vi skal udtale, at vi støtter fremlæggelserne vedrørende erhvervsfremme i Grønland. En stor del af punkterne i landsstyreformandens fremlæggelse, kan udtrykkes som interessante, idet vi i Kattusseqatigiit anser det som væsentligt, at vi må være vågne overfor tiltag til erhvervsfremme i de forskellige steder.
Trods det vil vi fra Kattusseqatigiit bemærke, at potentialerne til erhverv i dag er begrænsede på grund af landets langstrakte kyster specielt i islægsområderne.
Etablering af vedvarende arbejdspladser som kan tjene til landets kasse er meget begrænsede.
Vi må bestræbe os på at skue fremad og for at planlægge seriøst må vi kigge 10 ¿ 15 år frem. Det er nødvendigt, at anskuer landets økonomi, trafikstruktur, fiskeri, turisme og ikke mindst boligområdet.
Hvis vi skal opnå målsætningerne i nævnte år (10-15 år) må vi lave seriøse planlægninger.
Hvis vi skal fremme erhvervslivet må vi tage udgangspunkt i lovene der gælder for allerede eksisterende erhverv og vi må ikke mindst huske deres målsætninger.
Hvilke behov har erhvervene inden uddannelsesområdet og indenfor det rekruttering af medarbejdere.
Vi må således også i fællesskab kigge på den lovmæssige regulering som skal ske på baggrund af arbejdsgivernes behov og lovgivernes. Kun på denne fælles måde kan vi indri behovene. Før vi tager fat på opgaven, må vi finde ud af erhvervenes uddannelsesmæssige behov og bagefter tilpasse uddannelserne erhvervenes behov.
Vi er tilfredse med intentionerne om større brug af Sulisa A/S i dette arbejde, men vi skal samtidig understrege, at vi gerne ser, at man kigger nærmere på flaskehalsene i forbindelse med etableringerne. Vi skal ligeledes anmode om, at vi samtidig skal være vågne overfor de problemer der opstår i forbindelse med etableringen omkring startkapital, administration og i forbindelse med eksport af produkter.
I dag har kommunerne erhvervskonsulenter ligesom de har erhvervsråd, men mindre kommuner har begrænsede muligheder for at etablere disse, i de fleste tilfælde på grund af manglende økonomiske formåen.
Vi skal fra Kattusseqatigiit anmode om at man ligeledes tager dette i betragtning.
Flere kommuner som ellers gerne vil fremme erhvervslivet har problemer med at rejse kapital ligesom de bliver bremset af de lovgivningsmæssige.
Som et eksempel kan jeg nævne, at fiskerilovene har voldet problemer for Upernaviks erhvervsfremme indenfor fiskeriet, kommunen er ellers interesseret i at fremme indenfor fiskeriet, men planerne bliver forhalet på grund af problemer med fiskeriloven. Der er behov for at vi kigger nærmere på sådanne tilfælde.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis vi skal udnytte vort lands givne ressourcer maksimalt, må vi kigge på det lovgivningsmæssige. Det betyder ikke, at der skal åbnes mulighed for, at kommunerne får øget ejerskab eller skal til at indskyde større kapital i projekterne.
Det er nødvendigt at der åbnes bedre muligheder for etablering af erhverv.
Kattusseqatigiit ser gerne, at der åbnes mulighed for at nabokommuner i fællesskab får mulighed for at fremme erhvervslivet, da vi ved, at samarbejde avler bedre resultater.
Som et eksempel kan vi nævne det fælleskommunale samarbejde mellem de sydgrønlandske kommuner, mellem de midtkommunale samarbejde, samarbejde mellem diskobugtkommunerne og mellem de østgrønlandske kommuner. Vi ønsker ligeldes, at man er åben overfor yderdstrikterne.
Vi skal ved samme lejlighed ikke undlade at nævne, at vi betragter det som rosværdigt, at Narsaq kommune i dag i højere grad gør brud af SIKU-blok, til gengæld er vi kede af at Siku-blok ikke bliver benyttet i samme grad i resten af landet. Vi mener i Kattusseqatigiit at der bør åbnes mulighed for at SIKU-blok i højere grad bliver brugt i resten af landet i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, INI A/S og kommunerne.
I forbindelse med etablering af erhverv bliver det sagt, at der er behov for regulering af erhvervsejernes kår blandt andet omkring dygtiggørelse ligesom det bliver fremlagt, at projekterne skal være rettet imod bestemte områder.
Ordene er flotte, men vi må fra Kattusseqatigiit nævne sige, at vi i højere grad må gøre brug af vores allerede eksisterende rådgivningscentre i forbindelse med erhvervsfremme.
Der er flere instanser som man kan samarbejde med i forbindelse med etablering af erhverv.
Vi kan nævne nogle af dem:
Uddannelsesinstituioner (Bygge- og anlægsskolen, Jern og metalskolen)
Grønlands Arbejdsgiverforening
SIK
KANUKOKA
Grønlands Hjemmestyre
Ved fællesskab opnår man bedre resultater. Med disse ord tager vi fremlæggelsen til orientering.
Vi er ligeledes åbne for yderligere debat.
Partiit oqaaseqataat (Kattusseqatigiit)
| K |
andidatforbundet
Mogens Kleist
UPA 2002 / 07.
Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaat Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiussaa Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqarfigissavarput:
Inuussutissarsiuteqarnerup nunatsinni siuarsarneqarnissaanut saqqummiunneqartut taperserlugit oqaatigissavagut.Naalakkersuisut siulittaasuata taakkartugai arlalissuit soqutiginaateqartutut taaneqarsinnaapput,tassami sumiiffinni ataasiakkaani aallartitsiniarnerit
suugaluilluuniit imaluunniit isumassarsiat iluaqutaasinnaasut ammaffigisariaqartutut Kattusseqatigiinniit isigigatsigit .
Taamaattorli Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput ullumikkut inuussutissarsiornermi aallartissinnaasat killeqarmata nunatta isorartunerujussua pissutaalluni ingammmik illoqarfinni sikusartuniittuni.
Suliffeqarfinnik ataavartunik nunatsinnut aningaasanik isertitsissutaasinnaasunik pilersitsiniarsinnaanerit ullumikkut annertuumik killeqareerput.
Ullumikkumiit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu,tassalu ukiut 10-15-it maannakkumiit sukumiisumik isiginiartariaqarpagut sukumiisumik pilersaarusiorniarutta.
Nunarpummi ukiuni taakkunani aningaasarsiornikkut,angallannikkut,aalisarnikkut,takornariaqarnikkut minnerunngitsumillu ineqarnikkut qanoq isikkoqassanersoq qimerloortariaqaratsigu.
Ullumikkummi anguniagassagut piffissami tassani (ukiut 10-15 ) qanoq iliornikkut anguniarneqarsinnaanissat sukumiisumik pilersaarusiornikkut aatsaat angusinnaagatsigit.
Inuussutissarsiutinik siuarsaaaniarnermi pinngitsoorata suliffeqarfiit pioreersut piumasaqaataat minnerunngitsumillu anguniagaat eqqaamasariaqarpagut.
Suliffeqarfiit ataasiakkaat suut ilinniartitaanikkut pisariaqartippaat, aammalu sulisussaqarniarnermikkut.
Illuatungaatigullu uagut inatsisitigut nalimmassaanissarput ataatsimoorluta qissimittariaqarparput, sulisitsisut piumasaqaataat aammalu inatsisiliortullu anguniagaat toqqammavingalugit.
Aatsaat taamaasiornikkut nunatsinni pisariaqartitat ataatsimoorluta aaqqiivigisinnaalissavagut.Minnerunngitsumik nuna tamakkerlugu aammalu piffinni ataasiakkaani pisariaqartitat eqqarsaatigalugit
Politikkikkut ersarinnerusumik anguniagassatta ilagisariaqarpaat ilinniartitaanerup ullumikkumut nalimmassarneqarnissaat suliffeqarfiit qanimut suleqatigalugit.
Taamatut iliornermi pingaaruteqarpoq paasissallugu suliffeqarfiit qanoq ilinniartitaanermut nalimmassarneqarnissaat,illuatungaatigullu ilinniartitaanerup suliffeqarfinnut taamatut nalimmassarneqarnissaat.
Sulisa a/s-ip ullumikkut annertunerusumik atorluarneqarnera nuannaarutigaarput,taamaattorli aallartitsiniarnerni aporfiusartut annertunerusumik eqqumaffiginiarneqarnissaat taakkartorusullugit.
Aallartitsiniarnerni amigaataasartut ilaat tassalu aningaasatigut,allaffissornikkut aammalu tunisassiat avammut tunianiarneqarsinnaaneri ajornartorsiutaasartut eqqumaffigineqarnerunissaat oqaatigerusuppagut.
Ullumikkut kommunit ataasiakkaat inuussutissarsiornermi siunnersortinik peqarput,aammalu erhvervsråd-inik peqarlutik , taamaattorli kommunit minnerusut taamatut aallartitsisinnaanissaat killeqarput,amerlanertigut aningaasat peqqutaallutik.
Pissutsit taamaattut annertunerusumik eqqumaffiginissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigerusuppagut.
Inuussutissarsiutinik kommunit ataasiakkaat aallartitsiniaraluarlutik imaluunniit aningaasaleerusukkaluarlutik inatsisitigut aporfeqartut arlalissuupput.
Assersuutitut taasinnaasatta ilagaat Upernavimmi aalisarnikkut siuarsaaniarnermi inatsisit aporfiuneri,kommune aalisarnermi inuussutissarsiornermi siuarsaaqataarusukkaluarluni ullumikkut inatsisitigut aporfeqarpoq.Pissutsit taamaattut qanimut qissimitassatut taasinnaavagut.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatta pissarititai pitsaanerpaamik atorluarniarutsigit taava inatsisit ullumikkut qissimitttariaqartutut isigigatsigit.Imaanngitsoq kommuunit ataasiakkaat annertuumik piginneqataalissasut imal.aningaasaleeqataassasut annertuunik.
Kisiannili inuussutissarsiornermi aallarnisarnialernermi ikiuutaasinnanissat ammaffiginerusariaqartut oqaatigerusukkatsigit.
Kommuunit imminnut qanittut qanimut suleqatigiillutik inuussutissarsiutitigut anguniagaqarsinnaanissaat annertunerusumik ammaffigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Suliniutimmi pitsaasut ikioqatiginnikkut anguneqarsinnaammata.
Kujataani kommuunit, Qeqqani kommuunit,Qeqartarsuup tunani kommuunit imminnut annertuumik suleqatiinnerat assersuutigisinnaavarput.
Kommunilli avinngarusimasuniittut aammattaaq ammaaffigineqarsinnaanissat
kissaatiginaqaaq.
Ilanngullugu taarusupparput ukiuni kingullerni Narsap kommunea-ni Sikublok -imik kommuunip atuilluarnera nersualaartariaqartoq.Ajoraluartumilli nunatta sineriaani suli annertuneerusumik sikublok atorneqanngimmat.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut tunisassiaq sikublok annertunerusumik
nunatta sineriaani atorneqarnerusuariaqartoq Namminersornerullutik Oqartussat Ini a/s kommunillu suleqatigalugit.
Aallarniinermi oqaatigineqartut ilagaat inuussutissariortut atugaannik naliginnaasunik pitsanngorsaanissat,piginnaanngorsaanerit aammalu suliniutit aalajangesimasunut sammitinneqartariaqariaqartut.
Oqaatsit kusaqaqaat,taamaattorli nunatsinni inuussutissarsiutinik siuarsaanermi maannamut pigeriikkaagut suli pitsaanerusumik atorluartariaqarigut Kattsseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Taamatut siuarsaanissami suleqatigisinnaasat arlalissuupput.
Ilaat taakkartulaariartigit:
Ilinniarfiit(Sanaartornermi ilimnniarfik)(Saviminilerivimmi ilinniarfik)
Sulisitsisut(Grønlands arbejdsgiverforening)
S.I.K.
KANUKOKA
Namminersornerullutik Oqartussat.
Ataatsimut suleqatigiinnerummi kinguerisarpaa angusassaq pitsaaneq.
Taamatut naattumik oqaaseqarluta saqqummiussaq tusaatissatut tiguarput.
Oqallinnissamullu ammalluta.