Samling

Forelæggelsesnotat

25. marts 2002                                                                                                         FM 2002 / 07

Redegørelse om erhvervsfremme.

Forelæggelsesnotat

(Landsstyreformanden)

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge redegørelse om erhvervsfremme. Den har til formål at følge op på en række overordnede anbefalinger i den strukturpolitiske handlingsplan samt på flere medlemsforslag med erhvervspolitisk indhold fremsat i Landstinget inden for det seneste år. Redegørelsen er således blevet omfangsrig og med flere forskellige temaer.

Iværksætteren og virksomheden i centrum

Det er derfor væsentligt at holde sig selve omdrejningspunktet for redegørelsen for øje, nemlig iværksætteren og virksomheden. Spørgsmålet vi politisk må stille os er: Hvordan skaber vi de bedste mulige rammer for at etablere nye levedygtige virksomheder og udvikle allerede eksisterende, så disse kan være med til at bidrage til samfundshusholdningen?

Det arbejde, der med mange gode kræfters hjælp har frembragt den aktuelle status samt en lang række anbefalinger, giver ikke et simpelt svar på dette spørgsmål. En lang række faktorer spiller ind – og de skal helst spille sammen. Dermed er der heller ikke enkle løsninger, som med ét kan bringe os frem til en tilstand, hvor tingene lykkes langt bedre for iværksættere og virksomheder end i dag. Dette forhold bør vi politisk erkende og have som udgangspunkt i vort arbejde med at fremme et levedygtigt erhvervsliv her i landet.

Fremtidige indsatsområder

Redegørelsen giver et godt overblik over mange relevante sammenhænge og et afsæt for konkret handling på en række områder. Man kan groft sagt opdele de anbefalede initiativer i følgende temaer:

1.   Forbedring af erhvervslivets generelle rammevilkår.

2.   Kompetenceopbygning.

3.   Fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital.

4.   Bedre organisering af erhvervsfremmeindsatsen.

5.   Målrettede initiativer rettet mod konkrete sektorer eller projekter.

FM 2002 / 07

J.nr. 60.10.30

Konkretisering af planerne for den fremtidige indsats

En gennemgang af redegørelsen og de bagvedliggende arbejdsrapporter vil uvægerligt afføde en række spørgsmål hos læseren, blandt andet omkring prioriteringen af anbefalingerne og en efterlysning af en mere præcis beskrivelse af økonomiske og organisatoriske konsekvenser.

Sådanne spørgsmål er naturligvis relevante, men der kan ikke gives svar på disse i forhold til samtlige anbefalinger i dag. En status vil i store træk give følgende opdeling:

1. Initiativer, som kan gennemføres administrativt og med eksisterende ressourcer.

2.   Anbefalinger, som kræver lovgivningsinitiativer, herunder nærmere analyse samt konkret beskrivelse af administrative og økonomiske konsekvenser.

3.   Initiativer, hvor erhvervsudviklingsselskaberne typisk vil være omdrejningspunkt, og der enten bør ske en enten en omprioritering eller eventuel udvidelse af midlerne på finansloven til erhvervsfremme.

4.   Initiativer med inddragelse eller afsæt i det kommunale niveau og/eller medvirken af andre relevante myndigheder og institutioner.

Mange af initiativerne koster ikke noget, ud over rent administrative ressourcer, men som oftest forudsættes en koordinering mellem forskellige interessenter for at føre disse ud i livet.

 

For at få gennemført dels den nødvendige prioritering af både administrative og økonomiske ressourcer dels den nødvendige koordination af initiativerne har Landsstyret taget skridt til at udarbejde en egentlig strategi- og handlingsplan for erhvervsfremmeindsatsen.

Denne plan vil tage udgangspunkt i nærværende redegørelse og tilhørende arbejdsrapporter samt i Landstingets behandling heraf. Planen vil få et flerårigt sigte og sammenhæng med udarbejdelsen af såvel de årlige finanslove som Landsstyrets lovprogram. Landsstyret agter desuden at afgive en årlig beretning med beskrivelse af status for de planlagte initiativer og herunder foretage eventuelle justeringer i forhold til den fremtidige erhvervsfremmeindsats.

Den politiske udfordring 

Det er Landsstyrets opfattelse, at der er behov for en målrettet indsats på området og for at tænke og handle langsigtet. Den politiske opgave består først og fremmest i at skabe gunstige rammer og herunder ikke mindst skabe sammenhæng i indsatsen mellem forskellige sektorer.

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen har de eksterne interessenter gang på gang understreget vigtigheden af, at man får en stabil udvikling med en hensigtsmæssig arbejds-deling mellem det offentlige og den private sektor.

De fleste kan erklære sig enige i, at det offentliges rolle generelt ikke er at drive virksomhed, hvor private er i stand til at gøre det lige så godt. Til gengæld kan det offentlige bidrage med gode lovgivningsmæssige og infrastrukturelle rammer, en serviceorienteret sagsbehandling og effektiv planlægning i Hjemmestyret og i kommunerne samt medvirke til at sikre udbud af relevant og kvalificeret arbejdskraft. Desuden er der behov for en erhvervsfremmeindsats med hensyn til at sikre kvalificeret rådgivning samt målrettede finansieringsordninger, der spiller sammen med det tilsvarende udbud inden for den private sektor – frem for at fortrænge dette udbud.

Fortrængning af det private erhvervsliv vil føre til, at man fjerner sig fra det overordnede mål om gradvist at få et stærkere og mere selvbærende erhvervsliv, der bidrager til finansieringen af det øvrige samfund. Herved risikerer vi at få et erhvervsliv, som bliver stadigt mere afhængig af politisk velvilje i form af egentlige støtteordninger eller anden form for beskyttelse.

Resultatet bliver da næsten uundgåeligt, at man løber ind i strukturproblemer. Det har vi allerede set flere eksempler på her i landet, som samfundet har måttet bruge mange ressourcer på at løse, og som indirekte har gjort det vanskeligere at udvikle andre sektorer.

Når vi skal prioritere de begrænsede midler til erhvervsfremme, bør hovedvægten derfor ligge på at forbedre rammerne samt at opbygge kompetence, det vil sige ikke på direkte driftsstøtte. Eventuel finansieringsstøtte bør gives med stor omtanke og altovervejende være udviklingsorienterede og dermed heller ikke have permanent karakter.

Redegørelsen bekræfter således, at vi bør være meget varsomme med politisk at søge at skyde genvej til at få flere virksomheder ved at lade det offentlige påtage sig store dele af finansieringen til etablering og efterfølgende drift. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan eller bør gøre noget. Redegørelsen har især påvist et behov for at øge den private opsparing og dermed lette egenkapitalfremskaffelsen. Der er peget på forskellige modeller til at muliggøre dette, som dog forudsætter en nærmere analyse forinden konkretisering, eksempelvis i form af forslag til ændring af gældende lovgivning. Dette arbejde vil indgå i den kommende handlings- og strategiplan.

Kompetenceudvikling er tilsvarende er et meget vigtigt indsatsområde. Herigennem kan man skabe fundamentet for at starte egen virksomhed og lette fremskaffelsen af den nødvendige fremmedkapital. Et højere kompetenceniveau kan endvidere lette eksisterende virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft samt forbedre styringen af virksomhederne og således øge overlevelseschancerne hos disse.

En indsats er her nødvendig på mange niveauer. Dette gælder inden for uddannelsessystemet, i regi af erhvervsudviklingsselskaberne, med udgangspunkt i den kommunale erhvervs-rådgivning, i de lokale erhvervsråd samt internt i virksomhederne. I den forbindelse ses et behov for et større samarbejde mellem de forskellige aktører, herunder et behov for netværksdannelse både lokalt, regionalt og på landsplan.

Redegørelsen afdækker et særligt behov for at understøtte en indsats på tværs af kommunegrænser og på tværs af sektorer. Den peger på det formålstjenlige i at etablere udviklingspuljer til at fremme en sådan proces. En forudsætning for disse puljer er gensidig forpligtelse. Dette indebærer medfinansiering fra det lokale og regionale niveau og udstikning af rammer, der både tilgodeser den overordnede og regionale erhvervsfremmeindsats.

Landsstyret er tilfreds med, at både Sulisa A/S og Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd i stigende grad bidrager til, at man lokalt og regionalt søger at styrke rammerne for udviklingen af erhvervslivet. De tider, hvor man kunne tillade sig at vente på, at man fra centralt hold trækker en udvikling i gang rundt om i landet hører fortiden til.

Vi ser efterhånden flere kommuner søge at skabe forudsætninger for vækst i dialog med det lokale erhvervsliv og andre relevante aktører, også med enheder uden for den enkelte kommune. En sådan udvikling bør vi opmuntre til. Den er efter Landsstyrets vurdering en af forudsætningerne for, at vort erhvervsliv kan udvikle sig i den ønskede retning.

Landsstyret ønsker, at erhvervsfremmeindsatsen fremover bliver båret af flere skuldre end tilfældet er i dag - og med en bedre løbende afstemning af indsatsen på forskellige niveauer, eksempelvis gennem smidige samarbejdsformer. Derfor bør vi så vidt muligt koncentrere os om at drøfte og tilrettelægge de store linjer og ikke gå langt ned i detailspørgsmål, når vi her i Landstinget fastlægger den overordnede politik på området.

Der er flere relevante spørgsmål i redegørelsen, som også er omfattet af medlemsforslag, der kommer til behandling senere i dag. Samtidig indeholder den spørgsmål af strukturpolitisk karakter, som drøftes i forbindelse med behandlingen af Landsstyrets politisk-økonomiske beretning. For at undgå gentagelser trækkes disse ikke frem i dette forelæggelsesnotat, selv om de naturligvis bør indgå i tilrettelæggelsen af den videre erhvervsfremmeindsats.

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.

          

Saqqummiussissut

25. marts 2002                                                                                                          UPA 2002/07

Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaat

Saqqummiussissut

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaat saqqummiutissavara. Nassuiaammi tassani siunertarineqarpoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi kaammattuutigineqarsimasut pingaarnerit malitseqartissallu­git, kiisalu ukiut kingulliit ingerlaneranni inuussutissarsiornikkut ingerlatsinermut tunngasunik ilaasortat siunnersuutigisarsimasaat Inatsisartunut saqqummiunneqartarsimasut malitseqartissal­lugit. Taamaalillunilu nassuiaat annertuunngorsimavoq qulequttanik assigiinngitsunik imaqarlu­ni.

Aallarnisaasoq suliffeqarfillu qitiutillugit

Taamaammat nassuiaammi qiteritinneqartut isiginiarnissaat pingaaruteqarpoq, tassalu aallarni­saasut suliffeqarfiillu. Matumani naalakkersuinermut tunngatillugu ima immitsinnut aperisaria­qarpugut: Qanoq ililluta suliffeqarfinnik ingerlalluarsinnaasunik pilersitsiniartut pitsaanerpaanik atugassaqartissavavut aammalu pioreersut ineriartoqqinnissaannut pitsaanerpaanik qanoq ilior­luta toqqammavissaqartissavavut inuiaqatigiit pissaqarniarnerannut tunniussaqaqataaniassappa­ta?

Suliaq manna assiginngitsorpassuit ajunngitsumik sulineratigut angusimasarput kiisalu kaammat-tuuterpas­suit aallaavigalugit  apeqqut taanna imaaliinnarlugu akisinnaanngunngilarput. Sorpassuit sun­niuteqaqataapput - ajornanngippallu tamakku ataatsimut suleqatigiissittariaqarpavut. Taa-maam­mat aallarnisaasut suliffeqarfiillu ullumikkornit ingerlalluarnerulernissaat imaaliallaannar-luta angusinnaanngilarput. Tamanna qinikkatut akuerisariaqarparput nunamimi maani inuussutis-sar­siutinik ingerlalluarsinnaasunik siuarsaanissarput aallaavigisariaqaratsigu.

Siunissami suliniutissat

Nassuiaammi suut imminnut ataqatigiissut aammalu suliassaqarfinni qassiini iliuusissat aalajan­gersimasut erseqqissumik takussutissiorneqarput. Suliniutissatut kaammattuutit imatut aggua­taarsinnaavavut:

1.         Inuussutissarsiortut atugaannik nalinginnaasunik pitsanngorsaaneq.

2.         Piginnaanngorsaaneq.

3.         Aningaasaliissutissanik annaaneqaratarsinnaasunik, imaaliallaannaq iluanaarutaa­sinnaanngitsunik nassaarniarneq.

4.         Inuussutissarsiutinik siuarsaanerup pitsaanerusumik aaqqissuunneqarnera.

5.         Suliniutit siunnerfillit suliassaqarfinnut suliniutinulluunniit aalajangersimasunut sammisitat.

Siunissami suliniutissatut pilersaarutit erseqqissarneqarnerat

Nassuiaatinik atuartussaq aammalu sulinermit nalunaarusianik tassaniittunik atuartoq apeqqu­tissaqalinngitsoornavianngilaq, soorlu kaammattuutit tulleriaarneqarsimanerat pillugu aammalu aningaasatigut aaqqissuusaanikkullu kingunerisassat erseqqinnerusumik nassuiarneqarnerannik ujartuinermut tunngasunik.

Soorunami apeqqutit tamakku apeqqutigissallugit naleqquttuupput, kaammattuutilli tamaasa pillugit ullumikkut akissuteqartoqarsinnaanngilaq. Killiffilli agguataarlugu ima saqqummiun-neqarsinnaavoq:

1.         Suliniutit allaffissornikkut aammalu ullumikkut nukiit pigisat atorlugit naammassi­neqarsinnaasut.

2.         Kaammattuutit inatsisilioqqaarluni naammassineqarsinnaasut, tamatumani aamma ilanngullugit allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunissat pillugit misissueq­qissaarnerit aammalu erseqqissarlugit nassuiaanerit.

3.         Suliniutit inuussutissarsiutinik siuarsaaniaqatigiiffiit nalinginnaasumik qitiuffissaat, aamma aningaasanik atugassanik tulleriiaareqqiffiusariaqartut imaluunniit aningaa­sanut inatsimmi aningaasanik atugassarititaasunik amerliliiffiusariaqartut.

4.         Suliniutit kommuninik peqataatitsiviusariaqartut imaluunniit aallaaveqartariaqartut aamma/imaluunniit oqartusssat sullissiviillu allat attuumassuteqarsinnaasut peqa­taaffigisariaqagaat.

Suliniutit ilarpassui akeqartussaanngillat allaffissornikkut sulisunik atuinerup saniatigut, kisian­ni suliamut attuumassuteqartut assigiinngitsut akornanni ataqatigiissaarinissaq pisariaqassaaq tamakku piviusunngortinneqassappata.

Allaffissornikkut aningaasatigullu pisariaqartumik tulleriiaareqqinniarlutik aamma suliniutit ataqatigiissaarniarlugit Naalakkersuisut inuussutissarsiutinik siuarsaanermi periaasissat iliuusis­sallu suliarilerpaat.

Pilersaarummi tassani aallaavigineqassapput nassuiaat manna kiisalu suliat pillugit nalunaarusi­at tassaniittut kiisalu Inatsisartut taakkuninnga suliaqarnerat. Pilersaarut ukiunut qassiinut tunngasuussaaq kiisalu aningaasanut inatsisit ukiumoortut suliarineqarnerannut kiisalu Naalak­kersuisut inatsisiliassaannut attuumassuteqassalluni. Naalakkersuisullu aamma pilersaarutigaat iliuuseriniakkat killiffii ukiumoortumik nassuiaatigisassallugit aammalu tamatumani siunissami inuussutissarsiutinik siuarsaanermi iluarsiissutaasinnaasut iluarsiissutigisassallugit.

Naalakkersuinikkut suliassat

Naalakkersuisut isumaqarput siunertalimmik sulisoqartariaqartoq aammalu siunissaq isigalugu eqqarsartoqarlunilu iliuuseqartoqartassasoq. Naalakkersuinikkut suliassat siullermik tassaapput pitsaasunik atugassaqartitsissalluni aammalu minnerunngitsumik assigiinngitsutigut suliniutit ataqatigiississallugit.

Nassuiaatip suliarineqarnerani avataaneersut attuumassuteqartut tikkuartortuartarpaat patajaat­sumik ineriartortitsinissap, pisortat namminersortullu suliassanik eqqortumik agguaassisimaffi­gisaata pingaassusia.

Amerlanerit akuerisinnaavaat pisortat suliassaat tassaanngitsoq suliffeqarfinnik ingerlatsinissaq namminersortut suliassaq taama pitsaatigisumik naammassisinnaagaanngassuk. Taarsiullugu pisortat tunniussinnaasaat tassaapput inatsisitigut atugassat aammalu pilersuinikkut attaveqaati­tigullu atugassat pitsaasut, suliassat ikiuiumassuseqartumik suliarineqartarnerat aammalu Nam­minersornerullutik Oqartussani kommuninilu pilersaarusiorneq pitsaasoq kiisalu sulisussanik naleqquttunik piginnaanilinnillu peqarnissaata qularnaarneqarnera. Aamma pitsaasumik siun­nersuisarnissaq kiisalu siunertalinnik aningaasalersuinermut aaqqissuussinerit, namminersortu­nik taama suliaqartunik suleqateqarfiusut  eqqarsaatigalugit inuussutissarsiutinik siuarsaasoqar­tariaqarpoq - taakku tunniussinnaasaat inginiarniarsarinagit.

Namminersorlutik inuussutissarsiortut ingiarneqassappata nammineq napatissinnaallutik inuus­sutissarsiortut nukittortikkiartuaarneqarnissaannik anguniagaq  pingaarneq, inuiaqatigiit sinneri­nik aningaasalersueqataasussaaq, qimakkiartorneqalissaaq. Taamaalioraluaruttami inuussutis­sarsiortortatta naalakkersuinikkut tapersersuineq, tassa soorlu tapiissutit aammalu allatut iliorlu­ni illersuinerit pinngitsoorsinnaajunnaassavaat.

Taama pisoqaraluarpat inernissaa allaqquttussaanngingajalluni tassaassaaq ilusilersugaanikkut ajornartorsiulerneq. Nunatsinni taama pisoqartarnera qasseeriarluta nalaattarsimavarput, tamak­kuninngalu inuiaqatigiillu aaqqiiniarlutik aningaasarpassuit atortariaqartarpaat inuiaqatigiit iluanni immikkoortut allat ineriartornerannut toqqaannanngitsumik akornutaalersartumik.

Taamaammat aningaasat killilimmik amerlassuseqartut inuussutissarsiutinik siuarsaanermut atugassat tulleriiaassagutsigik atugassarititaasut pitsanngorsarnissaat pingaarnerpaatittariaqar­parput kiisalu piginnaanngorsaasariaqarluta, tassa imaappoq toqqaannartumik ingerlatsinermut tapiineq pinnagu. Aningaasatigut tapersiisoqartassappat eqqarsarluaqqissaarluni pisariaqarpoq aammalu tamakku annerpaamik ineriartortitsinermut sammitinneqartariaqarput taamalu ataavar­tuusariaqarnatik.

Tassalu nassuiaatikkut uppernarsarneqarpoq naalakkersuinikkut mianersungaartariaqartugut suliffeqarfinnik amerlanerusunik pilersitsipallanniaannarluta taakku pilersinneqarnerinut anin­gaasalersuinerup ilarujussuaa pisortanut isumagisassanngortinniarutsigu kingornalu taakku­nunnga ingerlatassanngortinniarutsigit. Imaanngilarli qanoq iliuuseqarsinnaanatalu qanoq iliuuseqartaria-qanngitsugut. Nassuiaatikkut pingaartumik ersersinneqarpoq namminersorluni ileqqaagaqartarneq assut annertusisariaqartoq taamaalilunilu namineq aningaasat pigeqqaagas­sat ajornannginne-rusumik pissarsiarineqarsinnaanngorlugit. Tamanna ajornarunnaarsinniarlugu periaasissat qassiit tikkuarneqarsimapput, taakkuli suussusii erseqqissarneqartinnagit misissoq­qissaartariaqarput, soorlu inatsisit atuuttut allanngortinneqarnissaannik siunnersuusiortoqaler­sinnagu. Suliassaq tamanna iliuusissatut periusissatullu pilersaarusiornermut ilanngunneqas­saaq.

Piginnaanngorsaaneq aamma pingaarutilerujussuuvoq. Taamaaliornikkut nammineq suliffeqar­fimmik pigisamik pilersitsinissamut toqqammavissiortoqassaaq aammalu aningaasaliisussat avataaneersut pissarsiariniarnerat ajornannginnerulissalluni. Aamma piginnaanerit qaffanneqar­pata suliffeqarfiit pioreersut sulisussanik piginnaanilinnik pissarsiniarnerat ajornannginnerulis­saaq kiisalu suliffeqarfiit aqunneqarnerat pitsaanerulissalluni, taakkulu taamaalillutik napaan­narnissaat ilimanaateqarnerulissaaq.

Tamatumani assigiinngitsorpassuartigut suliniuteqarnissaq pisariaqarpoq. Tassa ilinniartitaanik­kut, ingerlatseqatigiiffinni inuussutissarsiutinik siuarsaaniartuni, kommunini inuussutissarsiutit pillugit siunnersuisarneq aallaavigalugu kiisalu suliffeqarfiit iluini. Tamatumani suliaqartut assigiinngitsut suleqatigiinnerusariaqarnerat takuneqarsinnaavoq, tamatumani aamma sumiiffin­ni ataasiakkaani, eqqaamioriit akornanni aammalu nunami tamarmi  attaveqaqatigiiffiliorneq ilanngullugu.

Kommunit killeqarfii kiisalu suliassaqarfiit pitarlugit suliniarnissap tapersersorneqartariaqarnera nassuiaatikkut ersersinneqarpoq. Suliat taama ittut siuarsarniarlugit ineriartortitsinermut anin­gaasaateqarfiliortoqartarnissaata iluaqutaanissaa tikkuarneqarpoq. Aningaasaateqarfiit taama ittut pilersinneqassappata illuatungeriilluni pisussaaffiliisoqartariaqarpoq. Tassa sumiiffinni ataasiak-kaani  nunallu immikkoortortaani aningaasaalersueqataasoqartariaqarpoq aammalu atugassa-rititaasut pilersinneqartariaqarput suliniutinik pingaarnerusunik nunallu immikkoortor­taaniittunik iluaqusiiniartussat.

Sulisa A/S-ip aammalu Greenland Tourism A/S, Takornariaqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, sumiiffinni ataasiakkaani nunallu immikkoortortaani inuussutissarsiutinik siuarsaanermi atugas­sarititaasunik pitsanngorsaanermut suleqataajartuinnarnerat Naalakkersuisut naammagisimaar­paat. Ullut qitiusumit nunami suliniartoqalernissaannik utaqqisinnaaffiit qaangiupput.

Kommunit amerliartuinnartut inuussutissarsiortortaminnik allanillu attuumassuteqartunik paaseqateqarlutik  siumukarnermut toqqammavissanik pilersitsiniartarnerat takusalerparput, aamma kommunit ataasiakkaat avataaniittunik suleqateqarlutik. Taama iliortalerneq kajumis­saarutigisariaqarparput. Tamanna Naalakkersuisut isumaat malillugu inuussutissarsiortortatta sammivimmut kissaatigisatsinnut ingerlalernissaannut aallaavissat ilagaat.

Naalakkersuisut kissaatigaat inuussutissarsiutinik siuarsaaneq ullumikkut annerusumik amerla­nerusut nammattariaqaraat - aammalu suliniutini assigiinngitsuni oqimaaqatigiissaariuarneq pitsaanerulersillugu, soorlu eqaatsumik suleqatigiinnikkut. Taamaattumik suut mikisuarsuit pinnagit pingaarnerinnaat oqallisigalugillu aaqqissuuttariaqarpavut maani Inatsisartuni suliassa­mi matumani naalakkersuinikkut anguniagassat aalajangersalerutsigit.

Apeqqutit pingaarutillit ullumi kingusinnerusukkut ilaasortat ilaata aammattaaq siunnersuutigi­simasaaniittut nassuiaammi saqqummiunneqarput. Aamma apeqqutinik inuiaqatigiit aaqqissu­gaanerannut tunngassuteqartunik imaqarpoq, taakkulu Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataata oqallisigineqarneranut ilanngullugu oqallisigineqarumaarput. Uteqattaarinerit pinngitsoorniarlugit tamakku saqqummiussami matumani ilanngunneqann­gillat, naak inuussutissarsiutinik siuarsaaniarnerup aaqqissoqqinneqarneranut ilaasariaqaraluar­lutik.

Taama oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit nassuiaatip suliarineqarnera Inatsisartunut oqallisigisassanngortippara.