Samling
22. februar 2002 FM 2002/17
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.
(Anlægslån til privatpersoner, virksomheder og
selskaber til opførelse af boliger)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om
boligfinansiering foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
"§ 1. Denne forordning finder anvendelse på anlægslån til privatpersoner, private virksomheder, privatejede og offentligt ejede selskaber til opførelse af boliger.
Stk. 2. Lån kan endvidere ydes efter denne
forordning til ejere af boliger til istandsættelse eller
forbedring af deres allerede opførte bolig."
2. § 2 affattes således:
"§ 2. Lån til opførelse af boliger, jf. § 1, stk. 1, kan maksimalt ydes til 105 kvadratmeter af en boligs boligareal, uanset om boligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 13.500 kr. pr. kvadratmeter, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 2. Såfremt en bolig overskrider det maksimale støtteberettigede areal og/eller overskri-der den maksimale støtteberettigede opførelsesudgift, jf. stk. 1, finansieres de samlede opførelsesomkostninger for det ikke støtteberettigede areal og/eller opførelsesudgift af låntager selv, jf. § 4, stk. 4.
Stk. 3. Såfremt en boligs areal overskrider det maksimale støtteberettige areal, jf. stk. 2, opgøres boligens kvadratmeterpris på grundlag af gennemsnitsmetoden ud fra boligens totale opførelsesudgifter i forhold til boligens totale antal kvadratmetre.
Stk. 4. De samlede opførelsesudgifter skal
indeholde udgifter til projektering,
håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern
byggemodning, byggeadministration samt stempelafgifter."
3. § 4, stk. 1 affattes således:
" Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde lån på 40% af opførelsesudgifterne efter
§ 2, stk. 1."
4. § 5, stk. 3 affattes således:
"Stk. 3. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, jf. dog stk. 5. Lånet forfalder endvidere til
betaling, når:
1) renter og afdrag på lånet ikke betales, og låntager ikke har betalt restancen senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er fremkommet til låntager, eller
2) låntager undlader at holde boligen forsvarligt vedlige
og misrøgt og dermed forringelse af långivers
pantsikkerhed er konstateret, jf. § 8."
5. I § 5 indsættes som, stk. 5:
"Stk. 5. Lånet forfalder ikke til betaling,
når ejerskifte sker i umiddelbar tilknytning til byggeriets
færdiggørelse."
6. Overskriften til Kapitel 5 affattes således:
"Istandsættelser eller forbedringer af
opførte boliger"
7. § 9 affattes således:
"§ 9. Landsstyret kan yde privatpersoner lån på 40% af de samlede udgifter til istandsættelser eller forbedringer af boliger, der allerede er opførte ved forordningens ikrafttræden, såfremt låneansøger ikke selv kan finansiere arbejdet.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt låneansøger selv afholder de resterende udgifter af de samlede istandsættelses- eller forbedringsudgifter.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 ydes som et rente- og afdragsfrit lån, der sikres ved pant i boligen med prioritet efter eventuelle andre lån i boligen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, medmindre långiver bestemmer andet.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler for,
hvilke istandsættelser eller forbedringer, der kan ydes
lån til."
8. § 10 affattes således:
"§ 10. Ansøgninger om anlægslån til opførelse af boliger, jf. § 1, stk. 1, skal senest den 1. marts indsendes til behandling hos Landsstyret og kommunalbestyrelsen. Låneansøgningen skal være vedlagt:
1) programoplæg med oplysninger om antal boliger og boligareal,
2) overslag over udgifterne ved byggeriet med årsfordeling,
3) foreløbigt tilsagn om arealtildeling fra kommunalbestyrelsen, og
4) dokumentation for at egen finansiering kan tilvejebringes, jf. § 4, stk. 3 og 4.
Stk. 2. På baggrund af kommunalbestyrelsens sagsbehandling og stillingtagen til den indsendte låneansøgning, jf. § 4, stk. 2, tager Landsstyret stilling til, om og hvornår det ansøgte kan bevilges."
9. § 11, stk. 1 affattes således:
" Ansøgninger om lån til istandsættelser eller forbedringer af allerede opførte boliger,
jf. § 9, kan løbende indsendes til behandling hos Landsstyret."
§ 2.
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremsættelse af forordningsforslaget sker som led i den
generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked,
der er iværksat. Senest er der gennemført en
huslejereform i de offentligt ejede udlejningsboliger, der bl.a.
har til formål at animere de bedst stillede til at
boligforsyne sig selv og fremme opsparingen ved investering i
egen bolig.
Forordningsforslaget fortsætter de igangværende
bestræbelser på at få flere boliger for de
offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger.
Derved aflastes presset på de offentligt ejede
udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer,
der er optaget på venteliste til en almennyttig bolig, og
som har behov for boligsikring.
Forordningsforslaget retter sig mod familier med mellem- eller
højindkomster, som ønsker at opføre eget hus, mod
private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til
personale, og mod private investorer, der ønsker at
opføre udlejningsboliger. Der kan også være tale
om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at
opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse.
Muligheden for anlægslån skal betragtes som et
supplement til de finansieringsmodeller, der allerede kendes,
f.eks. for så vidt angår 60/40-boliger, andelsboliger,
bygdeboliger, selvbyggerhuse og kommunale byggesæt.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget vil indebære en øget
arbejdsbyrde i kommunerne og i Hjemmestyret i forbindelse med
behandling af låneansøgninger, da der samlet set
må forventes et stigende antal ansøgninger. Det
forventes, at antallet af private personer, der benytter sig af
muligheden for at søge anlægslån vil være
uændret på 15-20 ansøgninger pr. år. Det
må forventes, at virksomheder og selskaber vil benytte sig
af muligheden for at søge om anlægslån til
etablering af såvel almindelige udlejningsboliger som
personaleboliger.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget vil medføre et maksimalt
finansieringsbehov på i alt 567.000 kr. pr. bolig fordelt
med 283.500 kr. til Hjemmestyret og til en kommune, såfremt
begge parter er indstillet på at yde
anlægsudlån.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes
anlægslån til såvel enkeltpersoner som
virksomheder og selskaber. Boligerne kan opføres som
flerfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse eller enfamilie-
og dobbelthuse og kan anvendes til egen bolig, udlejning eller
til personale. I forhold til gældende regler, hvorefter det
kun er enkeltpersoner, der kan søge anlægslån til
private enfamiliehuse, åbner forordningsforslaget mulighed
for, at såvel privatpersoner som juridiske personer, så
som virksomheder og selskaber, kan søge om
anlægslån. Bestemmelsen indebærer desuden, at der
kan ydes lån til istandsættelser og forbedringer i
privatejede boliger.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen fastsætter det maksimale
støtteberettigede areal, der er det samme areal, som er
gældende for støtte til andelsboliger, samt
fastsættelse af den maksimale støtteberettigede
opførelsesomkostning, der er fastsat ud fra en
landsdækkende betragtning. De maksimale størrelser er
en videreførelse af hidtil gældende praksis.
Bestemmelsen indebærer desuden, at låntagere, der
for egen regning og uden offentlig støtte ønsker at
opføre større og eller dyrere boliger, selv skal
finansiere udgifterne hertil. I bestemmelsen fastsættes
desuden, hvordan en boligs kvadratmeterpris skal opgøres.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen er alene en præcisering af den relevante
henvisning.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån
forfalder til betaling ved ejerskifte, såvel i de
første 15 år, hvor lånet er rente- og afdragsfrit,
som i de efterfølgende 10 år, hvor lånet afdrages.
Bestemmelsen indebærer tillige, at det offentlige lån
forfalder til betaling, hvis renter og afdrag ikke betales til
tiden, efter at afdragstiden er påbegyndt, eller når
der på grund af manglende vedligeholdelse eller misrøgt
konstateres, at långivers sikkerhed er forringet.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån ikke
forfalder til betaling, hvis ejerskifte sker i umiddelbar
tilknytning til byggeriet færdiggørelse, f.eks. i en
situation hvor en boligfond eller entreprenør opfører
boliger og sælger dem straks efter
færdiggørelsen.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer alene en justeringen af
kapiteloverskriften, idet overskriften omhandler
"boliger" i stedet for "enfamiliehuse".
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes 40% lån fra
Landsstyret til istandsættelser og forbedringer af allerede
opførte boliger. Bestemmelsen indebærer, at lånet,
der er rente- og afdragsfrit, kan ydes under forudsætning
af, at ejeren selv kan finansiere resten. Bestemmelsen retter sig
først og fremmest mod gamle og ofte små huse, f.eks.
tidligere boligstøttehuse, der er udgået af
boligstøtteordningen. Lånet forfalder til betaling ved
ejerskifte, medmindre Landsstyret bestemmer andet. Det kan f.eks.
være i tilfælde af skifte til livsarvinger.
Til § 1, nr. 8
Bestemmelsen indebærer, at ansøgningsfristen er
senest den 1. marts. Herefter kan der umiddelbart påbegyndes
sagsbehandling og udstedes lånetilsagn. Bestemmelsen
indebærer en smidiggørelse af sagsbehandlingen af
låneansøgninger, da der åbnes mulighed for
bevilling af et anlægslån i det bevillingsår,
hvori der ansøges. Derudover er der ingen ændringer i
forhold til gældende regler.
Til § 1, nr. 9
Bestemmelsen er alene en tilretning af den gældende
regel, idet bestemmelsen omhandler "boliger" i stedet
"enfamiliehuse".
Til § 2
Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002.
22. februar 2002 UPA 2002/17
Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu
Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut
peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-imeersussatut
siunnersuut.
§ 1.
Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu inatsisartut
peqqussutaanni nr. 4-mi, 30. oktober 1998-imeersumi makku
allanngortinneqarput:
1. § 1 imatut oqaasertaqassaaq:
"§ 1. Peqqussut manna inuit ataasiakkaat, suliffeqarfiit namminersortut, ingerlatseqatigiiffiit namminersortunit pisortanillu pigineqartut ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliortiternissamut taarsigassarsininiartarnerni atorneqartussaavoq.
Imm. 2. Aaamma peqqussut manna naapertorlugu
illuutillit illumik iluarsarnissaanut
pitsanngorsarneqarnissaanulluunniit
taarsigassarsisinnaatitaapput."
2. § 2 imatut oqaasertaqassaaq:
" 2. § 1 immikkoortoq 1 naapertorlugu illuliortiternermit taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq illup qanoq angitiginera apeqqutaatinnagu annertunerpaamik illup tungavissaata 105 kvadratmeterianut, aammalu imm. 3 aamma imm. 4 naapertorlugit sananeqarnerani aningaasartuutinut tamarmiusunut aamerlanerpaamik kvadratmeterimut 13.500 kruuninik.
Imm. 2. Illuliap tunngavissaata tapiiffigineqarsinnaatitaasup anginerpaaffissaa qaangerneqarpat aamma/imaluunniit imm. 1 naapertorlugu sananeqarnerani aningaasartuutit amerlanerpaafissaat qaangerneqarpata tunngavissaata tapiiffigineqarsinnaatitaanngitsup sananeqarnerani aningaasartuutit aamma/imaluunniit sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmiusut taarsigassarsisumit § 4, imm. 4 naapertorlugu nammineq aningaasalersorneqassapput.
Imm. 3. Illuliap angissusiata imm. 2 naapertorlugu annerpaamik tapiifigineqarsinnaassuseq qaangersimappagu illuliap kvadratmeterimut akia illuliap kvadretmetiinut akia naatsorsorneqartassaaq aguaqatigiissitsineq atorlugu illuliap angissusianut sanilliullugu sanerani akissaajaataasimasunut sanilliullugu.
Imm. 4. Sananeqarnerani aningaasartuutinut
tamarmiusunut naammassiniakkap pilersaarusiorneranut, sanasunut,
sananerani taarsigassarsiat erniaannut, sumiiffimmi
sanaartorfigissaanermut, sanaartornermi aqutsinermut kiisalu
uppernarsaalluni nqaitsisiliinermut akissaajaatit
ilanngunneqassapput."
3. § 4, imm. 1 imatut oqaasertalerneqassaaq:
"Naalkkersuisut kommunalbestyrelsilu § 2 imm. 1
malillugu sananermi aningaasartuutit 40%-iannik
taarsigasssarsisitsisinnaapput."
4. § 5 imm. 3 imatut oqaasertalerneqassaaq:
"Imm. 3. Taarsigassarsiat piginnittut nikinerini akilerneqartassapput, Taamaattorli takuuk imm. 5. Aaammattaaq taarsigassarsiat akilerneqartassapput imatut pisoqaraangat:
1) Taarsigassarsiat erniaat taarsigasssarsianullu akiliutissat akilerneqartarsimanngippata aammalu taarsigassarsisoq allakkatigut akileqquneqareeraluarluni allakkap tigunerata kingornatigut ullut arfineq marluk qaangiutsinnagit akiligassarilersimasaminik akiliisimanngippat, imaluunniit
2) § 8 naapertorlugu taarsigassarsisup illu
isumannaatsumik aserfallatsaalisimanngippagu
paarinerluinermigullu taarsigassarsisitsisup
qularnaveeqqusiissutaanik nalikinnerulersitsisimanera
paasineqarpat, tak. § 8".
- § 5-imi Imm. 5-itut ilanngunneqassaaq:
Imm. 5. Taarsigassarsiat akileqquneqartassanngillat
illuliap naammasseqammernerani piginnittut
nikitsillugit."
6. Kapitali 5-ip qulequtaa imatut oqaasertaqassaaq:
"Illulianik iluarsaanerit
pitsanngorsaanerilluunniit."
7. § 9 Imatut oqaasertalerneqassaaq:
" 9. Illuliat peqqussutip atortuulernerani naammassineqareersimasut iluarsaannerinut pitsanngorsarnerinulluunniit aningaassartuutit tamarmiusut 40%-iinik Naalakkersuisut taarsigassarsisitsisinnaapput taarsigassarsiassanik qinnuteqartup suliaq nammineq aningaasalersinnaanngippagu.
Imm. 2. Aatsaat imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq iluarsaanernut pitsanngorsaanernullu tamarmiusunut aningaasartuutit sinneri taarsigassarsisup nammineq akilissappagit.
Imm. 3. Imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiat erniaqaratillu akilersugassaassanngillat illu qularnaveeqqusiullugu qulakkeerutaassallutik, illulu atorlugu allanik taarsigassarsisoqarsimappat taaneqartut salliutinneqassapput. Taarsigassarsiat akilerneqartassapput piginnittut nikinneranni taarsigassarsisitsisoq allatut aalajangiisimanngippat.
Imm. 4. Iluarsaanerit pitsanngorsaanerilluunnit qanoq
itut taarsisitsivigineqartarsinnaaneri pillugit Naalakkersuisut
malittarisassiorsinnaapput."
8. § 10 imatut oqaasertaliorneqassaaq:
§ 10. § 1, imm. 1 naapertorlugu illuliornissanut taarsigassarsianik qinnuteqaatit naalakkersuisunit kommunalbestyrelsimillu suliarineqartussanngorlugit kingusinnerpaamik marsip aallaqqaataani nassiunneqareersimassapput. Taarsigassarsiassanik qinnuteqaatinut makkua ilanngunneqassapput:
1) pilersaarummut tunngavissiaq illut qanoq amerlatiginissaannik aammalu illup toqqavissaata qanoq annertutiginissaanik paasissutissartalik.
2) Sananissaanut aningaasartuutissanut missingersuutit ukiunut agguataakkat,
3) Kommunalbestyrelsip pineqartup nunaminermaik atugassanngortitsinerminut neriorsuutigigallagaa, aamma
4) § 4, imm. 3 aamma 4 naapertorlugit nammineerluni aningaasaliissutissat pigineqarnerannut uppernarsaat.
Imm. 2. § 4, imm. 2 naapertorlugu
kommunalbestyrelsip pineqartup taarsigassarsiassanik
qinnuteqaatinik nassiunneqarsimasunik ataasiakkaanik
suliarinninnera taakkununngalu isummernera tunngavigalugit
qinnutigineqartut tunniunneqarsinnaanersut qaqugulu
tunniunneqarsinnaanersut pillugit Naalakkersuisut
aalajangiisassapput.
9. § 11 imatut oqaasertalerneqassaaq:
"§ 9 naapertorlugu inissianik
naammassineqareersimasunik iluarsaassinernut
pitsanngorsaanernullu taarsigassarsinissamut qinnuteqaatit
ataavartumik naalakkersuisunut suliarineqartussanngorlugit
nassiunneqartarsinnaapput."
§ 2.
Peqqussut 1. juli 2002-mi atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq
2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaasertaliussat
nalinginnaasumik oqaaseqaatit
Peqqussutissaatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni ineqarnerup
tamakkiisumik aaqqissuuteqqinnissaanut ingerlanneqqartumut
atasumik saqqummiunneqarpoq. Kingusinnerpaamik pisortat
inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutinik
nutarterineq pisimavoq, tamatumani ilaatigut siunertarineqarluni
akissaqarluarnerusut nammineq ineqalernissaminnut
kajumissaarneqarnissaat aammalu nammineq inissamut
aningaasalersuinissaq siunertaralugu ileqqaarniuteqartarnissamut
kajumissaarinissaq.
Peqqussutissatut siunnersuut aqutigalugu pisortat
aningaasaataat atorlugit inissianik amerlanerusunik
sanaartornissaq aammalu inissianik nammineq pigisanik
amerlanerusunik sanaartornissaq siunertaralugit maanna suliniutit
ingerlateqqinneqarput. Taamaalilluni pisortat inissiaataannik
attartortittakkanik pisariaqartitsineq annikillisinneqassaaq,
taakkua inunnut pissakinnerusunut naatsorsuussanut utaqqisut
allattorsimaffianniittunut ineqarnermullu tapiiffigineqarnissamik
pisariaqartitsisunut tunniunneqarsinnaalerniassammata.
Peqqussutissatut siunnersuut ilaqutariinnut akunnattumik
isertitalinnut imaluunniit isertitaqqortuunut nammineq
illuliorusuttunut, suliffeqarfinnut
ingerlatseqatigiiffinnulluunniit namminersortunut sulisorisanut
inissianik pisariaqartitsisunut aammalu
aningaasaliissuteqartartunut attartortittakkanik
inissialiorusuttunut sammisitaavoq. Aammattaaq inuit allat
ataatsimoorlutik assersuutigalugu ilaqutariinnut marlunnut
illunik affarleriissunik illunillu ataqatigiiaanik sanarusuttut
peqataasinnaapput.
Sanaartukkanut taarsigassarsisitsisinnaaneq
aningaasalersueriaatsinut ilisimariikkanut, assersuutigalugu
illulianut 60/40-nut, piginneqatigiilluni illulianut,
nunaqarfinni illulianut, nammineerluni illulianut aammalu
kommunit illuutaannut katiteriaannarnut tapertaliussatut
isigineqarsinnaavoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornermik
ingerlatsinikkut kingunerisassai.
Peqqussutissatut siunnersuutip kinguneranik kommunini
Namminersornerlullutillu Oqartussani taarsigassarsiassanik
qinnuteqaatit suliarineqartarnerat annertusissaaq, ataatsimut
isigigaanni qinnuteqaatit amerlinissaat
naatsorsuutigisariaqarmat. Inuit sanaartugassanut
taarsigassarsiassanik qinnuteqarnissamik atuisut amerlinatik
ukiumut 15-20-nik amerlassuseqartarnissaat
naatsorsuutigineqarpoq. Siliffeqarfiit selskabilli inissianik
inuinnarnut attartortittakkanik sulisorisanullu inissianik
sanaartornissamut taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaanermut
periarfissamik autinissaat naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasaqarnikkut
kingunerisassai.
Peqqussutissatut siunnersuut inissiamut ataatsimut annertunerpaamik katillugit 567.000 kruuninik aningaasalersuinissamik kinguneqassaaq taakkua avinneqassallutik Namminersornerullutik Oqartussanut 283.500 kruuninik kommuninullu ataasiakkaanut taamaaqataanik, tassa taaneqartut tamarmik sanaartornermut taarsigassarsisitsiumassappata.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Malittarisassaq inunnut ataasiakkaanut, suliffeqarfinnut
ingerlatseqatigiiffinnullu sanaartukkanut
taarsigassiisinnaanermik kinguneqassaaq. Illuliat ilaqutariinnut
arlalinnut illutut, illutut uiguleriiaatut illutullu
ataqatigiiaatut imaluunniit ilaqutariinnut ataatsinut amma
ilaqutariinnut marlunnut illutut sananeqarsinnaapput aammalu
nammineq illutut, attartortakkatut imaluunniit sulisorisanut
atorneqarsinnaallutik. Malittarisassat maanna atuuttut malillugit
inuit ataasiakkaat kisimik ilaqutariinnut ataatsinut illunik
sananissamut taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaasimasut, maanna
peqqussutissatut siunnersuutikkut inuinnaat inuillu inatsisitigut
pisussaaffilikkat, soorlu suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu
sanaartugassanut taarsigassarsianik qinnuteqarnissaannut
periarfissamik ammaassivoq. Aammattaaq malittarisassat inissianik
inuinnarnit pigineqartunik iluarsartuussinermut
pitsanngorsaanermullu taarsigassiisinnaanermik kinguneqarpoq.
§ 1, nr. 2-mut
Malittarisassami illup tunngavissaata
tapiiffigineqarsinnaatitaasup anginerpaaffissaa
aalajangersarneqarpoq, angissusissaq taanna piginneqatigiilluni
inissianut tapiissutinut atuuppoq kiisalu sananeqarnerani
aningaasartuutit tapiiffigineqarsinnaatitaasut
amerlanerpaaffissaa nuna tamaat isigalugu
angissusilerneqarsimasoq aalajangersarneqarluni.
Amerlanerpaaffissat maannamut atuuttut ingerlaqqinnerivaat.
Malittarisassap kingunerissavaattaaq taarsigassarsisup
pisortanit tapiiffigineqarnani nammineq akilerlugu anginerusunik
akisunerusunillu illuliorusuttoq tamatumunnga aningaasartuutit
nammineq aningaasalersussagai. Malittarisassami
aalajangersarneqarportaaq illuliap kvadratmeterimut akia qanoq
angissusilerneqassanersoq.
§ 1, nr. 3-mut
Malittarisassami taamaallaat innersuussutigineqartoq
erseqqissarneqarpoq.
§ 1, nr. 4-mut
Malittarisassap kingunerissavaa pisortanit taarsigassarsiat
piginnittut nikinnerini akilerneqartussanngussasut, tamanna
atuutissalluni ukiuni siullerni 15-ini, tamatumani
taarsigassarsiat erniartaqarnatillu akilersuutitaqassanatik,
soorluttaaq tamatuma kingorna ukiuni qulini taarsigassarsiat
akilersorneqarnerini. Malittarisassap kingunerissavaattaaq
pisortanit taarsigassarsiat akilerneqartussanngussasut piffissap
akilersuiffissap aallartereernerata kingorna erniat
akilersuutillu piffissaq eqqorlugu akilerneqanngippata,
imaluunniit aserfallatsaaliisimannginneq
paarsinerlussimanerluunniit pissutigalugit taarsigassarsisup
qularnaveeqqusiissutaa nalikinnerulersimappat.
§ 1, nr. 5-imut
Malittarisassap kingunerissavaa pisortanit taarsigassarsiat
akilerneqartassanngitsut sanaartukkap naammassineranut atasumik
piginnittut nikissimappata, assersuutigalugu pisumi inissianut
aningaasaateqarfiup sanaartortitsisulluunniit inissialiorpata
naammassineratalu kingorna ingerlaannaq tunillugit.
§ 1, nr. 6-imut
Malittarisassap taamaallaat kinguneraa kapitalip qulequtaata
allannguutaa, qulequtaani pineqarmata "illuliat "
"ilaqutariinnut ataatsinut illuliat" pineqarnatik.
§ 1, nr. 7-mut
Malittarisassap kingunerissavaa illuliat naammasseriikkat
iluarsartuunnerinut pitsanngorsarnerinulluunniit
Naalakkersuisunit 40 %-imik taarsigassarsisoqarsinnaasoq.
Malittarisassap kinguneraa erniartaqanngitsunik
akilersuutitaqanngitsunillu taarsigassarsisoqarsinnaasoq
taarsigassarsisup sinneri nammineq aningaasalersorsinnaappagit.
Malittarisassaq siullertut illunut nutaan-ngitsunut aammalu
mikinerugajuttunut, assersuutigalugu boligstøtte atorlugu
illulianut inissialiornernut tapiissuteqartarneq pillugu
peqqussummit ilaajunnaarsimasunut, sammisuuvoq. Naalakkersuisut
allatut aalajangiitinnagit piginnittut nikinnerisigut
taarsigassarsiat akilerneqartassapput. Assersuutigalugu
tassaasinnaavoq kingornussisussanut tunniussisoqartillugu.
§ 1, nr. 8-mut
Malittarisassap kingunerissavaa qinnuteqarnissamut
piffissarititaq kingusinnerpaamik martsip aallaqqaatigissagaa.
Tamatuma kingorna sulianik ingerlatsineq
ingerlanneqalersinnaassaaq aammalu taarsigassarsinermut
uppernarsaat tunniunneqarsinnaalissalluni. Malittarisassaq
taarsigassarsianik qinnuteqaatinik suliarinninnerup
eqaannerulerneranik kinguneqassaaq, ukiumi aningaasaliissutinik
qinnuteqarfiusumi sanaartugassanut taarsigassarsianik
aningaasaliissuteqarnissamut periarfissaq ammaanneqarmat. Tamakku
saniatigut malittarisassanut atuuttunut sanilliullugu
allannguuteqanngilaq.
§ 1, nr. 9-mut
Malittarisassaq malittarisassap atuuttup iluarsinerinnaraa,
malittarisassami pineqarmata "illuliat"
"ilaqutariinnut ataatsinut illuliat" pineqarnatik.
§ 2-mut
Malittarisassami siunnersuutigineqarpoq peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2002-mi atuutilissasoq.
2002-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut - Naalakkersuisunit
Partiit oqaaseqaataat (Siumut)
Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)
Peqqussutissatut siunnersuummut iluarsiissut
Partiit oqaaseqaataat (Siumut)- 2