Samling

19. marts 2002     FM 2002/17

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

Forelæggelsesnotat.

1. behandling

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering.

Fremsættelse af forordningsforslaget sker som led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked. Senest er der gennemført en huslejereform i de offentligt ejede udlejningsboliger, der bl.a. har til formål at animere de bedst stillede til at boligforsyne sig selv og fremme opsparingen ved investering i egen bolig.

Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, der er optaget på venteliste til en almennyttig bolig, og som har behov for boligsikring.

Forordningsforslaget retter sig mod familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus, mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og mod private investorer, der ønsker at opføre udlejningsboliger. Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse. Forordningsforslaget indebærer desuden, at offentlige selskaber og kommuner også kan benytte sig af finansieringsmodellen.

Muligheden for anlægslån skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der allerede kendes, f.eks. 60/40-boliger, andelsboliger, bygdeboliger, selvbyggerhuse og kommunale byggesæt.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til det fremsatte forordningsforslag, overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering til Landstingets velvillige behandling. Det  foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden anden behandling.

19. marts 2002                                                                                                        UPA 2002/17

Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut sinnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Matumuuna naalakkersuisut sinnerlugit illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiuppara.

Peqqussutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni ineqarnerup tamakkiisumik nutarsarneqarneranut ingerlanneqartumut atasumik saqqummiunneqarpoq. Kingullermik pisortat inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutinik allanngortiterineq ingerlanneqarpoq, tamatumani ilaatigut siunertarineqarluni akissaqarluarnerusut nammineq ineqalernissamut kajumissaarneqarnissaat aammalu nammineq inissamik aningaasalersuinissamut ileqqaarniuteqarnissap siuarsarneqarnissaa.

Peqqussutissatut siunnersuut aqqutigalugu pisortat aningaasaataat atorlugit inissianik amerlanernik peqalernissamik aammalu inissianik namminerisanik amerlanernik pilersitsinissaq pillugu maanna suliniutit ingerlateqqinneqarput. Taamaalilluni pisortat inissiaataannik attartortittakkanik pisariaqartitsineq annikillisinneqassaaq, taakku inunnut nalinginnaasumik initaarnissamut utaqqisut allattorsimaffianniittunut ineqarnermullu tapiissuteqarnissamik pisariaqartitsisunut tunniunneqarsinnaaniassammata.

Peqqussutissatut siunnersuut ilaqutariinnut akunnattumik isertitalinnut imaluunniit isertitaqqortuunut nammineq illuliorusuttunut, suliffeqarfinnut ingerlatseqatigiiffinnulluunniit namminersortunut sulisorisanut inissianik pisariaqartitsisunut aammalu aningaasaliissuteqartartunut attartortittakkanik inissialiorusuttunut sammitinneqarpoq. Aammattaaq inuit allat ataatsimoorlutik assersuutigalugu ilaqutariinnut marlunnut  illunik, illunik uiguleriiaanik illunillu ataqatigiiaanik sanarusuttut pineqarsinnaapput.

Sanaartukkanut taarsigassarsisitsisinnaaneq aningaasalersueriaatsinut ilisimariikkanut, assersuutigalugu 60/40 atorlugu illulianut, piginneqatigiilluni inissianut, nunaqarfinni inissianut, nammineerluni illulianut aammalu kommunit illuutaannut katiteriaannarnut atatillugu tapertaliussatut isigineqarsinnaavoq.

Peqqussutissatut siunnersuummut saqqummiunneqartumut nassuiaatit allatigut innersuussutigalugit, illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassatut ingerlateqqippara. Siunnersuutigineqarpoq, siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaluuserineqarnissaa.