Samling
4. marts 2002 FM 2002/86
I henhold til § 35 i Forretningsorden for Grønlands
Landsting fremsætter jeg følgende forslag:
Forslag til forespørgselsdebat om en Naturbeskyttelseslov for Grønland, herunder anmodning til Landsstyret og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø at redegøre for planerne for og hovedindholdet af påtænkt forslag til en Naturbeskyttelseslov for Grønland.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)
Oplæg til forespørgselsdebat i Landstinget.
Det er meget nødvendigt med en ikke forhastet behandling af en naturbeskyttelseslovgivning.
Hvilken procedure vil blive anvendt, og hvad vil Landsstyret
gøre for at nå det?
Hvis man ikke skal opleve igen at arbejdet omkring
fuglebekendtgørelsen, hvad angår en mangelfuld og
forhastet høring, hvilken procedure skal man så
følge i fremtiden? Eksempelvis er borgerne i Avanersuaq
utilfredse med de konsekvenser, som fuglebekendtgørelsen
får for deres fangst af søkonger, da
bekendtgørelsen kommer til at ramme deres levebrød og
spisevaner ret kraftigt, hvorfor de ikke underligt rejser sig op
imod.
Hvordan skal den overgivne bemyndigelse til Landsstyret
revideres? Der er et klart krav fra borgerne og fangererhvervets
udøvere om en revision af høringsprocedurerne.
Vi er vidende om at fangsten anses som et kulturelt levn og
hovederhverv gennem umindelige tider, og denne
betragtningsmåde gælder stadig i dag; der er endda
stadig ikke nogen andre alternativer til erhverv, der bliver
stillet som muligheder, og derfor vil et skridt hen imod
fredningstiltag være et meget ømtåleligt
spørgsmål. Det vigtigste ved en fredningslovgivning er,
at der bliver foretaget høring hos berørte parter,
fangerne og borgerne når restriktioner er på vej. Det
er en menneskeret, da disse tiltag berører deres
erhvervsområde.
I forbindelse med et seminar, der blev holdt i Katuaq i 1998,
om fangst, var der også vilje til at høre og indfri
kommunernes efterlysning af større medbestemmelsesret.
Hvilken rolle får kommunernes landsforening Kanukoka i denne
sammenhæng? Ved samme lejlighed blev Fangerrådet
etableret da der var behov for tæt samarbejde med
Naturinstituttet fra Direktoratet for Natur og Miljø samt
Landsstyret, hvorunder der også blev plads til høring
af fritidsjægerforeninger. I hvor høj grad ville man
så tage samarbejde med Landstingets Frednings- og
Miljøudvalg; vil man som i dag blot orientere udvalget,
når en forordning er blevet færdigudarbejdet?
Der er derfor behov for et alsidigt samarbejde, også i arbejdet med noget så ømtåleligt område som en naturbeskyttelseslov. Der er et reelt behov for os alle med et nøje samarbejde og fællesforståelse, da det er vigtigt med godt fællesforståelse ved et så omfattende arbejde med forordningsudarbejdelse, der er af vital betydning for så stort et land som vores og dets borgere; hvis vi skal kunne fortsætte i fordragelighed.
4.marts 2002 UPA 2002/86
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu siunnersuummik imaattumik saqqummiussivunga:
Kalaallit Nunaannut Pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliornissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, tassungalu ilanngullugu Kalaallit Nu-naannut Pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliariniagaq pillugu pilersaarutit, taassumalu pingaarnerusutigut imarisassaasa, Naalakkersuisunit aamma Peqqinnissamut Avata-ngiisinullu Naalakkersuisumit nassuiaatigineqarnissaat.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann)
Apeqquteqaat aallaavigalugu inatsisartuni oqallisissiaq.
Pinngortitap illersornissaanut inatsisissap pipallataanngitsumik suliarineqarnissaa pisariaqarluinnartuuvoq. Tamanna pillugu anguniarlugulu Naalakkersuisut qanoq periuseqarniarpat?
Timmissanut nalunaarusiap suliarineqarsimaneratut amigartumik pipallatamillu tusarniaalluni iliuuserisat misigineqaqqissanngippata taava qanoq siunissami periuseqalertoqassava?
Assersuutigalugu Timmissanut ileqqoreqqusap Avanersuarmi inuutissarsiutaannut appaliarsunniarnermut sunniutissai inuinit naammagineqanngillat, ilami inuuniutaannut nerisarisartagaannullu
eqquingaatsiartussaammat tupinnanngitsumik tamanna inuisa nikussaarutigaat.
Naalakkersuisunut pisinnaatitsissut tunniunneqartoq qanoq nutarterneqassava? Tusarniaasarnissami nutarterinissaq pisariaqartutut erseqqissumik innuttaasunik piniarnermillu ingerlataqartunik inuuniuteqartunillu piumasarineqarpoq. Piniakkanut eqqissisimatitassanut tunngatillugu assortuunnerujussuarnik pilersitsisoqartassanngippat paaseqatigiinnikkut imminut oqaloqatigiilluarnikkut piareersarluarnikkullu ingerlasoqarnissaa pisariaqarluinnartuuvoq.
Nalunngilarput piniarneq nunatsinni kultureralugu inuutissarsiutitullu isigalugu ukiorpanni inuisa inuuniutaanni pingaarnerpaatinneqartuartoq, ullumimullu suli tamanna attanneqarluni, ilami inuutissarsiornikkut allatigut suli periarfissiisoqanngilaq, taamaattumik maani nunatsinni eqqissisimatitsinermut alloriarniarneq mianernarluinnartuusussaavoq. Eqqissisimatitsinermut inatsisiliornissami kalluagassat killilersuinialertoqartillugu piniartut inuillu isumaasa tusaaniarne-
qarnissaat paasisinniarneqartarnissaallu pingaarnerpaavoq. Tamanna inuit pisinnaatitaaffigaat inuussutigisaannik eqquisuummat.
Piniarneq pillugu 1998-imi Katuami isumasioqatigiittoqarnerani kommunit aamma aqutseqataanissaminnut annerusumik periarfissinneqarnissamik ujartuinerat tusaaniarneqarumavoq malinniarneqarumallunilu. Taavami kommunit KANUKOKA tassuunakkut qanoq inissisimatinneqassava? Aamma taamanikkut piniarnermut siunnersuisoqatiginnik pilersitsisoqarpoq Pinngortitaleriffimmik Avatangiisinullu pisortaqarfimmit Naalakkersuisunillu pisariaqartinneqarmat qanimut suleqatigisassatut, aammalu tapertaralugu piniarnermik peqatigiiffiit tusaaniarneqarnissanut peqataatinniarneqarput. Minnerunngitsumillu inatsisartuni eqqissisimatitsinermut avatangiisinullu ataatsimiititaliaq qanoq annertutigisumik taava suleqatigineqartassava, ullumitut peqqussut naammassigaangat ilisimatiinnarneqartassanerluni?
Taamaattumik siammasissumik suleqatigiittoqartoqarnissaa malinneqartariaqarpoq, aamma Pinngortitap illersorneqarnissaanut inatsisissap mianernartuusup suliarineqarnerani. Ilumut peqqissaartorujussuarmik suleqatigiinnissaq paaseqatigiilluarnissarlu tamatsinnut pingaaruteqarpoq, taamatut peqqussusiornissami annertutigisumik inuinut aammalu taamatut nunamut angitigisumut attuisoqassatillugu anneruniunnani paaseqatigiilluinnarnissaq pingaaruteqarpoq, akaareqatigiittumik ingerlariaqqissagutta, tamanna pisariaqavippoq.