Samling
19. april 2002 FM 2002/86
Forespørgsel om en naturbeskyttelseslov for Grønland, herunder anmodning til Landsstyret og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø om at redegøre for planerne for og hovedindholdet af påtænkt forslag til naturbeskyttelseslov for Grønland.
(Forslag fremsat af landstingsmedlem Ruth Heilmann)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø)
Der er i høj grad brug for en ny moderne naturbeskyttelseslov, der skal afløse den gældende naturfredningslov fra 1980. Grønland har ændret sig meget siden 1980. Vi har således i dag en langt større og mere effektiv udnyttelse af de levende ressourcer, både erhvervsmæssigt og i fritiden.
En ny naturbeskyttelseslov er også nødvendig for, at vi kan leve op til de internationale forpligtigelser, som Grønland har tilsluttet sig. Her tænker jeg specielt på Biodiversitetskonventionen, som forpligter Grønland til at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene, og hvis der er tvivl om bestandenes størrelser, da at forvalte bestandene efter forsigtighedsprincippet.
Direktoratet for Miljø og Natur udarbejdede i efteråret 2001 et forslag til naturbeskyttelseslov, som var i høring hos en række myndigheder, foreninger og organisationer i januar 2002. Ved denne høring kom der en række bemærkninger til udkastet, som Direktoratet for Miljø og Natur har indarbejdet i et fornyet udkast til naturbeskyttelseslov. Det er min hensigt at dette fornyede udkast sendes i høring fra ca. 1. maj - 20. juni 2002. Herefter er det min hensigt at drøfte lovforslaget med Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, inden jeg fremsætter et forslag til naturbeskyttelseslov for Landstinget ved efterårssamlingen 2002.
Jeg har til orienteret for Landstinget vedlagt det fornyede forslag til naturbeskyttelseslov med dertil hørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Jeg vedlægger desuden en
kopi af de artikler, som er tiltænkt at fremkomme i en debatavis om naturbeskyttelseslov- en i starten af maj måned. Endelig har jeg vedlagt et notat om, hvorledes proceduren har været i forbindelse med behandlingen af det første lovforslag, der blev fremsat i december 2001, og hvorledes proceduren er tiltænkt at være for det fornyede forslag, der sendes i høring ca. 1. maj 2002.
________________
FM 2002/86
DMN j.nr. 28.01.01.02/01
Der er en række nye elementer i lovudkastet i forhold til den gældende naturfredningslov fra 1980.
For det første samles al beskyttelse af dyr og planter i én lov. I dag findes beskyttelsen af naturens ressourcer på flere love.
Lovudkastet indeholder en bred anvendelig og fleksibel vifte af beskyttelsestiltag i forhold til naturens ressourcer.
For det 2. indeholder udkastet en beskyttelse af sårbar natur i form af beskyttelses-
linier ved bl.a. saltsøer, varme kilder og elve.
For det 3. giver udkastet bedre mulighed for at implementere internationale forpligtigelser indenfor naturbeskyttelsesområdet.
For det 4. foreslås det, at der forinden større anlægsarbejder eller placering af anlæg eller virksomhed der i væsentlig grad vil kunne medfører ændring af landskabet eller på vilde dyr eller planter, udarbejdes en vurdering af påvirkningen af naturen. En sådan vurdering kan Landsstyret bl.a. bruge til at fastsætte vilkår til projektet til gavn for naturen.
Endelig vil jeg fremhæve, at lovforslaget indeholder et helt nyt klageprincip. Afgørelser efter loven som borgeren er utilfredse med, skal således kunne påklages til et uvildigt klageudvalg.
I Ruth Heilmanns forespøgsel efterlyses en større medbestemmelsesret for kommunerne, herunder KANUKOKA. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det af lovforslaget direkte fremgår, at en kommune kan overtage naturopgaver, som det påhviler Landsstyret at varetage efter landstingsloven. En sådan overtagelse af opgaver, vil kun ske, såfremt kommunen er indforstået hermed. Herudover vil kommunerne, samt KANUKOKA blive medinddraget i forbindelse med Landsstyrets forvaltning af loven.
Det er af afgørende betydning, at vi i den kommende tid drøfter hvorledes vi fremtidigt skal forvalte vores natur, herunder hvorledes dette skal udmønstres i lovgivningsarbejdet.
Med disse ord overgiver jeg sagen til Landstingets behandling.
_______________________
FM 2002/86
DMN j.nr. 28.01.01.02/01
19. april 2002 UPA 2002/86
Kalaallit Nunaanni pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliornissaq pillugu apeqquteqaat, tassungalu ilanngullugu Pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliariniagaq pillugu pilersaarutit, taassumalu pingaarnerusutigut imarisassaasa, Naalakkersuisunit aamma Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit nassuiaatigineqarnissaannik kissaateqarneq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann)
Akissuteqaat
(Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoq)
Pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsimmik nutaamik pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisip atuuttup 1980-imeersup taartissaanik annertuumik atorfissaqartitsisoqarpoq. Nunatsinni pissutsit 1980-imiit allanngorsimaqaat. Ullumikkummi pisuussutinik uumassusilinnik inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu annertunerungaartumik sukumiinerusumillu atuilersimavugut.
Aammattaaq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit nutaaq pisariaqartinneqarpoq nunat tamalaat akornanni pisussaaffinnut nunatta ilannguffigisimasaanut malinnaaniassagutta. Tassani Naalakkersuisut pingaartumik Uumassusillit amerlasoorsuujuaannarnissaannik nunat tamalaat isumaqatigiissutaat eqqarsaatigaat, tassani nunarput uumasunik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarnissaminut, uumasullu ataasiakkaat amerlassusii nalornissutigineqarpata mianersuussinissamik periaaseqarnissaq malillugu uumasut iluaqutiginiarneqarnerisa aqunnissaannut, pisussaaffiligaammat.
Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup 2001-imi ukiakkut pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuut, oqartussanut, peqatigiiffinnut suliniaqatigiiffinnullu 2002-imi januaarimi tusarniaassutigineqartoq, suliaraa. Tusarniaanermi tassani missingiut pingaarutilinnik arlalinnik oqaaseqarfigineqarpoq, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmit pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissamut missingiummut nutaamut ilanngunneqartunik. Naalakkersuisut pilersaarutigaat missingiut taanna nutaaq 2002-mi maajip aallaqqaataata missaaniit juunip ulluisa 20-ata tungaanut tusarniaassutineqassasoq. Taamaalereerpat Naalakkersuisut pilersaarutigaat inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannut siunnersuutip 2002-imi ukiakkut katersuunnermi saqqummiunneqannginnerani oqaloqatiginnissutigissallugu.
Inatsisartunut ilisimatitsissutitut pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuut nutaaq aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatitalik ilannguppara. Taassuma saniatigut allaatigisat maajip aallartinnerani pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissaq pillugu aviisimi oqallisissiami saqqummersussatut eqqarsaatigineqartut assilineri ilannguppakka. Kiisalu inatsisissatut siunnersuutip siulliup 2001-imi decembarimi saqqummiunneqartup suliarineqarneranut atatillugu qanoq peri-aaseqartoqarsimaneranik aamma siunnersuummut nutaamut 2002-mi maajip ulluisa aallaqqaataata missaani tusarniaatigineqartussamut qanoq periaaseqartoqarnissaata eqqarsaatigineqarneranik allak-kiaq ilanngunneqarpoq.
Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsimmut atuuttumut 1980-imeersumut naleqqiullugu inatsisissatut siunnersuut nutaartarpaaloqarpoq.
Siullermik uumasunik naasunillu illersuinerit tamarmik inatsimmi ataatsimi katersorneqarput. Ullu-mikkut pinngortitami pisuussutinik illersuineq inatsisini arlalinniippoq.
Inatsisissatut missingiut pinngortitami pisuussutinut tunngatillugu illersuutaasinnaasunik tamatigoortumik atorneqarsinnaasunik eqaatsunillu imaqarpoq.
Aappaattut missingiut pinngortitami sunnertiasunut illersuutissanik, soorlu ilaatigut tatsit tarajuusut, puilasut kissartut kuuillu illersuutinik killeqarfeqarnissaannik, imaqarpoq.
Pingajuattut missingiut pinngortitamik illersuinermut tunngassuteqartuni nunat tamalaat akornanni pisussaaffiit piviusunngortinneqarnissaannut pitsaanerusumik periarfissiivoq.
Sisamaattut siunnersuutigineqarpoq annertunerusunik sanaartortoqalinnginnerani imaluunniit sanaar-tukkanik suliffeqarfinnilluunniit nunamik imaluunniit pinngortitami uumasunik naasunillu annertuumik allanngortitsinermik kinguneqartussanik inissiisoqalinnginnerani pinngortitamut sunniutaasussat nalilersorneqartassasut. Taamatut nalilersuineq Naalakkersuisut ilaatigut suliniutissanut piumasaqaatinik pinngortitamut iluaqutaasunik aalajangersaanermut atortarsinnaavaat.
Erseqqissarneqassaartaarlu inatsisissatut siunnersuut naammagittaalliornissamut tunngavissamik nutaarluinnarmik imaqarmat. Inatsit malillugu aalajangiinerit innuttaasut naammaginngisaat taamaalilluni naammagittaalliortarfittut ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit pitussorsimanngitsumut naammagittaalliuutigineqarsinnaassapput.
Ruth Heilmannip apeqquteqaataani kommunit, tamatumani aamma KANUKOKA-p, annertunerusumik aalajangeeqataasinnaatitaanissaat ujartorneqarpoq. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara inatsisissatut siunnersuummi toqqaannartumik takuneqarsinnaammat Inatsisartut inatsisaat malillugu pinngortitamut tunngatillugu Naalakkersuisut suliarisassaannik kommuni tigusisinnaasoq. Taamatut suliassanik tigusisoqartarsinnaavoq aatsaat kommuni taamaaliornissaminut isumaqataappat. Tamatuma saniatigut kommunit taamatullu KANUKOKA Naalakkersuisut inatsit tunngavigalugu aqutsinermik ingerlatsinerannut peqataatinneqassapput.
Siunissami pinngortitamik atuinerput qanoq aqussaneripput, tassungalu atatillugu tamanna qanoq ilillugu inatsisiliornermi piviusunngortissaneripput, piffissami aggersumi oqallisigissallugu pingaa-rutilerujussuuvoq.
Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut suliassanngortippara.