Samling
UPA 2002/86.1
29. april 2002
Josef Motzfeldt
Forespørgselsdebat om en naturbeskyttelseslov for Grønland
Inuit Ataqatigiit er enig i, at den gældende lov om naturbeskyttelse af 1980, som er mere end 20 år gammel, er forældet og således trænger til ájourføring så den matcher dagens realiteter.
Vi vil således kommentere Landstingsmedlem Ruth Heilmanns dagsordensforslag på baggrund af forespørgsel.
Principielt er Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at forberedelse af hvert lovforslag sker omhyggeligt og ikke bliver sjusket igennem. Denne opfattelse gælder naturligvis også i forbindelse med forberedelsen af fornyelse af den nugældende naturbeskyttelseslov.
Den aktuelt igangværende debat om vores brug/udnyttelse af naturen med dens dyr og planter, er et tydeligt bevis for, at den gældende lov trænger til at blive erstattet af en tidssvarende udgave.
Det er en given sag, at alle er med i denne debat. For som et folk, der er storbrugere af naturen og dens dyre- og planterigdomme, er det vigtigt, at vi er så mange som muligt, som har været med til at udforme den kommende vigtige lov.
Det er ligeledes vigtigt, at nødvendigheden af debattens saglighed ikke bliver overskygget af en mere følelsesladet fnidder fnadder, men fokuserer mere på velbegrundet debat om en bæredygtig udnyttelse af naturen. Det er vigtigt, at debatten under den kommende lovs forberedelse ikke bagudrettes, om den gang i gamle dage snak. Inuit Ataqatigiit mener, at debatten bør sætte fokus på, hvordan vi fortsat får glæde og nytte af naturen og dens rigdomme, som sikrer naturens mangfoldighed også i fremtiden, altså en udnyttelse på bæredygtighedens princip.
Selvom vi ikke er mange i antal, er der mange signaler om, at vi er mere påpasselige i brugen af naturen med dens rigdomme med bl.a. følgende fakta in mente:
Dyrene i vort arktiske land modnes langsomt, indtil de er kønsmodne og således er klar til artens reproduktion.
At skaffe den nødvendige føde til ungerne, som er baseret på fødekæden i dyre- og plantelivet, er yderst følsom overfor selv de mindste ændringer i klimaet.
Endvidere er det vigtigt, at lovens udformning virkelig tager hensynet til vort lands langstrakte udstrækning, altså at der tages hensyn til de enkelte regioners forskellighed. Her er det vigtigt, at høringer under den fortsatte forberedelse også sker lokalt, ved at medarbejdere, som er sat til dette arbejde, får mulighed for at forlade deres kontorer og deltager i debatter rundt i landet.
At basere sin eksistens og familiens herkomst på fangst alene er forbundet med ikke uvæsentlige faktorer, som også har indflydelse på vor brug af naturen. Ser vi bort fra fisk og skaldyr, er produktion af alle andre dyrearter med eksport for øje i forvejen stærkt begrænset af forskellige internationale konventioner.
Ser vi bort fra de største byer er kundegrundlaget i forvejen begrænset. Da det endvidere er en sædvane, at vilde dyrs rolle i husholdningen i det store og hele begrænser sig til madlavning på basis af fersk tilstand, sætter denne praksis en begrænsning for en storstilet produktion på fabrikker.
For at sikre fremtiden for fangst som erhverv, er det vigtigt, at vi får en klar vished om de enkelte arters betydning for indtjeningen i de enkelte regioner. Endvidere er det Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi bør være meget dygtigere til at udnytte så meget af fangstdyrene som muligt, som hjælp til indtjeningen. Her er sælfangst et godt eksempel. Af sælen er det mest skindet alene, som udnyttes til forædling.
Som en fangernation fra tidernes morgen, bør vi betragte det som en selvfølge, at udnytte fangstdyrene i det størst mulige omfang. Vore naboer er årtier længere fremme end os i deres udnyttelse af sælkød og sælspæk i storstilet produktion. Det er klart for enhver, at økonomisk råderum baseret alene på sælskind næppe kan dække omkostninger for de nævnte, også selv med Landstingets tilskud til skind på 40 mio. kr. årligt.
Da Inuit Ataqatigiit tillægger decentral deltagelse i forvaltning af naturen en vital betydning, har vi i den løbende debat allerede udtrykt det ønskelige i, at kommunerne bliver inddraget i løsning af denne opgave i større omfang end det er tilfældet aktuelt. Détte kan ske ved, at de kommuner, som ønsker at deltage, laver en aftale med Hjemmestyret.
Vi vil her opfordre, at der tages højde herfor ved den fortsatte forberedelse af en ny udgave af naturbeskyttelsesloven.
De af forslagsstilleren foreslåede høringsparter ved alle lovgivningsinitiativer er vanskeligft at være uenig i. Men til forslagsstillerens spørgsmål om hvilken rolle Landstingets Frednings- og Miljøudvalg bør spille, er det efter Inuit Ataqatgiits opfattelse vigtigt her at præcisere det nævnte udvalgs placering i systemet. Udvalgets vigtigste opgaver er følgende:
- Nøje at granske alle fremsatte forslag om naturen og afdække spørgsmål rejst ved Landstingets behandling af forslaget;
- Efter lovens vedtagelse da at være frontkæmper i informationsarbejdet blandt brugerne.
Det kan jo ikke være rigtigt, at Frednings- og Miljøudvalgets rolle er minimeret til kun at være en orienteringspart, når loven er vedtaget, sådan som forslagsstilleren skriver. Denne opfattelse siger forhåbentlig mere om udvalgets arbejdsform og engagement til løsninig af sine opgaver.
Det er op til hvilken som helst parti at fremsætte et lovforslag udformet som sådan. Den mest almindelige fremgangsmåde er dog, at Landsstyret udarbejder og fremsætter de enkelte lovforslag på baggrund af de af Landstingets fremkomne meningstilkendegivelser. Men efter fremsættelsen af et lovforslag, har Landstinget mulighed for virkelig at sætte fingeraftryk til lovens endelige form. Som bekendt behandles alle lov- og forordningsforslag tre gange i salen. Endvidere udarbejder de enkelte udvalg deres betænkning. Dette sker normalt mellem 1. og 2. behandlingen af forslaget.
Dagens praksis ved udnyttelse af naturen har nødvendiggjort indsættelse af jagt- og fiskeribetjente. Ved en tidligere behandling af spørgsmålet, henstillede Landstinget, at der ansættes en jagt- og fiskeribetjent i hver kommune som aflønnes af Hjemmestyret. Det er op til de enkelte kommuner, om man ønsker ansættelse af flere betjente for kommunens regning.
Målet er langtfra realiseret. Hvori beror denne manglende målopfyldelse?
I forbindelse med omdeling af sit svarnotat til nærværende forespørgsel, fremsendte Landsstyret et meget foreløbigt udkast til den naturbeskyttelseslov, som Landsstyret forbereder til fremsættelse under efterårssamlingen.
Vi skal hermed bekræfte modtagelsen af det foreløbige udkast. Vi vil dog her undlade at kommentere udkastet af følgende grunde:
1 Det foreløbige udkast til lovforslagets udarbejdelse kan ikke behandles med beslutning for øje, da punktet har sit udspring i en forespørgsel.
2. 2 døgn rækker langt fra til, at vi får udkastet gransket på en kvalificeret form, hvorunder partiets bagland, kommende brugere og vore faglige rådgivere skal medinddrages.
3. Landsstyret har ikke benyttet den gængse procedure med en redegørelse, når Landsstyret mener, det har brug for Landstingets tilkendegivelser. Som regel drejer det normalt sig om forslag af vital betydning for samfundet i almindelighed.
Vi lover, at vi nok skal komme med vore kommentarer, når lovforslaget forlægges i en færdig udarbejdet form. Indtil efterårssamlingen skal vi nok deltage i den løbende debat. Vi vil også herunder drøfte spørgsmålet med vore medborgere, som det er vor sædvane.
UPA 2002/86.1
29. april 2002
Josef Motzfeldt
Kalaallit Nunaanni pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliornissaq pillugu apeqquteqaat
Pinngortitamik atuineq pillugu inatsit 1980-imeersoq ukiut 20-t sinnerlugit atuutereersoq pissutsinut ullutsinni atuuttunut naleqqukkunnaartoq Inuit Ataqatigiit isumaqataaffigaat.
Oqaluuserisassarlu manna Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmannip apeqquteqaataa tunngavigalugu saqqummiunneqartoq makkuninnga oqaaseqarfigissavarput.
Inuit Ataqatigiit inatsisiliornermi tunngaviusumik isumaqarpugut, sumulluunniit tunngasuugaluamik inatsisiliorneq peqqissaarullugu suliarineqartariaqartoq, aamma tamanna soorunami pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisip nutaamik taartissaata suliarineranut atuuppoq.
Pinngortitamik, uumasuinik naasuinillu atuineq pillugu oqallinneq nunatsinni piffissami matumanerpiaq ingerlanneqartoq naleqqussaanissamik pisariaqartitsinitsinnut uppernarsaataavoq.
Tamatumanilu oqallinnermi kikkut tamarmik isumaat atorfissaqartinneqarput.
Inuiattummi pinngortitamik annertuumik atuisuusutut inatsisissamut tunuliaqutaanissarput pisariaqarpoq.
Aamma oqallinnerup misigissutsit kisiisa tunngaviginagit piujuaannartitsinissarli siunertarerpiarlugu ingerlanneqartariaqarnera pisariaqarpoq. Inatsisissap piareersarnerani inuiaat oqallinnerat kingumut sammitinnerunagu siunissami pinngortitap inuulluutigalugu atugarisatta imminut attassinnaasumik atugaajuarnissaa qulakkeerumallugu pingaarnertut sammiveqartinniartariaqaripput Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut.
Inuiaat amerlasoorsuunngikkaluarluta pinngortitamik pisuussutaanillu atuinerput peqqissaarunnerusariaqaratsigu tamatumunnga assigiinngitsunik pissutissaqarpugut.
Issittup nunagisatta uumassusilittut pisuussutai amerlasuutigut arriitsumik kinguaassiorsinnaanngornissaminnut inerikkiartortarput.
Piaqqiornerup nalaani piaqqat nerisassaqartinniarnerat uumasut nerisaqaqatigiinnerannik tunngaveqartoq, pinngortitami pissutsit allannguallassinnaanerannut annertuumik malussajasuuvoq.
Aamma nunarput isorartoorsuugami nunap immikkoortuini pissutsit assigiinngiiaartut arajutsinaveersaaqqinnaarlugit inatsisip nutarternissaa suliarineqartariaqarpoq. Tamatumunngalu tusarniaanerit nunallu immikkoortui piareersaanermi suliaqartunit tikillugit paaseqatigiinnissaq siunertaralugu atuisunik isummersoqateqartarnissat pisariaqarput.
Ullumikkut piniarnerinnaq inuuniutigissallugu annertuutigut imaannaanngitsunik atugassaqarfiuvoq. Aalisakkat qaleruallillu eqqaassanngikkaanni, uumasut pisarineqarsinnaasut avammut nioqqutigisinnaanerat nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinit killilersorneqareerpoq.
Illoqarfissuit eqqaassanngikkaanni pisisartut amerlassutsimikkut killeqarput. Amerlanertigullu uumasunit nujuartanit nerisassatut pisarineqartartut nutaartugassatut isigineqarnerusarmata, inuussutissalerinermi tunisassiorfinni suliarineqarsinnaanerat ullumikkutut pissutsit itsillugit tamanna aamma killeqarpoq.
Piniarnerinnarmillu inuuniuteqarnerup ingerlariaqqinnissaanut aqqutissat ilagaat piniakkanik inuuniuteqarnerup ukiup kaajallakkiartornerani nunap immikkoortuini uumasut assigiinngitsut aningaasarsiutaanerata naqqa tikillugu ilisimasaqarfigilluarnissaa. Aammalu uumasut pisarineqartut inuussutissartaasa imaluunniit isertitsissutissartaasa tamakkiinerpaamik iluaqutigineqarsinnaanerisa qulakkeerniarnissaat ullumikkornit pikkoriffiginerusariaqaripput Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Tamatumunnga puisinik pisarisakkatsinnik annertuutigut amiinnangajaanik atuinerput assersuutissaqqippoq.
Puisip neqaata orsuatalu atorluarneqarsinnaanerat, nunat sanilerisatta ingerlateriigaat, nunatsinni qangarsuaaniilli puisinniarnermik ingerlataqartutut uitsatiginerusariaqarparput.
Ullumikkutut piniarnermik inuussutissarsiuteqartut innuttaasutut allatulli illumut, oqarasuaatinut, kiassarnermut, qaammaqquteqarnermut il.il. akilersugassaqarput. Taamaattumik piniarnerup puisip amiinnaanerusumik aningaasarsiutaanerata tamakku matussusersinnaanngilai, Inatsisartut ukiumut 40 mio kr angullugit tapiissuteqartaraluaruttaluunniit.
Pinngortitamik atuinerup oqartussaaffigineqarluni nakkutigineqarneranut innuttaasut qanimut oqartussaaqataanerat pingaaruteqartuummat, oqallinnermi Inuit Ataqatigiit kommunit oqartussaaffiisa annertusineqartariaqarnerat Namminersornerulluni Oqartussanik isumaqatigiissuteqarnikkut isumannaarneqarsinnaasoq oqaatigisareerparput.
Taamaattumik inatsisip nutarterneqarnissaani kommuninut ataasiakkaanut tamatumunnga soqutiginnittunut periarfissap tamatuma atuuttunngortinneqarsinnaanera ilaatinneqartariaqartoq isumaqarpugut.
Allannguisoqassatillugu tusarniaavigineqartartussatut siunnersuuteqartup taagugai soorunami saneqquneqarsinnaanngillat. Inatsisartunili eqqissisimatitsinermut avatangiisinullu ataatsimiititaliap qanoq annertutigisumik suleqatigineqarnissaanut apeqqutaanut, Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu ataatsimiititaliap pineqartup suliassai pingaarnerit makkuupput:
- Pinngortitamut atuinermut inatsisiliornermi Inatsisartuni oqallinneq aallaavigalugu inatsisiliap inaarsarnerani misissueqqissaarluni qulaajaaqqissaarnissaq
- Inatsisisissallu atuutsinneqalernerani innuttaasunut paasissutissiinermi sassartaartuunissaq.
Siunnersuuteqartummi isumaqarneratut ilumut ullumikkut Eqqissimatitsinermut avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq peqqussut naammassigaangat ilisimatiinnarneqartarsimappat, tamanna ataatsimiititaliap nammineq qanoq suleriaaseqarneranik imaluunniit sulerusussuseqarneranik pissuteqarneruvoq.
Inatsisartuni parti sorlerluunniit inatsisissamik piareerlugu suliaareersumik saqqummiisinnaavoq. Amerlanerpaatigulli inatsisissanik piareersaaneq Inatsisartuni oqallinnerit toqqammavigalugit naalakkersuisunit siunnersuusiorneqartarpoq. Inatsisissatullu siunnersuutit Inatsisartuni saqqummiunneqareernerini Inatsisartut pingasoriarlutik oqaluuserinninnermikkut ataatsimiititanilu isumaliutissiissusiornikkut annertoorujussuarmik sunniuteqarnissamut periarfissaqarput.
Ullumikkut pinngortitamik uumasuinillu atuinerup piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pisariaqartilersimavaa. Inatsisartuni siusinnerusukkut tamatuma oqallisigisarnerani, kommunini nakkutilliisoqarnerup qanoq iluseqarnissaa aalajangiiffigineqareersimaniaraluarpoq. Tassalu kommunit tamarmik pinngitsooratik nakkutilliisumik ataatsimik atorfeqartitsinerat Namminersornerulluni Oqartussanit akilersorneqassasoq, taamaattoq kommunit ataasiakkaat pisariaqartitsinertik aallaavigalugu namminneq akilikkaminnik nakkutilliisut arlalinngortissinnaagaat soorunami periarfissaajuarpoq.
Tamannali angorusutaq suli piviusunngunngilaq, tamatumunnga sunaana pissutaasoq.
Siunnersuuteqartumut akissuteqaamminnut arfininngormat, ippassaani, unnukkut agguaanneqartumut ilanngullugu Naalakkersuisut nassiuppaat Pinngortitamik illersuinissamik Inatsisissatut Naalakkersuisut siunnersuutissamittut ukiaru ataatsimiinnissamut saqqummiutilersaakkamittut misingiuusiarigallagaat.
Taassuma ilumut aamma uagutsinnut apuussimanera matumuuna uppernarsarparput. Annertunerusumilli oqaaseqarfiginiannginnatsigu makkuninnga pissuteqarpugut:
Inatsissatut piareersaasiornermi missingiuusiaagallartoq Inatsisartuni aalaja-ngiiffiusumik immikkoortumut uunga, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamut, atatillugu oqaluuserineqarsinnaanngilaq
Ullut unnuallu marluk atorlugit periarfissaqanngilagut tunuliaquttavut, atuisuulerumaartut immikkullu paasisimasaqartortavut isumasiussallugit.
Inatsisissat annertuumik attuisuusussat piareersarneqarnerini Inatsisartut isumaseqqaarnissaat Naalakkersuisut pisariaqartikkaangamikku nalinginnaasumik periuseq atortagaat, inatsisissatut ilusilerallagaq pinnagu piareersaatiminni Inatsisartunut suut oqaaseqarfigeqqusatik naalunaarusiorlugit saqqummiisarnerat, matumani atorneqarsimanngilaq.
Taamattumik inatsisissatut siunnersuut piareerluni saqqummiunneqariarpat isummersorfigiumaarparput. Ukiakkullu ataatsimiinnissap tungaanut oqallinnermut peqataassaagut. Innuttaasullu, aamma apeqqummi matumani, isumasioqatigiuarnissaat pisarnitsitut ingerlatissavarput.