Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet 29. april 2002
Anthon Frederiksen
UPA 2002 / 86 – 01
Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om Forespørgselsdebat om natur-beskyttelseslovgivningen samt redegørelse af Landsstyret og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø om planen for produktion af en naturlovgivning samt hovedtrækkene i indholdet af denne.
Til debatforslaget fremlagt af Landsstyret med udgangspunkt i høring i efteråret om landstingets forordning om naturbevaring og til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forespørgselsdebat har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Som vi allerede har nævnt i Kattusseqatiggiit, anser vi det for vigtigt og er i vores interesse, at love, forordninger og andre beslutninger reguleres i henhold til realiteterne.
VI er enige med forslagsstilleren, når hun siger, at naturlovgivningen ikke må hastes igennem og det er vi tilfredse med og støtter i Kattusseqatigiit, at indholdet i lovgivningen skal sendes ud til høring for anden gang og at man i samme forbindelse gennem mangfoldiggørelse i aviserne vil give borgerne og andre relevante instanser mulighed for at tilkendegive deres mening.
Vi støtter derfor Landsstyrets initiativ, da det er nnødvendigt, at regulere natur-beskyttelseslovgivningen fra 1990 ikke mindst på baggrund af Danmarks og dermed vort lands ratificering af naturbeskyttelsesloven i 1993 og Kattusseqatigiit kan derfor godt forstå, at det er nødvendigt med en regulering af loven om vores udnyttelse af naturen og de levende ressourcer.
Der er jo sket markante ændringer i løbet af de forløbne 100 år, befolkningen er øget 5 dobbelt og hundebestanden er 10 doblet.
Gamle sværkalibrede rifler er passé, kajakredskaber er ikke fangstredskaber alene længere, vi bruger i dag moderne hurtigbåde og bruger således også moderne våben i dag. Bådene har kun været udstyret med højst 5 hk motorer og der er vist ingen der har så svage motorer længere ? nutidens både er helt sikkert udstyret med meget kraftigere motorer.
Kattusseqatigiit mener derfor og er klar til at være med til, at vi med respekt for befolkningens levemåde og med respekt for dyr, planter og naturen må finde en tilfredsstillende regulering af lovgivningen og vi skal derfor fra Kattusseqatigiit erindre om og anbefale, at vi, ikke mindst for at vinde accept fra verdensbefolkningen for vores måde at drive fangst på også må iværksætte større oplysningkampagne.
Med disse korte bemærkninger skal vi meddele, at vi glæder os til at naturbeskyttelsesloven bliver fremlagt under efterårssamlingen og at vi venter spændt på reaktionerne efter høringen ligesom vi glæder os til at være med i debatten, vi skal derfor uden yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt meddele vores støtte til Landsstyrets initiativer.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen Upa-2002/86-00 |
ulloq, 29. april 2002 |
|
Kalaallit Nunaannut Pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliornissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, tassungalu ilanngullugu Kalaallit Nunaannut Pinngortitamik illersuinissamik inatsisiliariniaqaq pillugu pilersaarutit, taassumalu pingaarnerusutigut imarisassaasa, Naalakkersuisunit aamma Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit nassuiaatigineqarnissaat pillugu inatsiartuni ilaasortap Ruth Heilmann-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa.
Oqallisissiaq Naalakkersuisut ukioq Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaat pillugu tusarniaassutigineqaqqaarneraniit aallaaveqartoq tunngavigalugu inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmann-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa soqutigalugu Kattusseqatigiinniit misissorsimavarput imaattumillu oqaase-qarfigissallugu:
Kattusseqatigiinni oqartarnitsitut inatsisit, peqqussutit aalajangersakkallu allat Nunatsinni pissutsinut piviusunut naleqqussarneqartuarnissaat soqutigisatta ilagilluinnarpaat.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput oqarmat pinngortitap illersorneqarnissaanut inatsisissap pipallattaanngitsumik suliarineqarnissaa pisariaqarluinnartoq, taamaammat Kattusseqatigiinniit iluaraarput; inatsisissatut siunnersuut aamma aappassaanneerlugu tusarniaassutigineqarniarmat aammalu avis-itigut ilanngussaqarnikkut innuttaasut susas-saqartullu allat tamarmik oqaaseqaateqarsinnaanerminnik periarfissinneqarnissaat tamak-kiisumik taperserparput.
Tassami pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsit 1980-imeersoq pissutsinut piviusunut naleqqussarneqarnissaa pisariaqalivissimammat, minnerunngitsumik aamma Nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit Danmark-ip 1993-imi Nunatta akuerse-qataaffigisaanik ilanngunneratigut Nunatsinni Pinngortitamik uumasunillu atuinerput pillugit pisussaaffeqalersinanerput naapertorlugu iliuuseqartariaqarnerput Kattusse-qatigiinniit paasilluarlugu Naalakkersuisut suliniutaat tamakkiisumik taperserpavut.
Tassami ukiut 100-it ingerlanerini Nunatsinni pissutsit allanngorsimaqaat, nunarput tallimariaat angullugu inuttunerulersimavoq, qimmit quleriaat angullugu amerlisimapput. Aallaasit paatiguut atorunnaarsimapput, qaannap saaqqutai isumalluutaajunnaarsimapput. Angallatit nutaaliaasut sukkaqisullu aamma aallaasit assigiinngitsorpassuit atuler-simavagut. Pujortuleeqqat 5-imi (5 hk) inorlugu sakkortutigisunik motor-eqarunnaar-simapput, ilami tassaqaluunniit maannakkut taama sakkukitsigisunik motor-eqartoqarpa? - tassami angallatit maanna motor-ii sakkortuneqqusaatiinnavipput.
Taamaattumik inuit inuunerminni atugarisaat ataqqillugit aammalu uumasut naasut pinngortitallu allanngutsaaliorneqarnissaat mianeralugit sapinngisamik tamanut naam-maginartumik aaqqiiniarnermut Kattusseqatigiinniit suleqataaqqinnissatsinnut piareer-simavugut, minnerunngitsumik aamma nunarsuarmioqatitta Kalaallinik Nunatsinnillu, minnerunngitsumillu piniariaatsitsinnik pitsaanerusumik isiginninnerulernissaat anguniar-lugu aamma avammut paasititsiniaaneq pingaaruteqartoq ilanngullugu Kattusseqati-giinniit kaammattuutigalugulu eqqaasitsissutigissuarput.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta inatsisartut ukiamut ataatsimiinnissatsinnut Pinngor-titamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaata saqqummiunneqarnissaanut aammalu tusarniaanermi paasisaajumaartussat qilanaaralugit oqallinnissamut peqataaqqinnissarput qilanaaralugu Naalakkersuisunut inatsisissatut siunnersuutaat maannakkut annerusumik oqaaseqarfiginngikkallarlugu, periusissatut siunnersuutaat ilalerlugit oqaaseqarpugut.