Samling
04. marts 2002 FM 2002/73
I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 35 skal jeg hermed stille følgende forespørgsel til debat i Landstinget:
Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man opnår en smidiggørelse af de trafikale forhold i Grønland.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)
Med henblik på at opnå en bedre strukturering af den interne trafik til havs og i luften i Grønland, og ikke mindst af hensyn lufttrafikken over Atlanten, er det nødvendigt at Landstinget får udstukket en klar politisk målsætning. D.v.s. at tiden er inde til, at der fremsættes en klar og fleksibel trafikpolitik, idet flere kommuners forsøg på at fremme turismen på flere fronter forsinkes og besværliggøres på grund af de trafikale forhold. Endvidere hører vi ofte at borgerne, foreningerne, idrætsforeningerne og ikke mindst familierne og enkelte personer udsættes for problemer i forbindelse med deres rejser; vi kan allerede nu regne med, at det vil blive endnu mere besværligt i forbindelse med sommertrafikken. Hvilke skridt og tiltag vil man af denne grund på kort og på lang sigt tage for at opnå en smidiggørelse?
I medfør af mit embede som Landstingsmedlem har jeg fået henvendelser om dette, og jeg mener, at udtalelserne om, at lufttrafikforholdene er blevet forværret de senere år, ikke bør siddes overhørigt. Man bør nok være tilbageholdende med at udtale, at denne forværring gør sig gældende generelt, for der er anlagt flere landingsbaner med klar fremgang af turismen i Ilulissat, Nuuk og Sisimiut til følge. Hvilke løsninger skal vi så finde for resten af landet?
Vi er på flere fronter fremkommet med kritik af trafikforholdene, også gennem Landstinget, men når man når til snakken om rejseselskaberne, går man pludselig bort fra de faktiske forhold, der egentlig skulle danne et udgangspunkt, og når frem til en helt anden løsning; hvorfor forholder det sig sådan?
Efter at samtaler om turisme fremstød, som er meget bekostelige, er blevet foretaget og efter at planerne, efter organiserede forhandlinger, er aftalt sker der det, at flyselskaberne såsom Grønlandsfly, SAS samt flyselskabet Air Alpa, som man har truffet en femårig kontrakt med, fremkommer med ændringer. Disse pludselige ændringer har Greenland Heliskiing ApS og Greenland Adventure Sport Aps dårlige erfaringer med, se vedlagte bilag, hvilket også gør sig gældende i Qeqertarsuaq, Upernavik, Uummannaq, Tasiilaq, endvidere hørte vi nu til aften at De Sydgrønlandske Kommuners Fællessamvirke har drøftet dette alvorlige problem og vil fremlægge det overfor Landstinget og Landsstyret.
Derfor må sagen anses som værende alvorlig. Under de nordiske landes møde i Oslo i januar var et af hovedpunkterne tankerne om, at de nordiske lande skulle komme hinanden mere ved gennem besøge og samarbejde, dette emne vil ligeledes blive taget op seriøst i forbindelse med Nordisk Råd´s møde i Færøerne i juni. Vi delegerede fra Grønland mener, at trafikforholdene er for ufleksible, for dyre og har behov for at blive koordineret, derfor har vi rettet henvendelse til de lande, der er vore nærområder, og anmodet dem om at være medvirkende til at finde løsninger.
Spørgsmålet er så, hvilken ordning vi skal finde frem til?
Livet idag stiller store krav, da tiden har sin pris. I travle tider vil vi alle gerne udnytte tiden bedst muligt og vi vil gerne benytte en fleksibel rejseform som gør, at vi hurtigt kan nå frem til målet, endvidere vil vi gerne nå hurtigt hjem.
Bygderne fremkommer også altid med mange klager; de har ingen mulighed for flytransport, hvorfor de er nødsaget til at vente i mange dage på at rejse, dette er også skyld i, at de tit ikke har mulighed for at tage initiativer til turismefremstød, selv om de har mulighed for at fremkomme med tilbud.
Også de private næringsdrivende vil gerne have fleksibilitet, vi kan her blot nævne, at vi tit høre om, hvor meget besætningen og rederierne mister, når rederne mangler reservedele og må vente længe for at få disse tilsendt.
Jeg fremsætter dette forespørgselsdebat i håb om, at vi gennem debatten kan opnå noget, der kan resultere i forbedringer.
04. marts 2002 UPA 2002/73
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu Inatsisartuni oqallisigisassaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Kalaallit Nunaanni angallannikkut pissutsit qanoq iliornikkut eqaannerulersinneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann)
Nunatta iluani silaannakkut imaatigullu minnerunngitsumillu Atlantikoq ikaarlugu silaannakkut angallannikkut pissutsit aaqqissugaanerisa pitsaanerulernissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangersimasumik siunnerfeqarnissaat pisariaqalerpoq.Tassa angallannikkut politekkikkut ersarissoq eqaatsorlu saqqummertariaqalerpoq.Tassami Takornariaqarnerup siuarsarniarnera kommunini arlaqartuni ajoraluartumik arlalitsigut angallannikkut pissuteqartumik kinguarsarneqarlunilu ilungersunartorsiortitsivoq. Aammalu innuttaasut peqatigiiffiit, timersoqatigiiffiit minnerunngitsumillu ilaqutariit inuillumi ataasiakkaat angalaniarnerminnik ajornartorsiortitaasut
tusarnartarinngilavut; tamannalumiaasiit aasariartornera ilutigalugu suli annerusumik ilungersunartorsiortitsinissaa ilimagereersinnaavarput, taamaattumik eqaallisaanissaq siunertaralugu piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugu, qanoruna alloriartoqarniartoq aamma iliortoqarniartoq?
Taamatut inatsisartuni ilaasortaasutut saaffigineqartarpunga isumaqarpungalu tamanna pillugu arlaatigut angallannikkut pissutsit maanna ukiuni kingullerni ajorseriaateqartumik oqaatigineqartarnera tusaanngitsuusaaginnarneqartariaqanngitsoq. Taamatut ajorseriaateqartumik tamakkiisumik oqarnissaq nangaanartoqaraluarpoq mittarfiimmi arlaqartut pilersinneqarnikuupput Ilulissani, Nuummi Sisimiunilu takornariaqarnikkut siuariartoqarsimanera taakkunani ersarissuuvoq. Taavami nunatta sinnera qanoruna aaqqiiffiginiaripput?
Arlalitsigut angallannikkut uparuaassuteqartarpugut aamma inatsisartutigut, kisiannilu angallannikkut ingerlatsiviit tikinneqaraangamik pissutsit piviusut aallaaviusussat qimanneqariataartarput allatorujussuaq inerniliisoqartarluni, soorrni taavaana taamatut ittoqarpa?
Takornarissanik tikisitsiniarlutik oqaloqatigiittarnerit aamma aningaasarpassuarnik naleqareersut aaqqissuussamillu isumaqatigiissuteqareertoqartillugu pilersaarutit aaqqereersullu pisoqartarpoq tassalu angallannermut ingerlatsisut sinerissap iluani pissutsinik allanngortitseriataartarput, soorlu Grøn1andsfly, SAS aamma taamatut misigisaqartitsisarlutik, aammalu isumaqatigiissuteqarnikkut timmisartut attartukkat ilaatigut ukiuni tallimani isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut Air Alfha. Taamatut allanngueriataartoqartarnera Greenland Heliskiing APS, Greenland Adventure Sport APS‑ip aamma nuanniitsumik misilittagaqarfigaa, takuuk allagaq bilage, aammalumi tamanna Qeqertarsuarni,Upernavimmi, Uummannami, Tasiilami allani aamma kujataani, tassami unnummut tusarpavut aamma kujataarmioqatigiit ataatsimiinnerminni tamanna ilungersunartuutilluinnarlugu oqaluuseralugu Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ingerlateqqikkumagaat.
Taamaattumik suliassaq ilungersunartutut isumaqarfigisariaqarpoq. Avannaamioqatigiit januarimi Oslo-mi ataatsimiinneranni aamma qulequttat pingaarutillit ilagaat, Nunat avannaamioqatigiit susassareqatigiillutik qanimut imminnut tikisarlutik suleqatigiinnerulernissaannik isuma, tamanna Vestnordisk Råd-ip ataatsimiinnissaani junimi Savalimmiuni pisussami pimoorullugu
ataatsimiissutigineqartussaavoq aamma qulequtaritinneqarluni. Uagullu nunatsinnit aallartitaasugut isumaqarpugut angallannikkut pissutsit eqarpallaartut, akisuvallaartut aammalu ataqatigiissaarneqartariaqartut, taamaattumillu nunat sanilerisavut saaffigaavut pissutsinik aaqqiiniaqataaqqullugit.
Apeqqutigisariaqarporlu, taavami qanoq aaqqissuussisoqassava?
Ullumikkut ulluvut piumasaqartorujussuupput piffissaq tamarrni aningaasanik naleqalertarmat. Ulapaarfiup nalaani tamatta piffissaq atorluarusuttaqaarput angalarusuttarlutalu eqaatsumik orninniagaq sukkanerpaamik tikikkusuttarlutigu, aamma angerlamut apuukkasuarusuttarpugut.
Nunaqarfiit aamma naammagittaalliuuteqartuartuupput, angallannikkut timmisartutigut periarfissaqanngillat aammalu ullorpassuit utaqqisariaqartarput angalanissaminnut, taamaattumillu aamma takornariaqarnikkut aaqqissuussiniarnissaminnut periarfissaaruttaannarput, naak periarfissaqaraluarlutik neqerooruteqarnissaminnut.
Aamma inuutissarsiortut namminersortut taamatut ingerlatserusuttuupput, eqqaaginnarsinnaavavummi aalisariutaatillit atortumik aalajangersimasumik amigaateqaraangamik utaqqisinneqaleraangamik qanoq inuttanut aalisariaataateqartunullu annaasaqarnartigisarnera tusarnartarinngilluinnaratsiguttaaq.
Taamatut oqallisigisassamik allagaqarpunga, neriuutigalugu oqalliseqarnitsigut arlaatigut angusaqarumaarluta pitsanngoriaatinik kinguneqartitsisussamik.