Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/73
10. april 2002
Forespørgselsdebat vedrørende fremtidig trafikstruktur.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ruth Heilmanns, Siumut, forespørgsel:
Vi tilslutter os forslagsstillerens forskellige forslag om justering af trafikforholdene. Fra Siumut betragter vi dette vigtige debatoplæg som et godt grundlag for videredrøftelse af trafikforholdene. Indledningsvis skal vi imidlertid understrege, at løsning af trafikproblemerne må bygge på forståelse med befolkningen.
Drøftelser af trafikforholdene har pågået tidligere. Derfor må vi sige, at vi må arbejde på at realisere drøfternes indhold i samdrægtighed. Fra Siumut håber vi, at man tager hensyn til, at Landsstyret har gennemført undersøgelse på baggrund af landstingets drøftelse forrige år om samme emne, der resulterede i landstingets indstilling og bevilling på 2 mio. kr., hvilket resulterede i debatoplæg, og redegørelsen herom blev færdig i løbet af efteråret sidste år, og redegørelsen blev færdiggjort og omdelt til landstingsmedlemmerne i efteråret i sidste år.
Ved seminaret på baggrund af redegørelsen deltog vi også fra Siumut. Og vi regner med, at Landsstyret på denne baggrund skal fremkomme med en redegørelse indeholdende forskellige anvisninger, som kan danne grundlag for drøftelse af løsningsmuligheder på trafikområdet. Da vi mener, at det er meget vigtigt, at Landsstyret fremkommer med en klar redegørelse, skal vi opfordre til, at Landsstyret til efterårssamlingen fremkommer med en sådan redegørelse.
Fra Siumut skal vi ønske, at følgende løsningsmuligheder tages med i forbindelse med drøftelsen af den kommende redegørelse:
Hidtil er der anlagt 7 landingsbaner financieret gennem landstingets bevillinnger, og hovedformålet har bl. a. været at reducere de alt for høje billetpriser. Desværre må vi alle indrømme, at dette ikke er opnået. Dette harmonerer ikke med målsætningen, idet ordningen på trafikområdet er for stiv og trænger til forbedringer. I denne forbindelse skal vi fra Siumut åbent konstatere, at landstingets fjernelse af tilskud til Mittarfeqarfiit har været medvirkende årsag til forhøjelse af billetpriserne. Derfor ønsker vi, at man kommer tilbage til dette med henblik på en nyvurdering.
Landingsbanerne har kostet mange penge, og derfor må vi bane vejen for bedre udnyttelse af disse. Vi mener, at det er tanketorsk, at så dyre landingsbaner har så ringe regularitet om ugen. Derfor ønsker vi, at Landsstyret også undersøger dette aspekt- og i samme forbindelse må man undersøge andre muligkeder, der er til gan for passagererne, i form af åben konkurrence på kysttrafikken. I dag må vi jo indrømme, at trafikbilledet ser sådan ud: 15% af befolkningen har råd til at benytte lufttrafikken ved at betale selv, mens 85% ikke har råd til det.
Vi mener, at man bør tage med i forbindelse med trafikløsninger mere håndgribelige forslag i redegørelsen, og i samme forbindelse må indgå løsningsmuligheder for de punkter, som Ruth Heilmann efterlyser. Eftersom turistområdet også inddrages, må Landsstyret informere Landstinget om, hvordan man vil sikre bedre koordinering af kontakten til omverdenen.
Desuden ønsker vi, at Landsstyret i forbindelse med redegørelsen til efteråret fremkommer med planer om, hvorledes kystpassagertrafikken skal organiseres, idet vi fra Siumut er opmærksom på, at en række kystpassagerskibe ligger stille en stor del af året.
Endelig ønsker vi revurdering af aftaler om tjenesteydelser på trafikområdet, ikke mindst på baggrund af de mange klager fra Diskobugten og Østgrønland. Disse må afklares nærmere.
Til slut skal fremsætte ønske om, at man i forbindelse med redegørelsen til efteråret skal vurdere, hvorvidt de kommende forslag vil blive gavn for samfundsøkonomien.
Vi har i Siumut stor forståelse for de forskellige forhold som stilleren af forslaget til dde forespørgselsdebat har fremdraget og støtter og forventer, at disse forhold vil blive afdækket snarest. Hvis udviklingen skal ske i den positive retning, er det korrekt, at resultatet må være mere feksibilitet - sådan som det fremgår af Landsstyrets svarnotat.
I løsningen af den fremridige trafikstruktur, ønsker vi fra Siumut at dtte sker på baggrund af de faktiske forhold. Derfor vil vi klart opfordre Landsstyret, at når de til efteråret fremlægger en redegørelse, medtager svar på de forskellige førnævnte forhold, der er blevet efterlyst og at Landsstyret fremkommer med løsningsforslag.
Vi glæder os i Siumut til at deltage i debatten - og vi håber, at vi sammen finder frem til konstruktive pejlemærker - for der skal ikke herske tvivl om, at vi i samarbejde hurtigere kan nå de mål, der vil blive sat.
Per Rosing-Petersen
Siumut
UPA 2002 / 73
10. april 2002
Kalaallit Nunaanni angallannikkut pissutsit qanoq iliornikkut eqaannerulersinneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Ruth Heilmann)
Siumumiit Inatsisartunut ilaasortap Siumumeersup Ruth Heilmannip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnermut siunnersuutaa imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siunnersuuteqartup malunnaatilimmik angallannikkut aaqqinneqartariaqartunik arlaqartunik peqarnera isumaqatigaarput. Siumumiit aallarniuteqarnitsinni una oqallisissiaq pingaaruteqartoq aammalu angallannermut tunngasunik oqallinnermi tunngaviulluarsinnaasutut Siumumit isigaarput. Taaqqaalaassavarpulli nunatsinni angallannermik aaqqiiniarnermi pisortat tungaaniit aalajangerniarnermi qitiulluinnartussaammat innuttaasut toqqammavigalugit aallaavigalugillu angallannermik aaqqiiniartoqarnissaa.
Angallannermik aallaaveqartumik oqallinnerit nutaajunngillat, taamaattumik oqartariaqarpugut oqallinnerit peqatigiilluta timitaqartinneqarnerunissaat suliarissagipput Siumumiit neriuutigigatsigu, ilaatigut tamanna tunngavigalugu siornaak angallannermut tunngassuteqartumik oqallinnerup kingunerisaanik Inatsisartut innersuussinerat 2 mio. kr.-inillu aningaasaliinerat aallaavigalugu Naalakkersuisut misissuisitsipput nalunaarusiamik oqallissaarutaasumik kingunilimmik, taannalu nalunaarusiaq siorna ukiariartoraa naammassineqarluni Inatsisartunut agguaanneqarpoq.
Siumumiit nalunaarusiaq tunngavigalugu isumasioqatigiittoqarmat aamma peqataavugut. Naatsorsuutigaarpullu tamatuma kingunerisaanik Inatsisartunut Naalakkersuisut tikkuussinernik ilaqartunik nassuiaateqarumaartut, oqallinnertalimmik angallannermik aaqqiiniarnermi toqqammaviusussamik. Taamatullu Naalakkersuisut ersarissumik saqqummiussaqarnissaat pisariaqarluinnartutut isigigatsigu kaammattuutigissavarput ukiamut Inatsisartut ataatsimiinneranni taamak ittumik saqqummiusseqqullugit.
Taamatut saqqummiussaqarnermi aaqqiivigineqartariaqartutut Siumumiit isigisagut makku ilanngullugit nalilersorneqarnissaat kissaatigissavarput:
Manna tikillugu mittarfiit arfineq-marluk sineriammi sanaartorneqarnikuupput Inatsisartut aningaasaliisimanerat aallaavigalugu tamaasiornerullu siunertarisimasaasa ilagaat nunatsinni angalanerup akisuallaarujussuarnerata akikinnerulersinnissaa. Ajoraluartumilli tamatta nassuerutingisariaqarparput suli tamanna malunnaatilimmik anguneqarsimanngitsoq. Tamanna siunertamut naapertuutinngilaq tassami innuttaasuni pissutsinut atugassarititaasut angallannikkut ilusiliisimanerup suli aamma eqarpallaarneranik pissuteqarmat pitsanngorsartariaqarlunilu. Tamatumani Siumumi ilisimallugu nassuerutigissavarput Mittarfeqarfinnut tapiissutinik Inatsisartuni piiaasimanerput ilanngulluni akitsorsaaqataasimasoq, taamaattumik tamatuma nutaamik naliliiffigineqarsinnaasunngorlugu ukiamut uterfigineqarnissaa kissaatigaarput.
Timmisartunut mittarfiit sanaartornikuupput aningaasarpassuit atorlugit taamaattumik tamakku atorluarneqarnerulernissaat aqqutissiuuttariaqarparpoq, isumaalliornerusutummi isigaarput mittarfiit aningaasarpassuit atorlugit pilersitat sapaatip akunneranut taamak akuttutigisunik akisutigisumillu atortassallugit. Taamaattumik Naalakkersuisut tamatumani qanoq aaqqiisoqarsinnaanera ilanngullugu misissussagaat kissaatigaarput - tassani ammasumik unammilleqatigiiffiusumik sineriatsinni timmisartuussineq allatut, ilaasunut iluaqutaanerusumik aaqqiivigineqarsinnaannginnersoq ilanngullugu. Ullumikkummi oqaatigineqartarmat silaannakkut angalanermi assiliaq ilumoortoq imaattoq: Inuiaqatigiit ikinnerussuteqartui tassalu 15 %-iisa taamaallaat silaannakkut angalanissaminnut namminneq akilikkaminnik angalanissamut akissaqaramik, 85 %-iilu akissaqaratik akiliunneqanngikkunik.
Angallannermi aaqqiiniarnermi tigussaanerusumik ataqatigiinnerusumillu qanoq aaqqiisoqarnissaa nalunaarusiassami ilaatinneqartariaqartutut isumaqarfigaarput, tassunga ilanngullugit Ruth Heilmannip ujartugai aamma ilanngullugit qanoq iluarsiivigineqarsinnaanersut. Uani ilaatigut aamma takornariaqarneq eqqartorneqarmat Naalakkersuisunit Inatsisartunut paasissutissiissutigineqartariaqarpoq qanoq avammut attaveqarniarnermi ataqatigiissaarluarnerusumik aaqqiiniartoqarnersoq.
Ilanngullugu kissaatigaarput Naalakkersuisut ukiamut saqqummiussami sinersortaatinik angallassinerup siunissami qanoq aaqqissuunneqarnissaanik siunnersuuteqarniarnerlutik saqqummiuttariaqarpaat, Siumumimi arajutsisimanngilarput sinersortaatit ilaat ukiup ingerlanerani sivisuumik kisaqqaannartarnerat.
Kiisalu kissaatigissallutigu ingerlaarfinni kiffartuussinissanik isumaqatigiissuteqarfiusuni angallassinerit nalilersorneqarnissaat, tassani minnerunngitsumik Qeqertarsuup tunuani Tunumilu naammagittaalliornerpassuit tunngavigalugit qulaajaasoqarnissaa.
Naggataatigut kissaatigissavarput ukiamut saqqummiunneqartussami siunnerfigineqartussatut siunnersuutiginiarneqartut tamarmik inuiaqatigiit ataatsimut aningaasaqarnerannut iluaqutaassanersut ilanngullugu misissorneqassasut.
Apeqqutit arlallit siunnersuuteqartup qaffakaatitai paasilluarlugit Siumumiit taperserpagut naatsorsuutigalugulu piaartumik qulaajaaffigineqarumaartut. Pissutsit ilorraap tungaanut ingerlassapata, ilumoormat eqaallisaanerunikkut inerniliisoqartariaqarnera - soorlu Naalakkersuisup akissutaa aamma taama takutitsisoq.
Pissutsit piviusorsiortut tunngavingalugit siunissami angallannikkut aaqqiinissarput Siumumiit kissaatigaarput - taamaattumillu ukiamut saqqummiussaqarnissami Naalakkersuisut ersarissumik kaammattoqqissavagut qulaani ujartukkagut akissuteqarfigalugillu aaqqiissutissaannik siunnersuuteqarnissaat.
Siumumi oqallinnissarput manna qilanaarisimavarput - neriuutigaarpullu kinguneqarluartumik peqatigiilluta siunnerfiusussanik nassaartorfigisinnaassagipput - qularutissaanngimmammi peqatigiilluni suleqatigiillunilu siunnerfeqaraanni siunnerfigisaq angujuminarnerusarmat.
Per Rosing-Petersen
Siumut