Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet 08.04.2002
Mogens Kleist
UPA 2002 / 73
Til Forespørgselsdebat vedrørende fremtidig trafikstruktur fremsat af Ruth Heilmann har Kattusseqatigiit følgende kommentarer.
Ruth Heilmanns fremlæggelser er meget genkendelige, idet vi, når vi tager trafikpolitikken i betragtning har døjet hårdt med planlægningen indtil dato. Intentionerne er gode, men problemet har ligget i den manglende realisation.
Vi er jo bekendt med at Landsstyremedlemmerne siden i midten af 90-erne ellers har haft den vision at alle her til lands skal transporteres med fly og stoppe al skibstrafik. Landsstyret fra 1995 har således ellers haft disse tiltag som mål.
Kattusseqatigiit betragter fremlæggelserne som problematiske. Når vi skimmer flypriserne må vi konstatere, at disse fortsat er meget høje.
Alle her i landet har ikke mulighed for at rejse med fly fordi de ikke magter flypriserne. Da vi tidligere har debatteret eksisterende flypriser, skal jeg undlade at komme ind på dem. Men vi vil dog fra Kattusseqatigiit sætte spørgsmåltegn ved rimeligheden i flypriserne. Endvidere vil vi spørge Landsstyret om de har planer om tilpasning af flypriserne på længere sigt.
Vi må i dag spørge os selv om hvem der rejser med fly, idet vi jo er bekendt med at ansatte hos de offentlige beslaglægger langt de fleste sæder (85 %) og kun en minimal del af den menige befolkning har råd til at flyvel.(15 %).
En af de politiske målsætninger er ellers at turismen skal øges markant, men denne målsætning er endnu ikke nået blandt andet på grund af de høje flypriser.
Udover det er flytrafikken plaget af andre væsentlige problemer. I dag har flere byer problemer med flytrafikken. Flere kan nævnes eksempel er fremlæggeren inde på problemerne i forbindelse med turismen.
Det er ikke Maniitsoq der er plaget af sådanne problemer, der er flere byer på kysten som plages af samme flyproblemer, problemer som er foranlediget af Grønlandsfly fremrykkelse af atlantflyvningen i sydgrønland, har betydet af passagerne er tvunget til at flyve med helikopter for overhovedet at nå atlantflyet.
Grønlandsflys fremrykkelse af beflyvningen har umuliggjort tidligere sejladser med Najaaraq Ittuk som er billigere.
Vi i Kattusseqatigiit kan på ingen måde acceptere, at sydgrønlænderne tvinges til at benytte dyrere rejsemetoder. Vi er bekendt med at de sydgrønlandske kommuner ellers gerne ser at problemet bliver løst, men hidtil ser det ud til at de er gået med forurettet sag.
Ruth Heilmanns fremlæggelser viser kun med al tydelighed hvor hårdt alle må døje med beflyvningen i dag. Man skulle tro, at Maniitsoq er blevet lukket for omverdenen.
Det er ønskeligt, at høre i hvor høj grad Grønlandsfly samarbejder med byerne når de planlægger. Hidtidig praksis viser, at der ingen samarbejde er og at Grønlandsfly foretager ting kun for egen vindings skyld.
Turismen taget i betragtning må vi spørge om hvorvidt Hjemmstyrevirksomhederne koordinerer med hinanden for at opnå med mulig betjening.
Grønlands Hjemmestyre ejer et turismeselskab, og vi vil meget gerne spørge dem hvor meget de har nået af deres målsætninger. Ligeledes vil vi gerne spørge om hvad der gøres for at nå målene.
For at nå politiske målsætninger er det meget vigtigt, at man lige stopper op, for at vurdere tingenes tilstand. Hvor stor er turismefrekvensen i dag i forhold til målsætningerne? Hvor skal der korrigeres for at realisere målsætningerne? Hvad gøres der for at tilpasse trafikstrukturen? Både i luften og til havs.
Ja, disse tunge spørgsmål må rulles op hvis man skal følge nøje med målsætningerne.
Vi må jo konstatere, at Landsstyret end ikke skeler til disse forhold.
Vi må tage flytrafikken til fornyet overvejelse, problemerne eksisterer jo ikke kun i byerne, der er også problemer med flytrafikken til bygderne.
Vi skal ligeledes fra Kattusseqatigiit spørge om hvorfor flytrafikken mellem Grønland og Danmark fortsat skal være så dyrt. Er det målsætningen at disse høje priser også fastholdes i fremtiden. Hvorfor er trafikken så dyr ? Når vi retter blikket mod andre lande, er det underligt at konstatere at vore priser er så anderledes dyre. Hvis vi skal fremme erhvervslivet må vi samarbejde nært med erhvervslivet/turismen her i vort land. Kun på denne måde opnår vi maksimale løsninger.
I Ruth Heilmanns debatoplæg kan med al tydelighed konstateres hvilke problemstillinger der hindrer fremmelsen af erhvervslivet. Vi må jo erkende, at hvis vi skal fremme turismen i vort land må vi bestræbe os på at samarbejde nært med turismearrangørerne. Hvis vi ikke gør det opnår vi aldrig målsætningerne. Vi må i dag spørge Grønlands Hjemmestyreselskaberne, Greenland Tourism A/S, Grønlandsfly A/S, Arctic Umiaq Line A/s i hvor høj grad de samarbejder med turismeselskaberne.
Allerede for to år siden stillede vi et klart spørgsmål til landsstyremedlemmet vedrørende lufttrafikken. Vi forespurgte om hvorledes man har i sinde at udskifte Grønlandsfly´s Dash 7 fly, idet disse fly ikke længere bliver produceret ligeledes spurgte vi om hvad planerne er.
Vi husker tydeligt, at Landsstyremedlemmet dengang ikke kom med nogen fyldestgørende svar men kunne kun oplyse, at Landsstyret ikke kan blande sig i Grønlandsfly´ s daglige drift idet selskabet er et aktieselskab. Ja, vi forstod det så udmærket dengang, men i løbet af de sidste år er det af Grønlandsfly blevet oplyst, at hvis Dash 7 flåden skal udskiftes, skal samtlige landingsbaner forlænges.
Vi kan udmærket godt forstå indholdet af Landsstyremedlemmets svar. Vi vil dog ikke undlade at spørge Landsstyret om de ved hvornår Grønlandsfly går i gang med at udskifte flyene. Dette af hensyn til tilpasningen.
Vi kan udmærket forstå, at det bliver nødvendigt at finde den mest rationelle måde for at opnå den billigste flytrafik, netop dette må vi bestræbe os på at opnå i vort samfund.
Landingsbanebyggeriet i Qaqortoq som Landsstyremedlemmet nævnte, har Kattusseqatigiit følgende kommentarer til: Hvad er der galt med landingsbanen i Narsarsuaq, hvad er det for nogen millionbesparelser du omtaler hvis renovering undgås at banen bliver lukket.
Vi må på baggrund af vort lands økonomiske situation konstatere, at vi ikke har råd til at bygge en landingsbane i Qaqortoq. Vi vil blive nødsaget til at gå på lånemarkedet i udlandet hvis byggeriet skal realiseres.
Endvidere vil vi sige, at Landsstyret bør rette op på fiskerirelaterede sager fremfor at prioritere lufthavsbyggeriet i Qaqortoq. Her tænker vi specielt på hellefiskefiskeriet i Nordgrønland.
Ved tidligere debatter har vi fra Kattusseqatigiit udtalt, at det er nødvendigt, at vi allerede i dag begynder at planlægge 10-15 år frem om hvilke målsætninger vi skal have indenfor trafikområdet, idet vi må konstatere, at vi blok vil følge de gamle planlægninger hvis vi ikke kommer med alternativer, det betyder at vi endnu engang må ty os til for samfundet omkostningskrævende løsninger. Der er flere eksempler.
Det er derfor nødvendigt at vi fællesskab planlægger, det betyder således, at vi må forny eksisterende planer.
En af Landsstyremedlemmets udtalelser er, at man ved konkret samarbejde med grønlandsfly kan nå frem til billigere priser i lufttrafikken. Er det ikke bare en gentagelse af det som de skiftende Landsstyremedlemmer hele tiden har lovet, men som endnu ikek er blevet realiseret.
Vi må derfor spørge, hvad Landsstyrets planer er omkring området.
Når vi skimmer på eksisterende priser, må vi konstatere, at det underligt høje priser vi opererer med.
Vi må fra Kattusseqatigiit anbefale, at vi i fællesskab laver planer for de næstkommende 10-15 år, for at nå frem til bedst muligt løsninger for samfundet.
Med disse ord sidder vi klar til at være med i yderligere debat.
Kattusseqatigiit 08.04.2002
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist
UPA 2002 / 73.
Siunissami angallassinerup aaqqissuunneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Ruth Heilmann-ip saqqummius-saanut Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqassaagut:
Ruth Heilmann-ip saqqummiussai ilisarnartorujussuupput, tassami ullumikkut
angallanneq qissimissagutsigu takusinnaavarput qanoq politik-ikkut pilersaa-rusiorneq erloqinartigisoq ulloq manna tikillugu.
Kusanartunik anguniagaqartoqaraluarpoq, taamaattorli anguniakkat pitsaasumik
piviusunngortinneqarniarneri ajornarnerusarmata.
Nalunngilarpummi Naalakkersuisuusarsimasut 1990-ikkut qeqqaniit anguniar-simagaluaraat nunatsinni innuttaasut tamarmik silaannakkut angallanneqalissasut sinerissami umiarsuaaqqanik angallassinerit tamaasa unitsillugit.Tassa taamatut 1995-imi Naalakkersuisuusimasut anguniagaasa ilagisimagaluarpaat.
Ullumikkut saqqummiussat erloqinartutut Kattusseqatigiinniit oqaatigerusup-pavut. Tassami silaannakkut angallannerup akii kisiisa qissimissagutsigit, takusinnaavarput qanoq suli qaffasitsigisut.
Innuttaasut kikkulluunniit ullumikkut silaannakkut angalasinnaanngillat, silaan-nakkut akit akisungaarmata. Siornatigut akinut tunngasut eqqartoreernikuugatsigit annertunerusumik iserfigissanngilagut.
Taamaattorli Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput silaannakkut angallassinermi akit naleqqunnersut apeqquserusullugit. Aammalu apeqquserusupparput siunissaq ungasinnerusoq isigigalugu arlaatigut aaqqiiniartoqassanersoq Naalakkersuisut tungaanniit.
Ullumikkummi aperisariaqarpugut kikkut silaannakkut angalasarnersut, taamaattorli nalunngilarput pisortani sulisut annertuumik angalasartuusut (tassalu 85 % tikillugit), inuiaqatigiillu ilaannai silaannakkut angalanissaminnut akissa-qarlutik. (tassalu 15 % ).
Politik-kut anguniakkat ilagigaluarpaat takornariat amerlaqisut nunatsinnut tikittalernissaat, taamaattorli suli anguniakkat anguneqarsinnaanngillat silaan-nakkut akit pisooqataasunut ilaammata.
Taakkua saniatigut nunatta iluani angallannikkut ajornartorsiutit imaannanngit-
suupput.
Ullumikkut illoqarfiit arlalissuit silaannakkut angallannermut ajornartorsiuteqar-
put.
Taakkartorneqarsinnaasut arlaliuput, soorlu saqqummiisup taakkartugaasa ila-
gaat takornariaqarniarnermi ajornartorsiutit.
Illoqarfik Maniitsoq kisimi taamatut ajornartorsiuteqanngilaq, illoqarfiilli sine-riatsinniittut arlalissuit silaannakkut angallannikkut ajornartorsiuteqarput.
Taasinnasatta ilagaat Paamiut kommunea, silaannakkut angallannermi aam-mattaaq ajornartorsiuteqartoq annertuunik.
Kujataaniit Danmark-imut angalaniartut annertuumik ukioq manna eqqorne-qartussaapput, tassami Grønlandsfly-p Danmarkimiit kujataanut timmisartorsuata tikittarnera siuartinneqarmat, kujataaniit Danmarkiliartussat pinngitsooratik Grønlandsfly-p qulimiguuanut ilaasariaqalissammata angummanniarunik.
Siornatigut Najaaraq Ittuk atorlugu aammalu akikinnerusoq atorlugu anga-lasarnerit kiputinneqarput taamatut Grønlandsfly-p angallannikkut allanngui-neratigut.
Kujataamiut pinngitsaalineqarlutik, aammalu akisunerusumik angalasalernissaat Kattusseqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput. Nalunngilarpulli kujataani kom-munet ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaanut taakkartuisaraluartut, taamaattorli ulloq manna tikillugu tusaaniarneqarsimasutut inngillat.
Ruth Heilmann-ip taakkartugaasa takutiinnarpaat nunatsinni silaannakkut angal-lannerup qanoq erloqinassusia. Allaanngiivippormi Maniitsoq mattunneqartutut isikkoqartoq.
Assorujussuaq paaserusunnarpoq Grønlandsfly angallannikkut pilersaaru-sioraangami illoqarfiit qanimut qanoq suleqatigisarnerai. Malunnarmammi taamatut isikkoqanngitsoq, namminerli aningaasatigut iluanaarsinnaanissaq anguinarlugu iliuuseqartartoq.
Takornariaqarniarnerit eqqarsaatigissagutsigit aperisariaqarpugut Namminer-sornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat qanoq qanimut imminnut suleqati-giinnersut pitsaanerpaamik sullissinissaq anguniarlugu.
Takornariartitsivimmik Namminersornerullutik Oqartussat pigisaqarput, taamaattorli anguniagaat ullumikkut sumut killissimanersut assorujussuaq apere-rusunnarmata. Aammalu qanoq nalimmassaasoqarnersoq apeqqutigerusunnarluni
Politikkikkut anguniakkat naammassiniaraanni taava pingaaruteqarluinnarpoq
unilaarluni naliliisarnissat.
Ullumikkut takornarissat nunatsinnut tikittartut anguniakkat toqqammavigalugit qanoq inissisimappat? Anguniakkat anguniaraanni suut aaqqivigisariaqassappat? Angallannerit qanoq nalimmassarneqassappat? Silaannakkut imaatigullu.
Aap, apeqqutit imaannaanngitsut qulaajarneqartariaqarput anguniakkat qanimut
malinnaaffiginiaraanni.
Angallanneq ullumikkut nutaamik naliliiffigisariaqarparput, ajornartorsiutimmi
illoqarfinniiginnanngillat aammattaaq nunaqarfiit silaannakkut tikinneqartarneri suli ajornartorsiutaasarput.
Ilanngullugu Kattuseqatigiinniit oqaatigerusupparput sooq taama silaannakkut nunatsinniit qallunaat nunaannut angalaniarnerit suli taama akisutiginersut.
Aammalu taamaaginnassanerlutik siunissaq ungasinnerususoq isigalugu.
Sooq una taama angalaneq akisutigisoq? Nunat allat qissimissagutsigit tupinnaqaat akigitittagaat takullugit allaanerussusii.
Inuussutissarsiutinik siuarsaaniarutta aammattaaq nunatsinni suliffeqarfiit/takor-nariartisiviit qanimut suleqatigisariaqarpagut.
Aatsaat taamaasiornikkut atorluaanerit anguneqarsinnaammata.
Ruth Heilmann-ip ilanngussatut ikkussimasaani ersarissumik taakkartorneqarput qanoq erloqinartiginersoq suliffimmik siuarsaaniaraluarluni aporfissat suunersut.
Oqartariaqarpugummi takornarissat amerlanerusut nunatsinnut tikisittalernia-rutsigit, taava pinngitsoorata takornarissanut sullissisut qanimorluinnaq suleqa-tigineqarnissaat anguniarneqartariaqarmat.
Taamatut iliunngukkutta anguniakkat takornarissat tungaatigut anguneqarna-vianngillat.
Ullumikkut aperisariaqarpugut Namminersornerulltik Oqartussat suliffeqarfiutaat Greenland Tourisme a/s,Grønlandsfly a/s, Arctic Umiaq Line a/s imminnut qanoq qanimut suleqateqatigiinnersut.
Ukiut marluk matuma siornatigulli Naalakkersuisuusunut ersarilluinnartumik
apeqquteqaateqarnikkuuvugut silaannakkut angallanermut tunngasunik.
Apeqquteqaatigisimavarput Grønlandsfly-p timmisartui Dash 7-init qanoq
ililluni taarsersorniarnerai, tassami timmisartut taakkua ullumikkut sanaartorne-
qarunnaarnikuummata aammalu pilersaarutit qanoq isikkoqarnersut Kattusseqatigiinnit paaserusukkatsigit.
Eqqaamalluinnarparput Naalakersuisuusup 2000-imi i annertunerusumik akissute-qaateqannginnera, oqaatigaluguli Grønlandsfly aktieselskabe-iummat Naalak-kersuisuniit annertunerusumik ulluinnarni ingerlatsineranut tunngasut iserfigisin-naanngimmatigit.
Aap, taamanikkut paasisinnaakutsoorpagut, taamaattorli ukiut kingulliit Grøn-landsfly-miit oqaatigineqarnikuuvoq Dash 7-init taarserneqassappata taava mittar-fiit tamarmik tallisariaqartut.
Ullumikkullu Naalakkersuisup akissuteqaateqarnermini taasaasa ilaat paasisin-naakutsoorpagut. Taamaattumilli aperisariaqarpugut Naalakkersuisut nalunngin-neraat qaqugu Grønlandsfly-p timmisartuni taarsersulissanerai nalimmassaaneq eqqarsaatigalugu.
Paasisinnaavarput inuiaqatigiinnut akikinnerpaamik silaannakkut angallassi-niaraanni periusissaq pitsaasoq ujartussallugu, tamannami tamatta anguniartaria-qarparput inuiaqatigiit iluanni.
Qaqortumi mittarfiliornissaq Naalakkersusisup oqaatigissaa Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqarfigerusupparput:
Narsarsuarmi mittarfiup suna ajoqutigigamiuk, taamatut annertuumik aaqqissuun-nissaanut aammalu matuneqarsinnaanissaanut suunuku million-it untrititillit sipaarfiusussatut taakkartoritit.
Oqaatigerisariaqarparput ullumikkut nunatta aningaasaqarnera eqqarsaatigissa-gutsigu Qaqortumi mittarfiliornissamut akissaqartinngilarput.
Taamatut mittarfiliorniarutta aningaasanik avataaniit aatsaat atoqqaarluta sanaar-torsinnalissagatta.
Aammattaaq oqaatigerusupparput nunatta ilaani aalisarnermut tunngasut aaqqiivigeqqaarlugit Qaqortumi mittarfiliornissaq eqqarsaatigisariaqaraat Naalakkersusisut.Uani assersuutigerusupparput nunatta avannaani qaleralinnik aalisarnerit.
Siornatigut oqallinninnerni Kattusseqatigiinniit oqaatigisarsimavarput ullumik-kumiit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu, tassalu ukiut 10-15 maannakkumiit pilersaarusiortariaqartugut, angallannikkut qanoq anguniagaqassanerluta. Taa-matummi iliunngikkutta siornatigut pilersaarutaasarsimagaluartut maliinnassa-vagut, tassaalu kukkussutit inuiaqatigiinnut akisoqisut atoqqissallugit.
Assersuutissat arlaliupput.
Taamaammat ataatsimoorluta ersarissumik pilersaarusiorniarta, taava pilersaa-rusiornerit nutartertariaqarpagut..
Naalakkersuisup oqaatigisaasa ilagaat Grønlandsfly qanimut suleqatiginerani akit akikinnerusut silaannakkut angallannermi pilersinneqarsinnaasut.
Taakkuunnginnerput Naalakersuisuusarsimasut siornatigullu neriorsuutigiuarta-gaat, sulilu piviusunngortsinneqanngitsut, uteqqiinnarlugit.
Aperisariaqarpugummi qanoruna Naalakkersuisut iluuseqarniartut taassuma tungaatigut.
Ullumikkummi nunatta iluani akigititaasut qissimassugutsigit tupinnaannartumik akit atorneqarput.
Kattusseqatigiinniit oqaatigeqqissavarput ullumikkumiit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorniarta tassalu ukiut 10-15-nit maannakkumiit ataatsimoor-luta. Silaannakkut angallanneq inuiaqatiginnut pitsaanerpaamik kinguneqarnissaa anguniarlugu.
Taamatut oqaaseqaateqarluta oqallinnissamut ilaanisarput Kattusseqatigiinniit ammaffigaarput.