Samling
UPA 2002/73
10. april 2002
Ole Lynge
Forespørgselsdebat vedrørende fremtidig trafikstruktur.
(Af Landstingsmedlem Ruth Heilmann)
Inuit Ataqatigiit ser vigtigheden af debat om, hvordan man kan opnå en mere fleksibel trafikstruktur her i landet.
Inuit Ataqatigiit har haft et stort medansvar for udarbejdelsen af den trafikale struktur til havs og i luften. Forslagsstilleren fremlægger flere forskellige spørgsmål, især hvordan man kan gøre noget ved de områder, som er blevet forsinkede i.f.m. planlægningen af den trafikale struktur, ikke mindst vigtigheden af en af det vigtige erhverv, turismen, ikke beværliggøres af forholdene.
Inuit Ataqatigiit ser vigtigheden af, at strukutureringen af de trafikale forhold mest mulig tilpasses erhvervsudviklingen. I debatoplægget samt svarnotatet fra Landsstyremedlemmet fremgår det, at skabe forbindelser til så mange steder som muligt, så ofte som muligt, så billigt som muligt, er indbygget et misforhold til disse mål. De faktiske forhold gør det nødvendigt, at man tager stilling til m.h.t. lufttrafikken, for det første de for korte nuværende landingsbaner, og ikke mindst befolkningens ønsker om hyppigere betjening, samt behovet for at der sker en tilpasning af den trafikale forsyning til de private næringsdrivende og befolkningen.
Inuit Ataqatigiit må påpege, at en af de tungtvejende overvejelser er, med henblik på behovet for udvidelsen af trafikken med fastvingede fly, hvor meget skal samfundet investere i det i fremtiden, og i hvor mange år skal investeringerne spredes? Forskellige seminarer vedr. de trafikale forhold er sket i Syd- , Midt- og Nordgrønland og sidst i Nuuk i begyndelsen af marts. Inuit Ataqatigiit har selvfølgelig fulgt med i de forskellige indstillinger fra seminarerne, og de konklusioner og indstillinger udspringer ofte fra forholdene i bestemte lokaliteter, og det står klart, at såfremt man vil følge samtlige indstillinger, må Landskassen bruge endnu flere penge.
Derfor har man som følge af prioriteringerne behov for en mere generel grundlag, da disse vil få en stor indvirkning på Landstingsfinansloven. På baggrund af det skal vi opfordre Landsstyret til, at man på efterårssamlingen fremlægger mere klare og samlede rammer. Da dette er en forespørgelsesdebat, skal der ikke tages beslutning, men en udredning af forholdene.
Inuit Ataqatigiit er grundlæggende enig i, at servicekontrakterne i stadig større grad bliver et værktøj, der kan anvendes i den politiske prioritering og udformning af trafikområdet, herunder målsætningernes omfang, typer af trafikydelser, den geografiske spredning samt brugerprisniveauer.
Forslagsstilleren til debatoplægget kommer ind på Vestnordisk Råds møde i juni i år vedr. en planlagt konference om trafikforholdene. Det er glædeligt, at Rådet er ensstemmigt er enige om, at trafikforholdene gøres mere fleksible i fremtiden mellem Grønland, Island og Færøerne. Det er spændende, hvad de tre lande vil fremlægge omkring deres planer om at gøre trafikforholdene mere fleksible. Det må påpeges, at på trods af en stor rejselyst blandt turister i de nordiske lande, begrænses disse p.gr.a. de store forskelle på prisniveauerne, især de alt for høje priser i Grønland.
Derfor er det nødvendigt, at der skabes politiske forhandlinger blandt disse lande, da en af de eventuelle muligheder er tilpasning af prisniveauerne, bl.a. mere konkurrence blandt forskellige flyselskaber m.m.
Landsstyremedlemmet påpeger ligeledes i svarnotatet, anbefalingerbne fra den afholdte trafikseminar d. 6. marts 2002. En af anbefalingerne er, at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forlænges til 1.199 meter, samt anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq på 1199 meter.
Hvis man skal sammenligne de undersøgelser vedr. den fremtidige lufttrafiksstruktur, som blev fremlagt på Landstingets efterårssamling 2001, er der uoverensstemmelser i forhold til det der blev fremlagt i dag, da lufthavnen Keflavik (Island) ellers var blevet udpeget som central lufthavn ved flyvninger over Atlanten fremfor Kangerlussuaq-lufthavnen. Ved undersøgelserne er Grønlandsfly A/S ikke blevet inddraget i større grad, idet selskabet først har haft mulighed for at fremlægge dets synspunkter ved det for nylig afholdte seminar.
Grønlandsfly A/S har d. 6. marts fremlagt ønske om en tydeligere dokumentation af undersøgelserne, samt mere pålidelige oplysninger og desuden krævet mere omfattende undersøgelser. Inuit Ataqatigiit er enige i dette ønske, da denne opgave vil have store konsekvenser for samfundet og bør køres mere klart og på mere pålidelig grundlag, og dertil bør det føre til en større samfundsdebat.
På dette baggrund vil det bl.a. ikke være på sin plads, at Kangerlussuaq’s status som atlantlufthavn bliver ændret, og som følge af de nuværende oplysninger, kan man ikke komme uden ommuligheden for, at lufthavnen i Nuuk bliver forlænget. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingtagen, der vedrører resten af kysten, herunder forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat, Aasiaat eller Qaqortoq til 1.199 meter, bør ske efter en fuldstændig afdækning heraf.
Det er en selvfølge, at udviklingen af lufttrafikken i resten af kysten bør have rammer efter en prioritering over en årrække. Udviklingen bør ske i tæt samarbejde med de enkelte byer. Vi bør benytte de eksisterende fly i endnu flere år, og der må sikres reservedele til dem. Man må stile imod en optinal udnyttelse af flysæderne, og de ubenyttede sæder må kunne bedre udnyttes f.eks. Igennem rabatordninger.
Vi er enige i, at Landstyremedlemmet i sit svarnotat vil sikre, at beslutningerne ikke sker ud fra politiske særinteresser i lokalområderne. Ligeledes er der ud fra de hidtidige vurderinger endnu mere behov for en garanti for en forsvarlig investering her i landet på lang sigt. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, udover de førnævnte byer, at muligheden for at der kan anlægges kortere landingsbaner i de mindre byer,bør tages med i overvejelserne før den endelige beslutning til efterårssamlingen. Der må garanteres, at konklusionerne fra undersøgelserne og seminarerne er sket på en forsvarlig grundlag.
Inuit Ataqatigiit vil også påpege, at det eventuelt kan være interessant, udover lufttrafikken, at tilrettelægge en bedre koordineret vareforsyning via søtrafikken i erhvervsmæssig øjemed. Søtrafikken kan afvikles året rundt i Sydgrønland, hvor der delvis er lukket i Nordgrønland i en stor del af året, og derfor er det nødvendigt ud fra de forhold, at sker forbedringer af forsyningstrafikken. Inuit Ataqatigiit glæder sig til, at man yderligere behandler disse på efterårssamlingen.
Det var Inuit Ataqatigiits bemærkninger til forespørgselsdebatten.
UPA 2002/73
10. april 2002
Ole Lynge
Sinerissami angallassinerup aaqqissuussaanissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortamit Ruth Heilmann-mit)
Inuit Ataqatigiinniit nunatsinni angallannikkut pissutsit ullumikkut killiffiusut, qanoq iliornikkut eqaannerulersinneqarnissaannut aqqutaasinnaasunik ujartuilluni oqallinnissaq pingaaruteqartutut isigaarput.
Nunatsinni silaannakkut imaatigullu angallannerup ilusilersorneqarneranut suliniarnermi Inuit Ataqatigiit annertuumik akisussaaqataanermikkut suleqataaffigisarsimavaat. Oqallisissiamik saqqummiussaqartup apeqqutit arlaqartut saqqummiuppai, pingaartumillu ullumikkut angalanniarnikkut aaqqissuussinermi kinguussaasutut taaneqarsinnaasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat ujartorlugu minnerunngitsumik nunatsinni inuussutissarsiutaalersut pingaaruteqartut ilaat takornariartitsinerup angallannikkut pissutsinit kingaallassaarisuunnginnissaa pingaartillugu.
Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput nunatsinni angallannikkut ataqatigiissaarineq inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerannut sapinngisamik naleqqussagaasariaqartoq. Oqallisissiami aammalumi Naalakkersuisup akissutaani erserpoq siunertarineqartutut sapinngisamik piffinnut amerlanerpaanut, sapinngisamik akulikinnerpaamik sapinngisamillu akikinnerpaamik anguniakkat imminnut naapertuutinngitsoqartoq, tassami pissutsit piviusut pisariaqalersippaat silaannakkut angallassineq eqqarsaatigalugu, siullermik, mittarfiit pioreersut naammattumik takissuseqannginnerisa isummerfigineqarnissaa minnerunngitsumillu innuttaasut akuttunngitsumik attaveqartoqartarnissaa kissaatigaat kiisalu angallassinermi pilersuinermilu namminersortut innuttaasulluunniit pisariaqartitsinerannut naleqqussaajuarnissaq pisariaqartinneqarpoq.
Inuit Ataqatigiinniit oqaatigisariaqarparput naliligassat oqimaattut ilagilluinnarmassuk suluusalinnik angallassinerup annertusarneqarnissaa siunertaralugu ingerlaqqinnissamut inuiaqatigiit aningaasaliissutigiumaagassaat qanoq annertutigissappat aamma ukiunut qassinut aningaasaliissutit siammarneqarsinnaassappat? Angallanneq pillugu isumasioqatigiinnerit nunatta kujataani, qeqqani avannaani kommuuninilu ataasiakkaani pisarsimapput kingullermillu martsi aallartisimalersoq Nuummi taamaattoqarluni. Soorunami isumasioqatigiinnernit pisarsimasunit inassuteqaatit arlaqartut Inuit Ataqatigiinniit malittaraagut, inerniliinerit inassuteqaatillu nunatta suatungaanut tunngasuunerinik pissutsinik aallaaveqakkajupput, malunnarporli inassuteqaatigineqartut tamakkerlugit malinneqassappata nunatta karsiata suli aningaasarpassuit atortariaqassagai.
Taamaattumik matuma kingorna pingaarnersiuvinerup tulleriissaarinermilu tunngavissat tamakkiinerusut pisariaqartinneqartussaapput annertuumillu inatsisartut aningaasanut inatsisissaannuttaaq attuumassuteqarlutik. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut atatillugu sinaakkutissanik erseqqinnerusunik ataatsimoortumillu saqqummiussaqaqqullugit. Manna apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnerummat aalajangiiffiusussaanngilaq pissutsinilli qulaajaanerulluni.
Tunngaviusumik kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit annertunerusumik angallannermut tunngassuteqartuni naalakkersuinikkut tulleriiaarinermut ilusilersuinermullu sakkugineqartarnissaat Inuit Ataqatigiit isumaqatigaat, tassalu qanoq annertussusiliinissamut, angallassinerup qanoq ittuunissaanut, nunamut siammaanissamut kiisalu atuisunut akigititat annertussusissaannut.
Oqallisissiamik saqqummiussaqartup ilanngullugu tikippaa ukioq manna juni-mi Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata angallanneq qulequtaralugu ataatsimeersuartitsinissa. Qujanartumik siunnersuisoqatigiiffimmit tamarmiusumik isumaqatigineqarsimavoq pisariaqavissoq Kalaallit Nunatta, Island-p Savalimmiullu akornanni angallannerup siunissami oqilisaassiffiginiarnissaa pisariillisarneqarnissaalu. Pissanganassaaq nunat taakku pingasut akornanni angallannikkut aaqqissuussinerup pisariinnerulernissaannut aqqutissaasinnaasunik sunik saqqummiussaqassanersut. Oqaatigineqartariaqarpoq nunani avannarlerni angalarusussuseq annertugaluaqimmat akigititalli assigiinnginnerujussuisa, pingaartumillu nunatsinni akit qaffasinnerujussuisa inuppassuit takornariarusukkaluit killilertarpaat. Taamaattumik pisariaqarpoq nunat taakku akornanni naalakkersuinikkut isumaqatigiissuteqartarnissaq, siunertarineqarsinnaasut ilagimmassuk akigititatigut nalimmassaaniarnissaq, timmisartuutileqatigiit amerlanerusut unammilleqatigiilersinnaanerat il.il.
Naalakkersuisup akissuteqaammini ilanngullugu eqqaasitsissutigaa, 2002-mi martsip arfernanni nunatsinni siunissami timmisartuussinerup ilusiligaanissaa pillugu isumasioqatigiit inassuteqaataat. Inassutigineqartut ilagaat Nuummi Ilulissanilu mittarfiit 1199 meterinngorlugit tallineqassasut, taamatullu Qaqortumi mittarfimmik 1199 meterimik takissusilimmik sanasoqassasoq.
2001-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni, siunissami timmisartuussinerup ilusiligaanissaa pillugu misissuisimanermit saqqummiunneqarsimasunut sanilliussissagaanni, ullumikkut saqqummiunneqartut allaassuteqarput, tassami qitiusumik atlantikoq qulaallugu mittarfeqarfissatut siunissami Keflavik (Island-miittoq) Kangerlussuarmut taarsiullugu atorneqalissasoq tikkuarneqarsimagaluarmat. Misissuinermut atatillugu nunatsinni timmisartuutileqatigiiffik Grønlandsfly A/S annerusumik tusarniaavigineqarsimanngilaq aatsaallu isumasioqatigiinnermi qanittumi pisumi isummaminik saqqummiussaqarsinnaasimalluni.
Grønlandsfly-p 6. Marts saqqummiussamini piffissamik annertunerusumik sukumiinerusumillu misissuisimanernut uppernarsaatinik paasissutissanillu tutsuviginarnerusunik misissuinernillu annertunerusunik pisariartitsineq aamma piumasaralugulu kissaatigaa. Inuit Ataqatigiinniit kissaatigisaq tamanna isumaqatiginartipparput, tassami suliaq taamak annertutigisumik inuiaqatigiinnut attuisussaq, erseqqissunik tutsuiginarnerusunillu tunngavissaqarluni ingerlanneqartariaqarpoq, taamatullu inuiaqatigiinniit suli oqallisigineqarnerusariaqarluni.
Tamanna ilaatigut tunuliaqutaralugu maanngangaaq tulluassanngilaq, atlantikoq qulaallugu nunatsinni isaaviusup Kangerlussuup mittarfiata allanngortinneqarnissaa, maannamullu paasissutissat pigineqareersut naapertorlugit Nuummi mittarfiup tallineqartariaqarnera saneqqunneqarsinnaassanani. Misissuinerilli allat nunatta sinneranut tunngasut, tamatuma ataani Ilulissat/Aasiaat imal. Qaqortoq 1199 meterinik takissusilinnik mittarfeqarnissaannut apeqqutit qulaajaalluareernikkut isummerfigineqartariaqartut Inuit Ataqatigiit isumaqarfigaat.
Soorunami nunatta sinneranut silaannakkut angallannermi ineriartorneq ukiunut arlalinnut pingaarnersiuvilluni sinaakkusersorneqartariaqarpoq. Illoqarfiit ataasiakkaat qanimut suleqatigalugit piorsaaneq ingerlasariaqarpoq. Timmisartut atukkavut ukiuni arlalissuarni atorsinnaasariaqarpagut aamma taakku kingoraartissaqartuartariaqarput. Timmisartumi inissat annertunerpaamik atorneqartarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, inissat atorneqanngitsoortut akikillisaanikkut neqerooruteqarnikkulluunniit atorluarneqarnerusariaqarput.
Naalakkersuisup akissumminissaaq aningaasaliinissanik aalajangiinerit najukkani ataasiakkaani naalakkersuinikkut immikkut soqutigisat aallaavigalugit pisannginnissaanik qulakkeerinnikkumammat isumaqatigiinnarsinnaavarput. Aamma maannamut naliliinerit suli pisariaqalersinneruvaat aningaasaliissutaajumaartartussat ilumut ungasinnerusoq isigalugu nunatsinnut tamarmut kinguneqarluartumik aningaasaliissutaanissaannik qulakkeerinninniarnissaq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit illoqarfiit taaneqartut saniatigut illoqarfiit minnerusut naannerusunillu mittarfiliorfigineqarsinnaasut ilanngullugit ukiuamut aalajangivittoqartinnagu isummersorfigineqarnissaat pisariaqarluinnartutut isigaarput. Isumasioqatigiittarnerit misissuisimanerillu naammattumik tunngaveqarluni pissusiviusunik ersersitsinersut qulakkeerniartariaqarput.
Silaannakkut angallassinerup saniatigut ussernartorsiornaraluartoq imaatigut angallassinerup, nioqqutissanik inuussutissarsiornermullu sammivilimmik aaqqissuulluagaanerunissaa Inuit Ataqatigiinniit ilanngullugu eqqaanngitsoorusunngilarput. Imaatigut angallanneq nunatta kujataani ukioq kaajallallugu ingerlanneqarsinnaasarpoq avannaanili ukiup ilangaatsiaani matoqqatikkallarneqartarluni, pissutsit taamaatsillugit pinngitsoorneqarsinnaanngilaq angallannikkut pilersuinerup tungaatigut pitsanngorsaaniarnissaq Inuit Ataqatigiinniillu qilanaaraarput ukiamut tamatumap aamma annertunerusumik sammineqarnissaanut periarfissiinissaq.
Taamatut oqaaseqarallarluta apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq oqaaseqarfigaarput.