Samling
28. oktober 2002 FM 2002/37
I henhold til § 35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi kan minimere de uddannelsessøgendes stigende frafald fra de forskellige uddannelsesinstitutioner.
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut).
Udviklingen af uddannelsesområdet og indholdet af uddannelserne skal være det grundlæggende i Grønland, hvilket vil resultere i, at vi ved hjælp af et højt uddannelsesniveau i højere grad vil overtage de stigende opgaver, som er en følge af indførelsen af hjemmestyret i Grønland og den stigende selvstændiggørelse. Dette vil igen resultere i, at det ikke længere vil være nødvendigt at tilkalde arbejdskraft udefra på samme niveau som i dag.
Dette kan vi først opnå ved at gennemføre uddannelserne på en god måde. At dette er muligt for de unge, kan vi i dag konstatere, idet flere og flere gennemgår og færdiggør en højere uddannelse, hvilket ATASSUT er meget stolt af.
Som følge af disse års hastige udvikling på områder som trafik, teknik, økonomi, medie, handel og ikke mindst uddannelse, er vi blevet en del af verdenssamfundet ved hjælp via satellitforbindelser, hvor vi direkte kan følge begivenheder rundt om i verden.
Derfor må vi her i overgangen til det 21. århundrede sørge for, at de unge til stadighed tilpasser sig uddannelsesmæssigt. Som verdensborgere må vi sørge for, at de får gode muligheder for at lære fremmedsprog, specielt engelsk, for på denne måde at gøre det muligt for dem at følge med i en verden i stadig udvikling.
Gennem stadig udvikling af uddannelsesmaterialer og uddannelsesmetoder samt flere højere uddannelser må vi tilpasse de unges muligheder, så de er tidssvarende, da dette er meget påkrævet af hensyn til fremtiden.
I forbindelse med uddannelse af de unge er det ikke nok, at de bliver veluddannede og opnår gode resultater. I forbindelse med uddannelsen må man også som noget af det vigtigste lære dem ansvar og forpligtelser, således at de unge, når de for fremtiden får arbejde, kan være med til at udvikle landet ved at være stabile og ansvarsfulde i deres udførelse af deres arbejde.
Da vi i ATASSUT finder uddannelse meget vigtigt, er vi ængstelige over det store frafald i de højere uddannelser, hvor gennemgang af statistikken viser et stigende frafald af GU-studerende med 313 i perioden 1995/96 1999/2000, for en GU-uddannelse er den vigtigste vej til en højere uddannelse.
Henset til det store frafald i GU-uddannelsen samt andre uddannelser finder ATASSUT det vigtigt, at kernen i problematikken omkring frafald i uddannelsen løses, for landstinget afsætter midler i henhold til antallet af uddannelsessøgende, og hvis uddannelsesmidlerne skal udnyttes optimalt, finder ATASSUT det vigtigt, at flest muligt gennemfører deres uddannelse.
Baggrunden for frafald i de forskellige uddannelsesinstitutioner bør afdækkes og drøftes, og hvis eksempelvis kravene til højere uddannelser ikke forslår, må vi rette op på svaghederne m.v.
Såfremt det viser sig, at lærerne på de forskellige uddannelsesinstitutioner i forhold til de uddannelsessøgende udviser utilstrækkelig omsorg, godt eksempel, god fremtoning og ikke mindst støtte, og hvis dette er medvirkende til, at så mange uddannelsessøgende ikke gennemfører deres uddannelser, så må der i samarbejde med lærerne og de uddannelsessøgende arbejdes for at finde en løsning på problemerne, da det om muligt er yderst vigtigt, at alle uddannelsessøgende gennemfører deres uddannelse.
Heldigvis er der i Grønland de seneste år tendens til at flere og flere gennemfører og opnår en højere uddannelse. Dette bør man politisk stadig arbejde for at højne og til stadighed støtte, da vi i høj grad har brug for veluddannede unge grønlændere i vort land, der er bliver mere og mere selvstændig.
Henset til at flere og flere frafalder i forbindelse med deres uddannelse i GU samt andre uddannelsesinstitutioner, såsom jern og metalskolerne, handelskolerner, mener ATASSUT, at der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække problemstillingerne.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til drøftelse i Landstinget.
28. oktober 2001 UPA 2002/37
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissamik imaattumik saqqummiussaqarpunga.
Ilinniarfinni assigiinngitsuni ilinniartut ilinniarnerminnik taamaatitsiinnartartut amerliartuinnarnerisa qanoq iliornikkut minnerpaaffimmiitinniarneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut)
Nunatsinni atuartitaanerup ilinniartitaanerullu piorsagaanera sumillu imaqartitaanera tunngaviliisuussapput, inuiaqatigiinni kalaallini namminersornerulersimasuni sulilu nammineeriartuinnartuni suliassat amerlanerujartuinnartut, uagut nammineerluta ilinniarluarsimanerput sakkugalugu ingerlatsilernissarput, tamatumalu kingunerissavaa sulisussanik ullumikkutuut taama amerlatigisunik avataaniit tikisitsisariaarulluta.
Tamannalu aatsaat ilinniarluarnitsigut angusinnaavarput, aamma inuusuttortatta tamanna sapin-ngikkaat ullumikkut takusinnaalersimavarput, tassa ilinniarfinni qaffasinnerusuni ilinniarnerminni angusaqartartut amerliartormata tamannalu Atassummit assut tulluussimaarutissaavoq anner-tooq.
Ukiuni nutaani angallannikkut, teknikkikkut, aningaasarsiornikkut, tusagassiuuteqarnikkut, niu-ernikkut, minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut, ineriartornerujussuup nassataanik, nunarsuarmi innuttaaqataalersimavugut qaammataasat aqqutigalugit nunarsuarmi sumiluunniit pisut inger-laannartumik malinnaaffigisinnaalersimavagut.
Taamaattumik ukiunut 2000-inut ikaarsaarnitsinni inuusuttagut ilinniartitaanikkut naleqqussartuartariaqarpagut, nunarsuarmi inooqataasutut nunat allamiut oqaasiinik ilinniartilluartariaqarpagut pingaartumik tuluit oqaasiinik piginnaanngorsartuartariaqarpagut, nunarsuarmi ineriartorneq ma-linnaaffigalugu periarfissanik malinnaalluarsinnaatikkumallugit.
Taamaattumik nunatsinni inuusuttut ilinniartitaaneranni atortut ilinniartitseriaasit, ilinniakkallu qaffasinnerujartortillugit periarfissarititaasut ullutsinnut naleqqussartuartariaqarpagut siunissap taamaaliornissaq assut pisariaqartilersimammagu.
Inuusuttut ilinniartitaaneranni ilinniarluarnerinnaq angusaqarniarnerlu kisimik naammanngillat,
aamma ilinniartitaanermut atatillugu akisussaaffimmik pisussaaffimmillu ilinniarneq, pingaarnertut ilaatinneqartariaqarpoq, inuusuttut suliffeqalernissaannut suliffimmut aalajaallutik akisus-saaffimmillu pigisaqarlutik siunissami nunatsinni ineriartortitseqataasinnaaqqullugit.
Atassummit nunatsinni ilinniartitaaneq pingaartitarigatsigu ilinniarfinni qaffasinnerusini soorlu GU-mi ilinniartut 1995/96-imiit 1999/2000-imut ilinniartut taamaatiinnartartut Atassummit ernumanartoqartipparput, nunatsinnimi GU-mi ilinniarneq tassaammaat qaffasinnerusumik ilin-niartunngornissamut aqqusaagassat pingaarnersaat.
Taamaattumik Atassummit GU-mi ilinniarfinnilu allani ilinniartuusartut taamaatiinnartartut amerlasuujunerat eqqarsaatigissagaanni ajornartorsiutip qiterisaata aaqqiiffiginiarneqarnissaa Atassummit assut pingaartipparput, Inatsisartummi ilinniartut qanoq amerlatiginissaat aallaavigalugu aningaasaliisaratta taamaattumik aningaasat ilinniarnermut atugassat eqqortumik atorne-qartassappata ilinniartut amerlanerpaartaasa naammatsillutik ilinniartuusarnissaat Atassummit assut pingaartikkatsigit.
Nunatsinni ilinniarfinni assigiinngitsuni ilinniartuusartut taamaatiinnartarnerannut peqqutaasartut qulaarlugit oqaluuserineqartariaqarput, soorlu ilinniarfinnut qaffasinnerusunut ilinniarnissamut piumasaqaataasartut naammattarsimanngippata, taava sanngiiffiit allallu aaqqiiffiginiarneqarta-riaqarput.
Nunatsinni ilinniarfinni assigiinngitsuni sulisut, ilinniartitsisut ilinniartunut illersuisussaanerat, maligassiuisussaanerat, pissuserissaartussaanerat minnerunngitsumillu tapersersuilluartussaane-rat naammaginanngitsumik imaluunniit amigartumik ingerlanneqartarsimappata, tamatumalu ki-nguneranik ilinniartut taamaatiinnartartut ullumikkut taama amerlatiginerannik peqqutaaqataasarasimappata, taava pimoorutamik ilinniartut ilinniartitsisullu peqatigalugit ajornartorsiut aaq-qiiffiginiartariaqarparput nunatsinnimi ilinniartut ajornanngippat tamarmik ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaat pingaartorujussuummat.
Qujanartumik ukiuni kingullerni inuusuttut qaffasissumik ilinniagaqartut angusaqartartullu nu-natsinni amerliartorput, tamannalu politikikkut suli annerusumik qaffassartuartariaqarpoq taper-sersortuartariaqarlunilu nunattami namminersornerujartuinnartup inuusuttut ilinniartuarsimasut assut pisariaqartimmatigit.
Atassummit isumaqarpugut GU-mi ilinniartuusartut kiisalu ilinniarfinni soorlu saviminilerinermik, niuernermi ilinniarfinnilu allani ilinniartut ilinniakkaminnik taamaatiinnartartut amerliartuinnarnerat eqqarsaatigalugu ajornartorsiummik qulaajaasussamik suleqatigiissitaliortoqarnissaa ilanngullugu nalilersortariaqartoq.
Taamatut saqqummiussaqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngorlugu saqqummiuppara.