Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/37
3. maj 2002
Forslag til forespørgselsdebat i henhold til § 35 om at minimere de uddannelsessøgendes stigende frafald fra de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Under denne overskrift forelægger Jakob Sivertsen, Atassut, et oplæg til forespørgselsdebat.
Fra Siumut finder vi oplægget ganske interessant og med tak tager vi Landsstyrets svar til efterretning. Da begge skrifter er meget interessante, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:
Det vigtigste for Siumut er løbende sikring af uddannelserne og kulturen, således at de hele tiden kan følge med med god standard i et samfund i stadig udvikling. Derfor må vi fortsætte vore bestræbelser på barnets bedst mulige opvækstsvilkår gennem Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt samarbejde med forældrene.
Fra Siumut mener vi, at fortsættelse af sådanne bestræbelser vi være med til at give barnet bedst mulige muligheder fremover, således at vi kan opnå forslagsstillerens formål, nemlig at flest mulige gennemfører deres uddannelse.
Vi har i landstinget fremsat opfordringer til gennemførelse af status for vores uddannelsesstade, idet vi fra Siumut lægger vægt på, at man gennem sådanne undersøgelser får bedre grundlag for vurderinger og muligheder. Derfor er vi glade for, at resultaterne af undersøgelsen fremlægges så klart. Landsstyret arbejder via KIIP med en redegørelse med overskriften:”Hvem tager uddannelse?”, som er offentliggjort og omdelt til landstingsmedlemmerne, og i undervisningsudvalget har vi kigget nærmere på denne.
Undersøgelsen dækker årgangene 1970-80. Tager man udpluk af redegørelsens undersøgelser blandt 30-31 årige, så har 53% taget uddannelse, 9% har startet uddannelse, mens 38% aldrig har taget uddannelse.
42% har standset deres uddannelse undervejs.
I de videregående uddannelser er der ikke få, som stopper deres uddannelse i utide, og en af grundene hertil er forkert uddannelsesvalg. Derfor lægger vi i Siumut afgørende vægt på stadig forbedring af rådgivningen og dygtiggørelsen.
Har valgt forkert uddannelse, er det naturligvis godt i sig selv, at man efter nærmere eftertanke vælger en relevant uddannelse og gennemfører den. Fra Siumut lægger vi også mærke til, at en af grundene er mangelfuld rådgivning, hvorfor må man kraftigt kræve forbedring af rådgivningen. Fra Siumut sætter vi vor lid til, at kommunerne videreudvikler systemet, og vi finder, at det er på sin plads, at man besøger kursus- og læresteder med henblik på indhentning af nærmere oplysninger.
Fra Siumut mener vi, at rådgivningen på startes allerede i børneskolen. Det er nødvendigt, at forældre, samfundet og de unge opmuntrer hinanden. Opmuntring af hinanden giver større lyst, hvorfor mener vi fra Siumut, at man er opmærksom på dette i forbindelse med rådgivningsarbejdet.
Fra Siumut er vi glade for at erfare, at 89% af forældrene har trygge kår, og da dette peger i retning af en lys fremtid, er vi i Siumut forhåbningsfulde. Men vi er også i Siumut klar over, at visse familier har problemer af forskellige årsager, og vi vil derfor i Siumut fortsat være med til at være årvågne for, at den rådgivning og de oplysning der ydes og gives til unge personer, kommende forældre og nuværende forældre fortsat intensiveres.
De fleste, der tager uddannelse, er dem, hvis forældre har uddannelse. Ensprogede har også problemer. Nogle stopper deres uddannelse på grund af utilstrækkelige kundskaber i dansk eller grønlandsk. Derfor er det vigtigt at intensivere integrerede klasser i børneskolen. Dobbeltsprogethed er meget vigtig, fordi den åbner dørene til uddannelsesinstitutionerne.
Praktikpladser er ofte et stort problem, og fra Siumut mener vi, at problemet må løses. Da vi fra Siumut allerede tidligere har peget på behovet for strammere regler, for at virksomhederne skal tage praktikanter, skal vi blot opfordre til, at problemet løses.
At man har fået barn, er blevet afhængig af alkohol eller stoffer eller søger arbejde for at tjene hurtige penge, nedsætter lysten til uddannelse. Derfor må vi utrætteligt virke for forbedring af forebyggelsesarbejdet.
Fra Siumut er vi glade for, de uddannelsessøgende gennem deres organisationer KIK, DKIK og andre taler stadig klarere med for at forbedre deres vilkår. Fra Siumut støtter vi de uddannelsessøgende fuldt ud i deres bestræbelser på løse deres egne problemer, idet sådanne initiativer vil få til følge, at målsætningerne i samfundet bliver klarere, og vi ønsker de unge gode resultater.
Undersøgelsen viser, at de uddannelsessøgende hovedsagelig er kvinder, som bor i deres hjemby. Som grund herfor anføres, atder fortsat er mange mænd, der er beskæftiget ved fiskeriet, og der nævnes, at de unge ikke vender tilbage til deres hjemby efter endt uddannelse, når de har taget uddannelsen i en anden by. Dette er medvirkende årsag til stadig reducering af befolkningen i bygderne samt til problemerne med at få uddannede lærere. Fra Siumut skal vi medvirke til fremskaffelse af teknisk udstyr til uddannelser i hjembyen.
Forslagsstilleren taler først og fremmest om minimering af frafaldet fra GU-uddannelserne, og i Siumut er vi enig heri. Faktum er, at mange flere unge starter i GU end tidligere i kraft af mulighederne i Qaqortoq, Aasiaat og Nuuk, hvilket betyder, at flere gennemfører uddannelsen, og fra Siumut bestragter vi dette som et fremskrid, som er værd at huske.
. Man har også startet HTX-uddannelsen i Sisimiut og HHX-uddannelsen i Qaqortoq. Fra Siumut ved vi, at mange nybagte studenter ønsker et sabbatår på grund af skoletræthed samt mulighed for lidt indtjening mens man overvejer, hvilken videreuddannelse de skal vælge.I Siumut ved vi, at mange studerende, som tager videreuddannelse i Danmark og andre lande har problemer med integrerering i det samfund og kultur, hvorfor der desværre ikke er så få, som vender hjem.
Fra Siumut skal vi opfordre til intesiveret indsats med henblik på at undgå sådaanne situationer.
Eksempleksivs agter DKIK at besøge de uddannelselsessøgende en gang om året med henblik på oplysning på tæt hold. Da vi fra Siumut finder, at det er udmærket forslag, skal vi fra Siumut kræve, at man finder løsning i spørgsmålet.
Fra Siumut medvirker dette til bestræbelserne for at finde årsager til skoletræthed. Derfor er det på sin plads, at man gennem Atuarfitsialak agter at reducere skoleårene i børneskolens ældste klasser, idet formålet er at minimere skoletrætheden.
Fra Siumut mener vi, at også dette vil medvirke til minimering af videreuddannelsessøgendes frafald.
Ruth Heilmann
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/37
3. maj 2002
Ilinniarfinni assigiinngitsut ilinniartut ilinniarnerminnit taamaatitsiinnartartut amerliartuinnarnerisa ikinnerpaaffimmiitinniarneqarnissaa pillugu § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Taamatut qulequtserlugu Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Siverthsen, Atassut, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik Inatsisartuni noqqaassuteqarpoq.
Siumumit oqallisissiaq paasilluarparput aammalu Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tigullugu qujassutigaarput. Tamarmillu soqutiginarluinnartutut Siumumit isumaqarfigigatsigit imatut oqaaseqarfigissallugit.
Siumumit pingaarnertitaraarput nunatsinni atuartitaanerup ilinniartitaanerup minnerunngitsumillu piorsarsimassutsitta kulturittalu inuiaqatigiinni kalaallini ineriartorfiusumi malinnaatinneqarlunilu pitsaasumik qaffasissuseqartumik suliniutigineqartuarnissaata qulakkeeriffigineqartuarnissaa. Taamaattumik Atuarfitsialaap Meeqqerivitsialaallu tunngaviusumik meeqqap perulerfiani angajoqqaat suleqatigilluinnarlugit meeqqap sorlaqarfiata ikioqatigiinnikkut ammaffigeqatigiinnikkullu pitsaanerpaamik periarfissaqartinneqarnissaanik suliniutigisatta iluatsinnerpaanissaat anguniarlugit ingerlattuartariaqarpavut.
Siumumit isumaqaratta tassuunakkut siuarsaallutalu piorsaagutta meeraq periarfississallugu pitsaasumik siunissamini angusaqarluarnissaanut aqqutissiuuteqataaffigissallugu, taamalu siunnersuuteqartup anguniagaanik amerlanerpaat ilinniarnermikkut naammassisaqartarnerisa siunissami tassuunakkut annertuutigut qulakkeerinniffigineqarnissaannik.
Ilinniartitaanikkut ullumikkut killiffigisarput pillugu paasiniaanerit misissuinerit ingerlanneqaqqullugit Inatsisartuni kaammattuuteqartarpugut, Siumumit taamatut misissuititsillunilu paasisimasaqarnissaq siunissami ingerlaqqinnissamut nalilersuinermi periarfiissiinernut iluaqutaasarmata pingaarluinnartutut isumaqarfigaarput. Taamaattumik nuannaarutigaarput taamatut sukumiitigisumik misissuinerit inerneri qulaajarneqarmata. “Kikkut ilinniagaqartarpat?” pillugu nalunaarusiamik nassuiaammik Naalakkersuisut KIIP-mu suliaqartitsilluni saqqummiussaqarmat Inatsisartunut agguaanneqartumik, taannalu Ilinniartitaanermi Ataatsimiititaliami soqutigalugu aamma Siumumit misissuataarlugulu paasisassarsiorfigaarput.
Tassani pineqartuni 1970-80-imut inunngortunit misissuineq ilaatigut ingerlanneqarluni. Nassuiaammi tigulaarigaanni 30-31-inik ukioqartut misissuiffigineqarneranni 53% ilinniagaqarsimapput 9% aallartissimapput 38%-ii ilinniakkamik aallartitsinngisaannarsimapput.
42%-it ilinniarnerminnik siusinnerusukkut unitsitsiinnarsimasuullutik.
Ilinniarfinni ingerlaqqiffiusuni ilinniartut unititsiinnartartut arlaqarput, tamanna pissuteqartarpoq aamma kukkusumik toqqaasarnermik.Taamaattumik siunnersuinerup pitsanngorsartuarnissaannik suliniutaasut annertusarneqarnissaat pikkorissaanerillu ingerlanneqarnissaat Siumumit pingaartilluinnarpavut.
Soorunami imminut naleqqutinngitsumik toqqaasimagaanni aappassaanik pingajussaanilluunnit eqqarsariarluni naleqquttumik toqqaallunilu naammassisaqarsinnaaneq immini pitsaasuuvoq. Siumumiillu maluguniarparput siunnersuinerup pitsaasuusimannginneranik tamanna aamma patsiseqarsinnaasoq, taamaattumillu siunnersuinikkut pitsanngorsaanerup ingerlanneqarnissaanik sakkortuumik piumasaqaateqarnissaq pisariaqarpoq. Tamanna kommunini eqqumaffigineqarnerulernera ineriartortinneqarneralu isumalluarfigaarput aammalu tassuunakkut pikkorissaanerit ilinniarfiit suliffeqarfiillu tikillugit paasisassarsiorfigalugillu orniguttarnissaq siumumit pissusissamisoortutut isigaarput.
Siumumit isumaqarpugut siunnersuineq pitsaasoq atuartuunerullu nalaani aallartinneqartariaqartoq. Angajoqqaanit inuiaqatigiit inuusuttoqatigiillu imminnut kaammattoqatigiinnissaat pisariaqarpoq, kaammattorneqarneq aamma piumassuseqarnermik malitseqartinneqartarmat siunnersuinerup tungaata annertuumik eqqumaffiginiarneqarnissaa Siumumit pingaarluinnartutut isumaqarfigaarput.
Siumumit nuannaarutigaarput paasillugu nunatsinni ilaqutariit 89%-ii toqqissisimasumik atugaqartuusut, tamanna siunissamik qaamasumik tikkuussisuummat isumalluarnartutut Siumumit isumaqarfigaarput. Ajoraluartumillu aamma assigiinngitsutigut peqquteqartumik ajornartorsiortoqarnera Siumumit arajutsisimanngilarput tassuunakkullu aaqqiiniarluni suliniutaasut eqqumaffiginiarlugit inuusuttuni, angajoqqaanngortussani angajoqqaanullu siunnersuinerup qaammaasaqarnerullu annertusarneqarnissaata suliniutigineqartuarnissaa Siumumit peqataaffigissavarput.
Nassuiaammi oqaatigineqartunut ilaavoq ilinniagaqarsimasunik angajoqqaaqartut tassaagajupput ilinniaqqiffiusumik ilinniagaqalersartut. Aamma oqaatsinik ataasiinnarnik atuisinnaasut ajornartorsiuteqartarput, soorlu qallunaatut kalaallisulluunniillu pisinnaasakinnertik pillugu uniinnartoqartarmat. Taamaattumik pingaartuuvoq meeqqat akuleriissillugit atuartitsinerup aaqqissuunneqarnerata nukittorsarneqartuarnissaa, tassami marluinnik oqaaseqarnissaq pingaaruteqarpoq sunut tamanut ilinniarfinnut ammaassillunilu periarfissaqartitsisuummat.
Ilinniarnissami praktikkerfissaaleqineq, ajornartorsiutaasaqaaq taamaattumik taassumap tungaa aaqqinneqartariaqartutut Siumumit isumaqarfigaarput, suliffeqarfiit amerlanerpaanik pingitsooranilu suliffimmi ilinniartunik tigusisarnissaannik suli annertunerusumik malittarisassiuussinissat siumumit oqaatigisareeratsigu matumuuna kaammattuutigeqqissavarput taassumap tungaa aaqqiiffigilluaqqullugu.
Qitornaqalereersimaneq, angerlarserneq inuttut ajornartorsiuteqalerneq imigassamik ikiaroornartumillu uerisoornerit, imaluunniit aningaasarsipallanniarluni suliffeqalertarnerit, taamalu ilinniarnissamut kajuminnerup millisarnera taakkua tamaasa eqqarsaatigalugit inuiaqatigiinni pinaveersaartitsinikkut suliniuteqarnitta pitsaanerulersikkiartuaarnissaa anguniarlugu suliniuteqarnissarput qasusuilluta ingerlattuartariaqarparput.
Siumumit nuannaarutigaarput inuusuttuni suliniaqatigiiffiit ilinniartut namminneq kattuffii KIK DKIK allallu namminneq atugarisatik pillugit iluarseeqataaniarlutik oqalliseqalernerat erseqissiartormat . Ilinniartut akunnerminni ajornartorsiutitik aaqqeqataaffiginiarlugit iliuuseqarniarnerat Siumumit tamakkiisumik tapersersorpavut iluaraarpullu taamatut iliuuseqarnerup malitsigissammagu anguniakkanik inuiaqatigiinni saqqumilaartitsinerulernissaat aammalu amerlanerusut kajumissaatigalugulu peqataanissaat, tassuunakkut kissaateqaavut inuusuttut angusaqarluarnissaannik.
Misissuinermi paasineqarpoq taamatut ilinniagaqartut arnaanerusartut, illoqarfinnilu najugaqartuullutik,paasinarpoq angutit aalisarnermik ingerlatsisut suli amerlaqimmata, aammalu eqqaaneqarluni inuusuttut illoqarfiliarlutik ilinniariaraangamik nunaqarfimminnut utinngitsoortarnerannik. Taamaasillunilu tamanna ilapittuutaavoq nunaqarfinni najugaqartut ikiliartornerannik, aammalu nunaqarfinni pingaartumik ilinniarsimasunik ilinniartitsisussaaleqisarnerannik. Nunagisaq qimannagu ilinniartitaanerit aamma atortorissaarutinik atuinikkut annertusarneqartuarnissaa Siumumit suliniaqataaffigissallugu peqataaffigissavarput.
Siunnersuuteqartup pineruai GU-mi taamaatitsiinartartut ikiliartortsinneqarnissaannik minnerpaaffimiititsiniarnermik, tamanna siumumit isumaqatigaarput. Pissusiviusullu imaapput ullumikkut ukiunut siuliinut naleqqiullugu GU-mi atuartut qangarnit amerlanerujussuit aallartittalernikuupput soorlu Qaqortumi Aasianni Nuummilu periarfissaqartinneqaramik, taamaalilluni amerlanerusut aamma naammassisalernerannik kinguneqartinneqarlutik tamanna siuariarnertut Siumumit isigineqartariaqarnera puigoqqunngilarput. Ilami aamma Sisimiuni HTX tekniki aallavigalugu ilinniarnertuunngorniartut periarfissaqartitaalernerat, Qaqortumi HHX niuernikkut ilinniarnertuunngornianut periarfissaqartitsilernerit aallarnerneqareersut. Siumumiillu nalunngilarput GU-mi naammassisut ukioq ataaseq ilinniarnerminnik unikaallatitsiniarlutik noqqaassuteqartartut amerlanerpaajusut, atuakatannermik pissuteqartumik aammalu sulinermik aningaasarsiussaarlutillu anersaarfeqalaarusuttunik piffissaqarnerujumallutillu ilinniafissaminnut toqqaanissaminnut.Siumumit nalunngilarput GU-mi atuartut qallunaat nunaannut allanullu ilinniagaqariartoraangamik amerlasuut ajornartorsiuteqartarmata qallunaat kultureannut pulaniapiloortarlutik,taamaalillutik angerlaannartartut ajoraluartumik arlaqartorujussuullutik.
Tamanna pinngitsoortinniarlugu suliniutit annertusarneqarnissaat siumumit kaamattuutigissavarput soorlu aamma DKIK taamatut suleqataajumasoq ilinniartunut oqaluttuussiartortarniarlutik tikillugit paasisitsiniaallutik soorlu ukiumut ataatsiarlutilluunniit,tamanna siumumit siunnersuutitsialattut isumaqarfigigatsigu periarfissarsiuussinissaq piumasariniarparput.
Siumumit atuarnermik qatsussisoortarnerup qaangerniarnissaanik suliniutaasinnaasut ujartorneqartuarnissaat peqataaffigaarput. Taamaattumik aamma Atuarfitsialammi angajulliit atuarfianni ukiunik sivikilliliiniarneq pissutissaqarluartumik tunngaveqarpoq, atuartut atuarnerminnik qatsussigallartarnerat minnerpaaffilerniarneqarmat.
Tamanna Siumumit isumaqarpugut aamma kingusinnerusukkut ilinniagaqartut taamaatitsiinnartarnerannik millisaaqataajumaartoq.
Ruth Heilmann
Siumut