Samling

20120913 09:27:22
1. beh 25-04-2002

16. April 2002                                                                                                            FM 2002/37

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi kan minimere de uddannelsessøgendes stigende frafald fra forskellige uddannelsesinstitutioner

(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landsstyret er enig i Jakob Sivertsens  fremhævelse af uddannelsesområdet som et vigtigt  redskab i udvikling af samfundet og at der skal sikres de bedst mulige indholdsmæssige og pædagogiske rammer for de uddannelsessøgende, for bl.a. at mindske de store frafald.

Forslagsstilleren ønsker årsagerne til frafaldene afdækket og foreslår nedsættelse af en arbejdsgruppe der skal afdække problemstillingerne.

Der har været gennemført flere undersøgelser af årsager til frafald blandt de uddannelsessøgende. I de seneste 2 år har analysefirmaet HS-analyse, for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, gennemført 3 undersøgelser af årsager til frafald og årsager til at nogle unge gennemfører en uddannelse, mens andre falder fra eller slet ikke kommer igang. Undersøgelserne er resulteret i rapporterne, “Frafald i Bygge- og Anlægssektoren”, “Beskæftigelses- og uddannelsesforhold i Bygge- og Anlægsbranchen” samt “Hvem får en uddannelse”

Rapporterne viser, underbygget af uddannelsesstedernes registreringer, nogle gennemgående problemer som årsag til frafald, herunder

- mangelfulde sproglige forudsætninger i dansk

- utryghed i hjemmet under opvæksten

- ønske om at starte en anden uddannelse end den man er i gang med

- kulturelle problemer i virksomhederne i form af dansk dominerede normer

- diciplinære problemer i form af manglende mødedisciplin og engagement

- skoletræthed   

Personlige problemer som årsag til at forlade et uddannelsesforløb dækker bredt, lige fra forbigående følelsesmæssige oplevelser  til omsorgssvigt og misbrug i opvæksten. Når der er tale om tungere problemer begrænses skolernes muligheder for at hjælpe.

De igangværende reformer af uddannelsessystemet, herunder af folkeskolen, af erhvervsuddannelserne, etablering af Universitetsparken og reform af uddannelsesstøtten, har bl.a. til formål at styrke de forudsætninger der skal være til stede for, at de unge opfylder de faglige og sproglige krav til at påbegynde en bestemt uddannelse, kender konsekvenserne ved valg af uddannelsen og er motiverede og parate til at gå igang.

I “Redegørelse om uddannelsesstøttereform”, der vil blive omdelt til Landstingets medlemmer, lægges der op til at øge de uddannelsessøgendes ansvarlighed og kompetence. Den uddannelsessøgende får større ansvar og større kompetence ved tilrettelæggelse af eget karriereforløb og til forvaltning af de økonomiske midler de får stillet til rådighed.

________________

FM2002/3

KIIIP j.nr. 49.10.00

Sammen med de øvrige reformer på uddannelsesområdet, skal støttereformen endvidere medvirke til at sikre,


              at flere kommer igang med en uddannelse,

              at flere gennemfører en uddannelse og

              at flere vælger den for dem rigtige uddannelse.

Der arbejdes overalt i uddannelsessystemet på at styrke de elementer der skal til for at nå de uddannelsespolitiske mål om kvalitet og størst mulig selvforsyning med uddannet arbejdskraft.

Der vil dog gå en årrække før virkningerne af de mange tiltag viser sig.

Fremfor at nedsætte en arbejdsgruppe der skal afdække problemstillingerne, foreslår Landsstyret, at der afsættes midler til dyberegående analyser af frafaldene. Bl.a. fra spørgeskemaundersøgelsen “Hvem får en uddannelse” foreligger der et omfattende materiale der kan danne grundlag for sådanne analyser.    

_______________

FM2002/37

KIIIP j.nr. 49.10.00

1. beh 25-04-2002

16. april 2002                                                                                                           UPA 2002/37





Ilinniarfinni assigiinngitsuni ilinniartut ilinniarnerminnik taamaatitsiinnartartut amerli­artuinnarnerisa qanoq iliornikkut minnerpaaffimmiitinniarneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen)




Akissuteqaatitut allakkiaq


(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)



Inuiaqatigiit ineriartorneranni ilinniartitaanerup pingaaruteqartumik sakkussaaneranik Jakob Sivertsenip pingaartitsinera Naalakkersuisut isumaqatigaat, aammalu isumaqatigalugu ilinnia­gaqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik imarisatigut atuartitaanikkullu sinaakkusiiffigineqar­nissaasa qulakkeerneqarnissaa, ilaatigut taamaaliornikkut unitsitsiinnartoqartarnerujussua anni­killisaaviginiarneqarniassammat.



Siunnersuuteqartup kissaatiginartippaa unitsitsiinnartarnernut pissutaasut qulaajaavigineqarnis­saat, siunnersuutigaalu suleqatigiissitamik ajornartorsiummut apeqqutinik qulaajaaniartussa­mik pilersitsisoqarnissaa.



Ilinniagaqartut akornanni unitsitsiinnartarnernut pissutaasartunik arlalinnik misissuisoqarta-reersimavoq. Ukiuni kingullerpaani marlunni misissueqqissaartarfiup HS-analysep unitsitsiin­nartarnernut pissutaasartut pillugit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik sinnerlugu misissuisarnerit pingasut ingerlattarsimavai, ilanngullugu misissuiffigisarsimallugit inuusuttut ilaasa ilinniarnerminnik naammassinnittarsi­manerannut pissutaasarsimasut, naak ilaat unitsitsiinnartarsimagaluartut imaluunniit aallartit­sinngitsuuinnartarsimagaluartut.  Misissuisarnerit inernerisarsimavaat uku nalunaarusiarineqar­tarsimammata @Sanaartornerup iluani unitsitsiinnartarnerit@, @Sanaartornerup iluani sulinermi ilinniartitaanermilu pissutsit@ kiisalu @Kikkunuku ilinniagaqalersartut@. 



Nalunaarusiat ilinniarfiit nalunaarsuisarnerannit ilalerneqarlutik ajornartorsiutaagajuttut unitsit­siinnartarnernut pissutigineqarajuttartut takussutissiivigisimavaat, matuma ataani ajornartorsiu­taagajuttutut oqaatigineqarlutik makku: 


- qallunaatut oqaatsitigut piginnaanereriikkat amigaateqarnerat


- peroriartornermi angerlarsimaffiup toqqissisimananngitsuusimanera


- aallartissimasaagaluamit allaanerusumik ilinniagaqarusulerneq


- suliffeqarfinni kulturikkut ajornartorsiuteqarnerit qallunaat ileqquisa erseqqinneruallaar-        nerannik pissuteqartut


- malinniagassatigut ajornartorsiuteqarnerit, soorlu takkuttarnissamut malinniagassanik tunniu­   simanissamullu malinnikkuminaatsitsisarnerit, kiisalu


- atuakatannerit.




________________


FM2002/3


KIIIP j.nr. 49.10.00


Inuttut ajornartorsiutit ilinniagaqarnermik qimatsinermut peqqutaasartutut oqaatigineqartarsi­masut amerlasuujusarsimapput, tassaasarsimallutik misigissutsikkut misigisaasarsimasunit ani­gugassaasartunit peroriartornermi isumassorneqarsimannginnernut atornerlunneqartarsimaner­nullu tunngasut. Ajornartorsiutaasartut oqimaatsuugaangata ilinniarfiit ikiueriarnissamut periar­fissaat killeqartarsimapput.



Ilinniartitaanerit pillugit iluarsartuusseqqinniarnerit maanna ingerlanneqartut, matuma ataani Meeqqat Atuarfiannik inuussutissarsiutinillu ilinniartitaanernik iluarsartuusseqqinniarnerit, Ilsimatusarfissamik pilersitsiniarneq aammalu ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuus­sivigeqqinnissaata ilaatigut siunertaraat nakussassaaniarnissaq. Tassa inuusuttut ilinniagassamik aalajangersimasumik aallartitsiniarneranni ilisimasassatigut oqaatsitigullu piumasaqaatinik piginnaasaqareernerisa nakussassaavigineqarnissaa, ilinniagassanik toqqaaniartarnermi kingu­nissaasunik ilisimaarinninnerulernissaat, aammalu aallartinnissaminnut piumassuseqarlutillu piareersimasarnissaat. 



@Ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussiffigineqarnissaat pillugu Nassuiaammi@ Inatsisartunut ilaa­sortanut agguaanneqartussami siunnersuutiginiarneqarpoq ilinniagaqartut akisussaatitaaneru­lersinneqarlutillu piginnaanngorsarneqarnerunissaat. Ilinniagaqartoq ilinniarnermi ingerlannis­saanut aningaasassaritinneqartullu aqunniarnissaannut aaqqissuussisarnermini ilinniagaqartoq akisussaatinneqarnerulerlunilu oqartussaatinneqarnerulissaaq.



Ilinniartitaanerup iluani iluarsartuusseqqinnerit allat peqatigalugit ilinniagaqarnersiutit iluar­sartuussiffigineqaqqinnerisa aammattaaq qulakkeereqataaffigissavaa,



                  amerlanerusut ilinniarnermik aallartitsisalernissaat,


                  amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittalernissaat aamma


                  amerlanerusut imminnut eqqortumik ilinniagassamik toqqaasalernissaat.




Ilinniartitaanerit iluanni tamani sulissutiginiarneqarpoq pitsaassusissaq sapinngisamillu annertu­nerpaamik ilinniarsimasunik sulisoqalernissaq pillugu ilinniartitaanikkut politikkimi siunnerfi­gineqartut anguneqarnissaannut pisariaqartunik nakussassaaniarnissaq.


Alloriaatigineqartussalli tamakkua ersiutissaasa takkunnissaannut ukiorpaaluit ingerlaqqaartus­saassapput.



Ajornartorsiutinut apeqqutinik qulaajaasussamik suleqatigiissitaliornissamut taarsiullugu Naa­lakkersuisut siunnersuutiginiarpaat unitsitsiinnartarnerup itinerusumik qulaajaavigineqarnis­saanut aningaasanik illuartitsisoqarnissaa. Nalunaarusiaq ”Kikkunuku ilinniagaqalersartut”, tassaasoq apeqqutit akisassat aallaavigalugit misissuineq, imaqarluarpoq itinerusumik misissuinernut taamaattunut tunngavissaalluartunik.



    



________________


FM2002/37


KIIIP j.nr. 49.10.00