Samling
16. April 2002 FM 2002/37
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi kan minimere de uddannelsessøgendes stigende frafald fra forskellige uddannelsesinstitutioner
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Landsstyret er enig i Jakob Sivertsens fremhævelse af uddannelsesområdet som et vigtigt redskab i udvikling af samfundet og at der skal sikres de bedst mulige indholdsmæssige og pædagogiske rammer for de uddannelsessøgende, for bl.a. at mindske de store frafald.
Forslagsstilleren ønsker årsagerne til frafaldene afdækket og foreslår nedsættelse af en arbejdsgruppe der skal afdække problemstillingerne.
Der har været gennemført flere undersøgelser af årsager til frafald blandt de uddannelsessøgende. I de seneste 2 år har analysefirmaet HS-analyse, for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, gennemført 3 undersøgelser af årsager til frafald og årsager til at nogle unge gennemfører en uddannelse, mens andre falder fra eller slet ikke kommer igang. Undersøgelserne er resulteret i rapporterne, “Frafald i Bygge- og Anlægssektoren”, “Beskæftigelses- og uddannelsesforhold i Bygge- og Anlægsbranchen” samt “Hvem får en uddannelse”
Rapporterne viser, underbygget af uddannelsesstedernes registreringer, nogle gennemgående problemer som årsag til frafald, herunder
- mangelfulde sproglige forudsætninger i dansk
- utryghed i hjemmet under opvæksten
- ønske om at starte en anden uddannelse end den man er i gang med
- kulturelle problemer i virksomhederne i form af dansk dominerede normer
- diciplinære problemer i form af manglende mødedisciplin og engagement
- skoletræthed
Personlige problemer som årsag til at forlade et uddannelsesforløb dækker bredt, lige fra forbigående følelsesmæssige oplevelser til omsorgssvigt og misbrug i opvæksten. Når der er tale om tungere problemer begrænses skolernes muligheder for at hjælpe.
De igangværende reformer af uddannelsessystemet, herunder af folkeskolen, af erhvervsuddannelserne, etablering af Universitetsparken og reform af uddannelsesstøtten, har bl.a. til formål at styrke de forudsætninger der skal være til stede for, at de unge opfylder de faglige og sproglige krav til at påbegynde en bestemt uddannelse, kender konsekvenserne ved valg af uddannelsen og er motiverede og parate til at gå igang.
I “Redegørelse om uddannelsesstøttereform”, der vil blive omdelt til Landstingets medlemmer, lægges der op til at øge de uddannelsessøgendes ansvarlighed og kompetence. Den uddannelsessøgende får større ansvar og større kompetence ved tilrettelæggelse af eget karriereforløb og til forvaltning af de økonomiske midler de får stillet til rådighed.
________________
FM2002/3
KIIIP j.nr. 49.10.00
Sammen med de øvrige reformer på uddannelsesområdet, skal støttereformen endvidere medvirke til at sikre,
at flere kommer igang med en uddannelse,
at flere gennemfører en uddannelse og
at flere vælger den for dem rigtige uddannelse.
Der arbejdes overalt i uddannelsessystemet på at styrke de elementer der skal til for at nå de uddannelsespolitiske mål om kvalitet og størst mulig selvforsyning med uddannet arbejdskraft.
Der vil dog gå en årrække før virkningerne af de mange tiltag viser sig.
Fremfor at nedsætte en arbejdsgruppe der skal afdække problemstillingerne, foreslår Landsstyret, at der afsættes midler til dyberegående analyser af frafaldene. Bl.a. fra spørgeskemaundersøgelsen “Hvem får en uddannelse” foreligger der et omfattende materiale der kan danne grundlag for sådanne analyser.
_______________
FM2002/37
KIIIP j.nr. 49.10.00
16. april 2002 UPA 2002/37
Ilinniarfinni assigiinngitsuni ilinniartut ilinniarnerminnik taamaatitsiinnartartut amerliartuinnarnerisa qanoq iliornikkut minnerpaaffimmiitinniarneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen)
Akissuteqaatitut allakkiaq
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inuiaqatigiit ineriartorneranni ilinniartitaanerup pingaaruteqartumik sakkussaaneranik Jakob Sivertsenip pingaartitsinera Naalakkersuisut isumaqatigaat, aammalu isumaqatigalugu ilinniagaqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik imarisatigut atuartitaanikkullu sinaakkusiiffigineqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa, ilaatigut taamaaliornikkut unitsitsiinnartoqartarnerujussua annikillisaaviginiarneqarniassammat.
Siunnersuuteqartup kissaatiginartippaa unitsitsiinnartarnernut pissutaasut qulaajaavigineqarnissaat, siunnersuutigaalu suleqatigiissitamik ajornartorsiummut apeqqutinik qulaajaaniartussamik pilersitsisoqarnissaa.
Ilinniagaqartut akornanni unitsitsiinnartarnernut pissutaasartunik arlalinnik misissuisoqarta-reersimavoq. Ukiuni kingullerpaani marlunni misissueqqissaartarfiup HS-analysep unitsitsiinnartarnernut pissutaasartut pillugit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik sinnerlugu misissuisarnerit pingasut ingerlattarsimavai, ilanngullugu misissuiffigisarsimallugit inuusuttut ilaasa ilinniarnerminnik naammassinnittarsimanerannut pissutaasarsimasut, naak ilaat unitsitsiinnartarsimagaluartut imaluunniit aallartitsinngitsuuinnartarsimagaluartut. Misissuisarnerit inernerisarsimavaat uku nalunaarusiarineqartarsimammata @Sanaartornerup iluani unitsitsiinnartarnerit@, @Sanaartornerup iluani sulinermi ilinniartitaanermilu pissutsit@ kiisalu @Kikkunuku ilinniagaqalersartut@.
Nalunaarusiat ilinniarfiit nalunaarsuisarnerannit ilalerneqarlutik ajornartorsiutaagajuttut unitsitsiinnartarnernut pissutigineqarajuttartut takussutissiivigisimavaat, matuma ataani ajornartorsiutaagajuttutut oqaatigineqarlutik makku:
- qallunaatut oqaatsitigut piginnaanereriikkat amigaateqarnerat
- peroriartornermi angerlarsimaffiup toqqissisimananngitsuusimanera
- aallartissimasaagaluamit allaanerusumik ilinniagaqarusulerneq
- suliffeqarfinni kulturikkut ajornartorsiuteqarnerit qallunaat ileqquisa erseqqinneruallaar- nerannik pissuteqartut
- malinniagassatigut ajornartorsiuteqarnerit, soorlu takkuttarnissamut malinniagassanik tunniu simanissamullu malinnikkuminaatsitsisarnerit, kiisalu
- atuakatannerit.
________________
FM2002/3
KIIIP j.nr. 49.10.00
Inuttut ajornartorsiutit ilinniagaqarnermik qimatsinermut peqqutaasartutut oqaatigineqartarsimasut amerlasuujusarsimapput, tassaasarsimallutik misigissutsikkut misigisaasarsimasunit anigugassaasartunit peroriartornermi isumassorneqarsimannginnernut atornerlunneqartarsimanernullu tunngasut. Ajornartorsiutaasartut oqimaatsuugaangata ilinniarfiit ikiueriarnissamut periarfissaat killeqartarsimapput.
Ilinniartitaanerit pillugit iluarsartuusseqqinniarnerit maanna ingerlanneqartut, matuma ataani Meeqqat Atuarfiannik inuussutissarsiutinillu ilinniartitaanernik iluarsartuusseqqinniarnerit, Ilsimatusarfissamik pilersitsiniarneq aammalu ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussivigeqqinnissaata ilaatigut siunertaraat nakussassaaniarnissaq. Tassa inuusuttut ilinniagassamik aalajangersimasumik aallartitsiniarneranni ilisimasassatigut oqaatsitigullu piumasaqaatinik piginnaasaqareernerisa nakussassaavigineqarnissaa, ilinniagassanik toqqaaniartarnermi kingunissaasunik ilisimaarinninnerulernissaat, aammalu aallartinnissaminnut piumassuseqarlutillu piareersimasarnissaat.
@Ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussiffigineqarnissaat pillugu Nassuiaammi@ Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqartussami siunnersuutiginiarneqarpoq ilinniagaqartut akisussaatitaanerulersinneqarlutillu piginnaanngorsarneqarnerunissaat. Ilinniagaqartoq ilinniarnermi ingerlannissaanut aningaasassaritinneqartullu aqunniarnissaannut aaqqissuussisarnermini ilinniagaqartoq akisussaatinneqarnerulerlunilu oqartussaatinneqarnerulissaaq.
Ilinniartitaanerup iluani iluarsartuusseqqinnerit allat peqatigalugit ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussiffigineqaqqinnerisa aammattaaq qulakkeereqataaffigissavaa,
amerlanerusut ilinniarnermik aallartitsisalernissaat,
amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittalernissaat aamma
amerlanerusut imminnut eqqortumik ilinniagassamik toqqaasalernissaat.
Ilinniartitaanerit iluanni tamani sulissutiginiarneqarpoq pitsaassusissaq sapinngisamillu annertunerpaamik ilinniarsimasunik sulisoqalernissaq pillugu ilinniartitaanikkut politikkimi siunnerfigineqartut anguneqarnissaannut pisariaqartunik nakussassaaniarnissaq.
Alloriaatigineqartussalli tamakkua ersiutissaasa takkunnissaannut ukiorpaaluit ingerlaqqaartussaassapput.
Ajornartorsiutinut apeqqutinik qulaajaasussamik suleqatigiissitaliornissamut taarsiullugu Naalakkersuisut siunnersuutiginiarpaat unitsitsiinnartarnerup itinerusumik qulaajaavigineqarnissaanut aningaasanik illuartitsisoqarnissaa. Nalunaarusiaq ”Kikkunuku ilinniagaqalersartut”, tassaasoq apeqqutit akisassat aallaavigalugit misissuineq, imaqarluarpoq itinerusumik misissuinernut taamaattunut tunngavissaalluartunik.
________________
FM2002/37
KIIIP j.nr. 49.10.00