Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Mogens Kleist UPA 2002/37-1 |
Den, 25. april 2002 |
|
Til Jakob Sivertsens forslag til forespørgselsdebat i henhold til § 35 om at minimere de uddannelsessøgendes stigende frafald fra de forskellige uddannelsesinstitutioner har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Debatten i dag vedrører de uddannelsessøgende. Vi siger alle sammen at uddannelserne skal prioriteres højt. Vi er alle sammen bekendt med, at hvis vi skal drive vort land på den bedste måde, har vi behov for veluddannede grønlændere.
I slutningen af sit forslag skriver Jakob Sivertsen, at det er nødvendigt at etablere en arbejdsgruppe som skal kigge på eventuelle årsager til det store frafald blandt de uddannelsessøgende.
Vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale HS Analyses undersøgelse fra 2001 på vegne af Uddannelsesdirektoratet.
Undersøgelsen viser, at årsagerne til de uddannelsessøgende store frafald skyldes meget forskellige forhold.
De vigtigste forhold som blev nævnt er følgende:
-For svage danskkundskaber
-Utryghed i hjemmet
-Økonomi
-Boligforhold
-Manglende praktikplads
-Opstart af en ikke passende uddannelse
-Undersøgelsen påpeger også en del personlige problemer
Vi er i dag bekendt med, at alt for mange unge stopper deres uddannelse i utide og at det store frafald koster samfundet mange penge.
Vi må derfor spørge, om det er nødvendigt, at vi strammer op for uddannelsesbetingelserne for at minimere frafaldet blandt unge uddannelsessøgende.
Med hensyn til efterlysningen om hvordan det store frafald kan minimeres, skal vi meddele, at vi på baggrund af allerede skitserede problemstillinger må bestræbe os på at finde løsningsmuligheder.
Uddannelsesstedder betingelser bør synliggøres.
Det er ikke utænkelig at enkelte uddannelsessteders krav er for lave og at dette kan betyde, at de uddannelsessøgendes formåen er for lav.
Én af de ting som vi ved i dag er, at en del af STI-eleverne har gevaldige problemer i dansk. VI må derfor spørge os selv om hvorfor dansk er et problem og hvad vi kan gøre for at rette op på det.
Vi må være i stand til i fællesskab og i samarbejde med uddannelsesstederne rette op på problemerne ikke mindst i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisation. Med hensyn til Sti, må vi stille det spørgsmål, og det skal være et krav, at uddannelsessøgende først kan blive optaget hvis de består en egentlig optagelsesprøve.
En af problemerne er, at grønlandske elever i forhold til deres danske kammerater ikke kun har problemer i dansk men problematikken består ligeså meget i, at optagelseskravene er mindre. En af de tydeligste ting er at der bliver stillet mindre krav til grønlandske elever (eksempelvis med hensyn til gr. II). Dette betyder, at grønlandske elever er nødsaget til at stille større krav til sig selv, når de starter på en uddannelse. Det er hvad en af de studerende i Århus har ytret.
Vi kan ikke komme med entydige løsningsmuligheder, men forholdene viser klart, at en del af de uddannelsessøgende har ønske om, at der bliver stillet større krav.
Vi skal i forlængelse af ovennævnte spørge om, hvor langt man er nået med bestræbelserne på at regulere uddannelsesstøtten.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi sidder klar til at være med i debatten.
Kattusseqatigiit 03.05.2002
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist
UPA 2002-37.
Ilinniarfinni assigiingitsuni ilinniartut ilinniarnerminnit taamaatiinnartartut amerleriartornerisa ikinnerpaamiitinniarneqarnissaa pillugu Jakob Sivertsen-ip apeqquteqaataa aallaavigalugu oqaalinnissamik siunnersuutaanut Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqassaagut:
Ullumikkut oqallinnissami eqqartugassagut tassaapput ilinniartut.Tamattami oqartarpugut ilinniartitaaneq annetunerusumik aallunneqartariaqartoq.
Tassami nunarput siunissami pitsaanerpaamik ingerlanniarutsigu kalaallinik ilinniarluar-simasunik peqartariaqarnerput tamatta nalunngilarput.
Jakob Sivertsen-ip saqqumiussami naggasiinermini oqaatigivaa ilinniartut taamaatiinnartartut qulaajaaffiginissaanut tunngatillugu naliliisariaqartugut qulaajaasussamik suleqatigiis-sitaliornissaq.
Kattusseqatigiinniit innersuussutigerusupparput HS Analyse-p juni 2001-imi Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik sinnerlugu misissuisimanera.
Misissuisimanerup takutippaa ilinniarnerminnik taamaatiinnartartut assigiinngitsupilorujus-suarnik pissuteqartartut.
Taakkartorneqartuni pingaarnerit makkuupput:
-Qallunaatut oqaatsinik nalorsarneq.
-Angerlarsimaffimmi toqqissisimasuusimaneq.
-Aningaasaqarneq.
-Ineqarnermut tunngasut.
-Suliffimmik sungiusarfissamik pissarsinngitsoorneq.
-Ilinniakkamik naleqqutinngittumik aallartinneq.
-Misissuisimanermi inuttut ajornartorsiuteqarnerit taakkartorneqarput.
Ullumikkummi nalunngilarput inuusuttut ilinniarnerminnik taamaatiinnartartut suli amerlavallaartut aammalu inuiaqatigiinnut aningaasarpassuarnik taamaatiinnartarnerit naleqartartut.
Taamaammat aperisariaqarpugut ullumikkut ilinniartitaanermut piumasaqaatigititagut nalimmassarlugit sukatissanerigut taamatut ilinniartut unitsitsiinnartarnerat pakkersimaar-niarutsigu.
Ilinniartut ullumikkut taamaatiinnartartut qanoq aaqqiivigineqarsinnaaneranut tunngatillugu oqaatigissavarput pissutsit assigiinngitsut taakkartoriikkagut tunngavigalugit ataatsimoorluta aaqqiiniarnissarput pingaaruteqarmat.
Ilinniarfiit piumasaqaataat ersarinnerusumik aaqqiivigineqartariaqarput.
Imaassinnaavoq ullumikkut ilinniarfiit ataasiakkat piumasaqaataat appasippallaartut. Taamaasilluni ilinnialertartut pisinnaasaat annikippaallaarlutik.
Ullumikkut nalunngisatta ilagaat STI aqqutigalugu ilinnialersartut ilaat annertuumik qallunaat oqaasiinut ajornartorsiuteqartartut. Aperisariaqarpugullu sooq qallunaat oqaasii ajornartorsiu-taanersut aammalu qanoq aaqqiivigineqarsinnaanissaannut iliuuseqarsinnaanersugut.
Ilinniarfiit allat aammattaaq qanimut suleqatigalugit ajornartorsiutaasartut aaqqiiviginiarsin-naaneri angusinnaasariaqarpagut, minnerunngitsumillu Ilinniartut Kattuffii suleqatiginerisigut.
STI eqqarsaatigalugu aperisariaqarpugut, ullumikkut ilinniartussanik naliliisarnermi piumasaqaataalersinnannginnersoq aatsaat misilitsinnikkut sukumiisumik naliliisalernissaq.
Ullumikkullu ajornartorsiutit ilagaat kalaalliit qallunaat nunaannut atuariartortartut qallu-naaqqanut sanilliullutik pisinnaasaat oqaatsitiguinnaanngitsoq aammattaaq ilinniarfissami piumasaqaatinut tunngatillugu assigiinngeqisut.
Ersarinnerpaanut ilaavoq iliniarfiit piumasaqaataasa ilaatigut kalaallinut annikinnerusarmata (tassaasinnaavoq gr.II.-malillugu).Taamaasilluni kalaallit qaffasinerusumik aammattaaq ilinniagaqartut ilinnialernerminni annertuunik sorsunniagasssaqartarlutik.
Taamatut kalaallit qaffasinnerusumik ilinniagaqartut ilaat Århus-imi oqaaseqarput.
Aaqqiissutaasinnaasut toqqaannartumik oqaatigisinnaanngilagut, ersaripporli ilinniartut ilaasa piumasarigaat ilinniarfiit piumasaqaataat qaffasinnerusariaqartut.
Ilanngullugu apeqqutigerusupparput Ilinniartitaanermut Pisortaqarfimmi ilinniarnersiutinut aaqqiiniarnerat sumut killinnersoq.
Tassami ilinniartunut piumasaqaatit arlaatigut ilanngunneqarsimanersut.
Taamatut oqaasearluta oqallinnissamut ilaanissarput oqaatigissavarput.