Samling

02FM/01.25.01-80 Beslutningsforslag om ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, med det formål at muliggøre bistand til etablering af selvhjælpsgrupper.... Fra Asii Chemnitz Narup

5. marts 2002 FM 2002/80

Under henvisning til Landstingets forretningsorden § 32 anmodes følgende forslag til landstingsbeslutning optaget på dagsorden til forårssamlingen 2002:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til ændring af gældende landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, med det formål at: 1) udvide hjælpemulighederne ved at sikre hjemmel til etablering af selvhjælpsgrupper, og 2) opmunte til at finde nye veje inden for det sociale arbejde ved at give hjemmel til forsøgsordninger i øvrigt.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.)

Den hjælp, som ydes i henhold til forordningen om offentlig hjælp i dag, er først og fremmest rettet mod den enkelte hjælpsøgende og dennes familie. Den form for hjælp er nødvendig og et gode i samfundet. Men den individualiserede hjælp bør ikke stå som det eneste tilbud. Ved udelukkende at fokusere på det enkelte individ forstærkes borgerens følelse af at være alene om at have et givent problem, vedkommende fastholdes i oplevelsen af at være svag og forkert, ligesom myten om at sociale problemer er selvforskyldte lever videre.

Alle mennesker har brug for at være en del af et fællesskab. Tidligere udgjorde familien dette fællesskab, men udviklingen har ændret dens position. Ikke mindst her i landet er vi tvunget til at definere os ind i nye former for fællesskaber. Det spiller en stor rolle for den enkelte og dennes identitet at få bekræftet følelsen af menneskers indbyrdes forbundethed.

Her spiller, efter Inuit Ataqatigiits mening, socialpolitikken en vigtig rolle. Vi mener, at socialpoitikkens funktion blandt andre er: 1) at være med til at styrke fællesskabet, 2) at fremme den enkeltes følelse af eget værd og at 3) at fokusere på og styrke borgernes ressourcer og udviklingsmuligheder.

Socialpolitikken bør bygge på ideen om det sociale ansvar. Lovgivningen skal åbne op for at der kan ydes hjælp til at fremme fællesskabet og livskvaliteten. Socialhjælpen skal derfor fremover også kunne bestå af muligheden for at deltage i og etablere selvhjælpsgrupper/støttegrupper til grupper af mennesker som har et fælles problem. Gruppen kan også være en interessegruppe, som ønsker at forbedre livsbetingelserne i nærmiljøet eller som sammen vil arbejde på løsning af et givent problem.

Hjælpen kan variere fra tildeling af økonomiske midler til annoncering af oprettelse af en selvhjælpsgruppe, tildeling af fysiske rammer til selvhjælpsgrupperne, udgivelse af pjecer om et bestemt emne. Samarbejdet mellem det offentlige og gruppen af borgere vil variere fra sag til sag, og behovet for støtte vil variere lige fra opbakning til egentlig faglig bistand og økonomiske midler. Samarbejdet mellem gruppen af borgere og det offentlige bør bero på en samarbejdsaftale, som beskriver målet for samarbejdet samt parternes gensidige pligter og rettigheder, herunder de etiske spilleregler.

I disse år fokuseres der overalt i den offentlige debat på at folk skal tage ansvar for deres eget liv og ikke vente på at andre skal være noget for én. I Inuit Ataqatigiit tror vi på, at mennesket grundlæggende har en medfødt vilje til at klare sig selv. Men den enkeltes livschancer kan have forstyrret denne vilje.

Sociallovgivningen kan være med til at forbedre mulighederne for at også brugere af det sociale system genfinder denne vilje til at klare sig selv og få større overskud og mulighed for at højne og udvikle deres sociale kompetence. Dermed skabes vejen for personlig udvikling og højere livskvalitet. At danne selvhjælpsgrupper/ behandlings-grupper er en oplagt metode. Den bør sikres ved lov.

Ligesåvel som de teknologiske hjælpemidler hele tiden udvikler sig, sådan er der også behov for at udvikle og forfine metoder i det sociale arbejde, herunder organiseringen af hjælpeappartet. Vi må som lovgivere opmuntre de gode kræfter hos fagfolk i hele den sociale sektor, der har mod på at arbejde mere eksperimenterende og forsøgs- og udviklingsbaseret. Kun ved nytænking kan der udvikles metoder, der passer til de grønlandske realitet. Forordningen om hjælp fra det offentlige bør derfor indeholde bestemmelser om muligheder for at arbejde mere projektorienteret med henblik på at udvikle og forny socialsektoren.

I håb om at Landstinget tilslutter sig disse ønsker om udvidelse af reglerne i forordningen om offentlig hjælp.

02FM/01.25.01-80 Inuttut imminut ikiorsernissaq siunertaralugu ikioqatigiinnik aammalu misiliutitut aaqqissuussinernik pilersitsinermi tapersinissamut... Asii Chemnitz Narup

5. marts 2002 UPA 2002/80

Inatsisartut suleriaasianni § 32 innersuussutigalugu matumuuna qinnuteqaatigaara aalajangiiffigisassatut siunnersuut una Inatsiartut upernaakkut 2002-mi ataatsimiinnissaanni oqaluuserisassanut ilanngunneqassasoq:

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqarpoq, Naalakkersuisut piumaffigineqassasut pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussinissamik. Taamaaliornikkut anguniarneqassaaq: 1) ikorfartoqatigiinnik pilersitsisinnaanerup peqqussutitigut illersorneqalerneratigut ikiorsiissutitut neqeroorutit annertusarnissaat, aamma 2) misiligaasinnaanerit peqqussutitigut periarfissinnerisigut isumaginninnerup iluani sullissinermi periutsinik nutarterinissamik / ineriartortitsinissamik kaammattuinissaq.

(Asii Chemnitz Narup, Inatsisartuni ilaasortaq)

Ikiorsiissutit, pisortanit ikiorsiissutit Inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu ullumikkut neqeroorutigineqartartut, amerlanertigut inunnut ataasiakkaanut taassumalu ilaqutaanut sammitinneqarnerusarput. Ikiorsiissutit taakku pinngitsoorneqarsinnaanngillat, inuiaqatigiinnillu ajunngitsorsiassatut iluatinnartutut isigisariaqarlutik. Inunnilli ataasiakkaanut ikiorsiisarneq allanik ilaqartinnagu neqeroorutaassanngilaq. Taamaaliornikkut innuttaasoq ajornartorsiutiminik kisermaassisutut misigeqqajaasaqarpoq, eqqunngitsumik pisutut sanngiitsutullu misigisimajuarluni soorluttaaq inuuniarnikkut ajornartorsiutqalernermi nammineq pisuussuteqartoqarsimanissamik isumaqarneq attatiinnarneqaqqajaasartoq.

Inuit tamarmik peqatigiinnut ilaanissaminnik pisariaqartitsisarput, tulaavissaqarusuttarput. Qanga ilaqutariit pissusissamisoortumik taamatut peqatigiiupput. Ineriartornerulli ilaqutariit taamaattuunerat qajannarsisissimavaa. Peqatigeeriaatsinut nutaanut innersuussinissarput pisariaqalersimavoq. Inuit imminnut ataqatigiilluinnarnerannik misigisimanerup uppernarsinissaa inunnut ataasiakkaanut kinaassusiannullu pingaaruteqaqaaq.

Tamatumani isumaginninnermut politikki pingaaruteqaqaaq, Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu. Isumaqarpugut isumaginninnermut politikki siunissami ilaatigut imaattunik siunertaqartariaqartoq: 1) peqatigiinneq nukittorsassallugu, 2) inuit naleqarnerminnik misigisimanerannik siuarsaassalluni aammalu 3) innuttaasut pisinnaassusiinik ineriartoqqinnissamullu periarfissaannik tappiffiginninnerullunilu nukittorsaassasoq.

Isumaginninnermut politikki tunngaveqartariaqarpoq isumaginninnermi akisussaaqataanissamik isummamik. Inatsisit peqatigiinnerup nukittorsarnissaanut inuunerissaarnissamullu periarfissiisuusariaqarput. Taamaammat isumaginninnikkut ikiorsiissutitut neqeroorutaasartut annertusartariaqarput ikorfartoqatigiinnik pilersitsisinnaanermik ikorfartoqatigiinnullu ilanngussinnaanermik ilaqartilerlugit, inuit assigiimmik ajornartorsiuteqartut nukittorsarfissaattut. "Ikorfartoqatigiit" aamma soqutigisaqaqatigiiusinnaapput avatangiisinik pitsanngorsaarusuttut suleqatigiinnikkulluunniit inuuniarnikkut atukkanik allanik piorsaarusuttut.

Ikiorsiineerup qanoq ittorpiaanissaa suliamit suliamut nikerarsinnaasassaaq, makkuusinnaallutik: ikorfartoqatigiinnik pilersitsiniarluni ussassaarinermut aningaasartuutinut matussutissanut, ikorfartoqatigiit naapittaarfissaannik innersuussinermut, sammisaq aalajangersimasoq pillugu qaammarsaaniutinik naqitaaraliornissamut.

Pisortat innuttaasullu suleqatigiinnerat assigiinngitsunik iluseqarsinnaavoq, pisortanillu ikorserneqarnissamik pisariaqartitsinerit assigiinngitsuusinnaallutik - soorlu tapersersorneqarnissamut sammisaq pillugu ilisimasaqarluartumit ikiorserneqarnissamut aningaasanillu tapiiffigineqarnissamut psariaqartitsinerit. Pisortat innuttaasullu suleqatigiinnerat atsioqatigiilluni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummik tunngaveqartariaqarpoq, isumaqatigiissummilu erseqqissarneqartussat ilagissavaat suleqatigiinnerup siunertaa, susassaqartut pisussaaffi pisinnaatitaaffiilu, kissalu apeqqutit ileqqorissaarnissamut tunngasut.

Inuiaqatigiit oqallinneranni pingaartinneqartut ilagaat inuit inuunertik iliuutitsillu namminneq akisussaaffigimmatigit, inuillu allat qanoq iliornissaat utaqqiinnarnagu namminneq iliuuseqartassasut. Inuit Ataqatigiinni upperaarput inuk imminut nappatikkusussuseqarluni inunngortartoq. Inuilli ataasiakkaat inuunerminni aqqusartagaasa piumassuseq tamanna innarlersinnaasaraa.

Isumaginninnikkut inatsisit/peqqussutit inuit "social"-mut saaffiginnittartut imminut nappatikkusussuseqaqqilernissaannut aqqutissiuuttariaqarpaat, taamaaliornikkut nukissaqalerseqqillugit inooqatigiissutsikkut pisinnaasaminnik ineriartortitseqqinnissaannut. Ikorfatoqatigiit aqqutissatsialaapput. Inatisitigut qulakkeerneqartariaqapoq.

Teknikikkut atortorissaarutit inerisarneqartuarput. Inunnik isumaginninnermi sullissinermi periutsit taamatuttaaq inerisarneqartuartariaqarput, sullissinerullu aaqqissuussaanera ilanngullugu nutartertariaqarluni. Inatsisiliortutut kaammattortariaqarpavut ilinniakkamik tunuliaqutaqarlutik isumaginninnerup iluani, suleriaatsit misiligaanermik ineriartortitsinermillu ilusilikkat atorlugit inerisaanissamut sapiissuseqarlutillu piumassuseqartut. Aatsaat nutaamik eqqarsartoqarneratigut suleriaatsinik nunatsinnut naleqqussakkanik inerisaasoqarsinnaavoq. Taamaammat pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat periarfissiisariaqarpoq isumaginninnerup iluani suliffeqarfiit misileraanikkut nutarteralutik suliniuteqarnissaannut.

Neriullunga saqqummiussat Inatsisartunit ilalersorneqassasut oqallilluarnissamik kissaassivunga.