Samling

20120913 09:27:22
Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

Kattusseqatigiit

Kandidatforbundet                                                                 Nuuk den 22. april 2002 

Anthon Frederiksen

UPA 2002 / 80 – 1

Beslutningsforslag om ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, med det formå at muliggøre bistand til etablering af selvhjælpsgrupper samt muliggøre etablering af forsøgsordninger.

Til landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:

Vi skal til at starte med fra Kattusseqatigiit sige, at vi naturligvis anser det for vigtigt, at sociale forordninger hele tiden bliver reguleret, så de svarer til de aktuelle forhold. Kattusseqatigiit er derfor til enhver tid klar til at være med til at debattere også når det gælder sociale forhold.

Vi skal fra Kattusseqatigiit understrege; at det ikke er Kattusseqatigiits målsætning, at øge hjælp fra det offentlige. Til gengæld er det Kattusseqatigiits målsætning, at offentlig hjælp så vidt muligt skal ligge på minimal niveau.

Kattusseqatigiit er ikke i tvivl om, at dette kan gøres ved at der bliver etableret arbejdspladser gennem kurser, som de forskellige kommuner selv skal planlægge og tilrettelægge på baggrund af egne behov og ikke mindst kan vedvarende arbejdspladser etableres igennem veltilrettelagte uddannelser på baggrund af behovet for uddannede i vort land.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at sunde og arbejdsdygtige personer skal aktiveres i stedet for at de bliver gjort til passive tilskuere med offentlige hjælp, idet vi jo har konstateret, at det bedste for personer både fysisk og psykist er aktivitet, beskæftigelse og uddannelse.

Kattusseqatigiit er klar over og anser det som en pligt, at personer der på grund af sygdom, handicap eller andet ikke er i stand til at forsørge sig selv naturligvis  skal hjælpes på en god og retfærdig måde af detoffentlige.

VI mener derfor i Kattusseqatigiit, at en samfundets pligter er, at skaffe  og sikre beskæftigelse til arbejdsdygtige personer.

Vi skal også fra Kattusseqatigiit erindre om; at vi grønlændere fra tidernes morgen som livsgrundlag altid har hjulpet hinanden i alle henseender og har sat en ære i fællesskab, disse rosværdige traditioner er forsvundet mere og mere de sidste år blandt andet på grund af politiske forordninger og det vist ingen nægte, det vil også være for billigt bare at give udviklingen skylden – udviklingen kan muligvis have en del af skylden, men for os der agerer politikere er det vigtigt at vide, at forskellige  politiske beslutninger har forskellig indflydelse på samfundet og har endda indimellem negative konsekvenser.

Vi kan som et eksempel nævne, at familier bliver  spredt fra hinanden på grund af politisk overbevisning, og det har vi i Kattusseqatigiit aldrig kunnet acceptere, og det er endda gået så vidt, at familiemedlemmers politiske overbevisning er gået ud over deres muligheder for at få, boligtilskud, aldersrente, førtidspension m.v. som bliver beregnet på baggrund af familiens samlede indkomst.

Vi er ikke i Kattusseqatigit forundrede over, at forslagstilleren blandt andet siger, at enkelte samfundsborgere har tendens til at føle, at de er fuldstændig alene om deres problemer.

Vi er fuldstændig klar over at boligmangelen tilhører en af vores mest massive problemer, men hvis der er flere forsørgere i en familie og hvis der er ældre i en husstand eller  førtidspensionister, så bliver de ældre/førtidspensionister ramt meget hårdt, idet de risikerer, at der ikke bliver ret meget tilbage af  deres i forvejen lille pension. Dette afstedkommer, at disse personer føler sig ensomme, føler at de kun er til besvær og disse følelser får tit negative konsekvenser både fysisk og psykisk.

Jeg kan erindre om, at der i de hellige skrifter  blandt andet står :

”Hvis husstanden ikke længere holder sammen opstår der tumult”

Vi mener derfor i Kattusseqatigiit at borgernes og husstandenes evne til at forsørge sig selv skal reguleres – og at alle så vidt muligt skal søges fjernet fra  forhåbningerne til det offentlige. Vi har jo i så lang tid ytret, at vi godt kan selv.

Vi mener i Kattusseqatigiit at tiden er inde til, at det offentlige påbegynder arbejdet med at animere, støtte, give god rådgivning og bane vejen for at borgernes formåen bliver øget,  igennem samme indsats kan man således også forbedre vilkårene for personer der vitterligt har behov for hjælp.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi kan give borgere der vil forsørge sig selv bedre fundament til en god start uden egentlig først at træffe beslutninger om nye love og forordninger, idet vi i Kattusseqatigiit respekterer borgernes frie ret til selvstændighed, i dag er der også uheldigvis sket en udvikling som bør forståes og elimineres, og det er,  at borgernes selvstændighed, selvbestemmelse og forpligtelser er blevet indskrænket af de lovmæssige beslutninger med den konsekvens, at borgernes lyst til at arbejde i visse tilfælde også er blevet indskrænket.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at borgernes evner bør udnyttes mere effektivt. Vi kan i Kattusseqatigiit pege på mange eksempler på forhold som vi umiddelbart ikke kan acceptere, eksempelvis må flere fiskere indstille deres fiskeri ufrivilligt, efter sigende afden simple årsag aftde tjner for meget. Når de ældre får lidt biindtægt, bliver deres pension straks skåret ned, og det til trods for, at de ældre har mulighed at have biindtægter på op til 28.000/42.000 kroner om året. Helt uacceptabelt bliver mange muligheder der ellers vil have en positiv effekt på folks fysik og psyke,  i dag  igennem love indskrænket.

Selvom vi ikke er enig med forslagsstilleren i alle henseender, er vi dog enige, når hun siger, at metoderne i det sociale arbejde hele tiden må reguleres. De skal ikke alene reguleres, de skal forbedres og vi mener stadigvæk, at vi ikke må betragte lovgivningen som den eneste alternativ for enhver regulering.

Med disse korte bemærkninger tager vi Landsstyret svar til orientering.

 

Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

ATTAVIITTUT   KATTUSSEQATIGIIT


  KANDIDATFORBUNDET


           



Anthon   Frederiksen



Upa-2002/80-1                                    


Nuuk,   ulloq   22.   April   2002









Inuttut  imminut   ikiorsernissaq   siunertaralugu   ikioqatigiinnik   aammalu   misiliutitut aaqqiissuussinernik   pilersitsinermi   tapersiinissamut   periarfissiinissaq   siunertaralugu  pisortanit   ikiorsiissutit   pillugit   Inatsisartut   peqqussutaata   allanngortinneqarnissaa  pillugu   inatsisartunut   ilaasortap   Asii   Chemnitz   Narup-ip   aalajangiiffigisassatut   siunnersuutaata   siullermeerneqarnera.



Inatsisartuni   ilaasortap   Asii Chemnitz Narup-ip   siunnersuutaa   Kattusseqatigiinniit   imaat-tumik   oqaaseqarfigissuarput:



Siullermik   Kattusseqatigiinniit   oqaatigissuarput   inunnik   isumaginninnerup   iluani   peqqus-sutit   pissutsinut   piviusunut   naleqqussarneqartuarnissaat   soorunami   pingaartikkatsigu.  Taamaammat   siunnersuutit   suulluunniit   aamma   inunnik   isumaginninnermut   tunngasut oqallisiqataaffiginissaannut   Kattusseqatigiinniit   piareersimavugut.    



Kattusseqatigiinniilli   erseqqissaqqissuarput; Kattusseqatigiinni     anguniagarinnginnatsigu   pisortanit   ikiorsiissutit   annertusarneqarnissaat.   Illua-tungaatigulli  Kattusseqatigiinni   anguniarparput   pisortanit   ikiorsiissutit   sapinngisamik   minnerpaaffissaaniitinneqarnissaat.



Isumaqarpugut    tamanna   pisinnaasoq   suliffissaqanngitsunik   pikkorissartitsinerit   assigiin-ngitsut   aqqutigalugit   suliassaqartitsinikkut kommune-qarfinni   assigiinngitsuni pisaria-qartitsinik   naapertorlugu aaqqissuussilluarnikkut   pilersaarusiorluarnikkullu,    minnerun-ngitsumik   aamma    ilinniartitsinikkut Nunatsinni   ilinniagaqarnissamut   pisariaqartitsineq   aallaavigalugu   pilersaarusiorluarnikkut   anguneqarsinnaasoq   Kattusseqqatigiinniit   qula-rutiginngilarput.



Tassami   Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   inuit   peqqissut   sulisinnaasullu   unerar-tiinnarnagit   pisortanillu   ikiorsiissutinik   tunioraannarnagit,   sammisassaqartinnissaat  sulias-saqartinnissaat   ilinniagaqarnissaallu    inuiaqatigiinnut,   minnerunngitsumillu   inunnut  pine-qartunut   timikkut   tarnikkullu     peqqinnarnerpaajusoq   takusinnaangatsigu.



Soorunami   inuit   nappaateqarneq,   innarluuteqarneq   allatigulluunniit    pisinnaajunnaar-simaneq  pissutigalugu   ikiorneqartariaqalersimasut   pitsaasumik   naapertuilluartumillu   ikior-neqartariaqarnerat    Kattusseqatigiinniit   arajutsisimanngilarput,   pisussaaffittullu   pingaartutut  aamma   isigalutigu.



Taamaammat   Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   inuiaqatigiit   pisussaaffiisa   pingaarnerit aamma   ilagilluinnaraat   innuttaasut  sulisinnaasut  suliffissaqartittuarnissaat    qulakkeersima-juarniassallugu.




Taamaaliussangutta   isumaqarpugut   suut   tamarmik   imminnnut   attuumassuteqarnerat   paa-silluarsimasallugu   pingaaruteqarluinnartoq.



Kattusseqatigiinniillu   aamma  eqqaasitsissutigeqqissuarput;  Inuiaat   kalaallit   qangaaniilli   eleqqorisimavarput   sutigut   tamatigut    ikioqatigiinneq,   uvatsinnullu   susassareqatigiinneq.  Tamakku   eleqqut   kusanartut   ukiuni   kingullerni   nungukkaluttuinnarsimapput,   ilaatigut   politik-kikkut   aalajangersakkat   peqqutaaqataallutik,  tamanna   minnerpaamilluunniit   miserra-tissaanngilaq,   aamma   oqaannartoqarsinnaanngilaq   ineriartornerup-uku   malitsigisaanik  taa-ma   pisoqartoq   -    qularnanngilarmi   ineriartorneq   pisuutinniarneqarsinnaavoq,   kisianni   politik-keriuniartugut   ilisimaqqissaartariaqakkatsinnut   ilaavoq;  politik-kikkut   aalajangikkat  assigiinngitsut   inuiaqatigiit   ineriartornerannut   assigiinngitsutigut  sunniuteqartarmata,   ilami  ilaatigut   sunniuteqarnerluttarmata.



Assersuutigiinnartigu   inoqutigiit   politik-kikkut   avissaartuutinneqarnerat   Kattusseqatigiinniit  akuersaarnagulu   isumaqatiginngittuangarput,   tassa   inunnik  isumaginninnerup   iluani    pisor-taniit   pissarsiaritinneqartartut,   soorlu   ineqarnermut  tapiissutit,   utoqqalinersiutit,   siusi-naartumik   pisartakkat   il.il. - inoqutigiit   isertitaat   tunngavigalugit   tunniunneqartartut,  inuit   ilaqutariillu   ataasiakkaat   malersorneqaatigilersimasaat.



Kattusseqatigiinni   tupigusuutiginngilarput   siunnersuuteqartoq   ilaatigut   siunnersuummini  oqarmat   innuttaasut   ilaat   ajornartorsiutiminnik   kisermaassisutut   misigeqqajaasartut.



Tamatta    nalunngilluinnarparput   inissaaleqineq   ajornartorsiutitta   anginerit   ilagigaat, kisian-ni  ilaqutariinni   aningaasarsiortut   arlaqalersimappata   aammalu   ilaqutariit   utoqqartaqar-simappata imaluunniit    siusinaartumik   sulisinnaajunnaarnersiutilimmik   ilaqarsimappata,   taava   utoqqaq/aat    Siusinaartumilluunniit   sulisinnaajunnaarnersiutilik   annertuumik   eq-qungaasarpoq,  tassa   ilaatigut   qaammammut   tigusartanganngui   nunguusangajavillugit   ilanngartorneqalertarmata.   Tamatuma  kingunerisarpaa   kiserliorneq   inuttut   susinnaanngit-sutut  imminut   nalileqqajaaneq,   inummut   pineqartumut   timikkut   tarnikkullu   assorujussuaq  nakkarsaataasoq.



Pissutsit   taamaattut   pillugit   allakani   iluartuni    allassimasut   imaattut   eqqaasitsissutigis-suakka:


 


“ illoqatigiillu   iligiikkunnaarunik perlussapput”.     



Taamaammat   Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   innuttaasut  illoqatigiillu  namminneq   pisinnaasaat   annertusarneqartariaqartut   -   pisortaniillu   isumalluuteqarnerujussuaq   qimak-kiartuaarneqartariaqartoq.    Tassami   qangarsuarli   oqalulerpugut   sapinngitsorsuulluta.



Taamaattumik   inuit   pisinnaasaat   qaffassarniarlugit   kaammattuineq   tapersersuineq   pitsaa-sumillu   siunnersuineq   aqqutissiuinerlu   annertunerusumik   pisortanit   aallunneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit   isumaqarpugut,   taamaaliornikkut   inuit   ikiortariaqartut   aamma   pitsaa-nerusunik   atungassaqartinneqarsinnaanerat   anguneqassammat.



Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut   siuliani   taagukkata   ilaat   inuit   imminnut   napatikku-sussuseqarnerat   pitsaanerusumik   tunngavissinneqarsinnaasoq,   pisortanit   innuttaasunillu immikkut   inatsisitigut   peqqussutitigulluunniit   toqqammavilerneqartut   atsioqatigiinnerit   atunngikkaluarlugit,   tassami   Kattusseqatigiinni   uagut   ataqqivarput   inuit  kiffaanngis-suseqarlutik   nammineersinnaanerat,   kisiannili-una   aamma   isumaqartugut   inuit  ullumikkut  pisinnaatitaaffiisa   pisussaaffigisaraluisalu   inatsisitigut   qomartiterneqarnerisigut  inuit   ilaasa  sulerusukkaluartut  susinnaajunnaarsiusallugit   unerartinneqarnerat   annertuumik  ajornartorsiu-tinngoriartortoq   takuneqartariaqalersoq   unitsinneqarlunilu.


Kattusseqatigiinnimi     isumaqarpugut   inuit   pisinnaasaat   atorluarneqartariaqartut.   Tassami assersuutissarpassuaqarpugut   uagut   Kattusseqatigiinni   isumaqatiginartinngisatsinnik,   soorlu  aalisartortatta   ilaat   aalisarunnaarsinneqartarput,   tassagooq   kilisaatini   aalisartutut   isertita-qarpallaarsimagamik.   Utoqqartavut   saniatigut   aningaasamininngunik   isertitsilaarpata  inger-laannartumik   utoqqalinersiaat   ilanngorterneqaleraraat,   uffa-massa   utoqqaat   kisimiittut  akileraarutitaqanngitsunik   saniatigut   28.000/42.000,-inik   ukiumut   isertitsisinnaangaluartut.


Allallu   inuiaqatigiinni   aningaasatigut   pitsaasumik   aammalu   inunnut   timikkut   tarnikkullu  ajunngitsumik   sunniuteqartussaangaluit   maanna   ajoraluartumik   inatsisitigut   uninngatin-neqarput   akuersaarneqarsinnaanngitsumik.



Siunnersuuteqartoq   tamatigut   isumaqatiginngikkaluarlugu,   taamaattoq    isumaqatigaarput   oqarmat   Inunnik   isumaginninnermi   sullissinermi   periutsit   inerisarneqartuartariaqartut.   Aap  inerisarneqaannaratit   suli   pitsaanerulersinneqartariaqarput,   kisianni   isumaqarpugut   suna   tamarmi   inatsisiliornikkut  iluarsineqartussatut   takorloorneqartariaqanngitsoq.



Taamatut   naatsumik   oqaaseqarluta   naalakkersuisut   akissuteqaataat   tusaatissatut   tiguarput.