Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet Nuuk den 22. april 2002
Anthon Frederiksen
UPA 2002 / 80 – 1
Beslutningsforslag om ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, med det formå at muliggøre bistand til etablering af selvhjælpsgrupper samt muliggøre etablering af forsøgsordninger.
Til landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Vi skal til at starte med fra Kattusseqatigiit sige, at vi naturligvis anser det for vigtigt, at sociale forordninger hele tiden bliver reguleret, så de svarer til de aktuelle forhold. Kattusseqatigiit er derfor til enhver tid klar til at være med til at debattere også når det gælder sociale forhold.
Vi skal fra Kattusseqatigiit understrege; at det ikke er Kattusseqatigiits målsætning, at øge hjælp fra det offentlige. Til gengæld er det Kattusseqatigiits målsætning, at offentlig hjælp så vidt muligt skal ligge på minimal niveau.
Kattusseqatigiit er ikke i tvivl om, at dette kan gøres ved at der bliver etableret arbejdspladser gennem kurser, som de forskellige kommuner selv skal planlægge og tilrettelægge på baggrund af egne behov og ikke mindst kan vedvarende arbejdspladser etableres igennem veltilrettelagte uddannelser på baggrund af behovet for uddannede i vort land.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at sunde og arbejdsdygtige personer skal aktiveres i stedet for at de bliver gjort til passive tilskuere med offentlige hjælp, idet vi jo har konstateret, at det bedste for personer både fysisk og psykist er aktivitet, beskæftigelse og uddannelse.
Kattusseqatigiit er klar over og anser det som en pligt, at personer der på grund af sygdom, handicap eller andet ikke er i stand til at forsørge sig selv naturligvis skal hjælpes på en god og retfærdig måde af detoffentlige.
VI mener derfor i Kattusseqatigiit, at en samfundets pligter er, at skaffe og sikre beskæftigelse til arbejdsdygtige personer.
Vi skal også fra Kattusseqatigiit erindre om; at vi grønlændere fra tidernes morgen som livsgrundlag altid har hjulpet hinanden i alle henseender og har sat en ære i fællesskab, disse rosværdige traditioner er forsvundet mere og mere de sidste år blandt andet på grund af politiske forordninger og det vist ingen nægte, det vil også være for billigt bare at give udviklingen skylden – udviklingen kan muligvis have en del af skylden, men for os der agerer politikere er det vigtigt at vide, at forskellige politiske beslutninger har forskellig indflydelse på samfundet og har endda indimellem negative konsekvenser.
Vi kan som et eksempel nævne, at familier bliver spredt fra hinanden på grund af politisk overbevisning, og det har vi i Kattusseqatigiit aldrig kunnet acceptere, og det er endda gået så vidt, at familiemedlemmers politiske overbevisning er gået ud over deres muligheder for at få, boligtilskud, aldersrente, førtidspension m.v. som bliver beregnet på baggrund af familiens samlede indkomst.
Vi er ikke i Kattusseqatigit forundrede over, at forslagstilleren blandt andet siger, at enkelte samfundsborgere har tendens til at føle, at de er fuldstændig alene om deres problemer.
Vi er fuldstændig klar over at boligmangelen tilhører en af vores mest massive problemer, men hvis der er flere forsørgere i en familie og hvis der er ældre i en husstand eller førtidspensionister, så bliver de ældre/førtidspensionister ramt meget hårdt, idet de risikerer, at der ikke bliver ret meget tilbage af deres i forvejen lille pension. Dette afstedkommer, at disse personer føler sig ensomme, føler at de kun er til besvær og disse følelser får tit negative konsekvenser både fysisk og psykisk.
Jeg kan erindre om, at der i de hellige skrifter blandt andet står :
”Hvis husstanden ikke længere holder sammen opstår der tumult”
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit at borgernes og husstandenes evne til at forsørge sig selv skal reguleres – og at alle så vidt muligt skal søges fjernet fra forhåbningerne til det offentlige. Vi har jo i så lang tid ytret, at vi godt kan selv.
Vi mener i Kattusseqatigiit at tiden er inde til, at det offentlige påbegynder arbejdet med at animere, støtte, give god rådgivning og bane vejen for at borgernes formåen bliver øget, igennem samme indsats kan man således også forbedre vilkårene for personer der vitterligt har behov for hjælp.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi kan give borgere der vil forsørge sig selv bedre fundament til en god start uden egentlig først at træffe beslutninger om nye love og forordninger, idet vi i Kattusseqatigiit respekterer borgernes frie ret til selvstændighed, i dag er der også uheldigvis sket en udvikling som bør forståes og elimineres, og det er, at borgernes selvstændighed, selvbestemmelse og forpligtelser er blevet indskrænket af de lovmæssige beslutninger med den konsekvens, at borgernes lyst til at arbejde i visse tilfælde også er blevet indskrænket.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at borgernes evner bør udnyttes mere effektivt. Vi kan i Kattusseqatigiit pege på mange eksempler på forhold som vi umiddelbart ikke kan acceptere, eksempelvis må flere fiskere indstille deres fiskeri ufrivilligt, efter sigende afden simple årsag aftde tjner for meget. Når de ældre får lidt biindtægt, bliver deres pension straks skåret ned, og det til trods for, at de ældre har mulighed at have biindtægter på op til 28.000/42.000 kroner om året. Helt uacceptabelt bliver mange muligheder der ellers vil have en positiv effekt på folks fysik og psyke, i dag igennem love indskrænket.
Selvom vi ikke er enig med forslagsstilleren i alle henseender, er vi dog enige, når hun siger, at metoderne i det sociale arbejde hele tiden må reguleres. De skal ikke alene reguleres, de skal forbedres og vi mener stadigvæk, at vi ikke må betragte lovgivningen som den eneste alternativ for enhver regulering.
Med disse korte bemærkninger tager vi Landsstyret svar til orientering.
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT
KANDIDATFORBUNDET
Anthon Frederiksen
Upa-2002/80-1
Nuuk, ulloq 22. April 2002
Inuttut imminut ikiorsernissaq siunertaralugu ikioqatigiinnik aammalu misiliutitut aaqqiissuussinernik pilersitsinermi tapersiinissamut periarfissiinissaq siunertaralugu pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaa pillugu inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narup-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata siullermeerneqarnera.
Inatsisartuni ilaasortap Asii Chemnitz Narup-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit imaat-tumik oqaaseqarfigissuarput:
Siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput inunnik isumaginninnerup iluani peqqus-sutit pissutsinut piviusunut naleqqussarneqartuarnissaat soorunami pingaartikkatsigu. Taamaammat siunnersuutit suulluunniit aamma inunnik isumaginninnermut tunngasut oqallisiqataaffiginissaannut Kattusseqatigiinniit piareersimavugut.
Kattusseqatigiinniilli erseqqissaqqissuarput; Kattusseqatigiinni anguniagarinnginnatsigu pisortanit ikiorsiissutit annertusarneqarnissaat. Illua-tungaatigulli Kattusseqatigiinni anguniarparput pisortanit ikiorsiissutit sapinngisamik minnerpaaffissaaniitinneqarnissaat.
Isumaqarpugut tamanna pisinnaasoq suliffissaqanngitsunik pikkorissartitsinerit assigiin-ngitsut aqqutigalugit suliassaqartitsinikkut kommune-qarfinni assigiinngitsuni pisaria-qartitsinik naapertorlugu aaqqissuussilluarnikkut pilersaarusiorluarnikkullu, minnerun-ngitsumik aamma ilinniartitsinikkut Nunatsinni ilinniagaqarnissamut pisariaqartitsineq aallaavigalugu pilersaarusiorluarnikkut anguneqarsinnaasoq Kattusseqqatigiinniit qula-rutiginngilarput.
Tassami Kattusseqatigiinni isumaqarpugut inuit peqqissut sulisinnaasullu unerar-tiinnarnagit pisortanillu ikiorsiissutinik tunioraannarnagit, sammisassaqartinnissaat sulias-saqartinnissaat ilinniagaqarnissaallu inuiaqatigiinnut, minnerunngitsumillu inunnut pine-qartunut timikkut tarnikkullu peqqinnarnerpaajusoq takusinnaangatsigu.
Soorunami inuit nappaateqarneq, innarluuteqarneq allatigulluunniit pisinnaajunnaar-simaneq pissutigalugu ikiorneqartariaqalersimasut pitsaasumik naapertuilluartumillu ikior-neqartariaqarnerat Kattusseqatigiinniit arajutsisimanngilarput, pisussaaffittullu pingaartutut aamma isigalutigu.
Taamaammat Kattusseqatigiinni isumaqarpugut inuiaqatigiit pisussaaffiisa pingaarnerit aamma ilagilluinnaraat innuttaasut sulisinnaasut suliffissaqartittuarnissaat qulakkeersima-juarniassallugu.
Taamaaliussangutta isumaqarpugut suut tamarmik imminnnut attuumassuteqarnerat paa-silluarsimasallugu pingaaruteqarluinnartoq.
Kattusseqatigiinniillu aamma eqqaasitsissutigeqqissuarput; Inuiaat kalaallit qangaaniilli eleqqorisimavarput sutigut tamatigut ikioqatigiinneq, uvatsinnullu susassareqatigiinneq. Tamakku eleqqut kusanartut ukiuni kingullerni nungukkaluttuinnarsimapput, ilaatigut politik-kikkut aalajangersakkat peqqutaaqataallutik, tamanna minnerpaamilluunniit miserra-tissaanngilaq, aamma oqaannartoqarsinnaanngilaq ineriartornerup-uku malitsigisaanik taa-ma pisoqartoq - qularnanngilarmi ineriartorneq pisuutinniarneqarsinnaavoq, kisianni politik-keriuniartugut ilisimaqqissaartariaqakkatsinnut ilaavoq; politik-kikkut aalajangikkat assigiinngitsut inuiaqatigiit ineriartornerannut assigiinngitsutigut sunniuteqartarmata, ilami ilaatigut sunniuteqarnerluttarmata.
Assersuutigiinnartigu inoqutigiit politik-kikkut avissaartuutinneqarnerat Kattusseqatigiinniit akuersaarnagulu isumaqatiginngittuangarput, tassa inunnik isumaginninnerup iluani pisor-taniit pissarsiaritinneqartartut, soorlu ineqarnermut tapiissutit, utoqqalinersiutit, siusi-naartumik pisartakkat il.il. - inoqutigiit isertitaat tunngavigalugit tunniunneqartartut, inuit ilaqutariillu ataasiakkaat malersorneqaatigilersimasaat.
Kattusseqatigiinni tupigusuutiginngilarput siunnersuuteqartoq ilaatigut siunnersuummini oqarmat innuttaasut ilaat ajornartorsiutiminnik kisermaassisutut misigeqqajaasartut.
Tamatta nalunngilluinnarparput inissaaleqineq ajornartorsiutitta anginerit ilagigaat, kisian-ni ilaqutariinni aningaasarsiortut arlaqalersimappata aammalu ilaqutariit utoqqartaqar-simappata imaluunniit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutilimmik ilaqarsimappata, taava utoqqaq/aat Siusinaartumilluunniit sulisinnaajunnaarnersiutilik annertuumik eq-qungaasarpoq, tassa ilaatigut qaammammut tigusartanganngui nunguusangajavillugit ilanngartorneqalertarmata. Tamatuma kingunerisarpaa kiserliorneq inuttut susinnaanngit-sutut imminut nalileqqajaaneq, inummut pineqartumut timikkut tarnikkullu assorujussuaq nakkarsaataasoq.
Pissutsit taamaattut pillugit allakani iluartuni allassimasut imaattut eqqaasitsissutigis-suakka:
“ illoqatigiillu iligiikkunnaarunik perlussapput”.
Taamaammat Kattusseqatigiinni isumaqarpugut innuttaasut illoqatigiillu namminneq pisinnaasaat annertusarneqartariaqartut - pisortaniillu isumalluuteqarnerujussuaq qimak-kiartuaarneqartariaqartoq. Tassami qangarsuarli oqalulerpugut sapinngitsorsuulluta.
Taamaattumik inuit pisinnaasaat qaffassarniarlugit kaammattuineq tapersersuineq pitsaa-sumillu siunnersuineq aqqutissiuinerlu annertunerusumik pisortanit aallunneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaaliornikkut inuit ikiortariaqartut aamma pitsaa-nerusunik atungassaqartinneqarsinnaanerat anguneqassammat.
Kattusseqatigiinni isumaqarpugut siuliani taagukkata ilaat inuit imminnut napatikku-sussuseqarnerat pitsaanerusumik tunngavissinneqarsinnaasoq, pisortanit innuttaasunillu immikkut inatsisitigut peqqussutitigulluunniit toqqammavilerneqartut atsioqatigiinnerit atunngikkaluarlugit, tassami Kattusseqatigiinni uagut ataqqivarput inuit kiffaanngis-suseqarlutik nammineersinnaanerat, kisiannili-una aamma isumaqartugut inuit ullumikkut pisinnaatitaaffiisa pisussaaffigisaraluisalu inatsisitigut qomartiterneqarnerisigut inuit ilaasa sulerusukkaluartut susinnaajunnaarsiusallugit unerartinneqarnerat annertuumik ajornartorsiu-tinngoriartortoq takuneqartariaqalersoq unitsinneqarlunilu.
Kattusseqatigiinnimi isumaqarpugut inuit pisinnaasaat atorluarneqartariaqartut. Tassami assersuutissarpassuaqarpugut uagut Kattusseqatigiinni isumaqatiginartinngisatsinnik, soorlu aalisartortatta ilaat aalisarunnaarsinneqartarput, tassagooq kilisaatini aalisartutut isertita-qarpallaarsimagamik. Utoqqartavut saniatigut aningaasamininngunik isertitsilaarpata inger-laannartumik utoqqalinersiaat ilanngorterneqaleraraat, uffa-massa utoqqaat kisimiittut akileraarutitaqanngitsunik saniatigut 28.000/42.000,-inik ukiumut isertitsisinnaangaluartut.
Allallu inuiaqatigiinni aningaasatigut pitsaasumik aammalu inunnut timikkut tarnikkullu ajunngitsumik sunniuteqartussaangaluit maanna ajoraluartumik inatsisitigut uninngatin-neqarput akuersaarneqarsinnaanngitsumik.
Siunnersuuteqartoq tamatigut isumaqatiginngikkaluarlugu, taamaattoq isumaqatigaarput oqarmat Inunnik isumaginninnermi sullissinermi periutsit inerisarneqartuartariaqartut. Aap inerisarneqaannaratit suli pitsaanerulersinneqartariaqarput, kisianni isumaqarpugut suna tamarmi inatsisiliornikkut iluarsineqartussatut takorloorneqartariaqanngitsoq.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.