Samling
2. marts 2002 FM 2002/60
I henhold til Grønlands Landstings Forretningsorden § 32, stk. 1, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at opfordre Sprognævnet til at medvirke til ændring af den gældende fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne, således at almindeligt anvendte grønlandiserede varianter af navne, der ikke er grønlandske af oprindelse, eksempelvis bibelske navne, optages i fortegnelsen. Samtidig pålægges Landsstyret at opfordre Sprognævnet til at fremkomme med forslag til grønlandske betegnelser for tallene fra 20 og opefter.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen)
Vi kan godt tage udgangspunkt i vor egen høflighedsomtale af hinanden her i salen, når vi nævner alle vore navne med korrekt udtale ved brug af et fremmedsprog, d.v.s. det danske sprog. Eksempelvis kalder vi Kuulumaat for Godmand, Annassi for Anders, Piinia for Benjamin, Makkak for Margrethe m.v., og dette harmonerer ikke med vort sprogs særegenhed. I alle lande harmoniserer man navne der er “lånte” ud fra eget sprogs særlige status, det være sig spansk, engelsk eller et andet lands sprog. I Grønland findes der mange “lånte” navne fra Bibelen og de nordiske lande, og tiden er inde til at harmonisere disse navne til vort elskede sprog.
En gammel tradition bør vi officielt erkende og gøre noget ved.
Tal:
Vi har også som folk blot overført talbetegnelser fra dansk, der ikke harmonerer med vores identitet, selvom vi uden videre kunne indføre brug af tal i vort land. Eksempelvis kunne vi tage tallet 36 (seks og tredive), der sagtens kunne få en grønlandsk betegnelse “qulit pingasut arfinillillu”, 63 - “qulit arfinillit pingasullu”, og vi kunne fortsætte op mod et hundrede, ligesom kirken allerede fra gammel tid anvender betegnelsen (fra bibelen).. “Untritillit marluk (200), tre, fire m.v. op til et tusinde og også een million, milliardtal, der kunne findes betegnelser for.
Man undskylder sig med, at det vil blive alt for besværligt at anvende vort grønlandske sprog, når vi tæller, og at ordene vil blive for lange; jeg mener, at det blot er et spørgsmål om tilvænning. Ser man nærmere på det danske sprog, behøver betegnelserne ikke være meget længere end de danske betegnelser. Eksempelvis tallet 1.478, på dansk: et tusinde fire hundrede otte og halvfjers, kunne på grønlansk have betegnelsen: “tusiintit ataaseq untritillit sisamat aam-ma qulit arfineq marluk arfineq pingasullu, også videre, også videre.
Sprognævnet kunne forestå tilpasningsarbejdet, men det er allerede nu nødvendigt med at tilpasse ovennævnte navne og vore tal til vores identitet.
2. marts 2002 UPA 2002/60
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:
Aqqit kalaallisuujunngitsut, assersuutigalugit aqqit bibelimeersut, kalaallisuunngorlugit atorneqartartut allattorsimaffimmut ilanngunneqarsinnaaqqullugit aqqit siuliaqutitut kalaallisuut akuerineqartut allattorsimaffiata allanngortinneqarnissaanut Naalakker-suisut Oqaasiliortunut peqataaqqullugit kaammattuuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Peqatigalugulu Naalakkersuisut kisitsit 20-imiit qummut kalaallisut taaguuserneqarnissaannut siunnersuummik saqqummiussinissamut Oqaasiliortunut kaammattuuteqaqquneqassasut.
(Per Rosing-Petersen)
Atinut tunngatillugu aallaavigilluarsinnaavarput maani ataatsimiittarfimmi ataqqinninneq aallaavigalugu immitsinnut taagaagatta atigut tamaasa taagaagatsigit taaguilluarluta allamiut uanilu danskit taaguutaat toqqammavigalugu atinik taakkartuisarpugut. Assersuutigalugu Kuulumaat Godmand-imik taasarparput, Annassi Anders-imik taasarparput, Piinia Benjamin-imik taasarparput, Makkak Margrethe-mik taasarparput, il. il. tamannalu oqaatsitta immikkuullarissuisanut naleqqutinngilaq. Sumiluunniit nunani allani atersiat oqaaserisat immikuullarissusaat naapertorlugu naleqqussarneqartarput, spaaniamiusuuppat, tuluttuuppat sumiuugaluarunilluunniit. Nunatsinnilu atersiarpassuaqarpugut biibilimiit tigusatsinnit imaluunniit nunani avannarlerniit tigusatsinnit tamakkulu piffissanngorpoq aamma inuiattut oqaatsitsinnut ataqqisassatsinnut naleqqussassallugit.
Qangalimi pissuseq atuuttoq pisortagoortumik akueralugu aaqqiivigisariaqalerparput.
Kisitsisit:
Aamma inuiattut kinaassusitsinnut naapertuutinngittumik kisitsisit danskiniit tiguinnakkagut atortualernikuuagut uffa ajornanngiivittumik nunatsinni kisitseriaaseq eqqussinnaagaluarlugu.
Assersuutigalugu kisitsit 36 ( seks og tredive ) kalaallit oqaasii toqqammavigalugit taasinnaagaluarlugu qulit pingasut arfinillilu, 63 - qulit arfinillit pingasullu, taamannallu untritillit tungaanut nangissinnaagaluarluta soorlu oqaluffimmi ( biibili tunngavigalugu ) qangali tamanna atorneqartoq.. Untritillit marluk ( 200 ), pingasut, sisamat il. il tuusintit tungaanut aammalumi miliuunit, miliartillu ilanngullugit aaqqiivisinnaallugit.
Utoqqatsittissutigineqartartoq kalaallisunngooq oqaatsivut atorlugit kisitsissagutta pisariual-laassaqaaq takivallaarlunilu apeqqutaaginnartutut isigaara sungiussinissaq, qimerluualaaraannimi danskisut oqaasersiatsinniit takingaarnerusariaqanngillat. Assersuutigalugu 1.478 danskisut: et tusinde fire hundrede otte og halvfjers kalaallisut: tuusiintit ataaseq untritillit sisamat aamma qulit arfineq marluk arfineq pingasullu. Ilaallu ilanngullugit.
Oqaasiliortunik naapertuussaasoqarsinnaavoq kisianni maannagaaq pisariaqarluinnalerpoq uagut inuiattut nammineq oqaatsigut atorlugit atit qulaani taaneqartut kinaassusitsinnut naapertuus-sagaanissaat taamatuttaarlu aamma kisitsisaatigut.