Samling
16. april 2002. FM 2002/60
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at opfordre Sprognævnet til at medvirke til ændring af den gældende fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne, således at almindeligt anvendte grønlandiserede varianter af navne, der ikke er grønlandske af oprindelse, eksempelvis bibelske navne, optages i fortegnelsen. Samtidig pålægges Landsstyret at opfordre Sprognævnet til at fremkomme med forslag til grønlandske betegnelser for tallene fra 20 og opefter.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen har fremsendt et beslutningsforslag om, at Landsstyret opfordrer Sprognævnet til at medvirke til ændring af den gældende fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne og at Landsstyret opfordrer Sprognævnet til at fremkomme med forslag til grønlandske betegnelser for tallene fra 20 og opefter.
De vigtigste bestemmelser om navngivning henhører under den danske lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, der er sat i kraft ved anordning nr. 549 af 21. august 1986.
Efter indførelse af hjemmestyret i Grønland blev bemyndigelsen til at godkende navne overflyttet fra relevante ministerier til vicebiskopembedet, senere bispeembedet i Grønland. Ansøgning om at ændre efternavne kan ved henvendelse behandles af Rigsombudet.
Til at behandle navngivnings- og navneændringsprocedurerne har biskopembedet og Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn nedsat et udvalg kaldet Inuit Aqqinik Akuersisartut/Personnavneudvalget.
Personnavneudvalget, hvis medlemmer er biskoppen og to medlemmer af sprognævnet, behandler ansøgninger om forslag til fornavne og har i den sammenhæng godkendelsesbeføjelsen. Man har behandlet en enkelt ansøgning om ændring af et efternavn efter traditionel grønlandsk oprindelse.
For at lette proceduren for personnavneudvalgets arbejde har Biskoppen over Grønlands Stift udsendt et cirkulære om fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne, 1. December 1999.
Fortegnelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn og Biskoppen over Grønlands Stift (tidligere vicebiskopembedet) og er udgivet af Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.
Navne bliver behandlet på baggrund af ovennævnte fortegnelse, som bliver fornyet efter behov samt fortegnelser fra Danmark.
Sagsbehandlingen vedrørende navne (for og efternavne) sker i dag ved tre forskellige instanser: Bispeembedet, Rigsombudet og Personnavneudvalget. Landsstyret mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at samle sagsbehandlingen vedrørende navne ét sted, i Oqaasileriffik, også for derigennem at koordinere og kvalitetssikre arbejdet. Oqaasileriffik varetager allerede sekretariatsfunktionen i forhold til Sprognævnet og Stednavnenævnet.
Forslaget om grønlandske benævnelser for talord efter tallet tyve.
Én af hensigterne ved oprettelsen af Grønlands Sprognævn var, at man ville bort fra praksis om åben parlamentarisk politisk debat om enkelte ords anvendelse, som det skete på baggrund af rapporter fra det daværende Sprog – og Retskrivningsudvalg. Det er således helt efter hensigten at lade Sprognævnet, som er landstingets nævn behandle spørgsmål som ovennævnte.
Landsstyret agter at rette henvendelse til Sprognævnet og anmode nævnet om at fremsende en skriftlig redegørelse til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen om begge ovennævnte forslag.
16. april 2002. UPA 2002/60
Aqqit kalaallisuujunngitsut, assersuutigalugit aqqit bibelimeersut, kalaallisuunngorlugit atorneqartartut allattorsimafimmut ilanngunneqarsinnaaqqullugit aqqit siuliaqutitut kalaallisuut akuerineqartut allattorsimaffiata allanngortinneqarnissaanut Naalakkersuisut Oqaasiliortunut peqataaqqullugit kaammattuuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Peqatigalugulu Naalakkersuisut kisitsit 20-imiit qummut kalaallisut taaguuserneqarnissaannut siunnersuummik saqqummiussinissamut Oqaasiliortunut kaammattuuteqaqquneqassasut.
( Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen aalajangiinissamut siunnersuummik nassiussaqarpoq siunnersuutigalugu aqqit kalaallisuujunngitsut siuliaqutitut atorneqartut kalaallit aqqisa akuerisat nalunaarsuutaannut ilanngunneqarnissaannik Naalakkersuisut Oqaasiliortut peqataanissaannut kaammattuuteqassasut peqatigalugulu Naalakkersuisut kisitsisit 20-miit qummut kalaallisut taaguuserneqarnissaannut siunnersuummik saqqummiussinissamut Oqaasiliortunut kaammattuuteqassasut.
Atsersuisarnermut tunngatillugu aalajangersakkat pingaarnerit danskit inuit aqqi pillugit inatsisaat nr. 193 29.april 1981-imeersoq malillugu ingerlanneqartarpoq, inatsillu taanna peqqussut nr. 549 21. au-
gust 1986-imeersukkut atortussanngortinneqarpoq.
Namminersornerunerup atuutilereernerata kingorna ministereqarfiit assigiinngitsut piginnaatitsinerisi-
gut siuliaqutit aalajangersagaasarnerat nunatsinni vicebiskorpeqarfimmut kingorna biskoppeqarfin-
ngortumut nuunneqarput. Kinguliaqutinik allanngortitsiniarneq suliassanngortinneqarsinnaavoq nunatsinni Naalagaaffiup Sinniisoqarfianut saaffiginninnikkut.
Atsiiniartarnerni aternillu allanngortitsinerni biskorpeqarfik Oqaasiliortullu suleqatigiillutik ataatsimii-
titamik pilersitsipput Inuit Aqqinik Akuersisartunik taallugit.
Inuit Aqqinik Akuersisartut akuersissuteqartartuupput inuttaligaallutillu Nunatta Biskorpianit Oqaasiliortunullu ilaasortat toqqagaannit marlunnik. Inuit Aqqinik Akuersisartut suliarisartagaat amerlanerit tassaapput siuliaqutit, qangaaniit kalaallit atitoqaannik kinguliaqutitaarniartumik qinnuteqaat ataaseq eqqaassanngikkaanni.
Atsiisarneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit ingerlatsineq piuminarsarniarlugu Nunatta Biskorpia kaajallaasitaliorpoq siuliaqutinik atsiinissamut malitassanik, tassa atsiineq imaluunniit kuisisitsineq sioqqullugu pisortat sinniisaannit malitassatut isigalugit (tak. Kaajallaasitaq nr.1/99).
Kalaallit aqqinik akuerisanik nalunaarsuusiorneq Oqaasiliortut aamma Nunatta Biskorpia suleqatigiil-lutik suliarisarpaat, taannalu Oqaasileriffimmit saqqummersinneqarpoq.
Danmarkimi aqqit akuerineqarsimasut nalunaarsuutaat peqatigalugu qulaani taaneqartoq kalaallit aqqisa nalunaarsuutaat sulinermi aallaaviupput. Kalaallillu aqqisa nalunaarsuutaat pisariaqartitsineq malillugu nutarterneqartarpoq.
Inuit aqqinut (siuliaqutinut kinguliaqutinullu) suliaq susassaqarfinni assigiinngitsuni pingasuni suliarineqartarpoq: Biskorpeqarfimmi, Naalagaaffiup sinniisoqarfiani aamma Inuit Aqqinik Akuersisartunit. Naalakkersuisut isumaqarput suliap pitsaasumik ataqatigiissaartumillu ingerlanneqar-
nissaa anguniarlugu pissusissamisuussasoq inuit aqqinut suliap tamarmiusup allaffissornikkut suliassartaa Oqaasileriffimmut ataatsimoortinneqarpat. Ullumikkut Oqaasileriffiup sullitarai Oqaasili-
liortut aamma Nunat Aqqinik Aalajangiisartut.
Kisitsit 20 qaangerlugu kisitsisit kalaallisut taaguusersornissaannik siunnersuut.
Oqaasiliortut pilersitaaneranni siunertarineqarpoq siornatigut Sprog- og retskrivningsudvalgiusimasup nalaani politikerit oqaatsinik ataasiakkaanik nalilersuiniartarnerata qimanneqarnissaa, taamaattumik naapertuuppoq apeqqutit qulaani pineqartutut ittut Oqaasiliortunut Inatsisartut ataatsimititaaliaattut saaffiginnissutigissallugit.
Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutai pillugit Naalakkersuisut Oqaasiliortunut kaammattuuteqarusupput qulaani pineqartut pillugit allakkatigut inatsisartunut nassuiaateqaqqullugit.