|
Punkt 33-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og her er
det Tupaarnaq Binzer, der vil forelægge.
Tupaarnaq
Binzer, forespørger, GU, Nuuk.
Begrundelse:
Det er en meget vigtig opgave for Ungdomsparlamentet og Styret at påtage sig en
velfunderet prioritering af anvendelsen af samfundets økonomiske midler. Den
langsigtede gavn for samfundet bør lægges til grund for denne prioritering.
De
menneskelige ressourcer i Grønlands mest værdifulde aktiv og ungdommen er det
fundament, den fremtidige udvikling skal bygge på.
Vi håber
derfor, at debatten vil vise brev opbakning til vores opfordring til Styret om
prioritering af uddannelse og omsorg for de menneskelige ressourcer i
samfundet.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak
til Tupaarnaq Binzer og så er det Poul Olsen på vegne af Landsstyret. Værsgo’.
Poul Olsen, Landsstyret.
Forslagsstilleren
foreslår og vi har følgende besvarelse til dem fra Landsstyret.
Landsstyret
konstaterer, at der er stillet forslag til debat om en lang række
samfundsområder, der har så stor betydning, at overordnede principper for
området ønskes optaget med grundlovskraft for Grønland i en fremtidig Grundlov.
Udover
forslagene til debat er der flere beslutningsforslag, der angår
grundlovsbehandling af forskellige samfundsanliggender. Landsstyret imødeser
Ungdomsparlamentets behandling af de stillede forslag.
Det forventes,
at behandlingen vil bidrage til fremsættelse af et forslag til et slutdokument
vedr. overordnede principper for reguleringen af væsentlige områder i vort
samfund samt vort forhold til omverdenen.
I
forbindelse med behandlingen af de mange forslag til debat, vil Landsstyret
søge at bidrage til opnåelse af en bred enighed om indholdet af fremtidige
grundlovsbestemmelser og deres formulering.
Det er
Landsstyrets opfattelse, at behandlingen af grundlovsspørgsmål bør ske ud fra 2
overordnede synspunkter. Og det er grundlovsbestemmelser skal have et langt
sigte og må kunne gælde i mange år, som overordnet lovgivning uden behov for
hyppig eller jævnlig justering til udviklingen.
For det
andet, grundlovsbestemmelser sætter grænser for den lovgivende forsamlings
kompetence til at lovgive, hvorfor sådanne bestemmelser ikke må sætte
upraktiske eller urealistiske snævre grænser for lovgivningsmagtens udøvelse i
samfundets tjeneste og til dets fortsatte dynamiske udvikling.
Grundlovsbestemmelser,
der definerer en forholdsmæssig prioritering for anvendelsen af samfundets
økonomiske midler vil være meget vanskelige at administrere. Prioriteringen af
enkelte områder frem for andre bør derfor undgås eller må overvejes i sin samfundsøkonomiske
sammenhæng.
Udover de
her fremsatte generelle synspunkter vil Landsstyret deltage i debatten vedr. de
enkelte forslag. Landsstyret vil med interesse deltage i debatten og vi er også
åben for at kunne fremsætte vores meninger her i debatten og disse resultater
vil blive medtaget i slutdokumentet, således at det vil også medtage forslag
til grundlovsdebat.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak
til Poul Olsen og det er så Carl Emil Fencker, der har bedt om ordet.
Carl Emil
Fencker, GU, Nuuk.
Forslag til
debat, vi vil gerne begrunde lidt hvorfor vi har sagt dette samtidig med, at
jeg inddrager min holdning. Det er punkt 1 med at opprioritere
folkeskoleområdet. Da mener vi, at det vil give eleverne bedre vilkår ved at
forbedre uddannede lærere, bedre forhold.
Et eksempel
er på ...skolen, hvor jeg gik i tre år. Der var vi 350 elever. Nu, den dag i
dag er de omkring 600 elever, hvor alle næsten samtlige lokaler på skolen
bliver anvendt til klasselokaler. Og det mener jeg personligt, at det ikke er
optimalt for folkeskoleelever at gå i skole under sådanne forhold.
Og med at
opprioritere sundhedsområdet, der kunne det som eksempel være at få flere
tandlæger, hvilket der er meget, meget stor efterspørgsel efter. Og lærere er
også et eksempel.
Og med
hensyn til punkt 2 med at nedprioritere de små uddannelser, som kan tages på et
højere niveau i Danmark. Der mener vi, at det koster samfundet en del ved at
have meget små og dyre uddannelser her i Grønland. Der mener vi, at det vil
være bedre for den enkelte at komme til Danmark og få en uddannelse, som
forhåbentlig også foregår på et højere niveau nede i Danmark. Der mener vi, at
det vil være mere optimalt for den enkelte at komme til Danmark og studere.
Og tre med at
højne niveauet på læreruddannelsen, mener vi tre forslagsstillere, at det kan
medføre, at vi får bedre uddannede elever, hvilket samtidigt medfører, at vi
får et højere niveau på de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Og med et
højnet niveuau på GU, HTX, HHX og STI mener vi, at det kan medføre, at de
uddannede elever kan følge med på det højere niveau, som foregår nede i
Danmark. Da mener vi, at der er en vis niveauforskel fra Grønland til Danmark.
Og da mener
vi også samtidig, at vi kan sikre en del af det store frafald, der er ved at de
får en h øjere niveau på uddannelsen.
Og 4'eren.
Ved at sikre, at skoleeleverne får et grundigt kendskab til dansk bliver de
automatisk mere rustet til bedre at kunne klare deres uddannelser, som de
forhåbentligt vil tage enten i Grønland eller i Danmark.
Og til den
sidste ‑ 5'eren. Der mener vi også, at det er vigtigt, at man giver
støtte til nye uddannelser, som kommer i udlandet hele tiden. F.eks. vil en
person, som vil tage en uddannelse, som ikke er støtteberettiget, da mener vi,
at han skal kunne få en dispensation, så vedkommende kan få den ønskede
uddannelse og i sidste ende, der kan vi jo ikke rigtig undgå, at hvis den
person tager den uddannelse, da vil den komme til gode for Grønland på en eller
anden måde.
Et eksempel
kan være akupunkturuddannelsen, som ikke er støtteberettiget. Da mener vi, at
heroppe med store sundhedsproblemer, at da vil det komme Grønland til gode ved,
at man igennem den behandlingsform kan hjælpe folk med sundhedsproblemer.
Det var det.
Tak.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak
til Carl Emil Fencker og på vegne af forslagsstillerne, hvis der ikke er andre,
der har bedt om ordet, så er det Johanne Olsen Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann,
Her i vores
forslag til forespørgselsdebat, at man på langt sigt skal have en nytteværdi og
for det andet, så er det ikke så mærkeligt, at man især fokuserer på de
uddannelsesmæssige forhold og at befolkningen får bedre vilkår, og at de får
større service. Og det er det, vi har tænkt på.
Men med
hensyn til, at hvis vi bliver til en stat, så er det ikke kun det, vi skal
finansiere og vi kan heller ikke hele tiden fokusere på dette, for hvis vi skal
udvikle os til en stat, så må personen selv have ansvar for hvilke vilkår,
vedkommende skal have og så en uddannelse. Vi skal have større ansvar om hvilke
liv, vi vil leve i fremtiden.
Derfor er
det også vigtigt, at i og med, at Grønland bliver mere selvstændig om, hvordan
kan vi sikre økonomien, at få disse placeret som noget vigtigt og som man kan
diskutere og når vi skal lave nogen økonomiske prioriteringer, så kan vi ikke
komme uden om at udtale, at vi også skal skabe noget som kan skabe indtjening
også til Grønland. Det er også der, man skal afgive midler. Det er ikke kun til
uddannelser og uddannelsesinstitutioner, vi skal afgive midler til.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak
til Johanne Olsen Kreutzmann. Så er det Jakob Lund.
Jakob Lund, Ilisimatusarfik,
Nuuk.
Jeg har lige
nogle kommentarer i forbindelse med det foregående indslag angående
prioritering.
Under det
indslag blev der talt lidt om videregående uddannelsesinstitutioner i Grønland
og det blev nævnt, at de var dyrt og vanskeligt at have et højt antal af
videregående uddannelsesinstitu‑tioner her i Grønland, og at man i højere
grad skal sende folk til Danmark for at uddanne sig.
Det er også,
man skal også være klar over, at der er nogle ulemper forbundet med at have alt
for mange af sine studerende i Danmark og ikke satse på videregående
uddannelsesinstitutioner i Grønland.
For
videregående uddannelsesinstitutioner skaber mere end kun folk, der bliver
uddannet. De er også med til at skabe en højere kvalitet i samfundslivet
generelt, f.eks. er der på de videregående uddannelsesinstitutioner en hel del
hø jtuddannede folk, altså en del gode jobs, som landet vil gå klip af, hvis vi
sender de uddannelsessøgende til udlandet.
Og
uddannelsesinstitutionerne er ideelt set med til at skabe en debat i samfundet.
F.eks. os, der sidder her i dag. Vi er alle sammen uddannelsessøgende her i
Grønland og hvis vi forestiller os, at man sendte de fleste eller alle
uddannelsessøgende fra Grønland, som studerer på videregående
uddannelsesinstitutioner i Danmark, så går man i høj grad klip af de ting, som
de ting at byde på bl.a. i samfundsdebatten.
Dvs. der er
en slags multiplikatoreffekt forbundet med, at have de videregående
uddannelsesin‑stutioner i Grønland og i hvert fald have en del af dem.
Dvs. der er mange positive følgevirknin‑ger af de her videregående
uddannelsesinstitutioner her. Dem skal man også være opmærksom p å ikke at gå
klip af ved at sende dem til Danmark ‑ om man så må sige.
En anden
ting er også, at vi ved fra statistikken, at ca. halvdelen af de
uddannelsessøgende, som kommer til Danmark ikke kommer tilbage til Grønland
igen. Det er altså et stort problem og som vi i høj grad skal være opmærksom.
Og det er også ‑ og det vil også være en forøgning af det antal, altså en
slags hjerneklub i Grø nland, hvor de veluddannede grønlændere ikke vender
tilbage til Grønland, men bliver i Danmark eller i udlandet, hvor vi måske
kommer i en situation, hvor vi har en hel del veluddannede grønlændere i
Danmark, mens vi stadigvæk her i Grønland er nødt til at tilkalde danskere for at
varetage de jobs, som vi på et tidspunkt i princippet har uddannede grønlændere
til. Det er altså en lidt uheldig situation, som vi skal være opmærksom på.
Tak.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak
til Jakob Lund og den næste er Juliane Henningsen.
Juliane
Henningsen, GU, Aasiaat.
Jeg vil ikke
kommentere det, også fordi vi er meget interesseret ‑ enig i, at med
hensyn til, at man skal nedprioritere de små uddannelser, og at man
opprioriterer GU og lign. videregående uddannelser. Fordi det er sådan, at hvis
man ikke har gode resultater til studentereksamen og vil, så vil man også få færre muligheder for at
tage en videregående uddannelser.
jeg skal
også lige nævne, at med hensyn til punkt 3, at man højner uddannelsen på GU og
andre videregående uddannelser, at så længe GU‑resultaterne er så lave,
så er jeg ikke enig i, fordi at med så stor niveauforskel blandt klassen, så er
det ikke realistisk at sige, fordi grønlændernes uddannelsesniveau er så lav og
der er behov for en opgradering og selvfølgelig kan jeg være enig i det, men
med hensyn til økonomien og arbejdet
for en prioritering. Det er det vi skal følge. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er Hans Lars Mathiassen.
Hans Lars
Mathiassen, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat.
Med hensyn
til højnelse af den sociale sektor og i den forbindelse, at man tager til
socialrådgi‑veruddannelsen i Danmark, den vil jeg lige kommentere fra
socialrådgiverne her i Grønland, fordi i de seneste år, så er der færre
studerende, som færdigg ør deres uddannelse og det er omkring 20, der ansøger
om uddannelsen hvert eneste år og dem, der bliver færdige, det er måske 5 eller deromkring. Det er hvad, vi kan se
på det seneste år og der er nogen, der går i stå hvert halve år og så er der
nogen, så hvilke omkostninger vil man have med hensyn til rejsen fra Grønland
til Danmark.
Hvis vi skal
udvikle den sociale sektor, så vil det være sådan bedst, at hvis vi får den
udviklet her i Grønland og det er vist noget, vi nøje skal overveje og når man
så kommer dertil, så kan man få bedre meninger til at kunne fremføre det. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så Ana‑Grethe Mathiassen.
Ana‑Grethe
Mathiassen, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat.
Jeg vil lige
kommentere det, der står i nr. 2 om at nedprioritere de små uddannelser, som
kan tages på et højere niveau i Danmark og jeg mener til det, at med hensyn til
det, der optages på de små uddannelser, så vil også vores hensigter på
uddannelsesniveuaet også faldet meget.
F.eks. med
hensyn til journalist‑, socialrådgiver‑ og pædagoguddannelserne har
tidligere været gennemført i Danmark og de blev oplært i de danske forhold, men
når de så kommer her til Grønland, så er den uddannelse, der gennemføres i
Grønland, det tager udgangspunkt i de grønlandske, grundlæggende forhold.
Derfor er jeg ikke enig i dette forslag med hensyn til denne forspørgselsdebat,
at disse uddannelser flyttes tilbage Danmark. Jeg ser helst på at sikre, at
alle skoleelever får et grundigt kendskab til dansk, fordi man gennemfører
danskundervisningen som et fremmedsprogsundervisning og det er så et
fremmedsprog, man bruger i uddannelsen, derfor
er resultaterne mindre. Hvis det var sådan mere alment uddannelse, at på
samme måde som i Grønland, så kan man eventuelt få bedre kundskaber. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Dermed er der ikke flere, der har bedt om ordet og der er god debat på punkt 33.