Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Punkt 31-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

Punkt 31

Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at arbejde for en opdeling af folkeskolen i en sproglinie, en matematisk linie samt en håndværksmæssig linie.

 

Poul Olsen fremlægger. Værsgo’.

 

Poul Olsen, Styremedlem.

For at gøre det muligt for vore børn at opnå deres fremtidige mål, bør vi fra starten v ære mere opmærksomme på deres stærke sider.

 

Herved kan vi undgå at tabe de utvivlsomt mange penge, som de unge på grundlag af deres tvivlssituation forå rsager ved at stoppe deres uddannelse.

 

Vi hører jo mange gange, at de uddannelsessøgende, der stopper, bruger et forkert valg af uddannelse som begrundelse.

 

For det andet kan et folkeskoleforløb, som er planlagt på denne måde spare børnenes tid i deres ungdom, fordi de ville være mere bevidste om deres stærke sider. På denne måde vil vi i vores fremtidige selvstyre være bedre forsynet med veluddannet arbejdskraft.

 

Vi er alle bekendte med, at unge og børn hurtigt kan blive trætte af skolen, hvis man repeterer for mange af de fag, som de allerede kan i forvejen. Derfor er det utroligt vigtigt, at fremhæve hvilke stærke sider de unge så tidligt som muligt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Dernæst Landsstyrets svarnotat, der fremlægges af Marie Fleischer. Værsgo’.

 

Marie Fleischer, Styremedlem.

Grønlands Landsting vedtog i maj 2002 en ny folkeskoleforordning. Med den nye folkeskole‑forordnings ikrafttræden 1. august 2003, gennemføres en omfattende reform af den grønlandske folkeskole. Denne reform er blevet dømt "Atuarfitsialak" eller "Den Gode Skole".

 

Formålet med "Atuarfitsialak" er, at forbedre undervisningen i folkeskolen.

Det er hensigten , at der skal ske en ændring af undervisningsformen, således at man går bort fra den traditionelle timebaserede undervisning, som tager udgangspunkt i en klasse, en lærer og en undervisningstime. Målet er en mere projektorienteret undervisningsform med den enkelte elev i centrum.

 

Samtidig skal undervisningen tage udgangspunkt i en opdeling af eleverne i tre trin, hvor det første trin, yngstetrinnet, omfatter 1.‑3. klasse. Næste trin, mellemtrinnet, omfatter 4.‑7. klasse, mens ældstetrinnet omfatter 8.‑10. klasse.

 

Styret finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt allerede nu, inden den nye folkeskoleforord‑nings ikrafttræden, at beslutte sig for grundlæggende ændringer heri. Først når vi gennem nogle år har høstet erfaringer fra folkeskolereformen bør vi evaluere og gøre os overvejelser vedrørende nye tiltag.

 

Styret vil imidlertid med interesse lytte til Ungdomsparlamentets tilkendegivelser vedrørende de tanker, som ligger til grund for forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Næste fremlægger er Stephan Montgomery‑Andersen.

 

Stephan Montgomery‑Andersen.

Vi fra Kultur‑ og Uddannelsesudvalget har bestemt, at da som Styret har sagt i deres svarnotat, at Atuarfitsialak sætter barnet i centrum, så vil det være uhensigtsmæssigt, at ændre dette reform, som de har lavet i uddannelsen.

 

Vi påpeger, at folkeskolen skal være en almen‑dannende adgang til mange uddannelser og ikke prioriteringer en bestemt uddannelse på et tidligere tidspunkt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Da der ikke er flere, der har bedt om at få ordet og dermed skal forslaget videresendes til Kultur‑ og Uddannelsesudvalget forinden 2.behandlingen.