|
Punkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og jeg vil gerne
bede Tukuminnguaq Lydia Olsen og Qaaviaq Kristensen om at fremlægge forslaget.
Jeg ved ikke, hvem der skal fremlægge. Tukumminnguaq
Tukumminnguaq
Lydia Olsen, forslagsstiller.
Begrundelsen
for dette forslag er, at der i de senere år er sket en øgelse af forureningen
ved Thule Air Base‑området. Den øgede forurening kan få negative
konsekvenser for borgere og det daglige liv i Qaanaaq Kommune, idet
fangstdyrene og naturen kan blive skadet, såfremt det grønlandske politikere
ikke snarest reagerer.
Hovederhvervet
i Qaanaaq Kommune er fangst. Derfor er det vigtigt, at man politisk sikrer, at
fangstdyrene og naturen i nævnte område ikke bliver forurenet, således at
befolkningen ikke lider skade eller overlast.
Vi mener, at
selv den blotte mistanke om, at miljøet i området kunne have lidt overlast i
sig selv er tilstrækkeligt at der skal gøres noget. I sidste ende kan der være
tale om, at vore medborgere kan have lidt skade eller overlast af forureningen.
Man bør
derfor straks indlede undersøgelser af amerikanernes forurening og deres
uhindrede adgang til at benytte naturen som en losseplads. Derudover må man
kræve, at de foretager en oprydning. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
På vegne af
Landsstyret, så er det Poul Olsen, der kommer med en besvarelse.
Poul Olsen, Landsstyret.
Tak. Det
indholdsrige forslag har vi følgende bemærkninger til fra Landsstyrets side.
Forsvarsaftalen
er et statsligt anliggende. Landsstyret og det tidl. Landsstyre har krævet, at
forsvarsaftalen bliver genforhandlet med bl.a. for at opnå at Landsstyret får
en direkte adgang og opnår, at spørgsmål, der vedrører miljøet, så kan man have
en forhandling med USA omkring disse.
Den danske
regering har ikke ønsket at fremlægge forslag til genforhandling af
forsvarsaftalen og ønsker blot, at man laver tillægsaftaler til
forsvarsaftalen.
Dette
diskuterede Landstinget under forårssamlingen 2002. Flertallet i Landstinget
støtter, at der oprettes en
arbejdsgruppe mellem den danske og Landsstyret for at få undersøgt
forsvarsaftalen og finde ud af, hvad det er for nogle specifikke problemer, man
har og fremlægge l øsningsforslag og tillæg, omsætte tillægsaftale til
forsvarsaftale.
Med hensyn
til miljø, så er arbejdsgruppens en af arbejdsgruppens opgaver, selvom det er
et statsligt anliggende. Landsstyret mener, at miljøforhold ved Thule Air Base
er vigtigt for Grønland og i den forbidnelse, at man har en dialog med USA
omrking de miljømæssige. Og Miljø‑
og Naturdirektoratet deltager i dette arbejde.
Og med hensyn
til de lovmæssige grundlag og så er det forordning nr. 12 af 22. december af
1988, der er gældende for miljøet, kan ikke gøres gældende overfor Thule Air‑Base
og lov nr. 850 af 28. december 1988, som giver en bemyndigelse på miljøområdet,
den kan ellers træde i kraft over for Pituffik samt hvis den danske regering
giver lov.
Og
Landsstyret har over for den danske regering anmodet, har ikke på nuværende
anmodet, at få dette lovmæssige gældende, hvis Landstingets lov bliver gældende
så kan man ikke få den effektueret i Thule Air‑Base på baggrund af
forsvarsaftalen.
Derfor kan
man på nuværende tidspunkt vurdere, at tiltrædelsen af lovene ikke har nogen
effekt. Derudover, at hvis og såfremt lovene skal være gældende for
baseområderne, vil det indebære administrative byrder, ikke kun for Grønlands
Hjemmestyre, men kommunerne har jo kompetence på miljøområdet og hvis og
såfremt de skal udføre deres opgaver på baggrund deraf.
Så er det
spørgsmål om det lovgivningsmæssige område, som bliver behandlet i en arbejdsgrup‑pe.
Lige som Danmark og Grønland, så er USA også opmærksom på de miljømæssige
konsekvenser, der har været ikraft under en 50‑årig forsvarsaftale
tidspunkt.
Under
koldkrigsperioden var man ikke så opmærksom på de miljømæssige område. Det
gældende grundlag er ikke så skrappe som det er tilfældet i dag. I og med, at
man fokuserer mere på miljøet, så har USA i de senere år gennemført en
miljøundersøgelse.
I 1995, da
man gennemførte Thule‑høringen og på baggrund af, at der er
radioaktivitetsstråling på det sted,
hvor B‑52 faldt ned i 1968, og undersøgelserne af havområdet, så er det
Risøs afdeling for miljø, der har fortsat dette arbejde, undersøgelse.
Og i
undersøgelsen blev det påvist, at strålingen er aftaget, men aftagelsen er
ikke, det går langsommere end det, man har antaget tidligere. Selvfølgelig er
Landsstyret opmærksom på, at de miljømæssige ikke skal gøre, Qaanaaq borgerne
lide overlast og der er ikke nogen fakta om miljøet aftager eller forstærkes.
Det har man ikke dokumentation for.
Og dette har
så bl.a. en begrundelse i, som tidligere foreslået, at man skal have en løbende
dialog med USA omkring miljøet, men man må forvente, at forureningen aftager,
for i 1960'erne og i 1970'erne og de aktiviteter, der har væ ret, det har været
meget højere og dengang har der ikke været noget krav om miljømæssige
foranstaltninger. Det var meget værre end det er tilfældet i dag.
USA
finansierer med renovering for at renovere boliger deroppe, således at de lever
op til de krav, der stilles i dag og med hensyn til landområdet, så er
baseområdet også blevet indskrænket.
Og
statsministeren har eller Landsstyret har lidt kendsgerning til, at
statsministeren har løbende har kontakt
omkring lossepladsen eller dumpen og en aftale i 1969 og 1987, så er der aftale
med USA. I henhold til aftalen om de uorganiske affald bliver sendt til Kommune
Kemi til distruktion.
Og i henhold
til forsvarsaftalen, så er det, det miljømæssige som Direktoratet har ansvar
for og i den ekstraaftale, så har man også tilsyn med affald fra byggeriet af
aspekt. Qaanaaq Kommune mener, at der er god styring af lossepladserne i
henhold til aftalerne.
Selvfølgelig
er Landsstyret opmærksom på, at basen så vidt muligt løbende har et mindre
forurening. Dette gør, at de gældende amerikanske miljømæssige
foranstaltninger, hvis amerikanerne følger disse, men Landsstyret mener, at den
tidligere "forbrydelse" det er det, der giver størst bekymring og med hensyn til det ovennævnte og det er
det, der danner baggrund for arbejdsgruppernes opgaver.
Med hensyn
til forureningen og forinden debatten omkring denne, så skal jeg lige udtale,
at sagen skal fortsættes i miljøudvalget og de spørgsmål, så har udvalget
kompetence til at indkalde eksperter på det område og Landsstyrets
udenrigskontor. De kan også rette henvendelse til Landsstyrets udenrigskontor
og indhente flere oplysninger herfra.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er Finn Mikaelsen, tror jeg nok.
Emil
Mikaelsen?,
Den meget besvarelse
skal jeg prøve på at kommentere ganske kort og hårdt.
I
forbindelse med det kommende arbejde, så ved vi, at USA er en stormagt og vi
kan ikke gøre det på magtområdet. Det er lige som, vi ikke kan gøre noget over
for....og da man indgik en forsvarsaftale i 1951 mellem USA og Denmark, det er
den, der gør, at man ikke kan gøre noget.
Og så længe
man har, så længe de har ansvaret, og at man så gør Danmark ansvarlig for
oprydningen, altså det er, jeg vil gerne foreslå, at man gør Danmark ansvarlig
for ansvaret for oprydningen deroppe.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Er der
nogen, der har bemærkninger til den? Ja,
Johanne Olsen Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
Altså jeg
vil gerne håbe på, at man aktivt tager, at det er vort land og vi har i og med,
at man har udlejet en del af landet og vi ved ikke hvor mange hundrede
personer. Det er helt deres liv, man snakker om og det er hele det grønlanske
samfund, man snakker om her og derfor uanset vi ikke har ansvaret for undergrunden,
så er det os, der lever i dette land og lever så tæt ved den base, så er det
meget vigtigt, at vi bør kunne gøre noget minimum på baggrund af vores
medindflydelse som borger. Så bør vi
også have nogen indflydelse på et eller andet tidspunkt som minimum, uden at
skade vores sundhed, hvis vi skal udelade en del af vort land.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Er der ikke
andre, der har bemærkninger og så vil de faldne bemærkninger, både fra
Landsstyret og forslagsstillerne blive behandlet i Miljøudvalget og her skal
man færdiggøre sagen forinden 2. behandlingen.