Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Punkt 16-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

 

Punkt 16

Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at Landsstyret pålægges arbejde for, at der oprettes en erhvervsinvesteringsfond, som kan medvirke til at der investeres  land‑baseret eksportvirksomheder.

 

Her er det også Juliane Henningsen og Ib Uldum, der har fremsat forslag. Ib Uldum, jeg vil gerne bede Ib Uldum om at fremsætte forslaget.

 

Ib Uldum, forslagsstiller.

Tak. Begrundelsen for forslaget er, at i dag består Grønlands eksport hovedsageligt af fisk og skaldyr. Fiskeriet er det eneste erhverv, som virkeligt tjener penge til Grønland.

 

Der er derfor behov for at udvikle andre eksport‑baserede erhverv, hvis Grønland med tiden skal være økonomisk selvbærende.

 

Mange gode ideer bliver ikke til noget, fordi opfinderen og iværksætteren mangler det nødvendige kapitalgrundlag til at starte en virksomhed. Det er derfor nødvendigt, at Landsstyret arbejder for, at der oprettes en erhvervsinvesteringsfond, der kan give opfindere adgang til risikovillig kapital.

 

Derudover bør fonden også hjælpe små, eksisterende virksomheder i deres videre udvikling. Vi mener tillige, at erhvervets udviklingsfonden bør ledes af en professionel bestyrelse, hvor medlemmerne har praktisk erfaring fra erhvervslivet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Derefter svarnotat fra Landsstyret, Naja Steffani.

 

Naja Steffani, Landsstyret.

Svarnotat: Hvis Grønlands erhvervsindtægter og en af de bærende søjler skal styrkes er det utroligt vigtigt, at have andre virksomheder og det fremhæver forslagsstilleren.

 

For at få adgang til risikovillig kapital og derved øge mulighederne for de mindre virksomheder og nyopstartede instanser, er det utroligt vigtigt, at man i løbet af Landstingssamlingen 2002 øger en risikovillig kapital, erhvervsfremmende instanser og det er hermed også fremlagt som forslag.

 

Der er flere ting, der skal sættes på  plads. For at finde frem til risikovillig kapital skal der gøres forbedringer inden for området og især EU‑relaterede instanser skal have adgang til at komme tilskud af kapital til landet.

 

Der skal laves forundersøgelser for, hvorledes man kan åbne op for tilskudsmuligheder og disse muligheder skal undersøges nærmere. Derudover er det utroligt vigtigt, at man i de nordiske lande og i  Nordisk Råd også bliver udarbejdet nogle arbejdsretninger, hvor en samarbejde skal prioriteres.

 

Derudover er det utroligt vigtigt, at Landsstyret også indstiller til nogle forbedringer indenfor området, således at risikovillig kapital kan fremskyndes. Udover dette skal der foreligge forslag  om nytænkning inden for området. (Tolken undskylder, at der er boringer et eller andet sted henne, jeg kan ikke høre noget).

Det er derfor utroligt vigtigt, at man påventer disse forundersøgelser før man begynder at lave ændringer inden for området.

 

Endvidere skal Landsstyret, derfor skal Landsstyret indstille til afslag af forslaget i sin nuværende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Næste taler er på vej.

 

????,

Tak. Først skal vi fra vores udvalg gøre opmærksom på, at erhvervsfremmende kapitalfonde sagtens kan styres fra andre instanser og mindre erhvervsvirksomheder, da de kan slås sammen og dermed have en kapital, der kan bære en risikovillig kapital, bestyrelse.

 

Det er dog ikke ualmindeligt, at bestyrelserne også har medlemmer, ufaglærte medlemmer og selvom disse ufaglærte kan de ud fra deres egne erfaringer og videregående kurser også kan have nyttige informationer, som kan bruges til en videre udarbejdelse af arbejdsformen.

 

Der blev sagt, at det kun er fiskeprodukter, der skaber en stabil produktion i Grønland. Vi har i udvalget fået en analyse og at man har undersøgt grønlandsk vand, der kan oprettes fabrikker, der kan producere vand her i Grønland. Og denne kan så eksportere, skal have en eksport og så sælge grønlandsk vand, i stedet for at man eksporterer fransk kildevand og andre vand. Dermed kan man også skabe omsætning ud af denne indtægt, man får.

 

Vi har også kommet lidt ind på, at vi f.eks. dyr i Grønland, rensdyr og moskusokser, man kan forarbejde kødet og skabe en eksportindtjening. Men det er vanskeligt, at oprette sådan noget på baggrund af, at det grønlanske forhold sætter meget stor begrænsninger.

 

Der er mange fangere, som blot smider en del af deres fangster. Man kan ellers udnytte dem bedre, fordi man kan måske også udnytte spækket til spæk og så markedsføre det og sælge det som eksport.

Man kan få de nævnte til at få undersøgt. Et andet eksempel er en lille virksomhed i Sydgrø nland, som har med fåreuld, man kan støtte den, i stedet for at man smider fåreuld og så ellers f å dem produceret i Sydgrønland.

 

Vi ved ikke hvor stort behov for sådan en investeringsfond. Vi kan nævne SULISA A/S. Vi mener, at det vil være bedre, hvis vi støtter den eksisterende SULISA A/S, i stedet for oprette en ny investeringsfond. SULISA A/S kan investere også støtte arbejderne. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet og således skal den gå til udvalgsarbejde og så med hensyn til de overvejelser, der blev fremsat af forslagsstilleren og Landsstyret. Og dermed overgår den til Erhvervsudvalget.