Punkt 17-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
og her er
det Ana‑Grethe Mathiassen og vedkommende skal fremlægge sit forslag.
Ana‑Grethe
Mathiassen, forslagsstiller.
Begrundelse
for forslaget: 20 pædagogstuderende har gennem deres studier fundet ud af, at
daginstitutioner ikke indrettes efter de gældende regler for Danmark.
Ifølge
bygningsreglementet fra 1995 kapitel 4,4 stk. 2 gælder opholdsrum i dag‑
og døgninstitu‑tioner for pasning af børn skal mindst have et gulvareal
på 3 kvadratmeter pr. barn i vuggestuer og på 2 kvadratmeter pr. barn i
børnehaver.
Forklaringen
på, at reglementet ikke følges er, at man ikke trækker inventaret fra, når man
laver og indretter opholdsstuer.
Dette
medfører, at daginstitutionerne bliver overnormerede, hvilket har en ulempe, da
både børn og personale har lettere ved at blive syge pga. den deraf følgende
dårlige ventilation.
Derudover
bliver børnenes mulighed for at udfolde og lave aktiviteter indendørs også
begrænsede. Desuden er der ikke taget højde for frie legearealer på de udendørs
legepladser, der forefindes, her bør der tilfalde 15 kvadratmeter pr. barn i
vuggestuer og 12 kvadratmeter pr. barn i børnehaver.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Svarnotat
fra Landsstyret ‑ Marie Fleischer.
Marie
Fleischer, Landsstyret.
Styret er
helt enig i, at det gældende bygningsreglement, der stammer fra 1982, trænger
til at blive ført ajour og arbejdet er da også blevet sat i gang. Direktoratet
for Infrastruktur og Boliger oplyser således, at det i løbet af foråret
forventer at have et nyt bygningsreglement klart til trykning.
Forslaget
har været sendt til høring hos de berørte parter og ud over, at indholdet bl.a.
administrative bestemmelser, er der også nærmere regler om bygningernes
indretning end i forgængeren i 1982.
I forslagets
kapitel 4, 4 stk. 2 står der: Må jeg have lov at citere?
"Opholdsrum
i dag‑ og døgninstitutioner for pasning af børn, skal mindst have et frit
gulvareal på 3 kvadratmeter pr. barn i vuggestuer og på 2 kvadratmeter pr. barn
i børnehaver."
Indretningsreglerne
for daginstitutioner vil således i løbet af kort tid få samme ordlyd, som de i
Danmark g ældende regler.
Forslagsstiller
gør opmærksom på, at reglementet i Danmark ikke altid følges, da man ikke
trækker inventaret fra, når man laver og indretter opholdsstuer.
Da det er
bygherrens opgave, at følge de gældende regler, er det ikke noget, vi fra
Styrets side har let ved at gribe ind for.
Til gengæld
vedtog Landstinget i maj 2002 en forordning om daginstitution med dagpleje,
hvoraf det fremgår, at Landsstyret
fastlægger retningslinier for bl.a. institutionernes indretning og drift.
Disse
retningslinier vil naturligvis inddrage hensynet til det barns udvikling,
således at det på bedste vis forberedes til Den Gode Skole, også kaldet
Atuarfitsialak.
Da et nyt
bygningsreglement allerede er under udarbejdelse indstiller Styret hermed
forslaget til forkastelse.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Inden vi går
videre, skal jeg lige gøre opmærksom på, at den sidste taler, den sidste, der
fremlagde spurgte efter reglerne, om vedkommende måtte citere og det er helt
korrekt, at man først spørger Landstingsformanden om, hvorvidt man må citere
eller ej. Det er kutyme her i salen.
Jeg skal
spørge om forslagsstilleren har yderligere bemærkninger. Ana‑Grethe Mathiassen, værsgo’.
Ana‑Grethe
Mathiassen, forslagsstiller.
Man var inde
på, at man ifølge reglementet er der nogle bestemte retningslinier og her vil
jeg gerne fremhæve, at Hjemmestyret finansierer halvdelen af
børnehaveoprettelse, bygning af børnehave og børneinstitutioner.
Derfor mener
jeg, at man også i reglementet bør have og i Grundloven sikre sig, at
bygningsreg‑lementet bliver fulgt, også her i landet.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Næste taler
er Poul Olsen.
Poul Olsen, Landsstyret.
Tak. Ganske kort.
Jeg vil bare gøre opmærksom på, at man i forbindelse med oprettelse af
børneinstitutioner, at fordelingen på den finansielle områder, er det ikke
tvunget, at Hjem‑mestyret skal betale 50% eller 40%, det er en aftale,
som kommunen og Hjemmestyret selv indgår, f.eks. Sisimiut har Sisimiut Kommune
selv stået for finansieringen af en ny børneinstitu‑tion for nylig.
Det er bare
en bemærkning.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Er der
andre, der har markeret sig? Det er der ikke.
Dermed er vi
færdige med punkt 17 og ud fra de bemærkninger og forslag, forslagsudformningen
vil blive sendt videre til udvalgsbearbejdelse og inden 2.behandlingen vil
dette blive gennembe‑arbejdet.