|
Punkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Her er det
også Hans Lars Mathiassen og Qaavigaq Kristensen og jeg skal bede Qaavigaq
Kristensen om at fremlægge begrundelsen.
Qaavigaq
Kristensen, forslagsstiller.
Begrundelse:
Det koster samfundet mange penge, at have unge i uddannelse, både de penge, der
betales i uddannelsesstøtte og de penge, som det koster at drive
uddannelsesinstitutioner, kollegier m.m.
Ved at give
de studerende en "gulerod" at se frem til i form af kontant belønning
for at gennemføre uddannelse, vil man motivere flere til at gennemføre en
påbegyndt uddannelse og dermed reducere frafaldet. Hermed vil færre begynde på
mere end en uddannelse, ligesom flere vil kunne arbejde efter endt uddannelse til
samfundets vel.
Dette vil
betyde, at samfundet kan anvende de sparede ressourcer andetsteds, ligesom der
vil komme flere skatteindtægter ind fra flere uddannede personer.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Landsstyret
skal hermed fremkomme med et svarnotat og det bliver Naja Steffani.
Naja
Steffani,
Tak. Forslag
til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at det pålægges Styret at arbejde for, at
uddannelsesstøtten for videregående uddannelser nedsættes til gengæld for
muligheden for at kunne låne et større beløb, der kan eftergives ved
efterfølgende arbejdsophold i Grønland.
Undskyld ‑
Beslutningsforslag, at det pålægges Styret at arbejde for, at
uddannelsesstøtten afskaffes og erstattes af et tilsvarende lån, og at
studerende, der fuldfører deres uddannelse automatisk får dette lån eftergivet.
Det koster
samfundet selvfølgelig mange penge, at have unge i uddannelse og det koster
ligeledes endnu mere, at have mange under uddannelse, der stander uddannelse i
utide, f.eks. til uddannelsesstøtten samt andre omkostninger, f.eks. til lærere
og andre ressourcer er det spildte finanser.
Der er også
utroligt mange arbejdspladser, som mister penge ved, at en elev standser en
uddannelse i utide.
Vi ved, at
uddannelsesstøtten ligger på 4.200 kr., og at der er mulighed for at tage
uddannelseslån på 10.000 kr. engang og
i løbet af uddannelsen kan man optage endnu et yderligere lån på 6.000 kr.
Her har man
især i tanke på gymnasial‑ eller videregående uddannelser, som måske ikke
har mulighed for en uddannelseslån. Og de uddannelseslån, som man eventuel
tager, skal tilbagebetales, uanset om man afbryder sin uddannelse i utide eller
bliver færdig med uddannelsen. Og hvis man har restancer kan man heller ikke få
udbetalt uddannelsesstøtte.
De
problemer, der måtte opstå ved, at der er restancer i forbindelse med afbrudt
uddannelse har man forsøgt at etablere således, at det er Grønlandsbanken eller
Skattedirektoratet, der inddriver de restancer, der måtte være opstået under
uddannelsen, under evt. en afbrudt uddannelse. Og hermed er man begyndt at
kunne inddrive den gæld og de restancer, som er opstået.
Og dermed er
man også begyndt at begrænse, at restancerne bliver flere og flere, også i
fremtiden. Man har ikke tidligere debatteret ovenstående punkt, men der er
begyndt at komme stramninger, også på det område, men det er måske ikke aktuelt
at have yderligere stramninger, idet man skal gøre opmærksom på, at de fleste,
der afbryder en uddannelse, hvis det er af egen vilje eller hvis det ikke er af
egen vilje, kan man ikke have de samme regler på området.
Det er
selvfølgelig formålet, at flere under uddannelse gennemfører en uddannelse samt
at de uddannede, at flertallet af de uddannede får større lyst til at blive i
Grønland. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Jeg skal
spørge om der er flere bemærkninger. Hvis ikke, så er vi færdige med punkter og
det bliver sendt videre til udvalgsarbejde til Finansudvalget. Og udvalget vil
så tage stilling til emnet.