|
Punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og det er så
forslagsstillerne Hans Karl Mathiassen og Qaaviag Kristensen og jeg vil gerne
bede Hans Karl Mathiassen om at fremlægge forslaget. Det er Hans Lars, der er
tale om.
Hans Lars
Mathiassen, forslagsstiller.
Begrundelse
for punkt 13: En studerende modtager i dag 4.200 kr. om måneden i
uddannelsessøt‑te, dette er et meget lille beløb at skulle leve for, set
i forhold til det grønlandske prisniveau. Ud af dette beløb skal den studerende
s å oven i købet betale husleje på 850 kr. om måneden, således at han reelt kun
har 3.350 kr. om måneden at leve for til tøj, mad, bøger og faste udgifter.
For at bedre
forholdene for studerende foerslår vi derfor, at man gør det gratis at bo på
kollegium, dette vil spare den studerende for 850 kr. om måneden. Hvis man blot
vedtog at give den studerende 850 kr. mere om måneden i uddannelsesstøtte i
stedet ville den studerende nemlig skulle betale skat af dette beløb og så
ville forbedringen næsten ikke kunne mærkes.
Landsstyet
betaler i forvejen langt de fleste penge forbundet med at drive kollegierne og
huslejen har for Landsstyret nærmest en symbolsk betydning.
Men for den
studerende er huslejen, der udgør ca. 20% af hans samlede indkomst, langt fra
af symbolsk betydning og det vil virkelig kunne mærkes, hvis han får denne
lettelse.
Dette ville
også medføre, at flere ville bestå deres uddannelser, i stedet for at opgive
dem på grund af pengemangel.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
På vegne af
Landsstyret, så er det Poul Olsen, der kommer med en besvarelse.
Poul Olsen, Landsstyret.
Tak.
Landsstyret har følgende bemærkninger til forslag om at gøre det gratis at bo
på kollegier.
Landsstyret
finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at øge de uddannelsessøgendes
økonomiske råderum ved at gøre det gratis for uddannelsessøgende at bo på
kollegium. En sådan ordning vil stille uddannelsessøgende, der bor i egen
lejebolig samt grønlandske uddannelsessø‑ gende i Danmark, væsentligt
ringere end ø vrige grupper af uddannelsessøgende.
Direktoratet
for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har i 2002 ladet udarbejde en
redegørelse med forslag til en omlægning af uddannelsesstøtten. Formålet hermed
har været at få klarlagt hvorledes uddannelsesstøtte‑reglerne kan gøres
enklere og mere brugervenlige under hensyntagen til
‑ at de studerendes vilkår generelt ikke
forringes
‑ at administrationen af reglerne gøres
lettere og
‑ at sikre en rationel anvendelse af de
økonomiske ressourcer.
For så vidt
angår uddannelsesstøtte‑satserne anbefales der i redegørelsen, at
uddannelsessøgende på de studieforberedende uddannelser gives et månedligt
stipendium på kr. 3.500, mens uddannelssøgende på kompetencegivende uddannelser
gives et stipendium på kr. 4.200. Det anbefales, at disse satser ydes uanset
indtægtsforhold, og uanset om den uddannelsessøgende er hjemme‑ eller
udeboende. Endelig anbefales det, at disse satser pristalreguleres en gang
årligt.
Det
anbefales endvidere, at adgangen til at optage lån udvides, således at
uddannelsessøgende på de låneberettigede uddannelser får mulighed for at låne
2.000 kr. månedligt.
Til gengæld
anbefales det, at en række særlige uddannelsesstøtte‑former,
juleferiefrirejse, tilskud til boligudgifter, behandlingsudgifter, bus‑
og togkort samt bagageovervægt fjernes, idet administrationen af disse tilskud
er uforholdsmæssigt ressource‑krævende.
Redegørelsens
anbefalinger er baseret på omfattende analysemateriale, bl.a. rapporten:
"Hvem får en uddannelse" og Gr ønlands Statistiks "Undersøgelse
af grønlandske studerendes boligforhold og økonomiske vilkår". I begge de
n ævnte undersøgelser udtrykker den overvejende del af de adspurgte studerende
tilfredshed med de økonomiske vilkår, de bliver budt.
Landsstyret
finder på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udvide de
uddannelsessø‑ gendes økonomiske råderum ud over, hvad der anbefales i
reform‑redegørelsen.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så.....
?????
Da man kom
ind på studiestøtte og den lyder som en klage, så tænker jeg, at jeg ikke har
noget, at klage over som studerende, fordi når man har betalt husleje, så har
man noget til rest og så kan man strække det ud og vi har ikke nogen andre
større udgifter, altså vi studerende og det, der blev nævnt her i begrundelsen,
at der vil komme flere, der færdiggør uddannelse, hvis de får flere penge. Jeg
mener ikke, at det er tilfældet, fordi hvis den studerende har viljen, så er
det jo ikke økonomien, man skal tænke på. Det er, han skal selv kræve noget,
vedkommende skal selv kræve noget over sig selv. Vi kan sige, at vi har gode
vilkår som studerende. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så Anne Mette Mathiassen.
Anne Mette
Mathiassen.
At man
kommer til at bo gratis og det blev foreslået og dette kan jeg ikke acceptere,
fordi at kollegiepriserne, dvs. at man bor billigere og så har, så skal have
økonomisk råderum, det skal man ikke tænke på. Vi har allerede nogle
besparelser der.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så Poul Olsen.
Poul Olsen, Landsstyret.
Tak. Jeg
skal fremlægge min egen personlige mening.
Jeg mener,
at de studerende så vidt muligt ikke skal opnå tilfældige goder. Og et af de
problemer, som de studerende har er bl.a., at det er, at kollegierne er alt for
gamle og nogle af dem kan være meget kolde at opholde sig i om vinteren. Og
renovering af disse bør have førsteret, i stedet for, at man laver en ordning,
hvor de studerende får fordele, fordi de studerende har jo økonomiske mangler
og næsten samtlige studerende har mobiltelefoner og vi skal også have, at de
studerende skal l ære, at kunne administrere og have nogle besparelser. Det er
det, vi skal tænke eller overveje som det første.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er Aka Debes.
Aka Debes,
Der er
grupper af studerende, som har ekstraudgifter, f.eks. der findes den gruppe med
børn eller nogle af dem er eneforsørgere og kan derfor ikke have et arbejde ved
siden af. Så de har ikke ekstra muligheder for at komme på ekstra indtægter. Så
jeg synes også lige, at man skal tænke på den gruppe også, fordi der er stor
frafaldsprocent på lige netop denne her gruppe, fordi at det ikke kan betale
sig tit, at få sig en uddannelse. Fordi, ja, det er jo dyrt at have børn. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er Tupaarnaq Binzer.
Tupaarnaq
Binzer,
Ja, vi som
grønlændere, vi er virkelige heldige at vi får uddannelsesstøtte. I andre
lande, så er der ikke nogen, der får uddannelsesstøtte. De skal selv betale for
det hele. Så derfor skal I lige tænke Jer om, at vi virkelig er heldige, at vi
får 4.200 kr. om måneden. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så Terto (Johanne Olsen) Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
Vores
omkostninger og udgifter stiger og de vil også nok stige i den kommende tid og
derfor, at vi så ø nsker at få større ansvarlighed. Derfor er det også vigtigt,
hvis vi skal have børn, at vi også skal
have en opsparing med hensyn til, at vore efterkommere også skal have en
uddannelse, således at de også skal have nogle økonomiske lempelser, hvis de
skal have flere bøger eller bedre vilkår, således at de selv også får ansvaret.
At der laves en oplysningskampagne om ansvar for en selv.
Hvis man
selv vil have bedre vilkår, så skal man oplyse om disse. Hvis vi vil have bedre
vilkår, så skal vi også selv gøre noget.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Der er ikke
flere, der har bedt om ordet til dette punkt, men de bemærkninger og
besvarelser, samtlige disse vil blive behandlet i Finansudvalget.