|
Punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Lars
Kristian Jensen, forslagsstiller.
Her til
punkt 7 har vi følgende forslag. Vi støtter forslaget, men ønsker, at den er
gældende for samtlige uddannelsessøgende, således at man undgår, at den enkelte
studerende føler sig som sat uden for, således at det er boligsikringen skal
være gældende for samtlige studerende. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og vi tog
lidt fejl, så er det Helene Egede, der skal fremlægge forslaget. Det er også
helt i orden, at der kommer sådan en besvarelse for fremlæggelse af forslaget.
Helene Egede,
forslagsstiller.
Begrundelse:
Vi foreslår, at der træffes beslutning om lempelser for uddannelsessøgende med
egen bolig. Baggrunden er bl.a., at de uddannelsessøgende har for forskellige
vilkår.
Er man
uddannelsessøgende med en familie og bor i en bolig, der administreres af en
uddannelsesinstitution, skal man i dag betale kr. 1.700 pr. måned. Er man
derimod uddannelses‑søgende med egen bolig skal man betale mindst dobbelt
så meget. Til trods herfor modtager de ikke en højere uddannelsessøtte, selvom begge
kategorier måske er i gang med at gennemføre den samme form for uddannelse.
Derfor er
det helt nødvendigt med en mere retfærdig ordning.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og Arnatsiaq
Larsen kommer med en besvarelse på vegne af Landsstyret.
Arnatsiaq
Larsen, Landsstyret.
Tak. Vores
svarnotat lyder som følgende: Uddannelsessøgende, som ikke bor på værelser
eller i lejligheder, som er anvist gennem kollegieadministration, har ret til
boligsikring efter gældende regler.
Boligsikring
ydes på baggrund af husstandens samlede skattepligtige indkomst samt antallet
af børn i husstanden.
Uddannelsessøgende
på videregående uddannelser modtager 4.200 kr. om måneden i uddannelsesstøtte
(Der gælder særlige satser for hjemmeboende GU‑, FSA/FSUA‑ og STI‑elever).
Dette svarer til 50.400 kr. årligt. Studerende med børn modtager yderligere et
børnetillæg på kr. 758 pr. barn.
En
studerende uden børn, som ikke har anden husstandsindkomst end egen
uddannelsessøtte, inklusive eventuelle børnetillæg, har ret til boligsikring på
78% af huslejen, dog maks. 60.000 pr. år. Med 1 barn og en husstandsindkomst på
59.496 har den studerende ret til boligsikring på 77% af huslejen, dog maks.
60.000 kr. pr. år.
Med 2 børn og
en husstandsindkomst på 68.592 kr har den studerende ret til boligsikring på
75% af huslejen, dog maks. 60.000 kr. pr. år. Med 3 børn og en
husstandsindkomst på 77.688 har den studerende ret til boligsikring på 74% af
huslejen, dog maks. 60.000 pr. år. Med 4 børn og en husstandsindkomst på 86.784
har den studerende ret til boligsikring på 72% af huslejen, dog maks 60.000 kr.
pr. år.
En
studerende med ret til 75% boligsikring skal have en månedlig husleje på
omkring 6.700 kr. eller derover for at have højere netto‑boligudgifter
end en studerende, som bor i flerværelses kollegiebolig.
Styret
finder på denne baggrund ikke umiddelbart, at der er behov for yderligere
tilskud til studerende, som bor i egen lejebolig, for så vidt angår enlige
studerende med en eller uden børn.
Da
boligsikringen bl.a. ydes på baggrund af husstandens samlede skattepligtige
indkomst, vil en studerende, som er gift eller samlevende med en person, der
selv har skattepligtige indtægter, i sagens natur have ret til en mindre
huslejesikring. Netto‑huslejen står således i forhold til husstandens
indtægter, hvilket er udtryk for et ønske om en social retfærdig ordning, hvor
de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. Altså dem, der har de største
indkomster, de skal også betale mere.
En
studerende med ret til 75% boligsikring skal have en månedlig husleje på
omkring 6.700 kr. eller derudover for at have højere netto‑boligudgifter
end en studerende, som bor i flerværelses kollegiebolig.
Landsstyret
finder på denne baggrund ikke umiddelbart, at der er behov for yderligere
tilskud til studerende, som bor i egen lejlighed for så vidt angår enlige
studerende med eller uden børn.
Prisen for
en flerværelseskollegiebolig er imidlertid fast, uanset husstandens indtægt,
dvs. 1.700 kr. Denne pris står i en
rimeligt forhold til de almindelige to‑værelses kollegielejligheder.
Manglen på familie‑kollegieboliger har imidlertid bevirket, at der i et
vist omfang lejes boliger til studerende med ennten gennem INI A/S eller på det
private marked.
Forslagsstilleren
har derfor ret i, at et par, hvoraf den ene er studerende og den anden har et
vellønnet job, i visse tilfælde er væsentligt bedre stillet, hvis deres bolig
er stillet til rådighed gennem kollegieadministrationen, end hvis de selv er
ansvarlige for lejemålet.
En
afskaffelse af denne ulighed gennem tilskud, indebærer imidlertid en
prioritering af uddannelsesmidler til fordel for par, som i forhold til andre
studerende er relativt økonomisk velstillede.
Alternativt
kunne uligheden afskaffes ved, at indtægtsregulere huslejen for økonomisk
velstillede par, som bor i kollegieadministrations‑tildelte boliger af
ekstraordinær standard. En sådan ordning vil imidlertid indebære store
administrationsomkostninger.
Hensynet til
at sikre ensartede vilkår og socialt retfærdige ordninger må altså afvejes med
hensynt til en optimal anvendelse af de midler, som er til rådighed for
uddannelsesområdet.
Styret ser
frem til en god debat om dette tema. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og hvis der ikke
er flere, der har bedt om ordet.
????,
Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat.
Og til dette
med hensyn til, at man betaler 1.700 kr. og hvis man f.eks. bor i egen hjemby
og som f.eks. er jeg studerende i Socialrådgiveruddannelsen og min mand er også
uddannelsessøgende og vi har så egen bolig. Og det er så et eksempel og på
baggrund af, at der er mangel på kollegier, så kan vi ikke blive placeret til
kollegielejligheder og derfor er det også meget vanskeligt, at få disse
tilskud, fordi vi ‑ det bliver sendt retur frem og retur fra INI A/S og
kommunen og de kan ikke blive enig om, hvem der har ansvaret. Det er vist
noget, man ikke har fået afklaret fuldt ud og derfor bør man præ cisere disse
regler overfor de studerende, at hvis vi skal have sådanne nogle samme vilkår
som studerende. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Der er ikke
flere, der har bedt om ordet til dette spørgsmål og den videresendes til
boligudvalget sammen med de faldne bemærkninger og udvalgets bemærkninger om,
at man ønsker mere klare regler på
området: Og det videresendes og det indstilles, så at den bliver videresendt
til udvalgsbehandling.