|
Punkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og her er forslagsstillerne
Juliane Henningsen og Ib Uldum. Og jeg vil gerne bede Juliane Henningsen om at
fremlægge sit forslag.
Juliane
Henningsen, forslagsstiller.
Begrundelse
for forslaget. Erfaringer fra andre lande viser, at priserne på telefoni og
internet falder, når man åbner op for konkurrence på telemarkedet.
Så længe det
eneste teleselskab er 100% ejet af Hjemmestyret, er der imidlertid ikke nogen,
der tør udfordre dem.
Det er
iøvrigt heller ikke muligt i øjeblikket, da lovgivningen giver Tele monopol på
de fleste teleydelser.
For at give
forbrugerne lavere priser, foreslår vi derfor, at der arbejdes for, at
privatisere Tele og liberalisere Teleområdet, således at der bliver skabt et
marked med konkurrence‑ og gennemsigti‑ge priser. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Dertil
kommer Landsstyret med et svarnotat af Steffani ‑ Naja Steffani.
Naja
Steffani, Landsstyret.
Hvis Tele
skal privatiseres og dermed et samarbejde med Hjemmestyret må man tage
Ungdomsparlamentets forslag til videre betragtning. For at opnå konkurrence
inden for Tele og Teles tjenester finder vi derfor forslaget interessant og ud
fra de prioriteter, man har inden for arbejdsområdet på emnet er dette også med
i overvejelserne i Landsstyrets videre arbejde.
I de
forskellige selskaber samt private virksomheder og lignende instanser er der
stor mangel på grundlæggende retningslinier inden for arbejdsområdet. Man tager
udgangspunkt i, som det første punkt, at monopoliseringen af Tele, som styres
af Hjemmestyret ikke længere har nogen grundlag og på den anden side er det
utroligt vigtigt, at man har nogle gode ydelser, som Tele indtil videre også
har kunnet yde trods alt og hvis Hjemmestyre‑ejede instanser kan
servicere på en bedre niveau med andre virksomheder, vil man selvfølgelig også
tage hensyn til forbrugernes service for at forhindre en forringelse af denne.
Med hensyn
til Teles arbejdsområde, f.eks. data og serviceringen af disse er det utroligt
vigtigt, at give muligheder, der m åtte opstå også undersøges til bunds og
dybdegående forundersøgelser er nødvendige.
Og her kunne
man tænke på at lave en forsøgsordningen inden for Tele, således at man kunne
tænke sig, at et samarbejde med Tele måske også kunne opnås. Og ved at
privatisere Tele vil man måske også åbne op for, at monopol‑lignende
arbejdsmetoder i fremtiden måske kan mindskes.
Dette ville
medføre, at den administrative byrde ville kunne formindskes bl.a. og det er så
lignende overvejelser og ud fra disse, at man i år 2002 i efteråret allerede har
påbegyndt forundersøgelser for en lignende tiltag inden for området, således at
man i fremtiden kan oprette instanser, som varetager Teles arbejdsområder.
Der er
allerede igangværende udarbejdelser inden for dette og man vil i fremtiden
kunne fremkomme med nogle rammer for bedre arbejdsforhold for disse instanser.
Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er (tolken kunne ikke høre noget)
Tupaarnaq
Binzer????
...er et
stort land med meget få indbyggere, så hvis monopolet blev ophævet af Tele, så
kan vi ikke være sikker på, at andre teleselskaber så vil komme ind og
konkurrence mod Tele. Så i forvejen så
går priserne hele tiden ned her i Tele. Jeg synes, at de har fornuftige
priser, når man tænker på, hvor få mennesker der er.
Og hvis der
nu bliver privatiseres, så kan vi jo ikke garantere, at priserne går ned. Altså
i det private, så handler det jo om at tjene penge og få overskud. Så kan det
jo være, at priserne derimod vil blive stabiliseret eller i værste fald gå op,
i stedet for at gå ned. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste
taler er Jens Nielsen og en af forslagsstillerne har også mulighed for at
udtale sig.
Jens
Nielsen,
så jeg er helt enig, hvad er det nu, hun
hedder ‑ og jeg vil meget gerne have at man har i tanke, at det ikke er
på sin plads at sammenligne Grønland med udenlandske lande pga. omkostningerne
heroppe og indtjeningsmuligheder er meget anderledes end i andre lande.
Hvis man
skal privatisere, det er i sig selv en god tanke. Det lyder godt og det er en
smuk tanke og de tanker indenfor privatiseringsområdet og konkurrencedygtighed,
det er en udmærket metode at arbejde på, men man er også nødt til at overveje,
at man inden for privatiseringen også er nødt til at tænke på arbejdspladser.
Jeg kan tage
et eksempel som Pisiffik. Da selskabet i sin tid blev privatiseret, som jo blev
købt af andre virksomheder og omsætningen bliver så sendt videre eller tilbage
til Danmark. Man kunne også tage et andet eksempel, f.eks. Grø nlandsfly har jo
nogle høje omkostninger. Man kunne liberalisere området og ved at foretage
nogle tiltag vil man sæ tte priserne ned på flybilletterne, men vi kan jo alle
se, at flypriserne er for høje helt modsat ideen i fø rste omgang.
Men det er
heller ikke meningen, at man skal udelukke privatiseringen eller andre
muligheder. Man kunne jo måske se på
nogle andre muligheder. Der er så mange andre muligheder, som den
foregående også var inde på.
Udliciteringen
af arbejdsopgaver og som man også har været inde på i udvalget, at Tele kunne
deles op fra by til by. Hvis man inddeler landet i regioner, der kunne man
måske i Tele ud fra, at Tele er Hjemmestyret ‑ 100% offentligt‑ejet,
der kunne man måske i princippet, da det er samfundsejet, så kunne man måske i
bestyrelsen debattere, at serviceringen af befolkningen, at den servicegruppe,
der bliver serviceret, at de har en repræsentant fra befolkningen, således at
man i de offentligt‑ejede instanser og dermed skatteborgernes, som jo
skatteborgerne bærer på, da kunne man måske se nærmere på, hvordan man kunne
have en fortjeneste, en større fortjeneste og om vi vil acceptere, at Tele
f.eks. får en større fortjeneste og overskud, således at overskuddet som skulle
køre videre til Tele måske kunne ende i andre områder.
Forbrugerrettigheder
kunne man tænke mere på, f.eks. arbejdspladser, de større arbejdspladser, som
også har en indflydelse, deres omsætning eller, at Tele i det hele taget ikke
har underskud eller overskud eller at der er en eller anden form for kontrol
med omsætningen, således at det hele bliver mere generaliseret og at man bruger
de finansielle udbytte på en bedre teknologisk ordning.
Og til sidst
kunne man måske overveje, hvis Hjemmestyre‑ejede selskaber som modtager
tilskud, man kunne måske debattere, at man i fremtiden er nødt til at yde en
god service overfor enhver borger og de forskellige virksomheder i Grønland,
f.eks. i Nuuk, da mobilerne blev indført i Nuuk, kom Upernavik først med på
legen, så at sige et par år efter i Upernavik. Det er sådanne ting, som kan
gøres mere ligestillet. En bedre service, en generel service til alle. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er
så Terto Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
Med hensyn
til de seneste ordførere, der er jeg enig med Hans, samtlige bemærkninger. Vi
kan ikke i samfundet undg å kontakt. Vi har behov for at have en telefon og vi
har også behov for en fjernsyn og vi kan heller ikke undg å computere. Vi har
et stort behov for kontakt udadtil. Derfor er det også godt, at vi "ejer"
den og det er heldigvis godt, at den har noget overskud.
F.eks. KNI
har haft overskud, den har vi mistet og hvis vi kommer til at miste Tele, som
har noget overskud. Man er allerede i gang med nogle tiltag. Så kan man spørge:
"Hvorfor sælger man de overskudsgivende som vi i samfundet ejer og fjerner
dem. Hvordan skal vores stat have. Er det kun de underskudsgivende, som vi i
samfundet eje og så bære dem. Hvorfor skal vi ikke have nogen bestemmelsesret
over disse selskaber, der har overskud.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og den næste
er så Poul Olsen.
Poul Olsen, Landsstyret.
Tak. Vi må
lave nogle rammer, at Grønlands Hjemmestyre‑ejede selskaber skal jo ikke
privatiseres blot for privatiseringens skyld. Vi kan ikke indføre konkurrence,
hvis vi ikke har nogle gode og stabile rammer, som for eks. kan vi se på Air
Greenlands beflyvning i Disko‑bugten og ophøret af denne.
Og nu er der
et andet selskab, som har overtaget monopolen. Sådanne monopoldrift og hvis de
skal fjernes i fjernes i fremtiden, så skal vi skabe gode rammer, som ikke
sætter nogle hindringer.
Vi kan jo
ikke privatisere blot for privateringens skyld og fjerne monopoler blot for at
fjerne dem. Vi må skabe nogen veje til at gøre det og dette arbejde er ret
omfattende og skal udføres i flere år. Det skal man også færdiggøre. Det er
også noget, man skal overveje.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er
Naja Steffani.
Naja
Steffani, Landsstyret.
Tak. Med
hensyn til privatisering, så mener jeg, at man bør støtte mere de private, således
at man også i forbindelse med privatisering, jeg mener, at vi fuldt ud bør
støtte dem, fordi de private, de betaler skat på baggrund af, at det er privat
virksomhed og Grønlands Hjemmestyres selskaber har jo tilsvarende betalinger,
fordi det er Hjemmestyret, der bevilger til det, i og med, at de private
betaler skat af det. Skat og jeg kan tage NUKA A/S, som et eksempel, som hører
ind under Grønlands Hjemmestyre og Polar Rejer, som sammenligning.
Hvem kører
bedst? Den private eller en, der ejes af Grønlands Hjemmestyre? Og når man
tænker over det, så mener vi, at man i stedet blot at yde tilskud til NUKA A/S,
så bør vi yde større hjælp til de velfungerende private og man kan eventuelt
privatisere NUKA A/S, således at man kan have nogle selskaber, der er mere
gavnlige for Grønland.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Terto
Johanne Olsen Kreutmann, for en kort bemærkning.
Johanne Olsen Kreutmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
Altså med
hensyn til det samfundsejede, det kan vi have indflydelse på, men de private har
vi, uanset om vi er borgere, har vi ikke nogen direkte indflydelse på, det må
vi huske på, men vi kan ikke blot give
løs af dem og sige værsgo’, det kan man også sætte spørgsmålstegn ved.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Ja, så skal dette dagsordenspunkt færdigbehandles i Erhvevsudvalget og forinden 2.behandlingen.