|
Punkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Her er det
forslagsstillerne Juliane Henningsen og Ib Uldum. Og Juliane Henningsen vil
forelægge.
Juliane
Henningsen, forslagsstiller.
Begrundelse
for forslaget. Vi ved, at der er mange, der er ledige. De seneste omgørelser fra
Grønlands Statistik, som viser ledigheden i 3. kvartal i 2002 viser, at har
været stigende i forhold til 3. kvartal i 2001.
Langt
størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, men på den anden side er der
renoveringsbe‑hov. Dette behov er særlig stort på kollegie‑ og
boligområdet. Disse bygninger har i mange år blevet misvedligeholdt med den f
ølge, at der er stort behov for ret omfattende renovering.
Derfor vil
det være optimalt, at hvis man kunne få de u‑uddannede ledige til at få
en uddannelse, så renoveringen kan komme i gang så hurtigst som muligt.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og på vegne
af Landsstyret, så er det Marie Fleischer, der kommer med en besvarelse.
Marie
Fleischer, Landsstyret.
...... miljø
og energiforbedrende effekt i Grønland 2002 og 2003, blev der pr. 1. januar
2001 for en tre‑årig periode etableret et pilotprojekt ved navn:
Koordineringssekretariatet for Uddannelse og Arbejdskraft.
Sekretariatet
har til opgave, at koordinere de uddannelses‑ og arbejdskraftmæssige
aspekter vedrørende den særlige indsats på bygge‑ og anlægsområdet, som
følge af Hjemmestyrets aftale med den danske stat om den såkaldte
renoveringsopgave.
Udover dette
har sekretariatet til opgave at tage initiativer til projekter, som kan
medvirke til at tiltrække og fastholde lærlinge inden for branchen.
Aktiviteterne i forbindelse med den særlige indsats på bygge‑ og
anlægsområ det indeholder bl.a. et omfattende uddannelsesprogram med grund‑
og specialuddannelser for den ufaglærte arbejdskraft.
Dette
uddannelsesprogram med grund‑ og specialuddannelser gennemføres
hovedsageligt på AMU‑Centret, Midtvest i Viborg. Desuden gennemføres
voksenuddannelsen på tømreruddannel‑sen i Sisimiut, Nuuk og Aasiaat samt
på malerområdet i Nuuk.
AMU‑kurserne
og voksen‑lærlinge‑uddannelsen udbydes især til folk, der er ramt
af ledighed samt ofte rammes af ledighed pga. bl.a. mangel på kurser og
uddannelse. Siden foråret 1999 og indtil midten af 2002 har 340 personer været
igennem et eller flere moduler i de modul‑opbyggende kurser under AMU‑Midtvest
i forbindelse med renoveringsopgaven.
171 af dem
gennemførte modul 1, 104 har gået videre til modul 2, 40 har gennemført modul 3
og indtil videre har 25 personer bestået modul 4.
I år 2000
begyndte 12 som voksen‑lærlinge inden for tømrerfaget, mens der begyndte
6 voksen‑lærlinge inden for malerfaget. I år 2000 begyndte 11 som voksen‑lærlinge
inden for tømrerfaget, mens der begyndte 6 voksen‑lærlinge inden for
malerfaget.
Pr. 1.
januar 2002 trådte landstingsforordning om revalidering ikraft. Dermed fik man
mulighed for personer i den erhvervsaktive alder med begrænsning af
erhvervsevnen fastholdes eller kom ind på arbejdsmarkedet.
En
revalidering kan opstå i en eller flere aktiviteter. Herunder
virksomhedsrevalidering i form af oplærings‑ eller optr æningsprogrammet
i det offentlige eller private virksomheder. I henhold til Hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 42 af 28. september af 1994 om tilskud til kommunal
beskæftigelsesforanstaltninger, kan ydes tilskud til oprettelse af
arbejdspladser, herunder til deltagelser i ungdomstjeneste, hvor der bl.a. sker
en oplæring af unge inden for bygge‑ og anlægsfagene.
Hjemmestyret
er således i gang med at få flere uddannede, deriblandt ledige til brug for de
igangværende renoveringsopgaver. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange
der efter benyttelse af de eksisterende uddannelsestilbud faktisk kommer i
arbejde.
Derfor
findes heller ingen opgørelse over disse unges beskæftigelse med
renoveringsopgaver ‑ boliger og kollegier.
Styret er
enig med forslagsstillerne i, at der er behov for belysning af disse
sammenhænge og er indstillet på at iværksætte undersøgelse heraf.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Jeg skal
spørge om, der er nogen, der har bemærkninger. Den næste, der har bedt om ordet
er Juliane Henningsen.
Juliane
Henningsen, forslagsstiller.
Vi siger tak
til besvarelsen. Det er godt, at der er igangsat sådanne. Det kan vi blot være
taknemlig over, f.eks. hvis ledige og størstedelen af dem, de har meget få
eller dårlige danskkundskaber og hvis vi sendte dem til uddannelse i Danmark og
hvis de har nogle dårlige danskkundskaber og bliver oplært i danske forhold, så
er det meget tvivlsomt, at de kan få nogle resultater ud af disse uddannelser.
Men vi siger
tak til den klare besvarelse.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Ja, den
næste er Naja Steffani.
Naja
Steffani,
Med hensyn
til de u‑uddannede eller de ledige eller størstedelen er jo u‑uddannede,
at de kan udnytte de eksisterende muligheder, der har jeg en anden forslag. Det
kan være aftenskole og andre uddannelser inden for sprogområdet, hvor man kan
tage nogle kurser. De kan udnytte disse bedre.
Og dermed
kan de eventuelt komme over de hindringer, der sætter på? deres arbejdsindsats.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er
Poul Olsen.
Poul Olsen, Landsstyret.
Ja, ganske
kort. Jeg mener, at de ledige ikke blot skal beskæftiget på bygge‑ og
anlægsområdet, fordi man bør udnytte deres evner og få dem forbedret, ikke kun
fokusere på bygge‑ og anlægsområdet.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Så er det
Ana‑Grethe Mathiassen.
Ana‑Grethe Mathiassen,
Jeg mener
også, at de ledige, at de får nogle projekter på anlægsområdet. Det er godt,
men vi må også huske på, at der er mange kvinder, der er arbejdsledige. Og man
bør også tænke på, at få dem forbedret og at ikke kun mænd på bygge‑ og
anlægsområdet. man kan ogs å fokusere på noget, som kvinder kan beskæftige sig
med.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er
Aggu Løvstrøm.
Aggu
Løvstrøm,
De
arbejdsløse i Grønland, at man vil bruge dem på bygge‑ og anlægsområdet.
Hvorfor tænker man på bygge‑ og anlægsområdet og få dem åbnet for de
arbejdsledige. Man kan måske bruge dem til at programlægning i Tele Grønland.
Man kan også tilbyde nogle mere attraktive tiltag over for kvinder end
skindarbejde og lignende. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Den næste er
Terto Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
I Jeres fremlæggelse,
så kom i ind på, at det er midler til de arbejdsledige, at de skal udnyttes
mere optimalt og der er nogle projekter, som også er tilegnet til disse, men
man må også tænke på kvinder. Hvis de midler skal udnyttes bedre, der gives til
de arbejdsløse.
Man må også
kræve over for dem, der modtager disse, at i og med, at hvis de får noget hver
eneste dag hvert måned, så må de være tilknyttet til en virksomhed. Det må også
have en gavn for samfundet, fordi de har fået noget af samfundet.
Man må også
tænke på deres eget selvværd og uden at skabe og for at bibeholde dem, således
at de ikke deres selvværd formindskes. Man kan kræve fra samfundets side, at de
kan have kontakt med, en kontrakt med en slags virksomhed, således at de
midler, som samfundet yder til vedkommende bliver returneret til samfundet og
dermed kan den arbejdsløse på det menneskelige og åndelige og selvværdsområde
også få den forøget, fordi man kan ogs å sige, at vi hver eneste dag har behov
for vedkommende.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Der er ikke
flere, der har bedt om ordet. Også fordi der er interesse for det, man
diskuterer også fordi man i Landsstyrets svarnotat nævnte, at den så skal gå
videre til Erhvervsudvalget, at man ikke har nogen registreringer, hvem af
disse uddannede, der får arbejde. Og dermed er det næsten helt sikkert, at man
vil kunne fortsætte i debatten i udvalget.