Punkt 04-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og forslagsstilleren
er Poul Olsen, der skal forelægge sit forslag.
Poul Olsen, Styremedlem.
Tak. Vi
hører ofte og er vidende om, at grønlændere, der bliver færdige med en
gymnasial uddannelse har problemer med det danske og engelske sprog og dette
skaber ofte problemer i forbindelse med ønske om gennemførelse af en højere
uddannelse.
I dag
gennemføres der i Sisimiut suppleringskursus i matematik, fysik og kemi for
dem, der ønsker at gennemføre en højere uddannelse.
I Grønland
mangler vi et sted, hvor man kan forbedre sine karakterer i dansk og engelsk,
såfremt man ønsker at gennemføre en højere uddannelse.
Dette bør vi
finde en løsning på. Derfor bør vi med henblik på selvstændighed skabe mulighed
for oprettelse af en forberedelsesskole for de unge, der kan gennemføre en
højere uddannelse.
Vi kan
realisere formålet ved at anvende Sprogcenteret i Sisimiut. Derfor foreslår
jeg, at der træffes beslutning om etablering af et suppleringskursus i dansk og
engelsk på Sprogcenteret i Sisimiut.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Det er så
Landsstyrets svarnotat, der vil blive forelagt af Marie Fleischer.
Marie
Fleischer, Styret.
Forslag til
ungdomsparlamentsbeslutning om, at Styret pålægges at arbejde for etablering af
et suppleringskursus i dansk og engelsk på Sprogcenteret i Sisimiut.
Svarnotatet.
Som påpeget
af forslagsstiller, mangler mange unge de sproglige forudsætninger for at komme
videre i uddannelsessystemet.
Sprogcenteret
i Sisimiut tilbyder imidlertid ophold på sproghøjskoler i Danmark, hvor færdigheder
i fremmedsprog (dansk, engelsk, tysk, fransk m.v.) kan opnås.
Et sådant
højskoleophold kan vare fra 4‑10 måneder og er støtteberettiget. Der kan
opnås støtte til:
1. Rejsen
mellem hjemkommune og højskolen samt tilbagerejse i forbindelse med endt
ophold.
2. Tilskud
til 60% til materialer, der af højskolen i samråd med Sprogcentret betegnes som
nødvendige for opholdets gennemførelse.
3. Tilskud
til lommepenge på kr. 1.850 pr. måned fra Grønlands Hjemmestyre. Beløbet skal
dække samtlige udgifter til bl.a. lommepenge, tøjindkøb (herunder nødvendigt
sportstøj) tøjvask, rejser, øvrige materialer m.v.
4. Den del
af opholdsudgiften, der overstiger den danske statsstøtte.
5.
Obligatoriske ekskursioner og rejser.
Sprogcenteret
udbyder også selv kurser i dansk, engelsk og grønlandsk som andetsprog.
Disse kurser
er dog ikke egentlige suppleringskurser, som giver mulighed for at forbedre en
karakter eller aflægge prøver på et højere niveau. Der er imidlertid mulighed
for at studerende kan tilmedle sig en eksamen på gymnasieniveau som
selvstuderende og derigennem forbedre tidligere opnåede karakterer.
I tilfælde
af tilmelding i enkelte fag er det kun det enkelte fags karakter, der kan
forbedres. Den oprindelige studentereksamens resultat kan ikke opgraderes på
denne måde, men det kan med denne fremgangsmåde dokumenteres, at elevens
sproglige forudsætninger er forbedret.
Styret
finder derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for etablering af yderligere
sprogunder‑visningstilbud som forberedelse til videregående uddannelser.
Styret må på denne baggrund indstille forslaget til forkastelse.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Og på vegne
af Udvalget er det Helene Egede, der vil kommentere dette.
Helene
Egede, medlem af Kultur‑ og Uddannelsesudvalget.
Vi i KU blev
enige om, at man på kysten i aftenskolen allerede findes sådanne nogle
sprogsuppleringskurser og det er således Sprogcenteret i Sisimiut, der alene
kan tilrettelægge disse kurser.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Og der er ikke
flere, der vil kommentere dette forslag og derfor er 1.behandlingen færdig og
den sendes videre til Uddannelsesudvalget.