Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Punkt 03-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

 

Punkt 3

Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en brandskole i Nordgrønland.

 

Forslagsstilleren Poul Olsen bedes fremlægge forslaget.

 

Poul Olsen, forslagsstiller.

Tak. Den eneste brandskole befinder sig i Nuuk. Kysten er langstrakt og da behovet for dygtige brandmænd er stort, bø r uddannelsen atter gennemgå forbedringer.

 

Jeg foreslår, at der træffes beslutning om, at opdele den grønlandske brandskole i to. Tiden er inde til at opdele uddannelsen, således at der bliver en skole i Syd‑ og en i Nordgrønland. På denne måde vil det blive muligt at optage dobbelt så mange elever.

 

I efteråret blev der gennemført en brandfunktionsuddannelse i Nuuk. Under uddannelsen deltog 18 elever til trods for, at der 38 ansøgere fra kysten. Dette viser, at der er behov for udvidelse af skolen. Dvs. at det er nødvendigt, at udbygge skolen med 1 mere.

 

Men det bliver svært at oprette denne skole i Nuuk, da der er boligmangel. I vort land vil der altid være behov for at udføre redningsaktioner. Til fjelds og i vandet, ved ovennævnte forslag vil man kunne gennemføre en seriøs dykkeruddannelse.

 

Endvidere vil det også blive muligt at gennemføre holdlederkurser. Man kunne således placere disse kurser i Gr ønland. Skolerne bør placeres i to store byer. Skolen i Nuuk skulle have elever fra Maniitsoq og Sydover samt fra Østgrønland og skolen i Sisimiut skulle så have eleverne fra Sisimiut og nordover.

 

På denne måde får vi også tid til, at koncentrere os om førstehjælp og arbejde med turister f.eks. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Svarnotat fra Landsstyret.

 

Naja Steffani, Landsstyret.

Svarnotat: Landsstyret erkender, at der gennem en årrække er blevet uddannet et utilstrækkeligt antal brandmæ nd.

 

Dette skyldes dog mindre uddannelseskapacitet på brandskolen i Nuuk, end at det skyldes utilstrækkelige bevillinger.

 

I 2002 færdiggjorde Direktoratet for Boliger og Infrastruktur en undersøgelse af uddannelsesef‑terslæbet i kommunernes brandvæsner. Undersøgelsen fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur viser, at det vil koste ca. 8 mio. kr. at indhente det eksisterende uddannelsesefter‑slæb, såfremt Direktoratets gældende normativer for uddannede brandfolk skal overholdes.

 

Undersøgelsen konkluderer desuden, at driften af branduddannelserne i forhold til de gældende normativer vil kræve en årlig bevilling på ca. 2,5 mio. kr., hvilket er ca. 1,5 mio. kr. mere end de seneste års bevillinger til området.

 

Eksempelvis er der på Finanslovsforslaget for 2003 søgt et beløb på 981.000 kr. til branduddan‑nelser. Det er vigtigt at præcisere, at efteruddannelsesefterslæbet ikke drejer sig om kvaliteten af de uddannelser, som de uddannede brandfolk har erhvervet sig.

 

Funktionsuddannelsen, holdlederuddannelsen og indsatslederuddannelsen er alle fuldt anerkendte  uddannelser. Uddannelsesefterslæbet består i, at der i de fleste kommuner ikke er uddannet et tilstrækkeligt antal brandmænd.

 

Det er Landsstyrets hensigt, at sikre en tilstrækkelig uddannelsesindsats på dette vigtige område og i den forbindelse bringer overensstemmelse mellem den på den ene side Landsstyrets krav af bemanding af kommunernes brandstationer og på den anden side Landsstyrets bevillinger til den nødvendige uddannelse af brandmændene.

 

Styret agter derfor på baggrund af ovennævnte undersøgelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, at udarbejde en plan for de kommende års uddannelsesindsats på området.

 

Uddannelsesefterslæbet skal gøres præcist op i forhold til personalenormativerne på brandstatio‑nerne i hver enkelt kommune og når dette er sket, skal der udarbejdes et konkret forslag i henholdsvis til eliminering af uddannelsesefterslæbet og justering af den årlige bevilling til branduddannelserne.

 

Forslaget skal indgå i det forberedende arbejde til Finanslovsforslaget for 2004.

 

Landsstyret vil som led heri foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt etablering af yderligere en brandskole er en forudsætning for, at kunne eliminere uddannelsesefterslæbet. Hvis Landsstyrets undersøgelser indikerer, at uddannelsesefterslæbet ikke med den eksisterende kapacitet vil kunne elimineres inden for en kortere årrække, vil Landsstyret overveje at etablere en yderligere brandskole.

 

Etablering af en yderligere brandskole indebærer en midlertidig anlægs‑ og driftsudgifter, som ikke er indregnet i de allerede omtalte beregninger af udgifterne ved eliminering af uddannelses‑efterslæbet.

 

Før Landsstyrets undersøgelser er afsluttet, finder Landsstyret derfor ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at støtte dette fremsatte forslag i sin nuværende form og indstiller derfor forslaget til forkastelse. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Og så er det Ana‑Grethe Mathiassen.

 

Ana‑Grethe Mathiassen,

Og så med hensyn til Pouls forslag om en yderligere brandskole, skal vi lige komme med en ‑ sige noget, at f.eks. hvis vi får nogle flyttet Nordgrønland og Ilulissat, så vil Nordgrønland få bedre muligheder fordi der ikke er nogle skibe i Nordgrønland i efterperioden og det er ellers dem, der ellers får gavn af en brandskole, såfremt den bliver placeret Ilulissat.

 

Og i forbindelse med prioriteringen, vil det være, at man prioriterer grunduddannelsen af brandfolkene, men man må ogs å tænke på, at der også er flere u‑uddannede brandfolk i Østgrønland.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Er der nogen andre, der har bedt om at få ordet, for hvis ikke skal den videregå til udvalget og det bliver så Udvalget for Boliger og Infrastruktur, der skal behandle sagen.