Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Punkt 02-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

Punkt 2

Forslag til ungdomsparlamentsbeslutning om, at Styret pålægges at arbejde for, at engelsk og dansk indføres tidligere i folkeskolen.

 

Her til skal bede forslagsstilleren Ib Uldum om at fremlægge.

 

Ib Uldum, GU, Aasiaat.

Begrundelse for forslaget: Der er en nøje sammenhæng mellem Grønlands udviklingsmuligheder og uddannelsesniveauet.

 

Hvis vi ønsker at mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft og skabe grobund for et konkurrence‑dygtigt erhvervsliv og dermed en forbedret økonomi, er det afgørende, at det grønlandske uddannelsesniveau højnes.

 

I dag savner mange unge imidlertid tilstrækkelige forudsætninger for at tage en videregående uddannelse i Danmark eller andre steder i verden. Sprogkundskaberne rækker ikke altid helt.

 

Det er på høje tid at tage fat om dette problem, således at de unge får bedre muligheder for at udnytte deres evner og dermed sikre deres egen og Grønlands fremtid.

 

Ved at engelsk og dansk indføres tidligere i folkeskoleforløbet vil eleverne opnå en bedre fremmedsprogsbeherskelse, hvilket vil give dem langt bedre muligheder for at tage en uddannelse uden for Grønland.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Tak. Og nu til Landsstyrets svarnotat og Arnatsiaq Larsen, værsgo’.

 

Arnatsiaq Larsen, Styremedlem?

Tak. For at højne uddannelsesniveauet og at dette er vigtigt er blevet fremhævet i andre lande, i udlandet er det utroligt vigtigt, at engelsk og danskundervisning i folkeskolen i Grønland ligeledes bliver fremskyndet til at ligge på nogle tidligere klasser.

 

Det er nødvendigt at højne sprogkundskaberne i flere sprog, da det er utroligt vigtigt ud fra undersøgelser har det nemlig vist sig, at også danskkundskaberne er utroligt lave i dagens Grønland og er derfor en af årsagerne til, at frafaldene er så høje i de andre uddannelsessteder.

Folkeskoleforordningen, som vil begynde i august 2003 er en ramme, der vil bygge den nye skole ‑ Den Gode Skoles grundlæggende principper og her er en forhøjnelse af sprogkundskaberne og sprogfagene blevet prioriteret bedre end den nuværende folkeskolesystem.

 

Der vil også blive foretaget forberedelser for at engelsk, f.eks. det engelske sprog vil blive undervist i på nogle yngre klasser ligeledes i folkeskolen.

 

Derudover er det også utroligt vigtigt, at man også kan lytte til andre sprog end det danske, dvs.  udenlandske sprog, og at man tidligt i barneårene bliver øvet i at lytte til f.eks. det engelske sprog. Man forsøger at sætte engelskundervisningen p å 4. klasser, f.eks. andre sprog som tysk og fransk vil også være en valgmulighed i fremtidens folkeskole i Gr ønland.

 

Man skal også regne med at for at styrke sprogkundskaberne skal det grønlandske og det danske sprog ligeledes prioriteres samt engelskkundskaber, som det også er blevet forelagt i dag.

 

Derfor er alle sprogfag generelt et område, der skal styrkes og vi vil foreslå, at der bliver givet afslag på det forelagte forslag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Derefter er det Tobiasine Abelsen, værsgo’.

 

Tobiasine Abelsen, medlem af Kultur‑ og Uddannelsesudvalget.

Med et kommentar. Kultur‑ og Uddannelsesudvalgets notater med hensyn til det fremlagte forslag er vi utroligt glade for, at det engelske og det danske fag vil blive prioriteret. Derfor er vi også glade for at høre, at Den Gode Skole vil indføre tidligere sprogfag i de yngste klasser. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Der er ikke yderligere kommentarer og det var så de forelagte fremlæggelser inden 2.behandlingen.