Punkt 02-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Her til skal
bede forslagsstilleren Ib Uldum om at fremlægge.
Ib Uldum, GU, Aasiaat.
Begrundelse
for forslaget: Der er en nøje sammenhæng mellem Grønlands udviklingsmuligheder
og uddannelsesniveauet.
Hvis vi
ønsker at mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft og skabe grobund for et
konkurrence‑dygtigt erhvervsliv og dermed en forbedret økonomi, er det
afgørende, at det grønlandske uddannelsesniveau højnes.
I dag savner
mange unge imidlertid tilstrækkelige forudsætninger for at tage en videregående
uddannelse i Danmark eller andre steder i verden. Sprogkundskaberne rækker ikke
altid helt.
Det er på
høje tid at tage fat om dette problem, således at de unge får bedre muligheder
for at udnytte deres evner og dermed sikre deres egen og Grønlands fremtid.
Ved at
engelsk og dansk indføres tidligere i folkeskoleforløbet vil eleverne opnå en
bedre fremmedsprogsbeherskelse, hvilket vil give dem langt bedre muligheder for
at tage en uddannelse uden for Grønland.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Tak. Og nu
til Landsstyrets svarnotat og Arnatsiaq Larsen, værsgo’.
Arnatsiaq
Larsen, Styremedlem?
Tak. For at
højne uddannelsesniveauet og at dette er vigtigt er blevet fremhævet i andre
lande, i udlandet er det utroligt vigtigt, at engelsk og danskundervisning i
folkeskolen i Grønland ligeledes bliver fremskyndet til at ligge på nogle
tidligere klasser.
Det er
nødvendigt at højne sprogkundskaberne i flere sprog, da det er utroligt vigtigt
ud fra undersøgelser har det nemlig vist sig, at også danskkundskaberne er
utroligt lave i dagens Grønland og er derfor en af årsagerne til, at frafaldene
er så høje i de andre uddannelsessteder.
Folkeskoleforordningen,
som vil begynde i august 2003 er en ramme, der vil bygge den nye skole ‑
Den Gode Skoles grundlæggende principper og her er en forhøjnelse af
sprogkundskaberne og sprogfagene blevet prioriteret bedre end den nuværende
folkeskolesystem.
Der vil også
blive foretaget forberedelser for at engelsk, f.eks. det engelske sprog vil
blive undervist i på nogle yngre klasser ligeledes i folkeskolen.
Derudover er
det også utroligt vigtigt, at man også kan lytte til andre sprog end det
danske, dvs. udenlandske sprog, og at
man tidligt i barneårene bliver øvet i at lytte til f.eks. det engelske sprog.
Man forsøger at sætte engelskundervisningen p å 4. klasser, f.eks. andre sprog
som tysk og fransk vil også være en valgmulighed i fremtidens folkeskole i Gr
ønland.
Man skal
også regne med at for at styrke sprogkundskaberne skal det grønlandske og det
danske sprog ligeledes prioriteres samt engelskkundskaber, som det også er
blevet forelagt i dag.
Derfor er
alle sprogfag generelt et område, der skal styrkes og vi vil foreslå, at der
bliver givet afslag på det forelagte forslag. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Derefter er
det Tobiasine Abelsen, værsgo’.
Tobiasine
Abelsen, medlem af Kultur‑ og Uddannelsesudvalget.
Med et
kommentar. Kultur‑ og Uddannelsesudvalgets notater med hensyn til det
fremlagte forslag er vi utroligt glade for, at det engelske og det danske fag
vil blive prioriteret. Derfor er vi også glade for at høre, at Den Gode Skole
vil indføre tidligere sprogfag i de yngste klasser. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Der er ikke yderligere kommentarer og det var så de forelagte fremlæggelser inden 2.behandlingen.