|
Dagsordenspunkt 98-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 15:14
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil lige gentage overskriften, men jeg vil blot lige understrege, at det er muligt at muligheden skal være der for en femårig periode, også fordi der mangler en ord i den danske version.
For at give kommunerne mulighed for at planlægge og opføre billigere byggeri skal det være muligt at give kommunerne bloktilskud for en femårig periode. Det er altså mit forslag.
Kommunerne skal have mulighed for at administrere prioriteringsopgaverne af anlægsopgaverne. Kommunerne ved bedst selv hvad der er vigtigst. At overdraget i en styret kompetence og et større ansvar vil medføre en reduceret administration og dermed en mindre styring fra centralt hold. Udskydelserne af byggerierne vil blive reduceret og dermed kan man bedre styre prissætningen indenfor branchen. Yderligere kan kommunerne få overblik over behovet for realkreditlån.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Nu det er Landsstyremedlemmet for Finanserne med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Det er sådan i dag at de kommunale anlægs prioriteres i finansloven på baggrund af kommunernes anlægsønsker og direktoraternes prioritering. Afløbsprofilerne bliver udarbejdet efter de forslag som kommunerne har udarbejdet eller på baggrund af projektering med tilhørende B-overslag. Herefter udgør de samlede bevilliger til kommunale anlæg en flerårig anlægsramme i de enkelte kommuner. Der er således allerede i den nuværende finanslovsproces i høj grad et element, er det som landstingsmedlem Agathe Fontain foreslår. Nemlig at der tilføres flerårige bevillinger til anlæg i enkelte kommuner.
Kommunerne er således i dag inddraget på et tidligt tidspunkt i prioriteringsprocessen. Problemet opstår, når projekterne ikke har de afløb der var forudsat i finansloven eller når projektet viser sig at blive dyrere. Hvor landsstyret i sidste øjeblik må bede landstinget om at søge om forhøjelse af bevillingerne. En del af dette problem skyldes at projekterne ofte ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet før de bliver optaget på finansloven. Dette problem bliver ikke løst med forslaget til landstingsmedlem Agathe Fontain.
Fra 2002 er projektering er udskilt fra den egentlige projektbevilling. Formålet med dette er mere præcis projektering førend projektet optages på finansloven. Med den nye projektering sker der først en projektering af opgaven, hvor der udarbejdes et såkaldt B-overslag ligesom forskellige følgevirkninger af opgavernes gennemførelse blive belyst. Først herefter afgør landsstyret om de vil søge opgaven indarbejde i finansloven for det kommende år. Dermed sikres at forsinkelser og på grund af manglende bevillinger bliver minimeret.
I Direktoratet for Infrastruktur og Boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedure, metoder og værktøjer med det formål, at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA og i forbindelse med bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004, har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.
For boligområdet foreslås ændringer der indebære, at vi går væk fra 60-40-byggeri til et støtte kommunalt udlejningsbyggeri, hvor kommunen i stedet for at få et tilskud på 60% af anlægsprisen i en bestemt afløbstræk, så vil kommunen få et bestemt tilskud pr. kvadratmeter, hvorefter det er op til kommunen at sikre så billig en byggepris som muligt. Dette medføre både større ansvar og flere frihedsgrader for kommunen. Samtidig betyder det også mindre administration og skulle gerne føre til billigere kvadratmeterpriser.
Der er således igangsat en række tiltag som skal føre en mere smidig administration samtidig med at kommunernes ansvar og økonomiske engagement i byggesagerne bliver øget. Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men landsstyret finder det også vigtigt, at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne. For at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre at de store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.
Hvis Landstinget af landspolitiske hensyn ønsker, at styrke for eksempel boligområdet, bør det efter Landsstyrets mening ikke være op til den enkelte kommune, om de i stedet ønsker de afsatte midler anvendt til for eksempel bygning af en skole eller en sportshal.
Landskassen er medfinansierende på en stor andel af de kommunale anlæg, og Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt om landstinget sættes udenfor indflydelse på hvordan disse midler anvendes.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til forkastelse. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så går vi over til partiordførerne og det bliver Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side er det af vores opfattelse, at landsstyret har igangsat en positiv planlægning til løsning af de svage sider på anlægsbyggeriet. Fra Siumuts side støtter vi landsstyrets tiltag med blandt andet nedsættelse af arbejdsgrupper og i samarbejde med KANUKOKA og tilpas procedure på anlægsområderne.
Med disse bemærkninger medgiver vi fra Siumut vores støtte til landsstyrets indstilling om forslagets forkastelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontains forslag vedrører 2 foregående punkter i høj grad.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man igennem forslaget kunne opnå bedre planlægning indenfor anlæg. Således at hjemmestyret forberede planlægning ikke kun fra år til år, men også på længere sigt. Det er landstingsfinansloven som man afventer i dag i forbindelse med disse beslutninger. Men hvis vi følger forslaget, så vil vi få bedre muligheder for sådan planlægning.
Når vi har økonomisk afmatning og selvom vi har økonomisk afmatning, så må vi også ligesom engang imellem benytte anlægsmidlerne fra år til år. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit foreslå at nærværende forslag og de bemærkninger der kommer fra de andre indgår i udarbejdelsen af finansloven.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Tak. Med henvisning til vores tidligere udtalelse til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Agathe Fontains beslutningsforslag.
Agathe Fontains efterlysning om at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for at kommunerne kan få midler til byggeri for en femårig periode. Og det mener vi i Atassut som urealistisk. I forbindelse med forhandlingerne omkring byrder og opgaver tager man sigten på servicen i samfundet det som helhed. Og i forhold til bevillingen til byggeri er bevillinger til drift langt større og som i mange tilfælde koordineres i løbet af året.
Med hensyn til byggeri skal vi fra Atassut henvise til at KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre og ikke mindst aktører indenfor byggeriet er i fuld gang med at konferer om rationalisering indenfor byggeriet og finde praksis til at udfører byggerier og renoveringsopgaver hurtigere og indenfor givne frister. Og vi skal fra Atassut udtale at vi glæder os til at behandle indstillingerne i landstinget.
Vi er i Atassut ikke i tvivl om at hvis bygge-, og renovering skal udføres korrekt og i overensstemmelse med alles ønsker, så er det landstinget der som beslutningstagere må koordinere prioriteringerne og har jo stor betydning for kommunerne. Det er derfor ikke på sin plads at udtale, at prioriteringer sker udenfor kommunerne. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at man ved indførelse af nye metoder og kommende metoder vil blive bedre i stand til at koordinere anlægs-, og renoveringsopgaver.
Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale at forslaget bliver afslået.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Inden jeg kommer med Demokraternes bemærkninger, skal jeg lige fortælle at vores bemærkninger er skrevet på baggrund af den danske oversættelse, og Agathe Fontain har fortalt, at oversættelsen fra grønlandsk til dansk har resulteret i, der er noget i den danske oversættelse, der ikke er korrekt.
Så hvis Inuit Ataqatigiit mener, at oversættelsen er årsag til eventuelle misforståelser, så bedes Inuit Ataqatigiit inden en eventuel andenbehandling udarbejde en korrekt oversættelse.
Demokraterne har følgende bemærkninger. I selve forslaget foreslås, og jeg citerer:…”at kommunerne kan få midler til byggeri for en femårig periode”. Hvis forslagsstilleren hermed mener, at kommunerne skal have en pose penge de så kan bygge for de næste fem år, kan Demokraterne ikke tilslutte sig forslaget.
Hvad der derimod kunne hjælpe på planlægningen af fremtidige byggerier vil det være, at der fra hjemmestyrets side, kunne gives tilsagn for en femårig periode. Som det er blevet flere bekendt er der i Grønland kommuner, der har svært ved at administrere økonomien ordning. Hvis disse kommuner i fremtiden vil få udbetalt penge til fem år på en gang, vil det efter Demokraternes mening, gives anledning til bekymring.
Ved at kommunerne ville kunne få tilsagn for en femårig periode, vil kommunerne stadig kunne få et godt overblik og dermed kunne planlægge på en måde, der ville kunne give besparelser i anlægsudgifterne. Ved at en kommune får så mange penge på en gang risikere man at byggepriserne overophedes, hvorved byggepriserne vil stige. Dette ville give færre boliger for den samme mængde penge. Dette er Demokraterne imod.
Med disse bemærkninger kan Demokraterne ikke tilslutte sig forslaget i sin nuværende form. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Agathe Fontains forslag, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Jeg kan i princippet tilslutte mig forslaget, idet den centrale styring og ikke mindst dobbeltadministration og som til tider bliver til tredobbelt administration er jo skyld i, at nogle anlægsopgaver bliver igangsat for sent og at andre bare bliver indstillet.
Og at kommunerne i den forbindelse tit er tvunget til først at spørge og selv at genforhandle med Grønlands Hjemmestyre har i disse år betydet store ekstra ressourceforbrug i form af tid, midler og personer for kommunernes vedkommende, som ikke alene har betydet øgede driftsudgifter, men også yderligere udgifter på mange områder.
Og her er der passende at diskutere mere indgående og komme med forslag til om hvorvidt regulering af tilskuddene eller praksis med at praktisere forskellige finansieringsmodeller i kommunerne til at dække anlægsudgifterne er til gavn eller gene for kommunerne.
Et at de ting som vi plejer at diskutere i Kandidatforbundet er, at det kan været et af måderne til at eliminere problemer, er at man ved minutiøse prioritering og i forståelse med kommunerne bestræber sig på at praktisere kontinuerlige overførsler af anlægsmidler til kommunerne eksempelvis over en periode på 5 år. På denne måde vil arbejdsgiverne i de forskellige kommuner sikre sig på mange områder, ligesom man også vil kunne opnå bedre planlægning og omkring af ansættelser af praktikanter eller elever.
Sådan som det er nu, så sender samtlige kommuner anlægsplaner og ansøgninger til Grønlands Hjemmestyre hvert år. Der bliver brugt masser af tid og ressourcer til trods for, at de fleste af projekterne bliver afslået, idet landsstyret af gode grunde må have en prioritering. Vi er naturligvis klar over i Kandidatforbundet, at det ikke ville harmonere så godt med de demokratiske principper, at beslutte ting udenom eller hen over hovedet på KANUKOKA. Men for at benytte mig for mulighed for at komme med forslag, skal jeg anbefale at landsstyret at de laver kommissorier til eksisterende arbejdsgruppe og til det andet der bliver etableret på baggrund af forslag, der bliver fremlagt af landstingsmedlemmerne.
Og her til sidst skal jeg med hensyn til afviklingen af 60-40-finansieringsmodellen anbefale og indstille overfor landsstyret, at de sikre en lige behandling af alle kommuner omkring dette forhold.
Med disse bemærkninger skal jeg udtale min tilslutning til det af landsstyret igangsatte tiltag og skal ønsker arbejdsgrupperne god arbejdslyst. Og jeg i øvrigt meddele, at jeg tager svaret til efterretning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste ordfører er Agathe Fontain, forslagsstiller.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Anthon Frederiksen har korrekt at dette forespørgselsdebat og dette beslutningsforslag ligner meget hinanden og har meget stort sammenhæng med hinanden, og bør ses som et næste skridt i de 2 sager, og derfor kan jeg ikke undgå at fremkomme med et lattersuk.
At da man så Anthon Frederiksen så var man enig med alle hans argumentationer og da jeg så kommer med mine tilsvarende og ens begrundelser, så vil man give afslag til dem. Hvor er det henne vi ville arbejde, hvor var det vi ville arbejde hen imod.
Derfor mener jeg, at jeg bør anmode landsstyret i de videre arbejde af den sag, at de revurdere at kommunalbestyrelserne også får mulighed for at planlægge et nyt byggeri til en fireårig periode. Fordi når man laver nogen budgetlægning i kommunalbestyrelserne, så er det jo et af de mest frustrerende at uanset om man har afsat midler til noget som kommunerne selv skal bekoste, at man så venter på færdiggørelsen af finansloven. Og at man så ikke får nogen midler derfra og dette indebære, at i forbindelse med prioritering af økonomiske midler i kommunalbestyrelsen, som ellers kunne bruges til noget andet, så bruger man et urealistisk prioriteringer. Det er det der giver nogen frustrationer.
Og her med hensyn til det tidligere, så er det 400 mill. kr. som af anlægs-, og renoveringsfonden har som ellers skulle arbejde, som blot står i denne fond og venter ellers blot på at arbejde ude i det fri. Selvom selskaber hos kommunerne blandt andet i en del af året ikke længere har nogen opgaver, fordi man venter på midler, selvom kommunerne allerede har afsat midler, og vi har meget store midler i anlægsfonden, hvor der ikke sker noget videre.
Og derfor med hensyn til, hvis man gennemføre en femårig byggeplanlægning, så kan kommunerne i forbindelse med at de har mere ansvar ligesom med bloktilskud og med hensyn til det skridt som vi har taget i forbindelse med Anthon Frederiksen forslag. Og i og med at kommunerne kan få disse som bloktilskud, fordi kommunerne selv skulle have udarbejdet nogen planlægning.
Og jeg kom ind på i mit forslag, så er der på baggrund af en ansøgning kommunen ligeså vel kan behandle man har lagt. Og mit forslag har til hensigt, at kommunerne vil betale for hele skole-, eller idrætshalbyggeriet, at man vil lave nogen prioriteringer. Jeg er også vidende om, at kommunerne også i tæt samarbejde med hjemmestyret bekoster sådanne anlægsopgaver. Man henviser hele tiden til en arbejdsgruppe som er et hjemmestyreejet.
Hvad nu hvis denne arbejdsgruppe var hos kommunerne, så kan kommunerne selv i forbindelse med deres prioritering, fordi de er mest vidende om hvad det er for nogen opgaver de helst vil prioriterer og ved bedre end Grønlands Hjemmestyre. Og ud fra den geografiske lokalitet eller hvordan regionen er og er mest vidende om, hvordan deres anlægsopgaver skal prioriteres hos denne kommune.
Det er også korrekt, gad vide hvor mange kommunalbestyrelser der sender nogen delegationer til Grønlands Hjemmestyre især omkring anlægsopgaverne. Så er det jo især økonomiudvalget hos kommunalbestyrelserne som kommer hertil enkeltvis for at have nogen forhandlinger. Alle disse gør, at man bruger mange ressourcer på planlægning, tid og personaleressource. Hvis og såfremt denne planlægning kan blive realiseret, så kan sagerne blive gennemført mere billigt og mere fleksibelt og mere indholdsrigt.
Og derfor vil jeg gerne anmode landsstyret med hensyn til at der har godkendt de tidligere forslag, at de også med hensyn til sag, de kan medtage som de kan bruge til det næste skridt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja, og således er der ikke flere der har bedt at få ordet til denne dagsorden, men nej, det er Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Det jeg lige skal komme med er redegørelse en præcisering. Vi er jo vidende om, at der er nogen der har problemer på anlægsområdet. Det blev også nævnt, at der er problemer med at man får udskudt anlægsopgaverne.
Men her med hensyn til at man vil sidestille den dagsorden til punkt 112, og her er der måske forskellen, at for at undgå forsinkelser af anlægsopgaver, at vi kan gå ind for punkt 112. Og her med hensyn til Agathe Fontains forslag, så er det jo femårige midler eller som man kan øremærke disse femårige midler i en femårig periode til en kommune, det er det vi er imod. Fordi vores valgperiode har jo som eksempel en fireårig periode.
Og disse bevillinger ville så medføre at det så er flere folkevalgte der skal igennem, og vi skal så i kommunalbestyrelsen også behandle nogen allerede bevilgede midler. Og for eksempel er det landsstyrets hensigt med at få løst problemerne på anlægsområdet i forbindelse med behandling af 112, at man har sådanne muligheder og med hensyn til at vi har gode forhåbninger til og det er den mest oplagte emne, så fastholder vi dette fra Siumut.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er landsstyremedlemmet for finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atasuut.
Tak. Fra landsstyret og at flertallet støtter vores besvarelse, det ville vi også sige tak til. Og her i vores svarnotat med hensyn til vores bemærkninger til forrige punkt, så kom vi ind på, at den i arbejdsgruppe som er oprettet sammen med KANUKOKA omkring at man kan lave en bedre planlægning på anlægsområdet. Og at man der med hensyn til prioriteringer, så har man fået oprettet denne arbejdsgruppe og vi siger også mange tak fordi der ydes stor støtte til den.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der har bedt om ordet er Jensine Berthelsen fra Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
I forslagsstilleren Agathe Fontain sagde at hun ikke forstå, hvorfor der ikke ydes støtte til det forslag, så skal vi udtale, at vi fra Atassut finder det vigtigt med hensyn til at man allerede binder sig frem med hensyn til nye og her snakker vi om, at man i forbindelse med omstrukturering af samfundet kan lave nogen mere fleksible og billigere anlægsopgaver. Alt hænger jo sammen. Og derfor kan Agathe Fontain kunne se, med hensyn til ansøgninger omkring 5-årig periode.
Det er ikke vejen frem med hensyn til stadet i dag og med hensyn til forbedring af muligheder og efterlysninger, fleksible muligheder og hvis der så skal fremsættes en 5-årig ansøgning, det er ikke hensigtsmæssig. Og at kommunerne laver nogle 10-årige renoveringsplanlægninger, det må Agathe Fontain også erindre om, og derfor med hensyn til det, der bliver udarbejdet fra år til år, det bliver jo tilpasset og man vil gå bort denne ordning. Det kan vi overhovedet ikke støtte fra Atassut, i og med, at man giver bloktilskud i en femårig periode, så at kommunerne selv fra år til år kan lave nogle tilpasninger, at de så bliver bundet i en fem-årig er vist det, som Agathe Fontain efterlyser, og at kommunernes muligheder med gode oplysninger til at få ændret deres planlægninger og få dem ændret fra år til år. Denne ordning vil også blive berørt, derfor har vi også grund til, at afvente denne arbejdsgruppe, som Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA har nedsat med hensyn til nye løsninger på anlægsområdet og hvis vi ikke skal vente på den og lave en lov, så er det ikke hensigtsmæssigt, og derfor fastholder vi fra Atasut, at Agathe Fontains forslag overhovedet ikke er realistisk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er forslagstiller, Agathe Fontain.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Atassut.
Med hensyn til mit forslag, det har udgangspunkt i, at jeg har været kommunalbestyrelsesmedlem og i, at jeg har haft nogle samarbejdspartnere som kommunalbestyrelsesmedlem og ud fra dialog fra andre kommuner og det er medlemmerne både fra Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiits kommunalbestyrelsesmedlemmer, at man ønsker, at kommunerne får denne mulighed. Man åbner døren for en mulighed - dem, der ikke vil udnytte denne mulighed, de kan så blot lade være. Og at mit forslag ikke er realistisk, så viser man også, at man har ukendskab til hvordan kommunernes anlægsprioriteringer og arbejdsopgaver sker.
Hvor mange år gennemfører man anlægsopgaverne i kommunerne, både fra planlægning til de bliver udført hos kommunerne? Og med hensyn til Kalistat Lund, hvis du er imod en 5-årig periode, så er det også helt i orden med en 4-årig periode inden for den valgperiode, kommunalbestyrelsen har. Men jeg regner med, at man end ikke til en 4-årig, at denne arbejde vil påvise. Og så er det så en opgave, som skal fortsættes i de kommende kommunalbestyrelser.
Og jeg skal også lige udtale til Landstinget, at Landstinget skal arbejde og give nogle opgaver til Landsstyret. For hvis vi i Landstinget ønsker, at Landsstyret i deres planer her med hensyn til realistisk samarbejde med KANUKOKA også med hensyn til et fremadrettet forløb hos kommunerne, så kan Landstinget i enighed give en opgave til Landsstyret. Og det er på baggrund deraf, at jeg har stillet forslaget, således at Landsstyret også kan udføre nogle opgaver, som er fremadrettet og ikke kun binder sig frem til en 4-årig periode.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Beslutningsforslag, den giver jo ikke engang afslag til og vi vil gerne endnu engang give afstand til, uanset om, hvad Agathe Fontain prøver på at komme med nogle dokumentationer.
Med hensyn til en fem-årig til anlæg og 10-årig renoveringsplanlægning, og at Landsstyret vil bane vejen fordi det har de allerede nævnt. Derfor har vi ikke nogen grund til, at før vi har givet disse muligheder, at vi så laver en hel ny ordning med fem-årig periode. Om denne fem-årige anlægsperiode eller 10-årige renoveringsplanlægning, at vi så skal ændre på grundlaget. Og derfor med hensyn til Agathe Fontains dokumentation, den støtter vi stadigvæk ikke fra Atassut.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Ja, med hensyn til det, der blev fremlagt og med hensyn til, at der skulle være ens argumentationer til Anthon Frederiksens forslag, hvor han var enig i det, så sagde han, at han til sidst ikke går ind for forslaget, og at han giver tilslutning til, at det af Landsstyret igangsatte tiltag og ønske til arbejdsgruppen. Og i øvrigt meddeler jeg, at jeg tager svaret til efterretning også fordi, at man binder sig frem, det kan jo ikke skade den nærdemokrati, som man vil give. Men det er så de folkevalgte fra centralt hold, og at man fra kommunal side, at der kan opstå nogle tvistigheder. Derfor har vi ikke støttet den.
Og derfor med hensyn til, at vi på forskellige områder på forordningsområdet vil give nogle muligheder til anlægsopgaverne og så fordi anlægsopgaverne gennemføres hos kommunerne i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Og her med hensyn til, at et kommunalbestyrelsesmedlem ønsker et længere varende tidsrum, så skal jeg lige udtale, at kommunalbestyrelsernes fastsættelse af byplan, så bliver den også godkendt af Landsstyret.
Og der er en 12-årig periode med hensyn til kommuneplan og her er der også forskellige løsningsmuligheder før man kan blive løst? Og især med folkeskolen i Qaanaaq, så har man lavet nogle ekstraordinære løsninger til den og så håber jeg på, at hvis der dukker noget op i forbindelse med prioriteringerne af samfundsopgaverne, at hvis man laver sådan nogle fem-årige perioder, så vil man lukke af for disse løsningsmodeller. Og det er så det, man kan være bange.
Derfor med hensyn til det, der bliver fremsat af Landsstyret, det har vi overhovedet ikke noget imod. Fordi man fra Siumut ønsker, at man vil få forstærket nærdemokratiet og det må man yde. Men at man stadigvæk fra centralt hold laver nogle prioriteringer og vil kunne følge med i det. Og derfor med hensyn til Anthon Frederiksens forlsag 112, det er så den forskel, der er med den nærværende dagsordenspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
I denne her debatform er det svært at følge med i. Det er lige som om, at man bare vil konfronteres og komme væk fra selve forslaget, hvor man så prøver på at fremhæve egne kvalifikationer.
Lige som også man prøver på at man fremlægger nogle ting, som andre ikke har kendskab til. Det er derfor, når vi snakker om anlægsområdet og når vi skal effektivisere inden for anlægsområdet, så er der også behov for en effektivisering af arbejdsformen her i Tinget.
Med hensyn til sidste taler, så kom vedkommende ind for Qaanaaq Atuarfik B skolen, hvor nedfaldende skolen er blevet og hvor Landstinget har drøftet disse forhold og steY. Derfor bruge disse argumenter, som efterhånden er blevet gengangre her i Landstinget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Agathe Fontain for en kort bemærkning.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja, med hensyn til den periode, kommunerne planlægger for og deres fremsendelse af deres planer er tilgået Hjemmestyret. Ja, det er så et spørgsmål om man kan følge disse planer og hvornår prioritering kan ske i forbindelse hermed.
Vi kan snakke om 5 eller 10 eller 20 år. Dette forslag vil opnå kommunernes Y. Og selvstændighed. Dermed også således at kommunerne og Hjemmestyret selv bestemmer og prioriterer hvilke anlægsopgaver, der skal være tale om. Således at kommunerne på baggrund af egne prioriteringer fremsætter forslagene.
Det forslag strider slet ikke mod kommunernes selvstændighed. Der er 420 millioner kroner i fonden og nogle af disse midler kan så uddelegeres til kommunerne til gavn for samfundet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
For en god ordens skyld. Det vi snakker om først 112, som er vedrørende forslag om det punkt om det vedrører i høj grad begge to anlægsområdet. Hvis vi kigger på bare i overskrifterne, så kan I se, at det er to forskellige forslag.
Mit forslag går jo ud på, forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved i samarbejde med KANUKOKA, at overføre kompetencen vedrørende anlægsopgaverne til kommunerne, således at anlægsområdet rationaliseres og byggeriet udføres hurtigere i forhold til i dag uden for store forsinkelser.
Det, vis snakker om har følgende overskrift: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for, at kommunerne kan få midler til byggeri for en 5-årig periode.
Det er således enig om, at der ikke skal være alt for store forsinkelser i forbindelse med byggeri. Og vi er også bekendt med, at vores forretningsorden her i Landstinget. Og når man så har kendskab for det, så er det beslutningsforslag og forespørgsler, som så bliver prioriteret forskelligt fra Formandskabet.
Selvom punkter, som kan ligne hinanden i baggrunden og udgangspunktet, så bliver de jo placeret der, hvor de hører hjemme i henhold til forretningsordenen og således har man så, så har Formandskabet placeret disse to punkter adskilt.
Selvom disse punkter i høj grad vedrører anlægsområdet, men når vi så kigger på forretningsordenen og vores arbejdsmetoder, så er det vidt forskellige forslag. Den ene drejer sig om et beslutningsforslag og det andet forespørgselsdebat. Det vil jeg blot understrege.
Derfor er det mine bemærkninger vedrørende dette punkt, så med henvisning til de initiativer, der er i gang, som Landsstyret har igangsat. Derfor tager jeg punktet til efterretning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende er det Palle Christiansen, Demokraterne.
Jens Napaattooq, Siumut.
Ja, vi er meget enige og jeg har prøvet på at forklare, også fordi udmeldingerne er meget klare. Ja, det er, så bliver jeg nødt til at komme herop igen og så forklare mig nærmere.
Jeg mener, at Kuupik Kleists forslag er utvetydigt, som også Siumut har været inde på. Vi må altså finde frem til muligheder inden for anlægsområdet og i samarbejde med de parter, der har relation til anlægsområdet.
Når vi så har givet dem mulighed, så skal vi ikke forelægge ved lovgivning eller pålægge dem et arbejde, som de måske har svært ved at klare. Vi nye Landstingsmedlemmer skal man ikke få til at tie stille og hvor de også er uden erfaringer. Ja, nogen af os har været med i politik i mange år og det er lige som om, at vi først er begyndt at komme her.
Vi vil gerne være med til at forny arbejdsgangen og være med til at stabilisere arbejdet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og der næst er det Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Der er kommet mange forskellige bemærkninger i denne her debat. Kalistat Lund kom med et forslag om, at man skulle lave nogle 4-års perioder og henvist til, at de valgperioder man havde i kommunalbestyrelsen.
Jeg mener ikke, at vi skal planlægge ud fra de valgperioder, man har i kommunalbestyrelser eller Landsting. Man skal beslutte ud fra, hvad der er bedst for samfundet på sigt. Det duer ikke, at kigge frem og tænke på stemmetal ved et kommende valg. Det er ikke sådan burde føre politik på.
Så blev der sagt, at 5-år planer er urealistiske. Det mener jeg ikke, at det er. De bliver brugt i mange andre lande her i verden. De bliver sågar brugt her i Grønland også, tag f.eks. Nukissiorfiit. De har 10-års planer, så det kan lade sig gøre.
Langtidsplanlægning er rent faktisk et nøgleord inden for byggeri. Hvis ikke du planlægger i mange år ud i fremtiden, så kan du ikke planlægge dit kommende byggeri på en måde, der gør det så billigt som muligt. Her i Grønland, der ser man tit, at der kommer mange forhastede hovsaløsninger. Det gør, at byggeriet om sommeren bliver meget overophedet, at der bliver mange lange arbejdsdage for vores håndværkere.
I og med, at man planlægger mange år i fremtiden, så kan man også sørge for, at man har planlagt byggeriet på en måde, så du for eksempel støber om sommeren, at man bygger ydervægge om sommeren, sådan du har hele vinteren til at gå og lave elinstallationer og alt det, der er indvendigt. Det gør så også, at dem, der arbejder inden for byggesektoren. De har fast arbejde i længere tid, faktisk hele året. Det burde da vel være en fordel for os alle sammen.
Så kommer Jens Napaattooq ind på, at der er nogle, der ikke har så meget politisk erfaring. Jeg mener ikke, at politisk erfaring, har noget at skulle have sagt her. Det er rent logisk tænkning, man skal være i besiddelse af. Heldigvis da.
Og med de her bemærkninger vil jeg gerne sige til Agathe Fontain, at jeg ser frem til efterårssamlingen og håber på, at det her spørgsmål bliver lavet om til beslutningsforslag, så det sendes i udvalg, fordi i og med, at det kommer i et udvalg, så kan vi høre Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi kan høre KANUKOKA og vi kan høre Direktoratet for Boliger.
Og så håber jeg, at I har en ordentlig oversættelse på dansk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi er næsten ved, at blive færdig med dagsordenspunkt. Så er det Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Jeg vil blot komme med en rettelse. Mht. det, som Palle nævnte lige før, fordi han har vist nok misforstået noget. Det er mht. at man kan indføre 4-årige planlægninger, i stedet for de der 5-årige. Det er ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at så længe valgperioden er på 4 år, og i og med, at man har øremærket nogle midler, så kan det måske gå 4 valgperioder, fordi hvis der kan være Landstingsvalg og 4 valg og i og med, at man er igennem 4 folkevalgte. Vi mener ikke, at det er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, man kan bruge.
Fordi man har vist misforstået det, som Jens Napaattooq kom ind på, at man mht. at man skal tie stille herfra Talerstolen omkring sådanne nogle bemærkninger, at man politisk er ny. At man uvidende eller, at det er på baggrund af, at man helt ny i politik. Men vi er jo sådan i Landstinget, at vi skal tid til at behandle disse forslag grundigt og der kan også være nogle debatter kan være for lange, hvis man vil finde nogle argumentationer. For uanset hvis man prøver på at lade nogen tie stille, fordi man synes, at forslagene er uinteressante. Det er ikke det, vi er ude efter.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja, dermed er dagsordenspunkt 98 behandlet færdig og den overgår til 2.behandling i sin foreliggende form.