|
Dagsordenspunkt 99-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17:16
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Det er forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst.
Og begrundelsen herfor er:
Hvis fiskeriet, der er det vigtigste økonomiske grundlag i Grønland, skal prioriteres for alvor og hvis fiskeriet skal være attraktivt for de unge, er der behov for en fisker- og fangeruddannelse.
Hvis fangererhvervet ligeledes skal have fremtid og hvis nutidens krav skal opfyldes bør man kunne uddanne sig i fangererhvervet.
Hvis man ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst i dag, er der mange ting, man skal vide noget om, især hvis et krav skal være, at fiskeri skal være rentabelt.
På uddannelsen skal følgende læres:
- økonomi
- fartøjs vedligeholdelse
- sikkerhedsforhold
- vækstvilkår for fisk og fangstdyr
- udvikling af fiskeri og fangst i Grønland
Fiskeri hører blandt de farefulde erhverv. Derfor bør fag om, hvorledes en arbejdsplads på havet udføres, afgjort indgå.
Vi ved i dag, hvor store problemer mangelen på mandskab i fiskeriet skaber. Når der tages arbejdskraft fra gaden til et arbejde, der kan være meget risikofyldt, kan konsekvenserne være alvorlige. Udsættelse af arbejdet og dermed opbremsning af indtjeningen medføre arbejdsskader for de ansatte.
I bestræbelserne på at søge udveje for etableringen af uddannelsen, skal der tages højde for, hvorledes søfartsuddannelsen og fiskeindustriskolen (ATI) kan samarbejde.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Arqalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at fiskeriet, som det bærende erhverv skal være attraktivt at søge ind i for unge mennesker, og at uddannelsen som fisker indholdsmæssigt skal give deltagerne grundige færdigheder og viden om konsekvenserne ved at drive fiskeri.
Det samme skal være gældende for de, der ønsker sig ved fangst.
Forslaget retter sig dels mod fangst- og fiskerierhvervet, men peger også på forhold, der retter sig mod det egentlige fiskerierhverv.
Når fangsten indgår som en del af erhvervet, tænkes der normalt på en kombination af fangst og fiskeri, der traditionelt drives af en person fra mindre fartøjer og ofte er sæsonbestemt, medens der med det rene fiskerierhverv tænkes på det havgående og kystnære fiskeri, der drives på helårsbasis.
Uddannelse til fisker og fiskeskipper foregår her i landet ved Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut, der er brancheskole for søfarts- og fiskerierhvervet. Uddannelserne følger de internationale konventioner om sikkerhed til søs og indeholder bl.a. de elementer, som forslagsstilleren opstiller i 5 punkter.
Grunduddannelsen er en kombineret søfarts- og fiskeriuddannelse, der dels lever op til de internationale bestemmelser, som en søfartsuddannelse skal indeholde og dels giver en grundig basisuddannelse til kommende fiskere.
Uddannelsen har en varighed af 40 uger. Der optages årligt 36 elever, men der er kapacitet til at optage 48.
Der sker desværre et stort frafald fra uddannelsen. Således gennemfører normalt kun 75% grunduddannelsen. Oven i det har de færdiguddannede ofte svært ved at få hyre og mange opgiver derfor, at gøre karriere inden for søfarts- og fiskerierhvervet. Manglende kapacitet på skibene angives som en væsentlig årsag til, at ikke flere opnår hyre.
Skal problemerne mindskes vil det kræve, at skolen får tilført ressourcer til en mobil opsøgende virksomhed på kysten og en forstærket dialog med fiskeriorganisationerne. Organisationerne er repræsenteret i skolens brancheudvalg, hvor problemerne behandles, men en direkte opsøgende virksomhed over for de enkelte rederier og fartøjsejere er sandsynligvis nødvendig.
For så vidt angår en kombineret fisker- og fangeruddannelse vil en decentral regionaliseret uddannelse være indlysende.
Landstinget behandlede under Fårårssamlingen 2002 et medlemsforslag om at pålægge Landsstyret at søge etablering af en fangerskole optaget på finansloven 2003. Tinget tilsluttede sig i den forbindelse Landsstyrets svarnotat, der lagde op til, dels at der i de kommende lokalt afviklede introduktionsuddannelser, Piareersarfiit, skal indgå præsentation af fangererhvervet, dels at der skal udvikles en egentlig fangeruddannelse i de traditionelle fangstdistrikter, lokalt eller i et regionalt samarbejde. Det vil være indlysende, at fiskeri også indgår i disse aktiviteter.
Der vi i forslag til finanslov for 2004 blive søgt midler til iværksættelse af udvikling og planlægning af disse aktiviteter, således at arbejdet kan påbegyndes i starten af 2004.
Det kan oplyses, at der i forslag til finanslov for 2003 på hovedkonto 40.11.06, Tilskud, kursusvirksomhed, som noget nyt åbnes op for at yde tilskud til en uddannelses- og oplysningsfond, som etableres efter aftale mellem KNAPK og virksomheder, som køber fisk og skaldyr fra de kystnære fiskere og fangere. Under forudsætning af, at erhvervets aktører yder et beløb af samme størrelse, som Landskassen yder til formålet, kan der bevilges penge til kursusaktiviteter, hvilket kan blive til gavn for de målgrupper forslagsstilleren peger på.
Decentralisering eller regionalisering af den grunduddannelse, der gennemføres ved Imarsiornermik Ilinniarfik vil sandsynligvis kunne medføre en forøgelse af deltagerantallet. Det vil imidlertid medføre betydelige investeringer i undervisningsfaciliteter og udstyr, samt stigende driftsudgifter, der næppe vil kunne stå mål med resultaterne.
Før der sker en løsning af de ovenfor beskrevne problemer med forhyring, vil det derfor ikke kunne anbefales at udlægge eller øge aktiviteterne.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og
så er det partiernes ordførere. Ole
Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker, at ernære sig ved fiskeri og fangst.
Fra Siumut hilser vi fremlæggelsen af forslaget velkomment og finder det interessant og vi skal nævne, at vi på et tidligere tidspunkt har drøftet forslag med sådanne indhold her i denne sal, ligesom dette kan ses af Landsstyrets svarnotat.
Under Landstingets forårssamling i 2002 drøftedes en fangerskole og efterfølgende medgav vi fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets tiltag og ikke mindst fordi der vil blive søgt midler i Landstingets finanslov for 2004, samt at de nævnte midler vil blive brugt i samarbejde med KNAPK ved eksempelvis lokale uddannelser, ligesom forslagsstilleren efterlyser dette.
Uddannelse, indhentning af viden og tilegnelse af egenskaber har aldrig skadet en person, uanset hor vedkommende har været placeret og den indhentede viden kan ikke blive frataget af andre. Det er Siumuts målsætning at skabe et selvstyrende Grønland, og at skabe veluddannede og fædrelandsloyale og arbejdsvillige grønlændere.
Vi ved i Siumut, at vort store land er omkredset af et gevaldigt stort havområde, der er vigtigt for vores liv, som vi ikke kan undvære i vores samhandel mange år frem.
Vi ved i Siumut, at vort store land er omkredset af et gevaldigt stort havområde, der er vigtigt for vores liv, som vi ikke kan undvære i vores samhandel mange år frem.
Vi ved i Siumut, at det har været et problem med, at grønlandske søofficerer i mange år har manglet engagement. Vi vil opfordre Landsstyret til, at arbejde seriøst for, at løse problemet og hvis det skulle være nødvendigt, tilpasse eller revidere Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Endvidere nævner forslagsstilleren, at der i dag er store problemer med mangelen på mandskab i fiskeriet. Meget værdifulde produktionsanlæg og indhandlingsskibe, som har daglige store produktionskapaciteter, ejes langs kysten. De nævnte anlæg bliver i dag kun forsynet i mindre omfang og forsyningen hos nogen af dem er så ringe, at de er nødsaget til at meddele betalingsstandsning. Det bliver blandt andet nævnt, at det på grund af det sociale ydelser ikke kan ansættes besætningsmedlemmer. Siumut mener, at der er behov for, at Landsstyret samarbejder med relevante organitationer, tager initiativ til løsning af dette reelle problem.
Gennem de sidste 25 år, har man i en del af landet haft en succesfuld overgang fra fangersamfund til fiskerierhvervet, med en økonomisk stigning i samfundet til følge. I en del af landet har man den dag i dag endnu kun fangsterhvervet eller, at overgangen kun har været delvis. Vi vil fra Siumut benytte denne lejlighed og opfordre Landsstyret til, i samarbejde med de berørte kommuner og fisker og fangerforeninger, arbejde seriøst på overgangen til fiskerierhvervet.
Inden andenbehandlingen ønsker vi, at den bliver behandlet i udvalget for fiskeri og erhverv.
Når man taler om et erhverv, som har så stor vigtighed for landet, så må man også behandle det bredt.
Med dette korte bemærkning meddeler vi fra Siumut vores mening.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Et af Inuit Ataqatigiits vigtige mål er, at få skabt en mulighed for en uddannelse som fisker og fanger for unge, som ønsker at ernære med disse erhverv.
Inuit Ataqatigiit mener, at Landstingsmedlem Agathe Fontains forslag om at skabe en uddannelse for unge, som ønsker at ernære sig som fisker og fanger, er en betydningsfuld og interessant mulighed, som man bør arbejde for.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at i vort land, som hovedsageligt ernærer sig ved fiskeri og fangst bør der være en mulighed for i alle henseender for en veltilpasset videreførelse de nævnte erhverv end de muligheder, som allerede findes i dag.
Endvidere mener vi i Inuit Ataqatigiit, at erhvervene som fisker og fanger, som andre erhverv bør følge med i udviklingen, ligesom andre lande finder det essentielt, at videreføre deres uddannelser og tekniske hjælpemidler for deres erhvervsgrund og ressourcer.
Vi ved i Inuit Ataqatigiit, at der ved møder mellem flere direktorater i Hjemmestyret og kommunerne har søgt muligheder for et uddannelsestilbud for fiskere og fangere og dem, der ønsker at blive det.
Vi ved også, at i samarbejdet mellem kommunerne i Diskobugten er der søgt muligheder for at strukturere en forberedelse for et uddannelsesforløb for en fisker og fangerrelateret uddannelse.
Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat udtalt, at tage initiativ til et lignende tiltag, og at der er søgt midler til det i finansloven for 2004. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig glade for. Men da et tilskud i sig selv ikke er nok til at starte arbejdet, skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til allerede nu, at etablere et udvalg til at påbegynde en forberedelse for at opstarte en uddannelse.
Med hensyn til, at den kombinerede søfarts- og fiskeruddannelse, som nævnt i Landsstyreformandens svarnotat ikke forløber så godt, bør man have vilje til fornyelse og vi skal i denne forbindelse opfordre til at revidere denne mulighed for uddannelse, så den gøres mere interessant. Dette kan gøres i forbindelse med den ovennævnte opfordring til oprettelse af et udvalg.
Vi mener endvidere i Inuit Ataqatigiit, at en af vejene ved en etablering af en uddannelsesinstitution i Fangst og Fiskeri kan føre til løsning af opgaverne i forbindelse med, at Landstinget har tilsluttet sig Vestnordisk Råds rekommendationer med hensyn til dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner med hensyn til en bæredygtig udnyttelse og med hensyn til udnyttelse af naturressourcer.
Med disse ord opfordrer vi til med hensyn til dette interessante og støtteværdige forslag om etablering af en uddannelsesinstitution for vores unge, som har lyst til at erhverve sig som fiskere og fangere, at punktet behandles i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt i Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er så Jensine Berthelsen fra Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Agathe Fontain foreslår, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst, og at det pålægges Landsstyret at tage initiativ hertil.
Vi har så følgende bemærkninger til det fra Atassut:
Rentabelt fiskerierhverv samt formålet og arbejdet for at gå bort fra tilskudsgivningen og såfremt dette fuldt ud kan opnås og at man allerede har taget beslutning om, at ernære sig ved fiskeri samt har indsamlet erfaringer i opvæksten samt også har taget beslutning om selv at drive det valgte erhverv og dermed har lært om pligter og muligheder, således at vedkommende kan drive erhvervet stabilt er Atassut ikke i tvivl om, at dette er gennemført.
Derfor ønsker Atassut, at Landsstyret undersøger om, at man via STI-uddannelsesinstitutionerne kan vedlægge kursus med sigte på fiskerirelateret erhverv.
Ligeledes at man har erhverv må man kombinere fiskeriet og fangererhvervet, og at man kan have en uddannelse, og at vi finder det vigtigt fra Atassut, så bør kommunerne og Hjemmestyret i forbindelse med aftale til erhvervene gennemføre uddannelse til fiskere og fisker- og fangerkonerne, og at der gives denne mulighed, at Landsstyret og KANUKOKA i samarbejde får undersøgt dette.
Man kan ikke være i tvivl om, at dem, der vil ernære sig som fiskere og fangere, at de ved en god støtte kan tilrettelægge deres erhverv, så den bliver rentabelt. Og fra Atassut mener vi, at mht. drift og udarbejdelse af budget og dækning af udgifter og sikkerhed og ved gennemførelse af en uddannelse på det område til dem, der har løst til at erhverve sig som fiskere og fangere, så kan man få den vendt til en rentabelt fiskeri og fangst.
Og derfor ligeledes mht. at man har en større viden omkring produkterne, og ikke mindst på baggrund af, at erhvervet ikke altid er ufarligt og hvis man får lært alt disse, så kan man på alle områder gennemførte de valgte erhverv. Og det er vi overbevidst om.
Og med disse bemærkninger og uden at støtte, at der oprettes en hel ny uddannelseserhverv, og at man ved at bruge de allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner ved behov kan oprette rammerne. Så vil vi opfordre dette til Landsstyret.
Og med glade så har vi fundet ud af, at man ved at bruge konto 40.11.06 Tilskud til kursusvirksomhed, så kan man også yde tilskud fra uddannelses- og oplysningsfonden og som etableres efter aftale med KNAPK og virksomheder, som køber fisk og skaldyr fra de kystnære fiskere.
Med disse bemærkninger og så ønsker vi, at det, der ønskes undersøgt, bliver undersøgt hos de relevante udvalg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Da uddannelse er vejen frem mod en videreudvikling af samfundet, så støtter Demokraterne uddannelse.
Landsstyret yder årligt et to-cifret millionbeløb til søfartsuddannelsen og vi har også fundet ud af, at man allerede gennemfører nogle af de, som forslagsstilleren har stillet forslag om i søfartskolen og derfor vi fra Demokraterne, at uddannelsen der bliver tilpasset til vore dages krav. Og det er jo beklageligt, at der er mange, som stopper uddannelsen i utide fra søfartsuddannelsen og derfor er vi glade for, at Landsstyret vil søge om midler i Finansloven for 2004 for at få forbedret forholdene.
Med disse bemærkninger, så ønsker vi, at forslaget i sit nuværende form bliver afgivet afslag til.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Agathe Fontains forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til:
Ja, man må sige, at udvikling og uanset om årene og dagene går meget hurtigt og det kan man ikke stoppe ved, men skal kunne følge med og man skal kunne nå det og det er så noget, som man ikke kan komme uden om.
Og i den forbindelse mht. fisker- og fangerorganisationens skrivelse, som i dag er blevet tildelt, den vil jeg lige citere, hvis mødelederen kan godkende det. Det starter således:
”Først skal vi som noget vigtigt over for Landstinget og Landsstyret udtale, at mht. fremtiden, så er det nødvendigt, at man allerede nu arbejder for i forbindelse med, at man vil gerne fiskeriet, at det offentlige deltager i et tiltag, som er tilpasset dagens forhold”. Og det fortsætter:
”Mht. uddannelse til at kunne erhverve sig som fisker bør kunne tilrettelægge, således at det kan gennemføres som en uddannelse for alle med uddannelser, såsom til kontoruddannelse, maskinmester eller tømreruddannelserne.
Og at man laver en ordning, ligesom en STI-ordning”, og dette citat stopper så her.
Mht. at den bedste lærer i fiskeri og fangst er nemlig far, og som man i disse år ellers ikke kan komme uden om, men så i og med, at man skal kunne følge med udviklingen og de krav, der stilles, så er det lige som om, at man stiller større krav til, at man også som fisker og fanger mht. at forpligtelserne stiger, og at man mht. eksport af råvarer, som danner grundlag for økonomien og de stigende krav, der stilles fra forbrugernes side, dem kan vi ikke se overhørig.
Derfor mht. fiskerne og fangere, at der gennemføres kurser mht. uanset om at det ikke vedrører fangst eller fiskerimetoder, så kan man ikke komme udenom sådan nogle uddannelser, og at man skal være forberedt til dette. Og at man er parat til det, så mener jeg, at det bør være tilfældet.
Og ikke mindst i disse år, hvor der er stigende krav og betingelser fra EU’s side og derfor mht. planerne og initiativerne, som Landsstyret gerne vil starte fra 2004 og i den forbindelse, så ønsker jeg på vegne af Kandidatforbundet, man også vedtager fiskeriområdet. Og i den forbindelse så vil jeg også ønske, at man også inddrager KANUKOKA i arbejdet.
Og med disse bemærkninger, så ønsker jeg, at sagen bliver behandlet i et relevant udvalg inden 2.behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næster er så forslagsstilleren Agathe Fontain.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet til mit forslag.
Og jeg er også glad for, at den bliver støttet godt op, og at den bliver henvist til et relevant udvalg og bliver behandlet nøje der. Det regner jeg fuldstændig med. Det er korrekt, at Ole Lynge har fremsat om forslag om en fangerskole og selvom det kun var relateret til fangererhvervet alene, så har jeg fået den udbygget, hvor den også eventuelt kan blive diskuteret i udvalg.
Og i mit forslag, så regner jeg fuldstændig med, med hensyn til bygderne, at man derigennem også vil give bygderne en mulighed, at dem fra bygderne også kan gå i sådan en uddannelse. Mht. fiskeri og fangst. Man kommer også ind på bæredygtighed og ved sådan en uddannelse, så kan man lære hvordan man forstår ved bæredygtighed og hvad man mener om bæredygtighed. Det kan man nok ikke komme uden om.
Mht. søfartskolen i Paamiut, så sagde Landsstyremedlemmet, at den ikke bliver udnyttet fuldt ud og jeg konstaterer, at det er på baggrund af kravene er blevet højere til denne uddannelse og der er også flere mange dygtige officerer, som har gennemført sådanne nogle uddannelser og opfyldt disse krav. Men man kan også udnytte uddannelsen, fordi der stadigvæk er plads og man kan eventuelt behandle de forhold, der vedrører dette i udvalget.
Og mht. KNAPK og oplysnings- og uddannelsesfonden, den kom han en på, men jeg forestiller mig ikke som forslagsstiller, at man tyr til disse uddannelses- og oplysningsfonds midler, fordi disse er i gåseøjne øremærket til allerede eksisterende fiskere og fangere, og at disse altid skal kunne ansøge til denne fond.
Og mht. at Demokraterne ikke støtter mit forslag, det stiller jeg, at jeg er lidt uforstående over, at de ikke kan gå ind for den i den foreliggende form. Det er først når den har været udvalgsbehandlet, så kan man først finde den rigtige form i udvalget. Og når man så arbejder omkring uddannelsestiltag, og at man allerede kan give afslag på sådanne nogle forslag.
Og så mener jeg ikke, det er på sin plads, at man ikke kan støtte forslaget. Og så vil jeg håbe, at når den allerede har været behandlet i udvalget og går videre og så kan støtte den.
Og mht. fremtiden, at mht. at vi har uddannelse på fiskeri- og fangerområdet. Det kan være vi kan blive foregangsland for en international uddannelse på det område. Fordi det kan jo også være, at Grønland er det eneste land, der har sådan en form for uddannelse.
Og derfor at vi er det foregangsland med fiskeri og vi har masser af kvalitetsfisk og så kan vi måske bruge disse formål i sådan en oprettelse af sådan en uddannelsesinstitution.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemfor Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Tak til partiernes bemærkninger vedrørende Agathe Fontains forslag. Jeg mener, at vi alle sammen fik hørt nogle meget interessante ting. Jeg skal jeg lige komme med en rettelse, fordi Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte, at jeg sagde, at det går dårligt på søfartskolen i Paamiut. Jeg sagde blot, at det beklageligvis, at de, der starter på grunduddannelsen går i stå midt i uddannelsesforløbet. For vi ved jo ikke hvad grunden dertil er. Det kan jo være meget forskellige ting. Og i den forbindelse, så skal jeg udtale, at jeg tænker meget nøje også fordi man i de seneste måneder og igennem flere år har debatteret den, at der er for mange, der stopper deres uddannelse i utide.
Og så skal man B vi ved jo ikke hvilken begrundelse, der er for at stoppe en uddannelse i utide og i vores videre arbejde og her i Landstinget og Landsstyret, hvis vi skal have gode grundlag for det videre arbejde, så må vi have en klar forståelse for, hvad er det for nogle forskellige begrundelser, der gør, at man stopper uddannelsen i utide. Og efter at have sagt dette, så vil jeg også lige nævne, at søfartskolen i Paamiut har et brancheudvalg. Dette er besat med medlemmer fra KNAPK, fra rederier, fra APK og alle andre interessenter og disse skal sikre, at uddannelsen gennemføres, hvor den til stadighed er tilpasset dagens krav.
Og grunden til, at vi fra Landsstyret ikke umiddelbart støtter forslaget, så mener vi, at vi allerede har nogle eksisterende muligheder, men at man i forbindelse med genbehandling i udvalget, så mener jeg, at man der nøje kan få vurderet forslaget om, hvordan man kan få udformet en ordning, som eventuelt kan være bedre end de skridt, vi i dag har opnået, fordi vi alle sammen interesseret i, i forbindelse med at vores omgivelser i Grønland bliver ændret og hvordan man kan få forstærket de forskellige uddannelser og eventuelt også få formindsket kravene.
Og det er på baggrund af behov, vi skal gennemføre sådan noget. Og her skal jeg også gøre opmærksom på, at fartøjer, der især bruges på fiskerierhvervet og dem, der ejer, de har været tilbageholdende med at tage nogle elever, også fordi der er meget dårlige besætningsmedlemsforhold ombord i fartøjerne. Det er for, at få afklaret alle disse, man gennemfører søfartsuddannelsen i Grønland, og at den til stadighed bør tilpasses og udbygges. Det kan vi vist nok være enig om alle sammen.
Jeg ser frem til med, at når de relevante udvalg har behandlet forslaget og det, der vil blive fremlagt til 2. behandlingen. Dem vil jeg afvente med spænding. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der har bedt om ordet er Ole Dorph, Siumut. Og efterfølgende Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Tak. Ganske kort også fordi vi ikke skal forhale sagen, også fordi vi er enige alle sammen og vi har så opnået noget i dag heldigvis. Det er korrekt, at man bør forstærke fiskerierhvervet og opfordre de unge til at blive fiskere, fordi fiskeriet er hovederhvervet i Grønland og vil også være hovederhvervet i mange år frem.
Og med hensyn til de midler, vi har behov for i samfundet; det får vi. Og der er tale om ret så stort beløb. En del af landet, så er vi vidende om, at der er mange, som eventuelt kan være alt for mange i antal, men der er også for få fiskere i en del af landet. Og derfor mht. de fabrikker, man ejer, så bliver tilført råvarer nok.
Og den skævhed må man rette op på. Og man kan eventuelt sige, at man har gennemført en alt for omfattende komdemnering, fordi de fiskefartøjer, de er blevet alt for gamle, at de skal erstattes med noget nye, kan man ikke komme uden om, og at man til stadighed har et samarbejde med Naturinstituttet og ikke mindst mht. forsøgsfiskeri af fiskearter, som stadig ikke udnytter. Jeg plejer at sige, at det er et af de steder, hvor vi er alt for svage i Grønland.
Så er der jo rejer og hellefisk og krabber. Det er især disse, som vi i mange år har fisket. Men der er også andre fiskearter, som ellers kunne udnyttes her i Grønland. Jeg mener, at man i fremtiden ved udbygning af fiskeriet skal man også fokusere på disse fiskearter.
Og jeg har ikke flere yderligere bemærkninger, også for vores bemærkninger blev hilst velkomment. Det er jeg glad for. Det er det hele. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Det er mht., som Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vist nok har misforstået. Jeg vil lige med en berigtigelse.
Fordi du nævnte i dit svarnotat, at Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut er en brancheskole for søfolk og fiskerierhvervet, og at den ikke kører ordentligt. At grunden til, at den ikke kører ordentligt, det er næsten altid, at de er blevet for gamle, og at de også skal tilpasset til forholdene.
Det er det, vi har medtaget i forbindelse med det udvalg, der skal oprettes. Det er ikke nogen kritik. Det er blot en henstilling. Også fordi erhvervsuddannelser og hvilke som helst erhvervsuddannelser kan jo også blive for gamle. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Årsagen til, at jeg er kommet op på Talerstolen er, fordi jeg i Siumut finder interesse i, eller idet de kom ind på, at man nogle gange, det bliver blandt andet nævnt, at det er på grund af de sociale ydelser ikke kan ansættes besætningsmedlemmer. Og Siumut mener, at der er behov for, at Landsstyret i samarbejde med relevante organisationer tager initiativ til løsning af dette reelle problem.
Jeg synes, at det er et meget interessant emne, Ole Dorph kom ind på og jeg stillede selv som forespørgselsdebat sidste år en undersøgelse af trawlerbesætningsmedlemmerne og det var en opfordring foranlediget af besætningsmedlemmernes organisation eller forening.
Og derfor synes jeg, man bør undersøge gennem socialforvaltningen eller socialdirektoratet, at når fiskere om de henvender sig til arbejdsmarkedskontorerne for at finde besætningsmedlemmer. Så kommer jo klienterne for at få stemplet deres kort på socialkontorerne, om de så også bliver henvist til sådanne arbejdspladser.
Derfor er det, der er taget op af Agathe Fontain, det er meget interessant, ikke bare med hensyn til uddannelse, men også pga. de mange andre aspekter der findes inden for området.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi er færdige med behandlingen af dette punkt, men da det vedrører uddannelse, så foreslår man, at den bliver sendt videre til Uddannelsesudvalget og inddrager også Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget, lige som man også kan høre socialudvalget.
Og dermed er vi også færdige med nærværende punkt. Og jeg skal også foreslå, at vi stopper her for i dag, således at vi kan behandle de to sidste punkter på et senere tidspunkt. Kan man gå ind for det? Og det er så også blevet godkendt.