Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 97-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13:05

 

 

Dagsordenspunkt 97

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget sælkød?

Hvad er status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling? 

Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget hvalkød?

Hvordan kan der følges op på det  forsøgsfiskeri efter søpindsvin, der for nogle år siden blev gennemført i Sisimiutområdet?

(Agathe Fontain)

 

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Mens man var godt i gang med produktionerne af røget sælkød og hvalkød blev disse stoppet af EU-reglerne. Det daværende Sisimiut Food havde i Grønland og i Danmark et betydeligt salg af røget sæl og hvalkød, som man fandt velsmagende. Man var ellers kommet så langt, at man havde en handelsaftale med Irmakæden i Danmark, og det var sælkød det drejede sig om her.

 

Og ved at handle hurtigt, kan man sikre den eksisterende viden og samtidig bevare forbindelserne i udlandet.

 

Man må indlede samarbejde med de kommuner, der har mulighed for at producere i henhold til EU-reglerne. Fiskeri efter søpindsvin er en ny mulighed for fiskerne. Man anså det daværende forsøgsfiskeri som en mulighed, som kunne udnytte de nye lufthavne. Da der i dag er flere nye lufthavne, skal vi arbejde videre med at finde nye fiskerimuligheder. Ovennævnte vedrører nye muligheder for vort økonomi, som man seriøst må arbejde med.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Med henblik på forbedring af samfundsøkonomien mener forespørgeren at der bør igangsættes produktion af røges sæl- og hvalkød samt at der tages initiativ til opfølgning af forsøgsfiskeri efter søpindsvin. Derudover ønsker forespørgeren et status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling.

 

Landsstyret er enig med forespørgeren om, at man seriøst skal arbejde på, at udvikle den samlede hjemmemarkedsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. Blandt andet på den baggrund har Grønland Hjemmestyre i marts 2002 udarbejdet en redegørelse om erhvervsfremme, der blandt andet indeholder en baggrundsrapport om fødevarer. Formålet med baggrundsrapporten om fødevarer har været at belyse den grønlandske fødevareproduktion og afsætning af denne. Derudover har man set nærmere på sammenhænget mellem markedet og vilkårene for produktion samt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der kan fremme konkurrenceevnen, øge selvforsyningsgraden og eventuelle eksportmuligheder. Som en afslutning på baggrundsrapporten omkring fødevarer, der er udarbejdet i tæt samarbejde med erhvervslivet, anbefalede man der at der foretages:

 

1.      En konkretisering af fødevarepolitikken herunder, at der bør formuleres kostpolitik på                     baggrund af  løbende dialog med erhvervene. At målrette indsatsen i indsatsen i forhold                     til etablering af konkrete samarbejdsprojekter, kontinuerligt samspil mellem                      interessenterne på området, og det offentlige med henblik på at skabe hensigtsmæssige          rammebetingelser for sektoren.

 

2.      At der inden for en kort årrække udarbejdes samfundsøkonomiske analyser, der dækker hele fødevaresektoren. Resultaterne herfra kan således bidrage til at få formuleret                      hensigtsmæssige politikker på dette område.

 

3.      At der i forbindelse med det udbyggede partnerskab med EU bør belyses, hvilke dele af                     EU?s høje veterinære standarder Grønland skal indføre, for ikke at blive udsat for den                konkurrenceforvridende veterinære tredjelandskontrol.

 

4.      At der opstartes udviklingssamarbejde med deltagelse af diverse sektorer med henblik                       på større udnyttelse af fødevarer indenfor cateringsområdet., og endelig

 

5.      At der foretages en samordning af forvaltningen omkring de kvoterede dyrearter med                   intentioner omkring forøgelse af fødevareproduktionen.

 

Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer agter i samarbejde med erhvervet at igangsætte en opfølgning af disse anbefalinger.

 

Med hensyn til spørgsmålet omkring Landsstyrets tiltag med henblik på igangsætning af produktion af røget sæl- og hvalkød har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål kontaktet Nuka A/S som oplyser, at Nuka A/S for øjeblikket er ved, at undersøge muligheden for fremstillingen af røget produkter i Nuuk. Selskabet har en røgeovn her, og man vil søge at fremstille forskellige røget produkter til deres kunder, herunder også kødprodukter.

 

Med hen til status på arbejdet med eventuel anvendelse af sælspæk til medicinalvirksomheden har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af herværende forespørgsel kontaktet Sulisa A/S som oplyser, at anvendelsen af røget sælkød og sælspæk til medicinal fremstilling begge indgår i et projekt, som Sulisa A/S og ATI-skolen aktuelt arbejder med.

 

Status på projektet er, at man er klar til en prøveproduktion og at prøveproduktiion af sælspæk til medicinalfremstilling kan startes op til efteråret, men at dette forudsætter fremskaffelse af nødvendigt kapital. Hvad angår initiativerne omkring eksport af sælkødprodukter samt sælolie skal man naturligvis følge de gældende regler i Danmark og EU. Hvad angår eksport af hvalkød kan dette på grund af internationale aftaler ikke gennemføres i dag.

 

Vedrørende spørgsmålet omkring evt. opfølgning af forsøgsfiskeri efter søpindsvin meddeler Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at der i 1996, 1997 og i 1998 i hjemmestyrregi blev foretaget forsøgsfiskeri efter søpindsvin ved Sisimiut, Maniitsoq og Qeqertarsuatsiaat. Forsøgene gik i store træk ud på at overføre kendt islandsk teknologi til Grønland. Forsøgsresultaterne var interessante. Det blev vist, at der er søpindsvin i relativt store mængder og at rognen i visse tilfælde havde en god kvalitet. En prøveproduktion i Qeqetarsuatsiaat gav interessante resultater, men ikke et økonomisk godt resultat.

 

Kilder i fiskerierhvervet har oplyst, at priserne på verdensmarkedet siden 1997 har været dårlige, og da der er opstartet opdrætsproduktion i udlandet med gode resultater, er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der ikke umiddelbart er fremtid i videre forsøgsfiskeri her i Landsstyret, Landsstyret vil dog nøje følge udviklingen. Landsstyret håber på denne baggrund at have besvaret forespørgslen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, som er forespørger.

 

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til besvarelsen fra Landsstyret, og jeg synes de har givet en meget god besvarelse, og vi også har fremsat nogle gode projekter, som man også bør følge op på, og vi vil så også følge med  i udviklingen af disse. Og med hensyn til erhvervsfremmen, den skal ikke være en bremse for disse projekter, og jeg håber, også fordi når arbejdet bliver for stort, så bliver det svært at gennemføre det, hvorfor man håber, at man også ud fra de forsøg, og de erfaringer vi har, at vi skal tage små skridt af gangen, således at udviklingen pågår på den måde.

 

F.eks. med hensyn til produktion af røget sælkød, så forestiller jeg mig ikke, at vi skal skabe et nyt Puisi A/S, men jeg vil gerne spørge om, at det der blev svaret, at da der allerede er en røgeovn her i Nuuk, her skal vi nøje vurdere om det er på sin plads, og jeg siger ikke, at det er det, og vi må vurdere, om der virkelig er sæler i Nuuk, således at de kan danne grundlag for en produktion, og også med hensyn til vågehvalerne, og her må vi også tænke på, hvor der er de største produkter.

 

Og med hensyn til søpindsvin, så har jeg erfaret, at man er begyndt opdrætte, men jeg håber, at Landsstyret også vil tænke på, om vi eventuelt kan eksportere det, når vi nu har de primære vare vi har, så må vi kunne konkurrere med de der virkelig bliver opdrættet.

 

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi færdige med denne forespørgsel, og det næste punkt er punkt 91. Spørgsmål til Landsstyret: Kan en elevs bedstemor eller bedstefar indvælges i skole bestyrelsen?