Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 72-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17:16

 

 

Dagsordenspunkt 72

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qulissat.

(Aqqaluk Lynge)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I henhold til § 32, stk. 1 i Forretningsordenen i Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qulissat.

 

Jeg begrunder herved mit forslag således:

 

Da Qullissat blev affolket for 30 år siden, blev statens bygninger og alt materiel solgt til en privat næringsdrivende af staten, med henblik på fjernelse og nedrivning af materiellet og husene. Trods dette er der indtil nu ikke foretaget noget og mens passiviteten endnu stod på, tog en kraftig flodbølge husene i Killerpaat og Kangilliit og gamle KGH-anlæg gik med i købet og det som gamle Qullissatbeboere besøger hvert år er blevet til et mindesmærke, der ikke er særlig kønt.

 

Jeg deltog selv ved 30-årsmindehøjtidigheden efter Qullissats lukning, hvor det blev diskutteret, at der burde gøres noget. Jeg foreslår derfor, at der i samarbejde medQullissats Venner på kysten planlægges en fjernelse af de forladte og ikke benyttede huse i Qullissat i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Qeqertarsuup Kommunia, men at sommerhuse og bevaringsværdige bygninger respekteres, og at parterne gennemfører tiltag for mindet om Qullissat på en sober måde.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

  

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Oprydning af bygningsaffald efter flodbølgen i Qullissat er kommunalt ansvar, det vil sige Qeqertarsuup Kommunia. Landsstyret er dog opmærksom på Qullissat har en særlig plads i vores nyere historie.

 

Miljøstyrelsen har sammen med Råstofdirektoratet og Direktoratet for Miljø og Natur igangsat en kortlægning af affald i det åbne land, herunder også Qullissat. Status for projektet er, at registreringen, der er sket ved hjælp af centrale arkiver, har været sendt i høring hos kommunerne, da de har den lokale viden. Indtil nu er der kun kommet tilbagemeldinger fra halvdelen af kommunerne. Næste fase i projektet bliver en evaluering af de enkelte registreringer samt at finde ejerne. Qullissat indgår således i den landsdækkende registrering.

 

Af beslutningsforslaget fremgår, at en del af bygningerne er bevaringsværdige og andre anvendes til sommerhuse. Landsstyret vil inden 2.behandlingen på efterårssamlingen gennemgå ejerforholdene til husene og søge at udarbejde en foreløbig vurdering af hvilke huse, der er bevaringsværdige. Endvidere vil Landsstyret udarbejde overslag over udgifterne, der vil være forbundet med beslutningsforslaget. Dette vil naturligvis ske i samarbejde medQullissats Venner og Qeqertarsuup Kommunia.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Ole Thorleifsen, Siumut.

  

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut medgiver vi vores støtte til, at Landsstyret kortlægger flodbølgend ødelæggelse af husene i den nedlagte kulmineby Qullissat. Landsstyret indstiller til, at der inden andenbehandlingen af forslaget på efterårssamlingen, gennemgår ejerforholdene til husene og søge at udarbejde hvilke huse, der er bevaringsværdige.

 

Fra Siumuts side støtter vi det registreringsarbejde, som Landsstyret har sat sig for, således kan vi sikre en udarbejdelse af et budget for projektets mulige følgevirkninger.

 

Vi vil med hensyn til registreringsarbejdet og oprydningsarbejdet fra Siumut opfordre til, at Landsstyret arbejder for, at den danske regering bliver inddraget i arbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud Arqaluk Lynges forslag og takker for Landsstyrets svar om, at man gerne medvirker til at løse opgaven.

 

Vi har undersøgt sagen nærmere og fundet ud af, at Qeqertarsuup kommunia varetager myndighedsbehandlingen af selve området, mens Ilulissat kommune tager sig af de resterende huse i Qullissat. Derfor skal vi opfordre til, at der udover Qeqertarsuup kommunia ogQullissats venner også samarbejdes med Ilulissat Kommune.

 

Selvom Qullissat hver sommer bebos af sine forhenværende indbyggere og deres efterkommere, så er byen samtidig et mindesmærke og en synlig påmindelse om en politisk historie som rystede hele Grønland.

 

Mindesmærket Qullissat har i dag betydning, ikke kun for dens indbyggere, men også for hele resten af befolkningen. Jeg er også overbevist om, at det, der skete dengang var stærkt medvirkende til en politisk opvågning for den grønlandske befolkning.

 

Så uanset hvad nogle enkelte måtte mene om nødvendigheden af, at lukke byen dengang og hvad man måtte mene om Qullissats indbyggeres stærke bånd til deres fødeby, så må man i det mindste respektere disse mennesker og holde mindesmærket i pæn stand.

 

En oprydning af Qullissat efter flodbølgen vil være at udvise respekt for vores historie og Qullissarmiut, dvs. Qullissat-beboerne.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag har Atassut følgende bemærkninger.

 

På baggrund af Landsstyrets svar kan vi konstatere, at Miljødirektoratet i samarbejde med Direktoratet for råstoffer og direktoratet for Miljø og Natur har påbegyndt registrering af affald i afsidesliggende steder, og her er Qullissat inkluderet.

 

I forslaget fremgår det, at nogle af bygningerne er bevaringsværdige, og at andre bliver benyttet som sommerhuse.

 

Landsstyret oplyser, at der er flere ting der nøje må undersøges inden fremlæggelse til andenbehandlingen. Blandt andet skal det registreres, hvem der ejer bygninger og hvilke, der er bevaringsværdige.

 

Med disse bemærkninger tager vi i Atassut Landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Indledningsvis skal vi fra Demokraterne takke hr. Landstingsmedlem Arqaluk Lynge for hans forslag om igangsætning af forskønnelse af Qullissat.

 

Som bekendt glæder mange sig hele vinteren igennem til samværet om sommeren i Qullissat, da de på den måde får mulighed for at samle kræfter. Nogle grønlændere føler sig tiltrukket af de varme lande om sommeren, mens andre vælger at finde trygge omgivelser i Qullissat.

 

Uden at Grønland yder ekstra omkostninger samler mange af vores medborgere flere kræfter der. Efter denne indledning har vi følgende bemærkninger til Landsstyrets svar til forslaget.

 

I svarnotatet fremgår det, at man allerede er i gang med at registrere det uden for byzonerne liggende affald, og at kun halvdelen af kommunerne hidtil har svaret. Da Qullissat er blevet inddraget i Qeqertarsuup Kommunia og man siger også, at husene hører ind under Ilulissat Kommune,  derfor er det i Demokraterne vort håb, at kommunen er en af dem, der allerede har indsendt besvarelse. I modsat fald må man rykke kommunen for svar.

 

Da det fremgår af svarnotatet, at Landsstyret har en god forståelse for forslaget og derfor har i sinde, at igangsætte vurdering af husene samt lade et finansieringsforslag og at arbejdet foretages i samarbejde med kommunen ogQullissats Venner, skal Demokraterne uden betænkelighed, indstille at forslaget overlades til 2.behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Arqaluk Lynges forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Først skal jeg præcisere, at vi i Kandidatforbundet højt prioriterer, at man ikke forurener miljøet, og at det holdes rent, og at vi også er åbne overfor et samarbejde inden for det.

 

Derfor da Qullissat blev ramt af en flodbølge her for et par år siden, som betød, at der var en masse, der blev fuldstændigt ødelagt, hvilket så også betød, at en stor del af byen ikke ser for kønt ud. Og derfor har vi stor forståelse for Landsstyrets besvarelse, hvorfor vi også går ind for deres initiativer med andre organisationer eller fora.

 

Med disse bemærkninger gå vi ind for, at sagen bliver andenbehandlet i sin foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forslagsstilleren Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg synes, at den gode modtagelse forslaget har fået, det bør jeg takke for og derfor glæder jeg mig til Landsstyrets fremlæggelse til efteråret og efter hvad jeg erfarer, så er de nævnte huse ellers blevet overgivet til Ilulissat Kommunia, men jeg erfarer, at det ansvar nu er givet videre tilQullissats Venner. Og jeg skal også anmode Landsstyret om, at man nøje undersøger hvordan det forholder sig, således at vi forstår hvilke muligheder, vi har. Tak.

 

Jeg er meget, meget rørt over, at endelig er mit forslag, så er jeg blevet støttet af samtlige partier. Jeg har en week-end forude.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

 

Mikael Petersen, det Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Jeg vil også gerne sige tak til samtlige partier og forslagsstilleren. Da vi selvfølgelig alle sammen glade for, at der er så stor enighed vedrørende nærværende punkt og jeg er også glad for, at Siumuts ordfører også opfordrede os til også at prøve på, at få inddraget den danske stat med i arbejdet. Det vil jo også være helt på sin plads. Det var jo den danske regering, der besluttede, at Qullissat skulle nedlægges som by.

 

Men jeg skal præcisere og meddele overfor Landstinget, at Miljøministeren i

Danmark, Hans Christian Schmidt i begyndelsen af august besøger Grønland her til sommer og jeg regner med, at såfremt vi får mulighed herfor, så vil vi under hans besøg også besøge Qullissat.

 

Og derudover så er der mht. nogle af bemærkninger, som Inuit Ataqatigiits ordfører præciserede, at husene var blevet overdraget til Ilulissat Kommune og det er også sikkert, at forskellige kommuner, som ejere af nogle af husene også har fået meddelelse herom.

 

Det er alle disse ting, der skal vurderes samlet og hvor man også samler alle informationer, således at man inden for miljøforpligtelser inden for kommunegrænserne, der vil det så også blive medtaget i den samlede vurdering med hensyn til hvilken løsning vi må finde mht. Qullissat. Og således at vi også får et bedre placeret ansvaret vedrørende Qullissat. Og derfor vil de to kommuner, nemlig Qeqertarsuup Kommunia og Ilulissat Kommunia og ikke mindst Qullissats Venner, de vil blive inddraget i samarbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er punktet færdigbehandlet og Landsstyret skal så også undersøge de forskellige forhold, også med hensyn til de bevaringsværdige huse, lige som man også vil se på hvilken økonomi, det så vil indebære.