Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 71-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 15:47

 

 

 

Dagsordenspunkt 71

 

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for implementering af hensigtserklæringen mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavuts Territoriale Regering.

(Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

 

 

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I henhold til § 32, stk. 1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for implementering af hensigtserklæringen mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavuts Territoriale Regering.

 

Og begrundelsen for forslaget er følgende:

 

Umiddelbart efter, at Nunavut blev etableret indgik Grønlands Landsstyre og Nunavut en samarbejdstale.

 

Hidtil har der ikke været større initiativer for at implementere denne, blot er der efter det oplyste kun samarbejde mellem Inuit Circumpolar Conference og Knud Rasmussens Højskole samt Sulisartut Højskoliat, således at unge fra Nunavut kan tage på højskoleophold i Grønland (ICC=s Scholarship Programme).

 

Jeg fremsætter hermed forslag om, at også unge grønlændere får tilsvarende mulighed, som vore stammefrænder. Endvidere foreslås det særskilt, at dette initiativ sker i form af samarbejde mellem ICC og KIIP, samt at dette sikres ved Landstingets Finanslov.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så kommer Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Arqaluk Lynge fremsætter et forslag til implementering af Erklæringen af 2000 om samarbejde mellem Grønland og Nunavut, herunder  i form af, at fremme en tilsvarende ordning af Nunavut ungdommens adgang til at tage et højskoleophold i Grønland, således at grønlandske unge også kan få en lignende mulighed. Medlemmet stiller ligeledes et forslag om at gøre dette til et samarbejdsemne mellem ICC og KIIP, samt at dette sikres via Finansloven.

 

Jeg skal på vegne af Landsstyret fremsætte dette svarnotat.

 

Landsstyret finder det glædeligt, at vore to højskoler i samarbejde med ICC har banet vejen for, at Nunavuts ungdom har fået denne mulighed. Landsstyret har viljen til at styrke samarbejdet mellem Grønland og Nunavut, hvilket også allerede er bekræftet i kraft af en officiel meddelelse (kommunike) i forbindelse med en Nunavut-delegations studietur til Knud Rasmussens Højskole i år 2001.

 

Kommunikeet, der blev indgået under henvisning til Erklæringen stadfæster ønsket om, at bistå med know how i arbejdet med at etablere en højskole i Nunavut, benævnt Inuit Ilinniarfiat. Landsstyret er for nylig orienteret af Nunavut, at denne højskole endnu ikke er etableret.

 

Landsstyret skal oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for øjeblikket er ved at udarbejde en tillægsaftale om uddannelse til Erklæringen med henblik på, at færdiggøre den i løbet af dette år.

 

Som bekendt indeholder koalitionsaftalen en målsætning om styrkelse af samarbejet med vore nabolande, eksempelvis når det gælder erhverv, turisme, samhandel, kultur, uddannelse, sundhedsvæsen og kommunikation landene imellem.

 

Som nævnt har Landsstyret viljen til at indgå i et samarbejde om at etablere Inuit Ilinniarfiat, i fællesskab med højskolerne og ICC. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Landsstyret vil virke for at fremme den mulighed, at unge fra Grønland kan tage et højskoleophold i Nunavut, når Inuit Ilinniarfiat engang bliver realiseret.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Så er den første Kalistat Lund på vegne af Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til beslutningsforslaget efter en nøje gennemgang af forslaget.

 

Som det kan læses af koalitionsaftalen er der aftalt en målsætning om styrkelse af samarbejdet med vore nabolande, eksempelvis når det gælder erhverv, turisme, samhandel, kultur, uddannelse, sundhedsvæsen og kommunikation landene imellem.

 

I Siumut er vi vidende om, at det er Landsstyrets opgave, at prioritere inden for den ramme, som Landstingets bevilling udgør også når det gælder udenrigsforhold, og at det også er Landsstyret, som skal administrere disse forhold.

 

Siumut er i princippet enig i, at der skal ydes en særlig indsats omkring udviklingen af samarbejdet mellem Grønland og Nunavut, som det lader til er forslagsstillerens mål og dette gør sig selvsagt også gældende inden for uddannelsesområdet.

 

Ligeledes er det Siumuts opfattelse, at man i større grad skal benytte sig af vor samtale med den canadiske provins, Quebec, hvor grønlandske studerende blandt andet har mulighed for, endda gennem en mindre betaling i forhold til andre lande, at studere på universitetet i Quebec.

 

Vi er i Siumut glade for, at da ICC i samarbejde med de grønlanske højskoler har givet mulighed for, at unge fra Nunavut kan tage på højskoleophold i Grønland.

 

Ligeledes lægger vi vægt på, at de forskellige mål i aftalen med Nunavut i større grad bliver gennemført og derfor ønsker vi, at der til hele aftalen med Nunavut afsættes midler, således at forskellige samarbejdspartnere kan ansøge om projektmidler desangående.

 

Vi mener, at Grønland herved  kan udvise, at vi her i landet gør alvor af aftalen. Dog mener vi fortsat fra Siumut, at forslaget må indgå i den samlede vurdering af Finanslovsforslaget på lige fod med andre sager. Og at man foretager en samlet prioritering, således indstiller vi til at forslaget forinden 2.behandlingen bringes til behandling i et relevant udvalg.

 

Fra Siumuts side mener vi endvidere, at følgende også bør indgå i udvalgsvurderingen, nemlig at alle organisationer og lignende, som modtager årlige tilskud fra landskassen eksempel Sorlak, Sukorseq, ICC m.m. skal udarbejde grundige årsberetninger til Landstinget.

 

Disse var ordene til vores bemærkninger til forslagets førstebehandling og vi indstiller til, at forslaget forinden andenbehandlingen sendes til en grundig udvalgsbehandling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Inuit Ataqatigiit er naturligvis tilfredse eller Inuit Ataqatigiit er naturligvis tilfreds med Landsstyrets positive besvarelse til forslaget fra Arqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit har ønske om en styrkelse af samarbejdet i alle henseender med vore stammefrænder i Canada.

 

I takt med vor udadvendte interesse og hovedsageligt de unges interesse i disse år må opmuntres og derfor må mulighederne for kurser i udlandet samt indhentning af viden om andre folk støttes i alle henseender.

 

Landsstyremedlemmet fremfører, at en tilføjelse til hensigtserklæringen er under udarbejdelse i direktoratet for udannelser. Det vil være en interesse for Inuit Ataqatigiit, at få oplyst hvilke indhold, tilføjelserne til hensigtserklæringen består af.

 

Inuit Ataqatigiit fremførte I debatten om Udenrigspolitisk Redegørelse I torsdags blandt andet, som en vigtighed, at Non-governmentale organisationer inddrages. Derfor ser vi bestræbelserne for et samarbejde med højskolerne og ICC for hensigtsmæssigt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Til forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for implementering af en hensigtserklæring mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavut fra Landstingsmedlem Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit har Atassut følgende bemærkninger.

 

Samlet set efterløser forslagsstilleren, at hensigtserklæringen mellem Grønland og Nunavut, som blev fastlagt umiddelbart efter etablering af Nunavut af Landsstyret og regeringen i Nunavut søges realiseret, støtter vi og forstår i Atassut.

 

Ligeledes tilslutter vi os efterlysningen omkring, at unge fra vores frænder i vest kan tage på højskolelignende ophold her i landet, lige som vore egne unge på samme måde kan tage ophold hos vore frænder.

 

Vi skal fra Atassut anbefale overfor Landsstyret, at de politisk søger etablering af større samarbejde mellem vort land og Nunavut på uddannelsesområdet.

 

Til vores glæde kan vi konstatere, at netop forøgelsen af samarbejdet omkring uddannelse søges implementeres i løbet af indeværende år.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut yderligere bemærke, at selvom vi fuldt ud respekterer non-politiske organisationer, interesseorganisationers og selskabers indgåelse og realiseringer af samarbejdsaftaler, ser vi altså helst, at disse samarbejdsrelationer bliver bundet i henhold til den gældende Finanslov i hjemlandet.

 

Derfor tilslutter Atassut sig Arqaluk Lynges særskilte forslag om, at der mellem ICC og KIIP skal samarbejdes eller indgås et samarbejde og at dette skal sikres gennem Landstingets Finanslov.

 

Og med hensyn til koalitionens målsætning om udvikling og implementering af samarbejde med vores naboer mod vest, skal vi fra Atassut oplyse, at vi fuldt ud vil støtte målsætningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Jeg skal gentage hvad Demokraterne udmeldte i forbindelse med behandlingen af et samlet forslag tidligere på ugen, nemlig en formaning om, at vi bør være mere tilbageholdende med at fremkomme med krav til Landsstyret om, at gøre noget, der er direkte overlapning af, hvad der allerede er sat i værk.

 

For at vi skal se ud fra besvarelsen fra Landsstyret for forslaget, og at dette bekræftes da også af forslagsstilleren, at der allerede er indgået samarbejdsaftale mellem vort land og Nunavut, men at en fuld efterlevelse af aftalen fra begges side med udgangspunkt i den konkrete sag, er besværliggjort af, at en forventet højskole i Nunavut endnu ikke er klar. Så tiden arbejder for os. Vi kender målet og vi ved, at fundamentet er nedfældet.

 

Lad os med tålmodighed afvente, at fysiske rammer, der er nødvendige for, at en gensidig efterlevelse af en aftale kan realiseres og færdiggøres. Vi har nok af andet at tage fat på, så vi bliver helt sikkert ikke arbejdsløse som landspolitikere.

Lad os prioritere ud fra de mange jordnære behov, vi allerede ved eksisterer.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til Arqaluk Lynges interessante forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

At man nu vil realisere indholdet af forslaget tilslutter jeg mig på vegne af Kandidatforbundet. Vi har jo efterhånden i en del år debatteret for nærmere kontakter til vores frænder i Canada og vi er naturligvis også i Kandidatforbundet klar over, at man sideløbende arbejder med andre ting og netop derfor tilslutter jeg mig, at Landsstyret nu vil realisere implementeringen hensigtserklæringen.

 

Det er på tide, at der foretages tiltag for at øge samarbejdet med vore frænder i vest omkring handel, turisme, kultur, uddannelse m.v.

 

Nogle af ministrene i Nunavut-regeringen var på rejse blandt andet i Ilulissat og Nuuk for at hente viden omkring uddannelse og turen var til gavn for begge parter. Vi må derfor bestræbe os på mere kontinuerlige kontakter for at finde frem til, hvordan vi bedst kan samarbejde specielt omkring handel, turisme og andre områder.

 

Og med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu til forslagsstilleren, Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Forslagets indhold er ikke ramt helt, men til trods herfor, så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, den besvarelse takker jeg for, idet at man allerede inden for den allerede indgåede aftale, der er man i færd med at realisere den.

 

Men problemet er jo ikke stort, men ud fra de mange henvendelser, man får, så er der mange grønlændere, som ønsker at lære at engelsk og Inuktitut i Canada og den mulighed har de ikke den dag i dag. Og derfor er der så gennem de aftaler, der allerede er, så er det svært at få det realiseret. Vi ved, at i løbet af de seneste år, så har man brugt rigtig mange midler for efteruddannelse af lærere, hvor folkeskolelærere op til flere måneder har opholdt sig i Universitetet i Vancouver og det har været til stor nytte.

 

Men såfremt der så havde været en klar aftale med Nunavut, så havde vi ikke behøvet at sende dem så langt til vestkysten for at de skal lære engelsk. Men nærværende forslag er sådan, at de unge, når de selv kommer med en ansøgning, så har de ikke mulighed for at gøre det eller komme den vej.

 

Og derfor er det glædeligt som Siumuts ordfører også kom ind på, at det nok bør komme inden om Finansloven, selvom jeg undrer mig over, at Sorlak og andre organisationer bør komme med en årsberetning. Men i henhold til de gældende aftaler, så skal de jo komme med sådan en årsberetning og jeg ved også, at vi til stadighed i Landstinget kan undersøge disse organisationers økonomiske stilling.

 

For at implementere også vi kommer nok også ind på det i morgen, fordi et andet landstingsmedlem også har fremsat et forslag om, at vi skal have en større politisk samarbejde med vore stammefrænder, den kommer vi nok også indenom igen i morgen. Men til trods herfor, så mener jeg, at nærværende besvarelse vedrørende Inuit Ilinniarfiat.

 

Det ser meget spændende ud, således at det også vil være en mulighed for de unge og således også får kendskab til hinandens leveforhold også fordi vores leveforhold og den ændring, der efterhånden sker, den er primært, den sammenligner vi primært med  forholdene i Danmark. De ville måske have været bedre, hvis vi kunne sammenligne os med vores stammefrænder. Der vil vi nok få afdækket de faktiske forhold i større udstrækning.

 

Men jeg takker for Landsstyrets initiativer, som også er støtteværdige og jeg håber, at de unge også i større udstrækning får mulighed for at komme til Canada eller i det hele taget til Nordamerika og på den måde få mulighed for at få udvidet deres sprogkundskaber.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Jeg skal bare lige komme med en lille tilføjelse. Landsstyret arbejder målrettet for at øge samarbejdet med vores stammefrænder og regeringen i Nunavut, ikke bare inden for uddannelse, men også gennem eller inden for turisme, anlægsarbejder m.m.

 

Jeg kan også nævne, at i slutningen af januar måned så har vi haft besøg fra Uddannelsesudvalget og Socialudvalget derfra. Og vi havde indgående samtaler med dem. Og vi kunne mærke, at de med kyshånd tog imod de oplysninger, vi kunne give inden for området og jeg håber, at vi også på tilsvarende måde kan få informationer fra den anden side, selvom jeg så ikke har det på papir, så er det, at man regner med 160 millioner kroner. Der har de så sagt, at de måske kunne lave 25-30 millioner kroner billigere og sådan nogle forhold kunne blive afdækket i større grad, når vi får større besøg derfra.

 

I maj måned får vi en handelsdelegation derfra og det bliver så spændende, at føre samtale med dem, således at vi kan øge samarbejdet med dem. Og en ting, jeg også har erfaret er f.eks. krydsfiner, som bliver lavet . Hvis den så koster i Danmark, så køber vi den fra Danmark til en betaling til 4 dollars. Derfor ser vi frem til den skibsforbindelse, der nu er ved at blive etableret mellem Grønland og Canada og jeg tror også godt, at vi kan få stor nytte af den på mange forskellige måder.

 

Og jeg kan også nævne, at her fra mit direktorat, ud fra mit ønske, så har embedsmændene været med til at vurdere inden for vores interesseområder. De har også været interesseret i, at gøre opmærksom hvordan man kan arrangere en uges gang der nede hos dem. Og jeg håber så også på, at sådanne samarbejdsindhold også kan blive øget. Og efter hvad jeg kan erfare, så er alle partierne åbne over for øgning af sådant et samarbejde, selvom jeg kan mærke, at Demokraterne er lidt mere tilbageholdende.

 

Men jeg håber, at vi gennem sådant et samarbejde kan øge vores fordele ved sådant et samarbejde. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt nr. 71 ved at være færdig. Og derfor skal jeg så også foreslå, at den bliver sendt videre til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg forinden andenbehandlingen.